Læserbreve

Sex er ikke en menneskeret

Birgitte Graakjær Hjort, formand KFUKs Sociale Arbejde

Det er længe siden, jeg har læst noget, som jeg har været så uenig i, som lederen bragt 2. februar om offentligt ansattes forvaltning af prostituerede til handikappede. Det handler ikke om principper, når regeringen foreslår, at man fjerner den opfordring, der er i vejledningen Seksualitet uanset handicap.

Det handler om, at det ikke er i orden, at en marginaliseret gruppe får hjælp af offentligt ansatte til at udnytte en anden marginaliseret gruppe. Man bør tænke på de vilkår, kvinderne i prostitution lever under. Flere undersøgelser fortæller, at mange kvinder i prostitution lider af svære psykiske og fysiske mén, som de relaterer til deres erhverv. Regeringen bekymrer sig faktisk for disse kvinders ve og vel.

Der er uden tvivl mange udfordringer forbundet med at være handicappet, og jeg er bestemt ikke fortaler for, at man gør livet endnu sværere for vores handicappede medborgere. Men der er tilsvarende mange udfordringer forbundet med at være prostitueret.

Jeg mener ikke, at sex med et andet menneske er en menneskeret. Især ikke når vi ved, at mange kvinder i prostitution er socialt udsatte. Hvem skal varetage deres interesser?

Skal de have en pædagog med på gaden, som kan hjælpe med at sortere i kunderne? Jeg mener ikke, det er rimeligt, at vi skal ofre kvinder i prostitution for at tilfredsstille handicappede. Fornuftigt set af regeringen, der ikke længere vil være med til at blåstemple den slags udnyttelse.

Billig og villig

Christian Juhl, MF (EL)

Når borgerlige politikere råber sig hæse på kravet om øget arbejdsudbud, betyder det ikke, at de ønsker et større udbud af arbejdspladser. De argumenterer med en luftig påstand om, at der i fremtiden bliver arbejdskraftmangel. De ønsker en arbejdsløshedskø så lang, at den vil være med til at presse lønningerne ned. De ønsker arbejdskraften så billig og så villig som mulig.

Når arbejdsløse presses, vil de tilbyde deres arbejdskraft til en billigere og billigere pris. Det er en katastrofal kurs, der systematisk slider vores velfærd i stykker.

Mindst 170.000 mennesker tørster efter job eller uddannelse. Den eneste medicin er, at skaffe nye arbejdspladser og dele det arbejde, der er. Omfattende og realistiske investeringer i arbejdspladser er eneste vej ud af krisen.

Landmænd på sprøjten

Hans Peder, Roskilde

Vores samfund vrimler med nye diagnoser, og tilhørende behandlinger. Landmændenes afhængighed af kunstgødning og pesticider har dog endnu ikke fået et navn. Problemet er ellers alvorligt nok.

Efter år med brug af kunstgødning, pesticider og utilstrækkeligt sædskifte er jorden udpint og ødelagt. Ligesom ved andre former for afhængighed, skal der hele tiden større doser til for, at gøre landmændene tilfredse. Fornægtelse af problemet og afvisning af at gå i behandling er typisk misbrugeradfærd.

Det er det trist at se, hvordan disse stoffer smugles ind over grænsen. Tiden er kommet, hvor landmændene skal hjælpes af med afhængigheden af giftsprøjten. Som mange pårørende til misbrugere har erfaret, er første skridt altid, at omgivelserne siger fra.

Det er vores natur og vores grundvand det går ud over. Og vi vil ikke finde os i det længere.

Metz og pandekagen

Peter Skaarup, retsordfører (DF)

I Information 4. februar beviser den kulturradikale Georg Metz endnu engang, at han ikke er meget for det land og den kultur, som omgiver ham. Denne gang bliver det til et forsøg på at provokere ved at antyde, at sager om vold mod og seksuelle overgreb på børn udspringer af en syg dansk kultur.

Så skal vi alle sammen være klar over, at vores Danmark slet ikke er så dejligt, som vi går og tror, og derfra falde på halen og blive kulturrelativister ligesom Georg Metz.

Hvis det ellers skulle være gået Georg Metzs næse forbi, er vold mod børn og seksuelle overgreb både ulovligt og socialt uacceptabelt i Danmark. Der er næppe noget, der væmmer en dansker mere, end en person, der har slået et spædbarn ihjel eller har udsat et barn for seksuelle overgreb. Således falder Metzs argumentation sammen som en pandekage. Det er rigtigt Georg Metz, der er forskel på dansk kultur, og kulturer hvor man eksempelvis systematisk omskærer små piger uden bedøvelse, stener utro kvinder og hænger homoseksuelle.

Folkeskolen fravælges

Marianne Hørup, Østerbro

Ressourcestærke forældre til tosprogede børn vælger i stigende grad at sende deres børn på friskole eller privatskole. De mener ikke, at folkeskolen giver deres børn mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt på lige fod med de etsprogede børn. Denne triste udvikling bliver folkeskolen nødt til at gøre noget ved.

En vigtig faktor er lærernes uddannelse og viden om tosprogede elevers vilkår. Eksempelvis er det vigtigt, at læreren ved, hvordan man lærer et nyt sprog, hvordan man skal forholde sig til elevens modersmål, og om eleven skal bruge det i skolen eller ej.

For at lykkes med denne opgave må læreren have en solid viden om dansk som andetsprog. Det vækker derfor bekymring, når følgegruppen til den nye læreruddannelse anbefaler, at linjefaget ‘dansk som andetsprog’ skal afskaffes. Udvalget foreslår, at faget bliver en dimension i alle fag. Altså en faglig udvanding, der giver privatskolerne flere kunder.

Den bedste anbefaling vil være, at bevare linjefaget for at sikre, at seminarierne uddanner en gruppe lærere på en solid forskningsbaseret baggrund, med en brugbar viden om, hvad der virker - også for de tosprogede.

Skattereform er finansieret

Thor Möger Pedersen, skatteminister (SF)

Ib Christensen skriver 26. januar, at jeg har fremsat forslag om ufinansierede skattelettelser. Det stemmer bestemt ikke overensstemmelse med sandheden.

Vi har endnu ikke færdiggjort nogen skattereform, debatten om indholdet er først lige begyndt. Jeg har gang på gang understreget, at skattereformen skal være fuldt finansieret. Skattereformen skal have en rimelig social balance. Den skal sænke skatten på arbejde markant, og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Og så skal den altså være fuldt finansieret. Sådan lå landet før Ib Christensens indlæg, og sådan ligger det også i dag.

En verden af papir

Blerta Fetahu,

gymnasieelev, København

Vi står midt i Det Arabiske Forår. Verden venter på at se de første bloddråber på tv, før der må gribes ind med magt og militære køretøjer. Der skal være lig, før vesten gider bruge penge.

Den etiske forståelse er svækket i vores samfund, og i dag er det økonomien som hersker. Mennesket er, blevet et produkt af grådighed. Vi styres papir, et kulturprodukt, som skulle hjælpe med at skabe en positiv udvikling, men som i stedet har forstærket den egocentriske tankegang.

Medmenneskelighed har udviklet sig til at handle om, hvordan vi selv kan tjene på hinanden, og det splitter verden.