Selv om Polen nu vil suspendere tilslutningen til den såkaldte ACTA-aftale om bekæmpelse af kopiering, er aftalen klart i dansk interesse, mener it-og teleordfører Trine Bramsen (S).

»Danmark har stor interesse i en aftale, der hindrer, at man frit kan stjæle andres ideer, og derfor ændrer det ikke noget set med danske briller, at Polen nu tøver.« som hun udtrykker det.

Ifølge Associated Press vil Polens premierminister, Donald Tusk, først have en bredere debat, inden Polen går videre med en tilslutning.

Fra flere sider er der rejst kritik af ACTA-aftalen, dels fordi aftalen er blevet til under en lukket proces, dels fordi aftalen frygtes at kunne få negative konsekvenser for ytringsfriheden på internettet.

Da den forrige regering i marts 2010 fik mandat fra Folketinget til at gå med i aftalen, var Socialdemokraterne kritiske over for den lukkede proces — men positive over for grundtanken, nemlig at beskytte ophavsretten, fortæller Trine Bramsen. »Det er ikke okay at downloade andres arbejde. Det vil gå ud over danske arbejdspladser, hvis det er risikofrit at kopiere f.eks. vindmøller.«

Vi bør gå forrest

Modsat føler Dennis Flydtkjær (DF) sig mere og mere sikker på, at ACTA-aftalen er uholdbar: »Det glæder mig meget, hvis Polen vælger ikke at gå med i aftalen. Danmark burde heller ikke gå med i den,« siger han og begrunder sin modstand: »Ligesom Danmark er et foregangsland for ytringsfrihed og fri presse, så burde vi også gå forrest og forsvare et frit internet.«

Enhedslisten har netop kaldt handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i samråd:

»I samrådet bedes ministeren også om at oplyse, om regeringen kan garantere, at danske internetbrugere ikke i fremtiden risikerer, at deres personlige oplysninger udleveres til private firmaer alene på baggrund mistanke om krænkelser af ophavsret.«

Men ifølge Trine Bramsen er der ikke umiddelbar grund til disse bekymringer: »De tolkninger, vi har set af aftalen, ændrer ikke på dansk lovgivning, fordi den er stram nok i forvejen. Hidtil har ingen kunne sandsynliggøre, at danske internetbrugere vil få krænket deres rettigheder og muligheder. Og jeg vil gerne se det, før jeg tillægger den kritik betydning. Men hvis det sker, er vi åbne for at diskutere det.«

— Fra kritikerside har der været henvist til, at ACTA vil gøre det vanskeligere for fattige i u-landene at få råd til livsnødvendig medicin?

»Så må man tage fat i det problem for sig. Det kan ikke bruges som argument for, at det skal være tilladt at stjæle andres ideer,« siger Trine Bramsen.

Fakta: ACTA

’Anti Counterfeiting Trade Agreement’ – ACTA – blev oprindeligt udtænkt og underskrevet af Japan og USA i 2006, men flere lande – bl.a. EU’s medlemslande – underskrev aftalen den 26. januar i år.

Aftalen, der skal sikre mod ulovlig fildeling, som underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne, har udløst massive protester i aktivistmiljøer samt på akademisk og politisk plan. Flere EU-parlamentarikere har allerede tilkendegivet deres utilfredshed med aftalens udformning og især den måde, den er blevet til på. Kritikere hævder, at aftalen er en underminering af det frie internet, som vi kender det i dag, og at aftalen vil kriminalisere store grupper af normale internetbrugere.

Europa-Parlamentet skal stemme om aftalen i juni.

Denne artikel er anbefalet af: