»Fremtidsudsigterne i Italien er ikke særlig lyse nu. Når jeg taler med mine venner derhjemme, især de højtuddannede, tænker mange af dem på at flytte til udlandet,« siger den 25-årige italiener Giulia Terni, der arbejder som kok på en italiensk restaurant i den multikulturelle bydel Kreuzberg i Berlin.
Som ung italiener i Berlin er Giulia Terni en del af et stigende antal sydeuropæere, der i skyggen af eurokrisen vælger at forlade deres kriseramte hjemlande til fordel for Tyskland, der i øjeblikket både sidder på den politiske beslutningskraft i EU og udgør kontinentets økonomiske tyngdepunkt.
Mens eurokrisen har skabt økonomiske problemer i lande som Italien, Spanien, Portugal og ikke mindst Grækenland, er den tyske økonomi stærk og de tyske arbejdsløshedstal faldende. Der er i alt 3,08 mio. arbejdsløse i Tyskland, hvilket er 264.000 færre end i januar sidste år.
»Jeg kan tjene mange flere penge her og på færre arbejdstimer. I Italien er det meget tæt på slaveri at arbejde i restaurationsbranchen. Samtidig er Berlin en billig by at bo i,« siger Giulia Terni, der kom til den tyske hovedstad for otte måneder siden og hurtigt blev en del af Berlins italienske miljø, som hun selv spøgefuldt omtaler som »den italienske ghetto«.
»Hvis man er italiener og kan lave mad, er det relativt nemt at finde et job i Berlin. Man behøver ikke tale sproget. Der er et stort italiensk samfund i Berlin.«
Færre arbejdsløse
Ifølge nye tal fra Statistische Bundesamt er Giulia bestemt ikke den eneste sydeuropæer, der kan se fordelene ved det tyske arbejdsmarked. I løbet af første halvdel af 2011 kom 84 procent flere græske indvandrere til Tyskland end sidste år på samme tid. For spaniere er tallet 49 procent.
Set fra Giulia Ternis synspunkt er det tyske arbejdsmarked langt mere overskueligt og medgørligt end det italienske, som hun forlod for otte måneder siden.
»I Italien er arbejdsmarkedet et meget hierarkisk system baseret på forbindelser gennem familie og venner. Sådan er det ikke i samme grad i Tyskland. Her tænker de fleste, at de har en fremtid, fordi det politiske system giver dig både sikkerhed og mulighed for at få en karriere,« siger den 25-årige italiener, der har en bachelorgrad i antropologi. Netop forestillingen om jobsikkerhed har gjort Tyskland til en magnet på det europæiske kontinent.
»Der finder tydeligvis en øget indvandring til Tyskland sted, og frem for alt er der tale om højt kvalificeret arbejdskraft,« siger Steffen Mau, der er professor i politisk sociologi og forsker ved universitetet i Bremen.
Ifølge Mau er emigrationen fra nord til syd bemærkelsesværdig, fordi indbyggerne i EU-lande sædvanligvis ikke er særligt villige til at krydse grænsen i jagten for at søge arbejde.
»På trods af det fælles marked og muligheden for at rejse andre steder hen, er der stadig en stærk tendens til, at europæere bliver i deres eget land. Normalt vælger kun omtrent 2 procent af EU-borgere at slå sig ned i et andet EU-land. Med den aktuelle krise ser det imidlertid ud til, at denne tendens er i opbrud.«
Fattigdom på vej tilbage
Som ekspert i europæiske migrationsmønstre understreger Steffen Mau, at tendensen med sydeuropæisk indvandring er så ny, at der endnu ikke findes forskning i årsagerne til den stigende sydeuropæiske indvandring til Tyskland. Ikke desto mindre peger han på eurokrisen som den oplagte anledning.
Giulia Terni er imidlertid ikke i tvivl om, hvorfor flere og flere af hendes landsmænd vælger at udvandre.
»Rigtig fattigdom er på vej tilbage til Sydeuropa. Det er noget, som min bedsteforældres generation måske var vant til. Men min generation er vant til velstand. Folk er fulde af vrede. Det er ikke retfærdigt, at der skæres i pensioner og lønninger.«
Netop friheden til at bevæge sig i det europæiske rum er ifølge Giulia Terni den største fordel ved EU. Alligevel har hun ikke stor tiltro til EU som politisk projekt.
»Det føles som ønsketænkning, der står en falsk positiv stemning omkring EU. I sidste ende plejer de enkelte medlemsstater deres egne interesser.«
I Sydeuropa har sociale uroligheder efterhånden gjort en ende på ønsketænkningen og har plantet en grundlæggende utilfredshed med EU. For Giulia Terni er det indlysende, at noget må ændre sig.
»Jeg forstår vreden hos dem, der protesterer. Det er som om, de er blevet holdt for nar i årtier. Man har regnet med, at alt gik godt. Og pludselig kommer sandheden frem. Beslutninger blev taget af magthaverne, men det er folk på samfundets bund, der betaler regningen.«
Indvandring til Tyskland
I første halvdel af 2011 kom der 68.000 personer mere end i samme tidsrum forrige år til Tyskland, viser friske tal fra Statistische Bundesamt. I samme tidsrum udvandrede 300.000 personer. Dermed har Tyskland for første gang siden 2008 flere indvandrere end udvandrere.
Samlet set kom 435.000 mennesker til Tyskland, heraf 381.000 udlændinge i første halvdel af 2011.
Arbejdsløshed i Europa
Danmark: 7,8 pct.
Tyskland: 5,5 pct.
Italien: 8,9 pct.
Grækenland: 19,2 pct.
Spanien: 22,9 pct.
EU (27): 9,9 pct.
Eurozonen: 10,4 pct.
(December 2011)
Kommentarer
De italienske vælgere valgte på demokratisk vis Berlusconi - de burde have vidst bedre.
Den dårlige italienske regeringsførelse er ikke andre landes skyld - f eks har danske vælgere ikke indflydelse på udfaldet af italienske parlamentsvalg, og så skal danske vælgere derfor heller ikke betale italienernes ubetalte “regning”, der ene og alen er et produkt af årtiers dårlige italienske regeringsførelse muliggjort af uforsigtige italienske vælgere, der egentlig “vidste bedre”…
Denne kommentar er anbefalet af:
“Mens eurokrisen har skabt økonomiske problemer i lande som Italien, Spanien, Portugal og ikke mindst Grækenland, er den tyske økonomi stærk og de tyske arbejdsløshedstal faldende.”
Jamen dog? Ikke specielt overraskende; alt dette gjorde Euro-kritikere opmærksom på da projektet blev søsat. Men den borgerlige presse og de velfriserede EU-tilhængere afskrev kritikken som bagstræberisk sludder - det europæiske fredens projekt vil gøre det godt for alle. Nu er realiteterne så dukket op, og hvad er reaktionen så? At de dumme italienere og de dovne grækere selv har valgt deres despotiske politikere, og at de i øvrigt selv er ude om det. Nydeligt.
Som fin illustration til den bedrageriske og tarvelige EU-demagogi kan den radikale Sofie CarstenNielsen beskues i dette klip, hvor hun under en debat med Morten Messerschmidt direkte lyver og taler udenom på spørgsmålet om kommissionens vidstrakte kompetencer overfor medlemsstaternes finanslove:
http://www.dr.dk/nu/player/#/europa-eller-kaos/290…. Gå frem til 09.05.
“»Jeg forstår vreden hos dem, der protesterer. Det er som om, de er blevet holdt for nar i årtier. Man har regnet med, at alt gik godt. Og pludselig kommer sandheden frem. Beslutninger blev taget af magthaverne, men det er folk på samfundets bund, der betaler regningen.«”
Og vreden skal bruges konstruktivt til kritik af magten, til formulering af nye veje - hvor involvering af befolkningerne i de besluttende processer øges dramatisk … og hvor deponeringen af national suverænitet i et korrupt og megalomant system som EU-institutionerne rulles tilbage, så nye internationale samarbejdsformer kan opstå.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Peter jensen.
Grækerne og italienerne valgte meget kontroversielle regeringer.
Havde EU-institutionerne haft indsigt, indflydelse og magt over medlemsstaterne , så ville hverken grækenland eller Italien have fået lov til at køre ud over afgrunden.
Nu er det altså ikke sådan - EU-staterne er demokratiske suveræne stater, der ( i overensstemmelse med deres vælgeres valg) har fuld frihed til også at opføre sig aldeles tåbeligt.
Det er ikke EURO’ens fejl, at et par lande er “snydske” og ødelægger det hele for alle andre.
I øvrigt er jeg ikke EURO-tilhænger - ihvertfald ikke af den nuværende EURO.
Må jeg ikke stilfærdigt gøre opmærksom på at store EU-lande som Frankrig, Tyskland, Italien mv. rent faktisk for 8-10 år siden gang på gang overtrådte EU’s budget-regler om max. 3% underskud af BNP. Og at dette ingen konsekvenser fik for de her lande - hvorfor?
Fordi andre lande ikke kunne samle flertal for at straffe de store lande økonomisk, men såsnart det drejer sig som såkaldte små lande som Portugal og Grækenland, ja så falder Frau Merkels hammer tungt.
For mig at se er årsagen til alt dette her, at hverken Italien, Spanien, Portugal eller Grækenland skulle med i Euroen dengang for cirka 12 år siden da, Euroen blev en realitet. Og Grækenlands eneste redning lige nu ser ud til at være en bankerot; Grækenland kan dermed - og ikke mindst grækerne - begynde på en frisk. Reboote hele økonomien så at sige. Indrette et system hvor enhver betaler det i skat han eller hun nu skal. Og hvor folk betaler på restauranter mv.
Mht. fattigdommen, den rigtige, dvs. den absolutte fattigsom er nu er på vej tilbage til Sydeuropa, bare vent om nogle år er den også på vej her tilbage til.
Der er for mig at se ingen tvivl om at den internationale finans-kapital, i ly af krisen, vil kræve, at kun dem, der lider virkeligt nød, får økonomisk hjælp. Og at f.eks. socialhjælp, dagpenge mv. bliver skåret ned til et absolut minimun efter den tyske Hartz IV plan. (som nævnt i en andne tråd her på Information)
Intentionen bag dette synes at være at få middelklassen til at lade være med at støtte op bag velfærds-systemet, i hvert fald det velfærds-system og det velfærds-samfund, vi har i Danmark, hvor alle har ret til hjælp, hvis vi kommer ud for en social begivenhed, hvadenten det er skilsmisse, sygdom arbejdsløshed, eller noget helt fjerde. På den måde kan man nemlig få middel-klassen til at mene, at de mennesker, som ikke er i arbejde er dovne, dumme og ugidelige - og derfor skal de have deres skåret deres økonomiske hjælp endnu mere ned. Eller også dette: “mennesker på kontanthjælp og dagpenge er nasserøve, som nasser på systemet; de skal bare tage sig sammen og finde et arbejde hos en landmand til 50 kr. i timen. Og de har bare at tage det arbejde, der er. Uanset om de er kvalificerede til det er eller ej. Hvor svært kan det egenligt være at gøre rent?”
Eller dette:
“Folk på kontanthjælp skulle sendes ud for at arbejde for deres kontanthjælp. Vi, middelklassen, arbejder hårdt hver eneste dag. Vi vil ikke se på, at folk på kontanthjælp har de samme ting, vi har, f.eks. fladskærms-tv, computer, iphone, en god bolig mv. Nej, folk på kontanthjælp (med børn evt) skal helst bo i noget, der ligner jordhuler, og så skal de skamme sig over at få få kontanthjælp - den har de nemlig stjålet fra os hårdtarbejdende mennesker, som hver dag står op og smører leverpostejmadder og arbejder hårdt og længe.”
Og lige præcis dette er en klar borgelig politisk ideologi - Anders Fogh kaldte dette for - med jysk kræmmer-mentalitet - noget for noget-samfundet.
Og i dag 10 år efter står folk og råber på at der skal indføres AFR’s minimal-stat, eller i hvert fald næsten.
Alle fra Dansk Folkeparti til SF er nu enige om ‘det skal kunne betale sig at arbejde’ og ‘at markedet er en dejlig og god ting’ samt ‘kun de svageste og dem der virkelig lider nød skal hjælpes’.
Dette åbner for at føre det danske velfærds-samfund tilbage til tiden før 1957-1960, hvor f.eks. aldersrenten var trangsbestemt, dvs. kun de (aller)fattigste fik aldersrenten (som folkepensionen hed dengang). Og så bestemte kommunerne ofte, hvem der skulle have hvilke ydelser, eller hvem der skulle have penge kort sagt: Og det var dem, der fortjente demt eller rettere dem, der blev fundet værdige til modtagere af fattig-hjælpen, som fik den. Nogen var så ikke værdige til at modtage fattighjælp af forskellige årsager; de drak måske, de bollede måske for meget, de havde måske selvforskyldt for mange børn - eller de havde måske en lille transistor-radio. Og folk bøjede sig for kommunerne og især for storbøndernes, dvs. Venstres ageren her. Og fandt sig i det - og undervejs blev deres sind kuet og undertvunget til det almuesind som nu afdøde Svend Auken mente at Social-demokratiet netop var et opgør imod. Og det var fordi ved at stå sammen i et fællesskab, at gøre sin pligt og forlange sin ret indenfor dette fællesskab, så kunne arbejderne løfte og derved kaste dette almuesind af sig.
Helle Thorning-Schmidt ser desværre ikke ud til at have forstået dette - hun synes opsat på, med SF på sidelinjen og Margrethe Vestager som motor, at genindføre netop det almuesind som Svend Auken mente at Socialdemokratiet var et oprør og opgør imod.
Denne kommentar er anbefalet af:
Robert Kroll:
“Grækerne og italienerne valgte meget kontroversielle regeringer.”
Nu er det jo altså sådan, at grækerne måske valgte nogle “kontroversielle” regeringer.
Men det var ført efter at en stor del af deres venstrefløj var blevet likvideret - sådan rent fysisk - lige efter 2 Verdenskrig og - igen - under oberstregimet fra 1967 til 74.
I begge tilfælde stod USA, England - og senere de europæiske borgerlige - bag diktaturerne.
Første gang jeg blev opmærksom på de to mægtige tyske stiftelser - Konrad Adenauer -Stiftung og Friedrich Naumann-Stiftung - der ejes af hhv CDU og FDP - var netop i Grækenland før demokratiet.
Når Papandreu var i Sverige - og andre politikere i USA i samme periode - så skyldtes det helt sikkert hensynet til deres egen forplantningsevne og ønsket om en vis, forventet, levetid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ak ja, den gode Svend.
Ham kan man godt savne.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Der er for mig at se ingen tvivl om at den internationale finans-kapital, i ly af krisen, vil kræve, at kun dem, der lider virkeligt nød, får økonomisk hjælp. Og at f.eks. socialhjælp, dagpenge mv. bliver skåret ned til et absolut minimun efter den tyske Hartz IV plan. (som nævnt i en andne tråd her på Information)”
Jeg har forleden henvist til Kritisk Debats redaktions leder fra december 2011, som på glimrende vis illustrerer hvordan udviklingen i EU’s politiske programmer virker designet til at facilitere en europæisk Hartz IV-proces.
Opmærksomhedsværdigt er det at sammenholde elementerne i Hartz IV med dét som dels er i gang og dels stillet danskerne i udsigt:
“Hvis de spørgsmål ikke besvares, er vi ikke nået ret langt. For os at se skal det første nærliggende svar findes i Merkels tiltrædelsestale som Kansler i november 2005: “Jeg vil gerne personligt takke Kansler Schröder (SPD) for modigt og resolut med Agenda 2010 at have åbnet en dør, så vores sociale system kan blive tilpasset en ny æra”.
Med det tænkte Merkel på Hartz IV[1], som for det første underordnede hele socialpolitikken under beskæftigelsespolitikken. For det andet forringede både socialhjælpen og arbejdsløshedsunderstøttelsen. For det tredje gjorde det nemmere for arbejdsgiverne at omgå overenskomsterne. For det fjerde styrkede muligheden for deltidsbeskæftigelse. For det femte fremmede anvendelse af “licensarbejdere”, altså lønmodtagere, der lejes ud til arbejdsgivere for en kort periode uden alle de sociale- og andre arbejdsmarkedsrettigheder, som de tyske arbejdere ellers har nydt godt af. For det sjette indførte en meget stram aktiveringspolitik, hvor de ledige er tvunget til at tage et hvilket som helst arbejde, og for det syvende forringede pensionsbetingelserne.”
http://kritiskdebat.dk/articles.php?article_id=1065
VK-regeringen etablerede Beskæftigelsesministeriet, som både erstattede Arbejdsministeriet og ret hurtigt blev tildelt en lang række opgaver som før henhørte under Socialministeriet. Socialministeriet er siden blevet udhulet og er nu skind og ben - mens Beskæftigelsesministeriet i betydeligt omfang dirigerer trafikken blandt også uarbejdsdygtige. SR og VK har over en del år forringet såvel socialhjælpen som arbejdsløshedsunderstøttelsen - og den nuværende regering varsler reformering på førtidspensionsområdet, fleksjobordning og kontanthjælpen. Dagpengeforringelserne fra VK-tiden vil ikke, som ellers tidligere erklæret, blive rullet tilbage. Det samme vil heller ikke ske med VK’s mange ‘jobordninger’, herunder nok særligt virksomhedspraktikanter … som de facto er billig og uorganiseret arbejdskraft. Den nuværende regering varsler en mere ‘konsekvent og målrettet’ aktivering af specielt de unge, men alle kontanthjælpsmodtagere er klar over at der vil blive strammet op. Og så har vi tilbagetrækningsreformen, som forringer pensionsbetingelserne.
Med andre ord er vi allerede pænt godt nede i det udlagte spor.
Denne kommentar er anbefalet af:
Man ser også i Grækenland, at ikke blot veluddannede men alle der har muligheden, forlader landet.
Og hvad skal de egentlig gøre, for med en ungdomsarbejdsløshed på omkring 50%, eller mere, har det ikke en reel chance.
Man taber simpelt hen 2 eller måske 3 generationer, som aldrig vil få en plads på arbejdsmarkedet. Og hvad skal de egentlig leve af, i samfund hvor de potentielle sociale muligheder alene er placeret i kirkesamfundenes pengekasser.
Og hvis/når de unge rejser, hvor skal de så tage hen, for den enorme ungdomsarbejdsløshed er til stede i alle EU-lande.
Dette problem er så alvorligt, at skyldspørgsmålet i dette tilfælde næsten er uinteressant, hvis ikke det lige er fordi, at de skyldige fortsat forværrer problemerne.
De skyldige er populistiske politikere, der ikke kan se ud over deres egen korrupte næsetip, og i øvrigt slet ikke har forstået de samfundsøkonomiske sammenhænge.
I Grækenland har inkompetente og populistiske politikere ladet lønniveauet stige med 53% gennem de sidste 10 år, hvor f.eks. lønnen i Tyskland kun er steget med 18% i samme periode. Og enhver kan jo se, hvilket enormt tab af konkurrenceevne dette har betydet. Og i en række andre EU-lande, f.eks. Italien, er situationen nærmeste analog med Grækenlands.
I øvrigt er følgende artikel fra Spiegel ualmindeligt god at få forstand af:
http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-41157504.html
Læg lige mærke til, at den er fra 76 og behandler forholdet mellem diktaturet og de tyske kristne demokrater.
Og hvad er det så for et liv, Giulia Terni lever i Berlin-
det får vi ikke meget at vide om?
Har hun opnået en fornuftig levestandard, eller
er hun selv blevet en løntrykker, der er med til at presse tyskernes levestandard ned mod minimum?
Deutsche Übertragung
von Peter Otto (2011)
( fra wikipedia )
Umgeben von Feinden - sie steh’n vor dem Tor; die Schlacht ist zu schlagen bereite dich vor! Vielleicht fragst voll Angst du,
wehrlos wie ein Kind,
welches deine Waffen
für die Kämpfe sind.
