For få dage siden udgav FN en nedslående rapport om udviklingen i Afghanistan. Den dokumenterer, at 3.021 civile afghanere er registreret dræbt i 2011. Det er det højeste antal dræbte på et år i den nu 10 år lange krig, og det er femte år i træk, der sker en stigning i antallet af civile ofre.
Netop i slutningen af 2011 kom udenrigsminister Villy Søvndal (SF) hjem fra et besøg hos de danske soldater i Helmand-provinsen. Samme aften var han gæst i talkshowet Clement Søndag. Mens virkeligheden i det krigshærgede land er, at civile bliver dræbt som aldrig før, hævdede udenrigsministeren gang på gang, at det går godt i Afghanistan.
»Jeg synes, det opmuntrende ved at være der — og jeg ønsker virkelig ikke at tegne et for romantisk, lyserødt billede, for der er masser af problemer — er, at uanset hvem du taler med på jorden dernede — en amerikansk general, den engelske øverstkommanderende, den danske øverstkommanderende — så er deres billede det samme: at det går fremad,« sagde Villy Søvndal og tilføjede: »Spørger du så politiet, så er deres billede, at der er tillid til politiet (sic).«
Ifølge Villy Søvndal er det ikke kun NATO-officerer og det notorisk korrupte afghanske politi, der beretter om fremskridt. Under sit besøg så han også med egne øjne, hvor godt det går:
»Vi var selv ude og besøge et af de steder, som i øvrigt er et frivilligt sted, hvor børnene kommer. Jeg synes, det er en fantastisk oplevelse at opleve i et land, hvor pigerne ikke måtte komme hjemmefra, ikke måtte deltage i noget som helst, at piger sidder og hygger sig sammen og griner og leger og får lov til at være en del af det her. Det er jo det, der er grunden til, at vi er dernede, at de mennesker også har ret til at leve et ordentligt liv.«
Netop de afghanske skoler skrev Information sidste forår en artikel- serie om. Mens den daværende regering fremhævede skolerne som den væsentligste succeshistorie i det krigshærgede land, kunne Information på baggrund af lækkede amerikanske militærindberetninger og udsagn fra danske og udenlandske eksperter afdække, hvordan Taleban og andre militser i Afghanistan går målrettet efter skolerne i deres kamp mod NATO og den afghanske centralregering og dermed gør børnene til gidsler i krigen.
I USA har skiftende regeringer ligesom i Danmark fastholdt, at det går fremad i Afghanistan. Det fik i sidste uge en amerikansk officer, Daniel L. Davis, til at reagere. Nyligt hjemvendt fra en 12 måneder lang mission i Afghanistan gav han i et indlæg i det amerikansk militærtidsskrift Armed Forces Journal sin version af sagen.
»Hvad jeg så, havde ingen lighed med rosenrøde officielle udtalelser fra amerikanske militære ledere,« skrev Daniel L. Davis. »I stedet var jeg vidne til fraværet af succes på så godt som ethvert niveau.«
Artiklen har vakt hidsig debat i USA, fordi alt tyder på, at det er Daniel L. Davis og ikke de amerikanske militære og politiske ledere, der har ret. Rapport på rapport har i de senere år dokumenteret, at myndighedernes korruption tager til, at Taleban fortsat er stærk, og at store dele af befolkningen mangler basale fornødenheder som mad og elektricitet.
Hjemme i Danmark har Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste trusselsvurdering blandt andet skrevet om det danske indsatsområde, at det »ikke (er) sandsynligt, at Taleban vil være afgørende svækket i Helmand inden udgangen af 2014«.
Med på Villy Søvndals rejse til Afghanistan var også udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Han berettede efterfølgende i en kronik i Politiken om sin rejse. Den åbner scenisk:
»Det er kun få timer siden, de ankom til polititræningscenteret i Helmandprovinsen i Afghanistan, men de står stive som et bræt i deres nye uniformer, da udenrigsminister Villy Søvndal og jeg møder dem. Da jeg spørger, hvorfor de er kommet, svarer en lille senet mand med overskæg, at ’de vil forsvare deres land’. Sådan.«
På baggrund af besøget vurderer udviklingsministeren i sin kronik, at der er »grund til forsigtig optimisme«, for »når man taler med afghanerne eller med gamle kendinge, beskrives udviklingen som massiv.«
Villy Søvndals og Christian Friis Bachs problem er, at den danske regering som argument for den planlagte tilbagetrækning i 2014 har valgt fortællingen om, at det går fremad i Afghanistan. Ikke at situationen på flere områder kun er blevet værre, mens de vestlige lande har ført krig i landet. Typisk for vestlige politikere må de to ministre derfor holde sig til anekdoterne. De refererer, hvad folk angiveligt har sagt til dem på deres besøg i Helmand. For hvad skulle de ellers gøre? Hvis de refererede tal, fakta og ekspertviden, kunne de næppe fastholde, at det går fremad. Det viser blandt andet de seneste dødstal.








Kommentarer
Det her er jo lidt pinligt. Men var der nogen, som havde forventet andet? I den danske underafdeling af Vesten a/s har lokal utilfredshed ført til en ny regering, men administrationen et forblevet den samme. Som sædvanligt og i overensstemmelse med en vis! stabilitet i de store linjer. Stabiliteten er imidlertid forbigående, og business as usual rækker som en skrædder et vist sted. Det her ender galt, hvis vi ikke ændrer kurs. Vi må være fantasifulde, men det er svært i spændetrøjen og med politikere, som alle er udgave I, II, III osv. af hinanden. Som om vi alle ikke godt kan se, at situationen i den grad kræver et brud med traditionen, trenden, tendensen og teselskabet.
Men det er positivt, at regeringen opretholder vores ambassade i Damaskus. Endnu mere positivt er det, at Villy Søvndal kan meddele, at vi ikke er med på nogen militære eventyr i Syrien. Derimod er det ikke så godt, at vi bruger pisken og slutter op om blokadepolitikken og NATOs militære opbygning i levanten og det større Mellemøsten, især ikke uden at have søgt konsensus om et ophør af blodighederne i Afghanistan og Syrien. Verden har virkelig mere brug for fred end for krig. Det tror jeg, at de fleste afghanere og syrere ville være enige i. Vi bliver nødt til at forlange det umulige: Krigens afskaffelse, demokratisering af FN og kontrol med kapitalen. Nåh, nej det kan jo ikke lade sig gøre. Så må vi finde på noget, som kan lade sig gøre. I første omgang er det helt sikket nødvendigt at protestere.
Denne kommentar er anbefalet af:
»Jeg synes, det opmuntrende ved at være der — og jeg ønsker virkelig ikke at tegne et for romantisk, lyserødt billede, for der er masser af problemer — er, at uanset hvem du taler med på jorden dernede — en amerikansk general, den engelske øverstkommanderende, den danske øverstkommanderende — så er deres billede det samme: at det går fremad,« sagde Villy Søvndal og tilføjede: »Spørger du så politiet, så er deres billede, at der er tillid til politiet (sic).«
Man tror jo fandeme, at det er løgn. Har han virkelig sagt det?
Denne kommentar er anbefalet af:
Med den målestok - gik det værre og værre efter D-dag - da de civile tab steg voldsomt med åbningen af den vestlige front.
Man kan alene udfra de forholdvis få, men stigende civile tab i Afghanistan - ikke sige om det gå fremad eller ej - de stigende civile tab fortæller mere om oprørnes taktikskifte end succes.
Og hvis Anton Geist ønsker tal og fakta, kunne denne jo begynde med at finde talene for den økonomiske, sociale, sikkerheds,- sundheds- og uddannelsesmæssige udvikling i Afghanistan - og så holde dem op mod situationen under Talibanregimet - det er ikke uden grund at fem millioner flygtninge er vendt hjem efter den internationale intervention.
‘Man tror jo fandeme, at det er løgn. Har han virkelig sagt det?’
Afghansk maskerade
Spørgsmålet er om Villy Søvndal har været klar over hvem han snakkede med:
NATO-tropper forklæder sig som civile
‘Soldater fra NATO’s besættelseshær i Afghanistan vælger i stigende grad at tage deres uniformer af og trække i civile klæder.’
Davis’ artikel:
http://armedforcesjournal.com/2012/02/8904030
og pens. general Stanley McChrystal fortæller 6.10.2011:
http://threetrilliondollarwar.org/2011/10/07/ten-y…
Blandt de mange positive historier, politikere som Villy Søvndal og Per Stig Møller disker op med om situationen I Afghanistan er jo den om, hvor godt det går og hvor parate den afghanske gær og det afghanske politi er til at tage over efter de vestlige besættelsestropper.
Den i lederen omtalte oberstløjtnant Daniel Davis observerede i Afghanistan en organisation, der knapt nok fungerede – og ofte samarbejdede med oprørsstyrkerne.
Davis fortæller om en episode, hvor han besøger en afghansk politistation lige efter, at den er blevet angrebet. Han spørger politichefen, om de har sendt folk ud for at lede efter angriberne. Chefen ser først på tolken, så på Davis med et skeptisk udtryk. Så lo han:
“No! We don’t go after them,” he quotes the captain as saying. “That would be dangerous!”
Se mere om den lækkede rapport her:
http://original.antiwar.com/porter/2012/02/11/army…
Rolling Stone:The Afghanistan Report the Pentagon Doesn’t Want You to Read
http://www.rollingstone.com/politics/blogs/nationa…
t.o. Per Stig Møllers kronik i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/450886:Kr…
Ja, Møllers kronik er et glimrende eksempel på skønmaleriet.