Opslag til denne artikel

Emneord:ACTA, internettet

Flere EU-lande bekendtgør nu, at de suspenderer ratifikationen af den meget omstridte aftale om bekæmpelse af kopiering, den såkaldte ACTA-aftale. Mens det forleden var Polen, der gjorde det klart, at de ikke kunne tilslutte sig en lov, der ifølge både internetaktivister og eksperter begrænser ytringsfriheden på internettet, lyder samme melding nu fra Tjekkiet.

»Regeringen vil på ingen måde medvirke til en situation, hvor civile rettigheder og fri adgang til information bliver truet,« lød det i går fra Tjekkiets premierminister, Petr Necas. Premierministeren slog derefter fast, at den tjekkiske regering vil lade eksperter analysere indholdet og konsekvenserne af aftalen grundigt, før man træffer en endelig beslutning.

»Vi bliver nødt til at få undersøgt, hvilke konsekvenser det her får i det virkelige liv,« sagde Petr Necas ifølge netavisen ceskenoviny.cz.

Danmark positive

Den danske regering med Socialdemokraterne i spidsen har hidtil været positive overfor aftalen:

»Danmark har stor interesse i en aftale, der hindrer, at man frit kan stjæle andres ideer, og derfor ændrer det ikke noget set med danske briller, at Polen nu tøver,« sagde socialdemokraternes it- og teleordfører eksempelvis i gårsdagens Information.

I går meddelte også Dansk Journalistforbund, at de støtter dansk tilslutning til ACTA:

»Vi synes det er en god idé. ACTA regulerer nogle ting, som på verdensplan trænger til regulering. Samtidig bider vi mærke i, at regelsættet ikke betyder ændringer i forhold til, hvordan vi gør tingene i Danmark. De ting som ACTA skal regulere er i forvejen reguleret i Danmark,« siger næstformand Lars Werge til Fagbladet Journalisten.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten har til gengæld advaret mod konsekvenserne af aftalen og opfordrer regeringen til at følge i Polens og Tjekkiets spor. Og aktivister har via facebook indkaldt til demonstration for et frit internet den 25. februar. Her har over 8.000 forløbigt meldt deres ankomst.

Internettets grundlov

Målet med ACTA, Anti Counterfeiting Trade Agreement, er at bekæmpe den ulovlige fildeling på internettet, der underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne, bla. i film- og musikindustrien. Men aftalen er blevet mødt med massiv kritik, og både eksperter, politikere og internetaktivister har kaldt den begyndelsen til enden for det frie internet. Internettets nye grundlov, som ACTA også kaldes, vil kriminalisere store grupper af helt normale internetbrugere, lyder et af kritikpunkterne.

I de seneste uger har aktivister hacket en række danske og internationale hjemmesider i protest mod aftalen. En lang række EU-parlamentarikere har ligeledes allerede gjort det klart, at de vil bekæmpe aftalen, der skal til afstemning i parlamentet i Bruxelles i juni.

Fakta

’Anti Counterfeiting Trade Agreement’ – ACTA – blev oprindeligt udtænkt og underskrevet af Japan og USA i 2006, men flere lande – bl.a. EU’s medlemslande – underskrev aftalen den 26. januar i år.

Aftalen, der skal sikre mod ulovlig fildeling, som underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne, har udløst massive protester i aktivistmiljøer samt på akademisk og politisk plan.

Kritikere hævder, at aftalen er en underminering af det frie internet, som vi kender det i dag, og at den vil kriminalisere store grupper af normale internetbrugere.

Europa-Parlamentet skal stemme om aftalen i juni.

Denne artikel er anbefalet af: