Det er Tyskland, der træffer beslutningerne, sagde Morten Messerschmidt, da han torsdag optrådte i Debatten på DR 2. Det er Tyskland, der bestemmer. Europa styres ikke længere fra Bruxelles, men fra Berlin, tilføjede europa-parlamentarikeren polemisk på vegne af sit parti, Dansk Folkeparti, der sammen med Enhedslisten har krævet folkeafstemning om finanspagten, der blev vedtaget mandag.
»Det her er en pagt, der vil skære ned, og derfor bør befolkningen blive hørt,« lød Enhedslistens europaordfører, Nikolaj Villumsens reaktion tirsdag. Og derfor var det helt klart, at den skulle til folkeafstemning, mente også Dansk Folkepartis ordfører Pia Adelsten, der sagde »bestemt nej« til finanspagten og mente, at »så er det bedøvende ligegyldigt, hvad jurister måtte mene i denne sammenhæng.«
Sådan er det i Danmark. I Storbritannien, i Frankrig, ja, i det meste af Europa. Hver eneste gang, EU-landenes suverænitet bliver diskuteret, bliver der også diskuteret folkeafstemning. Om det så gælder euroen, Amsterdamtraktater, Maastrichttraktater eller EF-pakker. Hver eneste gang er folket blevet hørt, hver eneste gang har befolkningen fået det sidste ord, og i Danmark har der været seks store folkeafstemninger om EU-samarbejdet. I Tyskland derimod, Europas største økonomi med Europas største befolkning og dermed Europas største magtfaktor lige nu, har der ikke været en eneste. For selv om finanspagten er skrevet i Berlin, og ikke Bruxelles, som man populært siger, er det ikke noget, befolkningen har noget at skulle have sagt om. For i Tyskland er det politikerne, der bestemmer.
»Hvis man ville gennemføre en folkeafstemning, måtte man først ændre den tyske forfatning,« siger Sabine von Oppeln, der er professor og leder centeret for Europæisk Integration ved Freie Universität Berlin.
»Af gode grunde, der bunder i historiske erfaringer, er princippet om repræsentativt demokrati fast forankret i forfatningen,« siger hun og uddyber de gode grunde:
»Det handler selvfølgelig om nationalsocialismen under Anden Verdenskrig, hvor man i Tyskland har helt konkrete erfaringer med, hvor nemt man kan forføre den brede masse. Derfor har man, da man grundlagde Forbundsrepublikken Tyskland, styrket det repræsentative demokrati og udelukket det direkte demokrati.«
71 procent er for
Det er ikke, fordi tyskerne ikke vil. »Folkeafstemning om euroen begejstrer tyskerne,« skrev Die Welt for noget tid siden og konkluderede, at 71 procent af tyskerne vil kunne stemme om vigtige beslutninger i Europa, blandt andet om euroens fremtid lige som man eksempelvis kan i Danmark. Kun 27 procent var ifølge avisens rundspørge imod. De er trætte af ikke at kunne protestere, når Tyskland skal til at overføre 22 milliarder euro til den permanente redningsfond ESM og overtager garantier på 167 milliarder. De er trætte af at skulle betale til det »uansvarlige syd«. Enhver transaktion, ethvert forsøg på at stabilisere Grækenland og dermed Europa, bliver mødt med kritik, mener Sabine von Oppeln.
»Man er utilfreds med, at Tyskland i de senere år har gennemført reformer, der i dag har resulteret i en stabil økonomisk udvikling i Tyskland, men som nogle sydeuropæiske lande ikke har gennemført. Og man er bange for, at EU bliver til en ren ’transferunion’, hvor der bare bliver overført penge fra nord til syd. Men det er efter min mening en ret populistisk holdning, fordi man samtidig ignorerer, at Tyskland også har profiteret massivt ved det europæiske samarbejde,« mener Sabine von Oppeln, der påpeger, at det også lægger et stort pres på kansler Angela Merkel, der møder kritik for ikke at fået gennemført nok af de tyske krav i finanspagten. Eksempelvis fik hun ikke sit ønske om en ’sparekommissær’, der skal overvåge landenes økonomier, igennem.
