Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsmarked, fattigdom, økonomi
Steder:Italien, Tyskland

 »Fremtidsudsigterne i Italien er ikke særlig lyse nu. Når jeg taler med mine venner derhjemme, især de højtuddannede, tænker mange af dem på at flytte til udlandet,« siger den 25-årige italiener Giulia Terni, der arbejder som kok på en italiensk restaurant i den multikulturelle bydel Kreuzberg i Berlin.

Som ung italiener i Berlin er Giulia Terni en del af et stigende antal sydeuropæere, der i skyggen af eurokrisen vælger at forlade deres kriseramte hjemlande til fordel for Tyskland, der i øjeblikket både sidder på den politiske beslutningskraft i EU og udgør kontinentets økonomiske tyngdepunkt.

Mens eurokrisen har skabt økonomiske problemer i lande som Italien, Spanien, Portugal og ikke mindst Grækenland, er den tyske økonomi stærk og de tyske arbejdsløshedstal faldende. Der er i alt 3,08 mio. arbejdsløse i Tyskland, hvilket er 264.000 færre end i januar sidste år.

»Jeg kan tjene mange flere penge her og på færre arbejdstimer. I Italien er det meget tæt på slaveri at arbejde i restaurationsbranchen. Samtidig er Berlin en billig by at bo i,« siger Giulia Terni, der kom til den tyske hovedstad for otte måneder siden og hurtigt blev en del af Berlins italienske miljø, som hun selv spøgefuldt omtaler som »den italienske ghetto«.

»Hvis man er italiener og kan lave mad, er det relativt nemt at finde et job i Berlin. Man behøver ikke tale sproget. Der er et stort italiensk samfund i Berlin.«

Færre arbejdsløse

Ifølge nye tal fra Statistische Bundesamt er Giulia bestemt ikke den eneste sydeuropæer, der kan se fordelene ved det tyske arbejdsmarked. I løbet af første halvdel af 2011 kom 84 procent flere græske indvandrere til Tyskland end sidste år på samme tid. For spaniere er tallet 49 procent.

Set fra Giulia Ternis synspunkt er det tyske arbejdsmarked langt mere overskueligt og medgørligt end det italienske, som hun forlod for otte måneder siden.

»I Italien er arbejdsmarkedet et meget hierarkisk system baseret på forbindelser gennem familie og venner. Sådan er det ikke i samme grad i Tyskland. Her tænker de fleste, at de har en fremtid, fordi det politiske system giver dig både sikkerhed og mulighed for at få en karriere,« siger den 25-årige italiener, der har en bachelorgrad i antropologi. Netop forestillingen om jobsikkerhed har gjort Tyskland til en magnet på det europæiske kontinent.

»Der finder tydeligvis en øget indvandring til Tyskland sted, og frem for alt er der tale om højt kvalificeret arbejdskraft,« siger Steffen Mau, der er professor i politisk sociologi og forsker ved universitetet i Bremen.

Ifølge Mau er emigrationen fra nord til syd bemærkelsesværdig, fordi indbyggerne i EU-lande sædvanligvis ikke er særligt villige til at krydse grænsen i jagten for at søge arbejde.

»På trods af det fælles marked og muligheden for at rejse andre steder hen, er der stadig en stærk tendens til, at europæere bliver i deres eget land. Normalt vælger kun omtrent 2 procent af EU-borgere at slå sig ned i et andet EU-land. Med den aktuelle krise ser det imidlertid ud til, at denne tendens er i opbrud.«

Fattigdom på vej tilbage

Som ekspert i europæiske migrationsmønstre understreger Steffen Mau, at tendensen med sydeuropæisk indvandring er så ny, at der endnu ikke findes forskning i årsagerne til den stigende sydeuropæiske indvandring til Tyskland. Ikke desto mindre peger han på eurokrisen som den oplagte anledning.

Giulia Terni er imidlertid ikke i tvivl om, hvorfor flere og flere af hendes landsmænd vælger at udvandre.

»Rigtig fattigdom er på vej tilbage til Sydeuropa. Det er noget, som min bedsteforældres generation måske var vant til. Men min generation er vant til velstand. Folk er fulde af vrede. Det er ikke retfærdigt, at der skæres i pensioner og lønninger.«

Netop friheden til at bevæge sig i det europæiske rum er ifølge Giulia Terni den største fordel ved EU. Alligevel har hun ikke stor tiltro til EU som politisk projekt.

»Det føles som ønsketænkning, der står en falsk positiv stemning omkring EU. I sidste ende plejer de enkelte medlemsstater deres egne interesser.«

I Sydeuropa har sociale uroligheder efterhånden gjort en ende på ønsketænkningen og har plantet en grundlæggende utilfredshed med EU. For Giulia Terni er det indlysende, at noget må ændre sig.

»Jeg forstår vreden hos dem, der protesterer. Det er som om, de er blevet holdt for nar i årtier. Man har regnet med, at alt gik godt. Og pludselig kommer sandheden frem. Beslutninger blev taget af magthaverne, men det er folk på samfundets bund, der betaler regningen.«

Fakta

Indvandring til Tyskland
I første halvdel af 2011 kom der 68.000 personer mere end i samme tidsrum forrige år til Tyskland, viser friske tal fra Statistische Bundesamt. I samme tidsrum udvandrede 300.000 personer. Dermed har Tyskland for første gang siden 2008 flere indvandrere end udvandrere.

Samlet set kom 435.000 mennesker til Tyskland, heraf 381.000 udlændinge i første halvdel af 2011.

Arbejdsløshed i Europa
Danmark: 7,8 pct.
Tyskland: 5,5 pct.
Italien: 8,9 pct.
Grækenland: 19,2 pct.
Spanien: 22,9 pct.
EU (27): 9,9 pct.
Eurozonen: 10,4 pct.

(December 2011)

Denne artikel er anbefalet af: