Sponsorforskning får 30 gange flere penge end den frie kliniske forskning

Uafhængig forskning i medicin får stadig sværere kår i Danmark. Mens Det Strategiske Forskningsråd de seneste år har givet omkring 50 millioner kroner om året til klinisk forskning, bruger lægemiddel- og biotekindustrien til sammenligning omkring 1,5 milliarder kroner om året på området — 30 gange mere.

Det er et meget stort og uhensigtsmæssigt misforhold, der kalder på politisk handling, konkluderede et ekspertudvalg under Sundhedsministeriet allerede i en rapport fra 2010.

Men det er svært at få øje på de konkrete politiske initiativer siden da, siger overlæge Poul Jaszczak, der er formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, som fik udarbejdet rapporten.

»Det er vanskeligere i dag at gennemføre kliniske forskningsforsøg. Også når det gælder afprøvning af lægemidler,« siger Poul Jaszczak.

Der mangler politisk vilje, mener professor på Københavns Universitet og ved Rigshospitalet Jens Lundgren, der forsker i virussygdomme og er leder af en af de få forskergrupper, der rent faktisk udfører uafhængig forskning i medicin.

»Danmark ligger i femte division, når det kommer til at prioritere den uafhængige forskning i lægemidler. Det er synd, for vi er faktisk ret gode til at lave den slags forskning,« siger Jens Lund-gren.

Minister ser på barrierer

Forskningsminister Morten Østergaard (R) lover at se på barriererne for den kliniske forskning herhjemme, men han afviser at afsætte øremærkede penge til det.

»Jeg synes ikke, det er unaturligt, at man præcis på det kliniske område har en overvægt af privat finansieret forskning,« siger ministeren.

I løbet af de sidste tre år har medicinalindustrien taget initiativ til mere end to tredjedele af alle lægemiddelforsøg, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen. Og selv når forskerne tager initiativ til et forsøg, er det meget ofte sponsoreret af industrien.

Alene i 2010 gav industrien 31,8 millioner kroner til forskerinitieret klinisk forskning, herunder lægemiddelforsøg. Problemet er, at der er mange kliniske forsøg, som industrien ikke har nogen interesse i, siger professor Jens Lundgren.

»Ethvert studie, som kan føre til en begrænset brug af medicin, enten fordi der bliver påvist bivirkninger, eller fordi det kan vise, at medicinen ikke virker — er der ingen interesse i. Derfor skal det være uafhængige forskergrupper, der laver den slags forskning, hvis den skal laves,« siger han.

Samfundets udgifter til medicin er stærkt stigende, men der bliver ikke forsket nok i, hvornår man skal bruge de nye dyre præparater, og hvornår man skal bruge de gamle billige, mener Jens Lundgren.

»Det, jeg prøver at svinge mig op til at sige, er, at det her er et samfundsanliggende,« siger han

På den måde kan det også betale sig at forske mere i billig medicin, påpeger professor Ole Skøtt, sundhedsdekan på Syddansk Universitet.

»Det kunne være en god idé at få synliggjort i regionerne, at det kan være en rigtig god forretning for dem at betale for nogle undersøgelser, så de måske kan spare en masse penge på medicinkontoen,« siger han.

Minister afviser

Lægemiddelindustrien så meget gerne, at det offentlige investerede mere i klinisk forskning. For det er det offentlige, der skal opbygge de faglige miljøer, som industrien så kan samarbejde med og give eksterne forskningsbevillinger. Men desværre er der flere skåltaler, end der er konkret politisk handling, siger Ida Sofie Jensen, chef for Lægemiddelindustriforeningen.

»De gode kliniske miljøer er der stadig, men det er for nedadgående. Det er vigtigt at forstå, at triggeren her er, at det offentlige selv får skabt de faglige miljøer. For så er der også nogle firmaer, der vil investere i dem,« siger hun.

I Storbritannien har man samme problem med få offentlige midler til klinisk forskning, og derfor har man oprettet et klinisk forskningsråd, der giver penge til forsøg. Men i Danmark er udviklingen gået det anden vej. Over en årrække er der blevet skåret i de statslige midler til klinisk forskning, og fra 2011 har der slet ikke været en pulje til klinisk forskning. Derfor skal den kliniske forskning nu kæmpe med anden sundhedsforskning om pengene. Men løsningen er ikke flere statslige puljer, siger forskningsminister Morten Østergaard.

»Det rigtige er at styrke universiteterne, så de kan indgå ligeværdige samarbejder med de private partnere. Det er ikke flere puljer på bekostning af universiteternes basismidler,« siger Morten Østergaard, der påpeger, at man også må tage regionernes investeringer med i billedet, når man bedømmer omfanget af den offentlige kliniske forskning.

Regionerne er ganske langsomt begyndt at vågne op, siger overlæge Poul Jaszczak. Men det er stadig svært at se, hvor mange penge de afsætter til klinisk forskning, siger han. »Ser man på de budgetter, hospitalerne har, tør jeg slet ikke driste mig til at sammenligne med de private virksomheder. Det er meget begrænsede midler,« siger han.