At der ikke er mulighed for folkeafstemninger, lægger et yderligere pres på kansler Merkel, mener Sabine von Oppeln. Mens europæiske regeringsledere beder om hjælp, og IMF-chefen Christine Lagarde opfordrer tyskland til at udlåne flere penge, stemmer Merkel imod. Hun advarer mod, at krisen overbelaster Tysklands økonomi, fordi hun er under pres hjemmefra, og fordi hun bliver nødt til at tage hensyn til den indenrigspolitiske opinion, lyder von Oppelns vurdering. Det er derfor, hun virker stram, når hun åbner World Economic Forum i Davos. Det er derfor, hun siger, at »det er nødvendigt at overvåge Grækenland«, og det er derfor, hun igen og igen spørger til, »hvordan Europa kan støtte, at man overholder aftalerne i Grækenland«.
»Det giver ikke mening at kræve en fordobling af eurohjælpen. Jeg spørger konstant mig selv om, hvor længe det er troværdigt, og i stedet for at hele tiden at forhøje eurohjælpen må Europa vokse tættere sammen,« sagde Angela Merkel i Davos.
For der er mange tyskere, der godt kunne have ønsket sig en endnu stærkere kontrol med eksempelvis Grækenland, end finanspagten nu giver mulighed for, siger Sabine von Oppeln. Også selv om finanspagten med EU-forsker Peter Nedergaard fra Københavns Universitets ord er skrevet helt i »Tysklands ånd«.
»Selv om man ikke fuldstændig har fået de tyske ønsker igennem, har man fået dem et godt stykke hen ad vejen. Og rundt omkring i Europa mener man nu også, at Tyskland har fat i den lange ende, fordi man kan se, at Tysklands økonomiske model giver stabilitet, forudsigelighed og konkurrencedygtighed. Ungdomsarbejdsløsheden er lav, eksporten går godt, økonomien boomer. Det er derfor, Tyskland kan få så stærkt et aftryk i finanspagten. De har noget at have det i,« siger han og forklarer, at man i Tyskland fokuserer på at undgå endnu en finanskrise, hvor Tyskland som den stærkeste økonomi og det største land skal redde kastanjerne ud af ilden for en række sydeuropæiske lande. I Davos derimod kritiserede man den tyskførte euro-krisehåndtering.
»Tyskland dikterer en politik, som kommer til at resultere i en gældsspiral,« sagde investeringslegenden George Soros, der spurgte til, hvornår man ville nå til en erkendelse af, at valutaunionen er på en »selvdestruktiv kurs«.
Tysk-fransk projekt
»Det er Angela Merkels og Nicolas Sarkozys projekt,« siger Sabine von Oppeln. Det må man erkende.
»Og Sarkozy har en politisk svag position, da han tiltagende konfronteres med den franske valgkamp, der snart går i gang. Han er afhængig af europolitisk succes, og derfor har han hægtet sig på Angela Merkel, der lige nu har fået en lederrolle i det fransk-tyske forhold,« siger hun.
Desuden har briterne meldt sig ud af finanspagten, og dermed mangler den britiske modvægt, og det efterlader de små EU-lande med giganten Tyskland.
»Derfor har Tyskland haft så gode muligheder for at præge finanspagten så massivt.«
Eller rettere sagt: De tyske politikere har haft mulighed for at præge finanspagten. At befolkningen kommer igennem med sit ønske om folkeafstemninger, er der nemlig ikke noget, der tyder på. Heller ikke i fremtiden. Forbundsdagens præsident, Norbert Lammert, mente ikke, at en folkeafstemning, da det f.eks. gjaldt euro-redningspakkens fremtid var »meningsfuld«, sagde han til Berliner Zeitung, dog uden at uddybe det nærmere. Også Forfatningsdomstolens præsident, Andreas Vosskuhle, udtalte sig skeptisk, mens den eneste, der mente, at folkeafstemninger ville give »beslutninger truffet i EU-regi en helt anden form for legitimitet«, var tidligere kansler Gerhard Schröder. Han er i dag helt ude af tysk politik.
Landene er bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent.
Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.
De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov. Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU’s nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU’s generelle budget.
Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året. De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem.
Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. I både eurolandet Irland og i Danmark presser oppositionen på for at få pagten til folkeafstemning.
Den skal formelt underskrives på EU-topmødet 1.-2. marts.
Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.
Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.
Kilde: Ritzau
Kommentarer
Tysklands boom bygger på industriproduktion ( http://www.information.dk/262611 ) samt et købekraftigt marked i bl.a. det tidligere Østeuropa. Ordrebøgerne er ved at sprænges. Tyskland har på værste kapitalistiske vis overtaget/udmanøvreret produktionsapparat i nabostaternes (læs EU og Rusland), og nu lapper de så på de mest åbenlyse uretfærdigheder (Grækenland og Portugal). De har holdt sig fri af det amerikanske gældsmareridt, og nu vente de blot på at trække tæppet væk under dollaren - så kan investeringslegenden George Soros se om man kan æde the small green bucks.
For kapitalistiske stat er krig en absolut mulighed og handelskrig et spørgsmål om en plads i fremtiden.
Det tyske og det kinesiske folk har et fællestræk - de er igang med et nationalprojekt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det tyske folk bliver aldrig, eller sjældent, spurgt. Slet ikke i forhold til EU, til EUs udvidelser.
Det strider imod den tyske forfatning?
Trist. Forfatningen er åbenbart udemokratisk.
Det kunne være interessant at se hvad der ville ske, hvis tyskerne fik ,,LOV?” til at stemme, om EU, om euroen? Om flygtninge- og indvandrerpolitikken?
Personlig er jeg ikke det mindste i tvivl om udfaldet, heller ikke her i Damark, HVIS vi skulle ,,få lov” til at stemme. ,,Få lov til” at bruge vores demokratiske ret.
@Arne Hornborg
“Forfatningen er åbenbart udemokratisk.”
Det er noget sludder. Man kunne bruge det samme ræsonnement til at konkludere at den danske forfatning ikke er demokratisk fordi vi ikke vælger sheriffer og dommere.
At tyskerne har valgt at det repræsentative demokrati har beslutningsmyndigheden fremfor det direkte demokrati er udelukkende et bevis for at at konceptet demokrati kan manifesteres i mange forskellige udgaver.
Denne kommentar er anbefalet af:
I december måned bragte Kritisk Debats redaktion en leder som kaster en del lys over den tyske dominans af EU-udviklingen - herunder muligheden af en Harz IV-manøvre som et mål for de europæiske stater:
“Hvis de spørgsmål ikke besvares, er vi ikke nået ret langt. For os at se skal det første nærliggende svar findes i Merkels tiltrædelsestale som Kansler i november 2005: “Jeg vil gerne personligt takke Kansler Schröder (SPD) for modigt og resolut med Agenda 2010 at have åbnet en dør, så vores sociale system kan blive tilpasset en ny æra”.
Med det tænkte Merkel på Hartz IV[1], som for det første underordnede hele socialpolitikken under beskæftigelsespolitikken. For det andet forringede både socialhjælpen og arbejdsløshedsunderstøttelsen. For det tredje gjorde det nemmere for arbejdsgiverne at omgå overenskomsterne. For det fjerde styrkede muligheden for deltidsbeskæftigelse. For det femte fremmede anvendelse af “licensarbejdere”, altså lønmodtagere, der lejes ud til arbejdsgivere for en kort periode uden alle de sociale- og andre arbejdsmarkedsrettigheder, som de tyske arbejdere ellers har nydt godt af. For det sjette indførte en meget stram aktiveringspolitik, hvor de ledige er tvunget til at tage et hvilket som helst arbejde, og for det syvende forringede pensionsbetingelserne.
Gennemførelsen af Hartz IV vakte selvfølgelig stor utilfredshed blandt de tyske lønmodtagere og deres faglige organisationer og gør det stadig. Men resultatet er ikke udeblevet.
Lav lønudvikling - pressede lønninger for ufaglærte arbejdere - en voldsom vækst i ansættelsesforhold på licens - et voksende “randarbejdsmarked” og en markant stigning i den tyske industris arbejdsproduktivitet.
Det er i samme periode fra 2005 og frem til nu, at handelsbalancerne mellem Tyskland og flere af Eurolandene er kommet helt ud af proportioner. Tyskland vækst er kort sagt sket på de tyske lønmodtageres og de andre EU landes bekostning. Og det ville være gået galt langt tidligere, havde det ikke været for finansmarkedernes (især Tyske og Franske bankers) påfaldende villighed til at låne penge til Grækenland, Spanien, Portugal, Irland, Italien og de fleste Østeuropæiske lande for at kompensere for de stærkt forværrede betalingsbalancer og landenes svækkede konkurrencedygtighed.
Men finanskrisen satte en stopper for den trafik, og statsmagternes orkestrerede indsats for at redde bankerne og hele finanssektoren fik til følge, at finanskrisen blev transformeret til en national gældskrise og til de indre sprængningstendenser i euro-samarbejdet, som i dag er en af motorerne bag virvaret af topmøder og den ene halvhjertede intervention efter den anden.
Hvis nu vores antagelse er rigtig - hvis Merkels og Sarkozys virkelige mål er at gennemføre hoved- og sigtelinjerne i Hartz IV i hele Europa som middel til at “åbne en ny æra” og få bugt med gældskrisen og skabe fornyet vækst i Europa, sådan som de og deres støtter hævder - hvordan har man så tænkt sig, at det skal foregå i virkelighedens verden?”
http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1065
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Jensen peger på noget meget interessant: at det er uacceptabelt, at Tyskland og Kina dels stjæler jobs fra andre lande ved at underbyde arbejdsmarkedet, dels afsætter det efterfølgende produktoverskud ved at låne de lande, hvis jobs, man har hugget, penge til at købe for. Det er den mest primitive, ældste kapitalistiske udbytningsmetode, udførelsen på nationalt niveau er det eneste nye ved den.
Europas ulykke er og bliver et samlet Tyskland, det går åbenbart galt hver gang. Og EU, der skulle svække denne regionale stormagt, er alligevel blevet taget i bagdelen. Der er kun tilbage at håbe for en forhaling, så Frankrig kan få en anden regering uden halehænget Sarkkozy.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ah, jeg nåede aldrig frem til pointen: Tyskland skal ikke låne penge ud, de skal være underlagt en udligning som den, der gælder her i landet mellem kommunerne. Grækenland skal ikke låne penge, de skal have penge.
Ah, jeg nåede aldrig frem til pointen: Tyskland skal ikke låne penge ud, de skal være underlagt en udligning som den, der gælder her i landet mellem kommunerne. Grækenland skal ikke låne penge, de skal have penge.
“De tyske ledere bestemmer, ikke det tyske folk”
Grrrr - endnu en “skarpt skåret” men totalt misvisende overskrift. For det er altså det tyske folk, der vælger de tyske ledere. Ene og alene…
Finanspagt eller kaos?
Det repræsentative folkestyre bygger på den antagelse, at regeringsmagten i det lange løb korrumperer alle magthavere, der ikke med jævne mellemrum bliver mindet om nødvendigheden af at have opbakning fra flertallet af dem, de regerer på vegne af.
At drømmen om et fredens projekt som “Europas forenede Stater” regeret af en ikke-folkevalgt teknokratisk elite ikke er og aldrig har været været et folkeligt forankret projekt, er så småt begyndt at dæmre for dem, der p.t. sidder med ansvaret for at afværge følgerne af den globale finanskrise.
Og hvad er så deres løsning på problemet med den manglende folkelige opbakning til projektet?
At sætte en definitiv stopper for flertallets grundlovsfæstede demokratiske ret til at øve medindflydelse på enkeltstaternes finanspolitik ved at binde dem til en i al fremtid uopsigelig håndfæstning i form af en finanspagt konstrueret af den p.t. regerende politiske “elite” af magthavere og et ikke-folkevalgt organ som EU-kommissionen.
Undskyld mit franske, men i mine øren lyder det nærmest som en variant af den militære crackpot realism, som udtrykkes i vendingen “For at redde landet fra at falde i fjendens hænder, må vi smadre det totalt.”
Denne kommentar er anbefalet af:
# Peter Hansen
“det er uacceptabelt, at Tyskland og Kina dels stjæler jobs fra andre lande ved at underbyde arbejdsmarkedet”
Det er en fuldstændig absurd påstand at Tyskland skulle være skyldig i social dumping. Der sælges masser af tysk producerede mercedeser og bmwer til Rumænien og Bulgarien selvom arbejdslønnen i Tyskland er mindst ti gange højere og arbejdsforholdene (selv for arbejdere på midlertidige kontrakter) er mindst ti gange bedre.
Johannes - Peter har fat i noget centralt med sin tanke. Fænomenet kendes også indenfor virksomhedsøkonomi i internationale konglomererede virksomheder under begrebet intern afregning ved prisfastsætelse af interne afregningspriser for at opnnå partielle fordele af uensartet beskatning landene imellem.
At trænge ned i dette problemkompleks er dog stort set umuligt fog økonomer har aldrig dette tema på programmet. Aktørerne vil til stadighed forsøge at finde nye muligheder for genveje til unddragelse for det kollektive ansvar.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den tyske ‘forfatning’, er ikke en forfatning, men et forvaltningsdokument, der i sin hele eksistens er imod alle folkeretslige og moralske præmisser. Forbundstyskland kom til verden, efter sejrsmagterne, på ulovlig vis, havde afskaffet et land, der var tyskernes, og delte mellem sig, enten direkte anekterede dem (Preussen), eller besatte dem (BDR og DDR).
Efter murens fald, lagde man så ‘de to tysklande’ sammen. Men der var irealiteten tale om at Vesttyskland (BDR) indlemede DDR delstaterne og at man behændigt undlod at tale om det egentlige østtyskland skæbne, alt det der i folkeretslig forstand stadig tilhører det rigtige tyskland og som ligger øst for Oder-Dnesse Linjen. (Preussen).
Forbundsrepublikken Tyskland, er en historisk politisk arroganse, der har til ene formål, at holde tyskerne i et hjerngreb, der forhindrer dem i at tage deres egen skæbne i egen hånd.
Tyskerne er en del af EU fordi sejsherrene og deres lakajer i Bonn og Berlin ønskede og ønsker det, ikke fordi tyskerne ønsker det.
Forbundsrepublikken er et instrument i hænderne på de skumle bagmænd, der var de virkelige sejrherre i 2. verdenskrig, og som kun éen interesse: at udslette nordiske folks identitet. Det der skete med Preussen, er kun overturen til det rædsels- og ondskabs-politiske projekt, der hedder mulitkultur, kultur-marxisme, globalisme, humanisme og hvad det nu ellers bliver kaldt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Victor - din sidste sætning er vist en overreaktion. Hvorfor blande det nordiske ind i billedet ? Folkesammensætningen er vel blot er resultat af indlsndsisens tilbagetrækning og ikke etnologisk bestemt - eller har jeg overset noget ?
Danmark har været delvis dækket af is 3 til 4 gange under seneste istid, Weichsel-istiden, der fandt sted mellem 110.000 og 15.000 år før nu. Den sydvestlige del af Jylland formodes at have været is-frit under hele sidste istid.
I runde tal har der i de sidste omtrent 2,6 millioner år været ca. 15 kolde perioder (istider) hver med en længde på omkring 100.000 år[Kilde mangler]. Istiderne var afbrudt af mellemistiderne (interglacialer) på ca. 10.000 til 15.000 års længde. I Danmark har man spor af 4 - muligvis 5 istider med isdække.
Holsten-mellemistiden (tidligere stavet Holstein) i Nordeuropa (analog til Hoxnian-mellemistiden i Storbritannien, Yarmouth-mellemistiden i Nordamerika og Mindel-Riss-mellemistiden i Alperne) varede fra ca. 418.000 til 386.000 år siden
Tysklands politikere er Europas største magtfaktor. Mens vi i Danmark diskuterer folkeafstemninger, må tyskerne ifølge forfatningen overlade beslutningerne til sine politikere. ’Det har helt grundlæggende historiske årsager,’ siger forsker. ’Anden verdenskrig viste os, hvor nemt man kan forføre et folk’
––––-
næppe vejene videre frem, for
løsningerne på dårligt folkestyre er næppe mindre folkestyre, men er snarere: ægte folkestyre
Peter Hansen:
Det må vel konstateres som særdeles urealistiske at forestille sig udligningsregler i EU efter dansk, kommunalt forbillede - ligesom donationer til f.eks. det græske folk næppe har bedre betingelser indenfor EU end udenfor. Men bortset fra dét, så vil jeg gerne fremhæve følgende pasus af dét citat jeg kl. 08.38 lagde i tråden:
“Med det tænkte Merkel på Hartz IV[1], som for det første underordnede hele socialpolitikken under beskæftigelsespolitikken. For det andet forringede både socialhjælpen og arbejdsløshedsunderstøttelsen. For det tredje gjorde det nemmere for arbejdsgiverne at omgå overenskomsterne. For det fjerde styrkede muligheden for deltidsbeskæftigelse. For det femte fremmede anvendelse af “licensarbejdere”, altså lønmodtagere, der lejes ud til arbejdsgivere for en kort periode uden alle de sociale- og andre arbejdsmarkedsrettigheder, som de tyske arbejdere ellers har nydt godt af. For det sjette indførte en meget stram aktiveringspolitik, hvor de ledige er tvunget til at tage et hvilket som helst arbejde, og for det syvende forringede pensionsbetingelserne.”