Hier nun ist die Waffe,
Schwert gegen Gewalt:
Glauben als Bekenntnis
Menschenwürd’ alsbald.
Zukunft von uns allen,
der bist du es schuld’:
selbst Opfer deines Lebens,
sei stark, hab’ Geduld!
Terror und auch Schüsse
hier in deinem Land?
Der Tod darf nicht siegen
dein Geist ist dein Pfand.
Verachtung des Lebens
stellt Frieden nicht her.
Nimm all’ deine Kräfte:
der Tod soll verlier’n.
Lieben und Träumen
allein bringt voran.
Der Zukunft entgegen
die Antwort nur dann.
Fabriken ungebaut,
Sterne unbekannt.
Baue und erforsche!
schon’ dabei dein Land!
Würde ist dem Menschen,
seine Erde reich.
Gibt es Not und Hunger,
ist Verrat dem gleich.
In des Lebens Namen
vergiss das Unrecht!
Sonne, Brot und Geist
bringen es zurecht.
Waffen, sinket nieder!
Menschen sind es wert,
dass wir Frieden schaffen
hier auf dieser Erd’!
Verantwortung zu tragen
ist des Menschen Bürd’.
Mehr als alle Tiere
sei IHM diese Würd’!
Darum wir versprechen,
Brüder, ihr seid’s wert,
sorgsam umzugehen,
mit der Menschen Erd’.
Leben braucht auch Schönheit,
Wärme wie ein Kind -
g’rade erst geboren -
so wir alle sind.
Kim - Ich denke dieses Lied gibt es auch in eine schönere Sprache…
Ûbrigens ist die ûbersetzung kake….
Denne kommentar er anbefalet af:
oversættelsen forekom også mig lidt dårlig, men vel nok til at
læsere, så tænker på nogle af de
meget bedre udgaver
det var tiltænkt noget mht.
kritik af gothaprogrammet
og
Finnes her nød og sult,
skyldes det svik.
@Henrik Jensen
Smart med det Spiegel arkiv, tak for fundet.
Ja - det sætter unægtelig mange ting i et nyt lys….
For Giulia Terni - og for det enkelte menneske - er det helt forståeligt, at man om nødvendigt forlader sig hjemland for at søge lykken og skabe sig en tilværelse. Det er på mange måder enormt prisværdigt - set i den enkeltes optik.
Men det er ikke nødvendigvis holdbart for både donorlandene eller modtagerlandene.
Hos Dansk Byggeri har man tidligere vurderet, at kun mellem 10 og 25 procent af de udenlandske virksomheder i Danmark er registreret i det såkaldte RUT-register - og SKAT har ved nylige kontroller konstateret, at eksempelvis 42 ud af 75 udenlandske virksomheder, der er registreret i det såkaldte RUT-register (registret, som bruges af blandt andre Skat og Arbejdstilsynet til at kontrollere, at firmaer EU’s udstationeringsdirektiv), er ikke momsregistreret i hjemlandet. Og af de kontrollerede virksomheder, kunne ikke en eneste af samtlige litauiske virksomheder præstere et gyldigt moms-nummer, sådan som udenlandske virksomheder skal have, hvis de skal være her lovligt.
Tallene dokumenterer sort på hvidt, at et stort antal udenlandske virksomheder svindler og bedrager, og der ses en nærmest institutionaliseret praksis for såkaldt “dobbelt sort arbejde”. Man betaler ikke til de sociale ydelser i hjemlandet, og man unddrager sig samtidig moms eller skat her i landet.
Overraskende? Egentlig ikke.
Og det kan daværende miljøminister Karen Ellemann (V) vist tale med om.
mange af os havde vel ellers forventet at communisters revolte vil gribe mere om sig i nordeuropa før sydeuropa.
revolte? Intet mere?
Denne kommentar er anbefalet af:
ordet: kaos, er jo et græsk ord, men det byder vel næppe at det ligefrem er noget grækerne går ind for, så:
revolution eller kaos?
Hellere revolution end revolte.
Denne kommentar er anbefalet af: