Krigsrod

Det er ikke kønt, at det skal tage både en krig og jetjager at få skudt den vigtigste udenrigspolitiske undersøgelse i nyere tid i gang. På femte måned fedter regeringen rundt i, hvordan den lovede kommissionsundersøgelse af Danmarks krigsførelse i Irak og Afghanistan skal strikkes sammen.

Siden oktober måned har Forsvars-, Udenrigs- og Justitsministeriet vidst, at nu var det alvor med den undersøgelse, som socialdemokrater, SF’ere og radikale har lovet vælgerne i mere end ni år.

Rent praktisk har Danmark en helt enkel og kortfattet lov om undersøgelseskommissioner, som blot kan følges. Enten giver man kommissionen alle hånde beføjelser til at afhøre hvem som helst under ed, eller også amputerer man undersøgelsen og lader det være frivilligt for embedsmænd og politikere at lade sig afhøre.

Årsagen til regeringens nøleri må derfor være selve indholdet af undersøgelsen: Hvilke problemstillinger skal kommissionen helt præcis undersøge?

Og her er embedsmændene formentlig kommet på en stor opgave, for der er snart ikke den problemstilling i forbindelse med krigene i Irak og Afghanistan, som regeringen ikke har formået at få presset ned i den behagelige syltekrukke, som en kommissionsundersøgelse jo også kan være.

På forhånd har regeringen lovet, at undersøgelsen både skal afklare, om grundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen i 2003 var i orden, og om Danmark har forbrudt sig imod internationale konventioner bl.a. i forbindelse med fangeudlevering i Irak og Afghanistan. Desuden har forsvarsminister Nick Hækkerup (S) besluttet at lade kommissionen overtage opgaven med at kulegrave Forsvarets og Forsvarsministeriets informering af Folketinget.

Hvert af emnerne er nok til at holde en undersøgelseskommission beskæftiget i et år eller mere. Så det haster med at få kommissionen i arbejdstøjet, medmindre smøleriet har til formål at undgå ubehagelige konklusioner, som vil kunne få indflydelse på de sidste to års krig i Afghanistan.