De vestafrikanske kyster er et nyt knudepunkt for piratvirksomhed. Sammen med Somalias pirater tegner vestafrikanerne sig for 275 af sidste års 439 rapporterede piratangreb i verden. Det viser nye tal fra den globale handelsorganisation International Chamber of Commerce, hvis underafdeling International Maritime Bureau (IMB) hvert år udsender sin omfattende piratrapport.
»Der sker voksende pirateri i Guinea-bugten. Piraterne kommer fra Nigeria, erkendte man i 2011, og herefter har man lavet en massiv international indsats. Det har indtil videre betydet, at piraterne har flyttet aktiviteterne op i Benin-området,« siger Lars Bangert Struwe, forsker i pirateri ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.
I dag besøger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) Nigeria som repræsentant for EU’s udenrigschef, Catherine Ashton, for især at drøfte landets sikkerhedssituation. Det er dog ikke blot europæiske sikkerhedshensyn han her forventes at varetage — også danske selskaber har i stigende grad fået øjnene op for de vestafrikanske vækstøkonomier.
I disse år skyder eksempelvis A.P. Møller-Mærsk milliarder i vestafrikanske markeder i lande som Nigeria, Ghana og Benin. David Skov, chef for Maersk Line i Central- og Vestafrika, forklarede i efteråret til Børsen, hvordan Mærsk ser udfordringerne:
»Nigeria har fået den samme betydning for Afrika, som Kina har haft for verdensøkonomien i de senere år. Vi ser meget høje vækstrater, og der er begyndt at komme en middelklasse, som man har set i andre vækstmarkeder som Brasilien og Indien. Det betyder, at behovet for fødevarer og forbrugsgoder som tv og køleskabe vil fortsætte med at stige fremover.«
Ikke rigtige pirater
Af samme grund er det vigtigt, at landene formår at dæmme op for piratvirksomheden. Fortsat er det dog tvivlsomt, om pirateriet ud for Nigeria er på tilbagegang på trods af, at Frankrig og Storbritannien har afsat mange ressourcer til at uddanne kystvagter og flådepersonel ud for Vestafrikas kyster. Sidste år blev der registreret 10 angreb ud for Nigerias kyst, men ifølge IMB er tallet ikke repræsentativt. Underrapportering vurderes at være et udbredt problem, og bureauet har kendskab til mindst 34 andre urapporterede hændelser i nigeriansk farvand. IMB beretter også om angreb på tankskibe i nabofarvandet ud for Benin, hvor skibene enten bliver bordet eller får deres last bestjålet.
Selv om skibene i gennemsnit er 10 dage i piraternes varetægt ud for Benins og Nigerias kyster mod seks måneder ud for Somalia, advarer IMB om, at de vestafrikanske angreb kan være mere voldelige. Det kan dog være vanskeligt at sammenligne de to sammenhænge, hvori piraterne indgår, mener Lars Bangert Struwe.
»Det er ikke den samme slags piratvirksomhed. Piraterne ved Somalia går efter at kidnappe, hvor piraterne ved Guinea-bugten røver skibene for olie ved på sofistikerede måder at pumpe olie over i andre fartøjer eller blot røve den fragt, der ellers er om bord på skibet,« siger han og tilføjer:
»Nigeria er en mere stabil stat end Somalia. Til gengæld findes nogle store bevæbnede grupper, som er velorganiserede rester fra den nigerianske borgerkrig. Det betyder, at der findes organisationer på 2-400 mand, der reelt ved, hvordan man skal kæmpe,« siger Lars Bangert Struwe.
Bjørn Møller, der er professor ved Aalborg Universitet, mener samtidig, at det er en fejltagelse at forstå piratvirksomheden ud for Guinea-bugten som ren og skær pirateri.
»Meget af det har at gøre med den væbnede kamp, som man gennemfører i Niger-flodens delta, i det sydøstlige Nigeria, hvor der er en oprørsbevægelse. Det meste af det, man kalder piratvirksomhed, er simpelthen en maritim oprørsbevægelse. Pirater er nogle, der gør det for privat vindings skyld, mens man ikke er pirat, hvis man er drevet af politiske målsætninger,« siger han og tilføjer:
»Det er heller ikke kun en maritim oprørsbevægelse, den er også rettet mod olieindustrien på land. Fordi olieselskaberne for det første sviner ganske gevaldigt i Niger-deltaet og spolerer fiskeri og landbrug. Pirateriet retter sig derfor også mod fordelingen af olieressourcerne og hvordan provenuet fra olien skal fordeles.«
Kommentarer
Der er ganske rigtig en forskel på pirateriet ved de vestafrikanske kyster, og det vi ser i det Indiske Ocean.
Det er det endnu, men hvis ikke der bliver taget hånd om problemet her og nu, vil det inden længe tage samme omfang.
Om det skulle kunne hjælpe på problemet, at sende Villy Søvndal ned og drøfte landets sikkerhedssituation, har jeg absolut min tvivl om.
Den måde han, og for den sags skyld, den tidligere udenrigsminister, hidtil har reageret på piratproblemet omkring Afrikas Horn, syntes jeg absolut ikke er noget at skrive hjem om.
Men måske der kunne udvises lidt mere interesse og saglighed i Nigeria, man har da lov at håbe. Her er der jo også landets olierigdom at tage hensyn til, modsat Somalia, hvor der ikke er meget værdi.
Her er kun gidsler at tage hensyn til, og dem er man åbenbart ikke interesseret i.
Det er sgu meget sørgeligt at være vidne til, at så snart der er økonomiske interesser involveret, så betyder mennesker ikke noget. Det er desværre ikke kun en påstand, men et faktum.
Det er utroligt, at det internationale samfunds politikere ikke kan blive enig om en samlet indsats mod pirateriet.
Det har dog efterhånden fået et omfang, som kræver handling i en fart, hvis ikke diverse piratbander, og ikke mindst deres bagmænd, helt skal få overtaget. Og, fænomenet er absolut ikke nyt, det har stået på i snart mange år, i forskellige omfang.
Så det er hamrende nødvendigt, at politikerne vågner op og tager deres del af ansvaret. Søfartserhvervet har ikke eneret på, at løse dette efterhånden tiltagende problem.