Opslag til denne artikel

Emneord:finanskrisen
Organisationer:EU
Steder:Grækenland

I går skulle eurozonens finansministre efter planen have mødtes for at skrive under på den anden redningspakke til Grækenland — en pakke på 130 mia. euro, som er nødvendig for at forhindre græsk bankerot. I stedet er Grækenland — og resten af Europa — igen blevet kastet ud i nervepirrende uvished, idet en aftale mellem de græske koalitionspartnere om yderligere stramninger af de offentlige finanser strandede og ventes genoptaget i dag.

Aftalen er afgørende for, om EU og IMF vil underskrive redningspakken, og består bl.a. af yderligere offentlige nedskæringer på 1,5 procent af BNP, en reduktion i græske lønninger, pensioner og offentlige job. Nedskæringer som ingen af de tre koalitionspartier er ivrige efter at foretage få måneder før det planlagte valg.

Landet er blevet »bedt om mere økonomisk stramning, end det kan bære«, sagde lederen af det konservative parti New Democracy, Antonis Samaras, med henvisning til, at landet nu er i recession på femte år i streg og har en arbejdsløshed på 20 procent.

Tålmodigheden svigter

Som et tegn på, at de europæiske partnere er ved at miste tålmodigheden, sagde den franske præsident, Nicolas Sarkozy i går, at de græske ledere havde »afgivet løfter, og de må respektere dem«.

»Europa er et sted, hvor alle har deres rettigheder og pligter. Tiden er ved at løbe ud,« sagde han.

I weekenden talte lederen for eurozonens finansministre, Jean-Claude Juncker, for første gang om, at der er en reel risiko for, at Grækenland vil gå bankerot.

»Hvis vi skulle fastslå, at alt er gået galt i Grækenland, vil der ikke blive noget nyt program, og det ville betyde, at de i marts vil blive nødt til at erklære sig bankerot,« sagde han til Der Spiegel.

Lang vej igen

Den ultimative deadline for Grækenland er den 20. marts, hvor landet skal tilbagebetale 14,5 mia. euro. Uden hjælpepakken fra EU og IMF kan landet ikke betale pengene. Men ifølge en analyse i EUobserver vil det tage mellem fire og seks uger at implementere den såkaldte private sektors involvering (PSI), selv hvis en aftale blev underskrevet i dag.

En talsmand for EU-Kommissionen siger ifølge BBC, at Grækenland allerede har »overskredet deadlinen« for at afslutte forhandlingerne.

Ikke desto mindre er Grækenland dog stadig et godt stykke fra at sikre sig redningspakken, idet den også beror på, at landet indgår en aftale med såkaldte private långivere om at eftergive mere end 50 procent af deres græske gæld.

Den græske premierminister, Lucas Papademos, sagde søndag, at det endnu ikke var lykkedes ham at sikre en aftale med de private långivere. De private långivere har tilsyneladende accepteret en afskrivning på 50 procent af gælden, men der er stadigvæk uenighed om renten på de nye obligationer, de vil få som del af aftalen.

På trods af den anspændte situationen vurderer iagttagere imidlertid, at konsekvenserne af en græsk konkurs er for alvorlige til, at de involverede parter vil tillade, at det sker.

»Vi kan ikke lade Grækenland gå ned,« siger en eurozone-diplomat til BBC. »Hvis vi gør det, risikerer vi at smitte (lande som Portugal, Spanien og Italien, red.)«