Bemærk i hvor høj grad de senere års dansk politik - og de af den nuværende regering udlagte linjer - slægter Merkels Hartz IV på.
@Victor Solstjerne-Mogensen
Det er mere underligt end som så. Under den faktuelle deling af tyskland havde Vesttyskland aldring nogen sinde accepteret skabelsen af DDR som selvstændig republik.
Af den grund havde DDR særstatus inden for EU, idet de havde samme handelsbetingelser ind i EU som alle andre EU lande havde.
Så at sige at vesttyskland indlemmede DDR er en overdrivelse, idet vesttyskland aldrig havde accepteret en deling.
Hartz IV manøvren. som den kaldes ovenfor, er vel ikke et tysk komplot mod Europa men Gerhard Schröders opfølgning af ‘den tredje vej’, der parrer socialdemokratiske reformer i socialpolitikken med neoliberale tiltag i finanspolikken, og først blev lanceret af Bill Clinton og hans New Democrats og derefter af Tony Blair og hans New Labour, og som også vores egen Nyrup-Lykketoft-Jelved Troika skævede til, og som siden er blevet europæisk mainstream—også i Danmark?
Det er rigtigt, som det bliver sagt, at de enkelte nationer forfølger nationale mål også inden for EU (vi er selv sammen med England et overtydeligt eksempel), men hvis Tyskland skal gøres til overskurk, så burde vi støtte en føderalisering af EU med et bestemmende europlarlament og stærke institutioner, der kunne lægge en anden kurs end markedernes. Det var sådan franskmændene og andre nationer i Europa ville ‘inddæmme’ Europas største og stærkeste økonomi, og lade den trække på den fælles hammel. Og det var vel ikke så dumt. For man tror vel ikke, at Tyskland forsvinder, hvis EU og eurozonen går i opløsning?
Niels, hvad er det for socialdemokratiske reformer i tysk socialpolitik du tænker på?
Nils for lige at hjælpe dig på gled er her et hint. I bogen ”Vi er ikke dyr, men vi er tyskere – working poor på Danmarks dørtrin”. skriver Mattias Tesfaye (3F og SF) hedder det:
“Voldsomme forandringer af det tyske arbejdsmarked har de seneste 10-15 år fået en ny underklasse til at vokse frem. I dag lever millioner af tyskere på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde.”
At det skulle være socialdemokratiske politik tror jeg ikke du får nogen til at skrive under på - end ikke Poul Nyrup.
Okay, Bill, klodset formuleret. Reformer=nysprog for forringelser. Er ikke uenig.
Denne kommentar er anbefalet af:
“At det skulle være socialdemokratiske politik tror jeg ikke du får nogen til at skrive under på - end ikke Poul Nyrup.”
Det er vel dén vej udviklingen vender. Den nuværende regering har jo talt en række ting til rette, som peger mod øgede aktiveringskrav til arbejdsløse, fleksible ‘jobordninger’, øgning af den økonomiske ulighed mellem arbejdende og arbejdsløse, øget tilbagetrækningsalder … og man har accepteret at det indre marked vejer tungere end de faglige organisationers strejkeret - hvilket i sagens natur skubber til en i forvejen stærkt faldende organiseringsgrad af arbejdsstyrkerne i unionen … herunder Danmark.
Den af Thor Möger varslede skattereform vil, såvidt dens hidtil udmeldte prioriteringer, desuden på sigt sætte lavtlønsområderne under pres, hvilket også skete i Tyskland (den i 2005 vedtagne skattereform, som sænkede skattesatserne, hævede bundfradraget og nedsatte topskattesatsen, fulgte op på Harzen IV).
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Engelsted:
“Det er rigtigt, som det bliver sagt, at de enkelte nationer forfølger nationale mål også inden for EU (vi er selv sammen med England et overtydeligt eksempel), men hvis Tyskland skal gøres til overskurk, så burde vi støtte en føderalisering af EU med et bestemmende europlarlament og stærke institutioner, der kunne lægge en anden kurs end markedernes.”
Hvis vi undlader at udpege skurke og helte, så er du jo selv inde på at Hartz IV mere systematisk implementerer nogle allerede velkendte strømninger og idéer - og iøjnefaldende er det vel at udviklingen er vidt fremskreden … også i Danmark. SR regeringen lagde grunden for VK, og nu fortsætter SRF ad samme kurs. Og nu tiltræder de europæiske regeringer pagter og traktater som politisk og muligvis juridisk forpligter på neokonservativ politik, hvilket med overvejende sandsynlighed vil forplante sig til social- og arbejdsmarkedspolitikken … hvor Hartz IV vil efter det politiske parnas i EU’s opfattelse vil være et udmærket eksempel til efterfølgelse.
Det er denne føderalisering, som Danmark er på vej ind i - ikke en socialstat med visioner for brede sikringsordninger, fri adgang til uddannelse, sundhed og information. Hvor får du optimisme i en sådan retning fra? EU har ikke retning mod en socialstat med faglig organisering af arbejdere, demokratisk kontrol med magtens udøvelse og/eller progressiv fordelingspolitik. EU trækker i modsat retning.
“For man tror vel ikke, at Tyskland forsvinder, hvis EU og eurozonen går i opløsning?”
Hvis man i stedet for disse fortsatte overgreb på medlemsstaternes forfatningsmæssige integritet, som har til formål at redde Euroen og centraleuropæisk kapital, drøftede og besluttede en plan for afvikling af Euroen, ville der ikke blive tale om ‘opløsning’ i dramatisk forstand. Der ville blive tale om en proces som kan forløbe stille og roligt, hvis der altså var politisk vilje til det. Og hvad stiller man op med politisk modvilje? Hvad ville Marx mon have rådet til?
Jeg vil iøvrigt tro at et styrket Europaråd, styrkede regionale handelssamarbejder, et styrket FN samt fortsatte bi- og multilaterale handelssamarbejder på tværs af Europa og kloden. Og så naturligvis støtte den tyske befolkning i at vende den politiske udvikling i landet, fremfor at imprtere den til Danmark. To, tre, fem eller tyve druknede yderligere hjælper jo ikke den første som ikke længere kunne bunde.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Jensen,
Til udsagnet at “Millioner af tyskere er på fattigdomsgrænsen, til trods for at de har et arbejde.” skriver du: Det er vel dén vej udviklingen vender. dertil kan jeg citere Mattias Tesfaye:
“Fagbevægelsen, socialdemokratierne og de socialistiske partier i flere europæiske lande forsøger i disse år at udvikle ny politik, nye organisationsformer og nye mobiliseringsstrategier for at møde denne udfordring.”
Men du har ret i at flere ting i regeringens retorik peger i den forkerte retning, men vi mangler en reaktion fra fagbevægelsen…
… og så må opmærksomheden iøvrigt værre rettet mod den kendsgerning at fagbevægelsen traditionelt ikke tager hånd om de der ryger igennem sikkerhedsnettet dagpenge/kontanthjælp.
Vi kommer nok ikke uden om at denne gruppe må på gaden for at gøre opmærksom på deres problemer… og at borgerskabet på grund af den forventelige mediehetz og den sorte bloks provokationer samt borgerskabets egeninteresser - frem for de sociale myndigheder - vil være tilbøjelige til at lade politiets kamptropper klare opgaven.
muligvis bør man tænke på:
formodentlig hverken er eller var
kritik af gothaprogrammet, modstride af gothahensigten,
kun ren astrologi,
sandsynligvis var næppe heller gothaprogrammet, gothahensigten,
eller erling olsenbandens plan,
kun ren astrologi, så noget af det lykkes jo nok
Peter Jensen, du skriver:
“Hvor får du optimisme i en sådan retning fra? EU har ikke retning mod en socialstat med faglig organisering af arbejdere, demokratisk kontrol med magtens udøvelse og/eller progressiv fordelingspolitik. EU trækker i modsat retning.”
Rigtigt, og jeg har ikke nogen optimisme overhovedet, kun en forhåbning til et skift i fremtiden.
Jeg tror ikke at krisen bare går væk, derimod tror jeg, at alene nødvendigheden af at skaffe arbejdspladser (af enhver slags) til befolkningerne og en større effektiv efterspørgsel uden gældsættelse vil starte en de-globaliseringsproces, hvilket vil resultere i halv- eller helprotektionistiske blokdannelser. EU vil netop være eller blive en sådan blok—det forkætrede fort Europa, hvis man vil. Dette vil med logisk nødvendighed betyde enden for markedsfundamentalismen og en renæssance for planøkonomisk tænkning også uden for finanssektoren, og da denne politik sikkert vil kræve inddragelse af befolkningen, så vil den ændre styrkeforholdet og igen muliggøre de progressive vi forbinder med den socialdemokratiske velfærdsstat. Kort sagt pendulet vil svinge tilbage i venstreorienteret retning, og hvem ved, hvad det momentum kan føre til.
Dette er det bedste scenario, som jeg kan få øje på. De smukke ting du nævner med binationale aftaler på Europaråds- og FN-plan og videre til hele kloden, tror jeg simpelthen ikke er noget, vi kommer til at opleve. (OWS vil jeg slet ikke nævne.) Tværtimod tror jeg, at en opløsning af EU vil realisere højrenationalismens drømme snarere end venstrefløjens og føre rigtigt grimme ting med sig.
Kort sagt, jeg er nødt til at elske det, som jeg tror, at vi har en chance for at få, og som de siger: ‘beggars can’t be choosers.’
Hovs, jeg må vist lige korrigerefra 17.04:
Jeg vil i øvrigt tro at et styrket Europaråd, styrkede regionale udviklingssamarbejder, et styrket FN samt fortsatte bi- og multilaterale handelssamarbejder på tværs af Europa og kloden kan løse de fleste nødvendige internationale opgaver. Og så bør vi naturligvis støtte den tyske befolkning i at vende den politiske udvikling i landet, frem for at importere den til Danmark.
Bill Atkins:
EU-domme, en kommende budgetlov, stabilitetspagt, finanspagt, skattereformslancering, tilbagetrækningsreform, reformhensigter mod sociale sikringsordninger, ligevægtsøkonomiske rationaler bag den erklærede politik (forsigtighedsprincip mv.) er for mig at se mere end retorik - men jeg er helt enig i at også sidstnævnte ser noget anløben ud.
Jeg er også enig i at fagbevægelsen savnes, og jeg frygter at den er i gang med at fortabe sig i moderniseringsøvelser og strategiske positioneringsspil som i højere grad handler om egen overlevelse end om kampen for strejkeret og organisering. Tesfayes svar kunne godt tolkes i en sådan retning.
Denne kommentar er anbefalet af:
Niels Engelsted:
“Dette er det bedste scenario, som jeg kan få øje på. De smukke ting du nævner med binationale aftaler på Europaråds- og FN-plan og videre til hele kloden, tror jeg simpelthen ikke er noget, vi kommer til at opleve.”
Jeg henviser også til Nordisk Råd og til en række andre udviklings- og interesseorganer af international art. Vi har vist været her før:
http://www.information.dk/292305#comment-507505.
@) Niels Engelsted: “beggars can’t be choosers”.
Så længe vi stadig har overskud på handelsbalancen, behøver vi vel ikke ligefrem at stille med tiggerskålen ved ved køkkendøren til det Hotel Europa, der lægger lokaler til fejringen af fru Merkel og hr. Sarkozys sammensvejsning i hymens ubrydelige lænke.