Sjældent har debatten om internettet været så ophidset som i kølvandet på underskrivelsen af handelsaftalen ACTA. Der er dem, der mener, at ACTA vil undergrave det frie og åbne internet, og dem, der mener, at det er strengt nødvendigt at regulere internettet. Men en ting er de fleste enige om: ACTA er blevet til i en uskøn og lukket proces og kom først for alvor til offentlighedens kendskab, da et notat fra forhandlinger for to år siden dukkede på Wikileaks.
Forløbet har givet anledning til en ophedet, men ikke altid lige præcis debat. Begge sider maler med den bredest mulige pensel — modstanderne forestiller sig en orwellsk fremtid, og tilhængerne afviser, at aftalen overhovedet har konsekvenser for andre end de allermest skruppelløse forbrydere.
Regeringen har således igen og igen argumenteret for, at aftalen ingen konsekvenser har for dansk lovgivning — det handler ifølge handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) ene og alene om håndhævelsen af de eksisterende regler. Og da der ikke skal ændres på dansk lovgivning, bliver der ikke indhentet høringssvar fra berørte organisationer. Det er ærgerligt — ikke mindst når debatten ifølge ministeren lider under misforståelser og myter.
Aktivitet savnes
Beslutningsgange om handelsaftaler er ikke just åbne. Således er også ACTA blevet til blandt embedsmænd og diplomater — aftalen er et japansk-amerikansk initiativ, som EU-Kommissionen har støttet. Men det har været svært at finde danske politikere, der aktivt har støttet forslagets tilblivelse.
I Folketinget er det mest aktive, der er sket, at Europaudvalget er blevet orienteret uden at have gjort anskrig. Pia Olsen Dyhr har nu som handelsminister fået det tunge lod at forsvare aftalen, hvilket hun gør ved at parafrasere kommissionens talepapir 10 myter om ACTA.
Hvis konsekvenserne af ACTA er blot halvt så dramatiske som modstanderne hævder, kunne man ønske sig et mere engageret forsvar.
Et uoplyst grundlag
Information vil gerne hjælpe Pia Olsen-Dyhr ud af den kattepine, hun er havnet i. For ingen kan have interesse i at de danske politikere skal ratificere en aftale på et uoplyst grundlag — og da slet ikke de stakkels europaparlamentarikere, der for tiden kimes ned af vrede aktivister. Europaparlamentet skal stemme om ACTA til juni.
Derfor arrangerer Information sammen med radioprogrammet Harddisken en høring om ACTA og beder organisationer og foreninger med indsigt og interesse i emnet om at formulere et høringssvar.
Vi har allerede inviteret en række organisationer, som gerne vil bidrage. Det drejer sig blandt andet om Rettighedsalliancen, Dansk IT-politisk Forening, DI, Prosa, Bitbureauet, DONA og Telekomindustrien i Danmark
Selv om diskussionen om ACTA først og fremmest har drejet sig om konsekvenserne for internettet, handler aftalen i lige så høj grad om beskyttelse fysiske vare. Det vil vi også gerne have belyst. Når tilhængerne af ACTA hævder at aftalen eksempelvis kan sætte en stoppe for ulovlig kopimedicin, betyder det så i praksis at afrikanere afskæres for livsnødvendig medicin? Vi har blandet andet bedt Medicins Sans Frontiers og Afrika Kontakt om at formulere et høringssvar.
Følg forløbet og deltag på vores journal om ACTA: information.dk/acta
Vi vil meget gerne have svar fra flere organisationer
Høringssvar sendes til acta@information.dk senest den 20. februar
Svarene vil blive offentliggjort på information.dk og dr.dk og sendt til ministeren
Den 27. februar kl. 17-18.30 afholder vi en åben høring om ACTA på baggrund af svarene i Informations lokaler i Store Kongensgade 40C. Tilmelding er gratis, men husk at sende en mail til ishop@information.dk for at reservere plads (max 80 pladser).
Pia Olsen Dyhr (SF) har nu meldt sig klar til at deltage i høringen, ligesom Socialdemokratiets IT-ordfører Trine Bramsen og Morten Messerschmidt, der repræsenterer Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, vil diskutere konsekvenserne af ACTA.
Følg dækning af ACTA, læs høringssvarene og bidrag med jeres viden på information.dk/acta og dr.dk/harddisken
Denne artikel er anbefalet af:
Louis Tim Larsen
Michael Skaarup
Tove Andersen
Heinrich R. Jørgensen
Torben Skov
Brian Pedersen
Thorsten Lind- Tine Sørensen
- Philip C Stone
- Tue Romanow
- Peter Hansen
Marianne Rasmussen
Freddy Andersen
Rune Lund
Anders Krog- Morten Rasmussen
- Jette Abildgaard
Martin E. Haastrup
Jeppe Morgenthaler
Cecilie Thorup
Karen von Sydow
Lise Lotte Rahbek
Mikkel Marienlund
Anne Albinus
Erik Jensen, pens. tjenestemand
Kommentarer
Jeg vil poste dette både på Harddiskens Facebook page og Informations journal:
Husk nu at få åbnet dialogen om TPP (og helst også Darrel Issas realdemokratiske OPEN-act).
At holde en høring om ACTA uden at nævne TPP er som bevidst kun at se sig til den ene side når man krydser end befærdet vej.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg noterer mig at Pia Olsen Dyhr, som mere end nogen åbnede for ACTA-debatten, ikke ønsker at være med til at afslutte den.
Denne kommentar er anbefalet af:
Husk at kigge på European Digital Civil Rights
De har udarbejdet en Survival Guide For Website Owners:
“We have therefore prepared the suggestions below that can be used in a post-ACTA world, in order to keep your website online. All of the following examples have happened but are somewhat exceptional. Under ACTA such examples will become commonplace”.
Og de har et godt Fakta-ark om ACTA.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er ikke ordentligt inde i ACTA, men det lyder fra afstand som om det er lovgivning om internettet af folk som ikke forstår internettet. Er det rigtigt?
Denne kommentar er anbefalet af:
Så fik jeg sat mig lidt ind i det. ACTA er tydeligvis ikke en rigtige vej at gå. Det er rettighedshavere, der brokker sig over udviklingen i stedet for at tænke med den. Eksempelvis er musikindustrien, som det har taget tæt på 20 år fra fra 1995 til i dag endelig at skabe eksempelvis vis spotify. Det er intet mindre end utroligt, at alle andre skal ligge under for eksempelvis deres mildest talt langsommelige opstilling til en ny virkelighed. Det samme vil ske for forlag og film. Så udfordringen er ikke at opretholde det gamle, men omstille sig til den nye virkelighed. Stem nej til ACTA.
Denne kommentar er anbefalet af:
Godt initiv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Pia Olsen Dyhr er på 0,5 blevet en bureaukrat blottet for idealisme og progressivitet.
Sikke en fuser.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Høringssvar sendes til acta@information.dk senest den 20. februar”
hvor er sprøgsmålene?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg kommer ikke, jeg vil under ingen omstændigheder være i stue med Messerschmidt…
Denne kommentar er anbefalet af:
Super initiativ.
Vi har på bredest tænkelige måde brug for kvalificeret viden og debat om indhold og konsekvenser af ACTA.
Der er dog vældig langt igen, før man kan forestille sig nogen politisk effekt af denne høring, sålænge kun Morten Messerschmidt vil figurere…
Journalistforbundet har, iflg mine efterretninger, erklæret ders støtte til ACTA.
Hvis ingen politikere i nøglepossitioner har tænkt sig at dukke op, vil høringens udbytte og evt konsekvenser afhænge af pressens aktive formidlende indsats.
Men hvis vores journalister overvejende støtter ACTA, - kan vi så forvente saglig og nuanceret formidling?
Denne kommentar er anbefalet af:
En høring burde belyse flg:
1. Belysning af mulige begrundelser for at ACTA-traktaten skulle udformes uden offentlighedens kendskab.
2. Belysning af hvilke økonomiske interesser traktaten tilgodeser, - og i hvilke proportioner? For kunstnere, journalister, mediekoncerner, forlag, filmselskaber, medicinalkoncerner mv…
3. Belysning af hvorfor pressen interesserer sig så relativt lidt for implikationerne omkring- og konsekvenserne af ACTA. Hænger pressens nedtoning af problematikkerne sammen med, at pressen er tilhængere af traktaten?
Og hvorfor er de det?
4. Hvad vil konsekvenserne være for ytringsfrihed og vidensdeling på nettet?
I hvilket omfang vil almindelige internet-brugere kunne kriminaliseres som følge af traktaten?
Og hvem har interesse heri?
5. Stærke kræfter har interesser i det frie internets kommercielle muligheder. Fx tales der om, at brugerne af internettjenester som fx Facebook ikke længere kan betragtes som “kunder” , - men at brugerne er blevet “varen”!!
Samtidig er det generelle fokus på nettet stadig mere på konsum fremfor på fri vidensdeling.
Hvilken rolle spiller ACTA i den sammenhæng?
Vi har,som borgere i et demokrati, krav på troværdig, forståelig og bredt formidlet information, så vi kan tage kvalificeret stilling. Og vi har krav på, at få seriøst indblik i tingenes kompleksitet, så vi ikke påduttes forenklede og følelsesbetonede holdninger.
Folk, jeg tror, vil kunne medvirke til denne belysning:
Uafhængige jurister med speciale i ophavsret og internetjura - og med grundigt kendskab til traktatens indhold.
Presseforbundets formand.
Minimum 2 kunstnere (1 tilhænger + 1 modstander).
Fx har filminstruktørerne Christina Rosendahl og Annette K. Olesen stærke synspunkter.
Repræsentant for filmproducenter
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1497305/samf…
Internetanalytikere og -forskere.
Repræsentant for medicinalkoncern med interesse i at afsætte livsnødvendig medicin til 3.verdenslande uden at kunne underbydes af kopi-produkter….
Europaparlamentarikere (Europaparlamentets jurister arbejder netop nu på at gennemanalysere traktatens konsekvenser, op til afstemningen i juni.)
Det kunne være interessant at finde et par Europaparlamentarikere, der har et vist niveau af viden og engagement i ACTA-spørgsmålet.
Dvs. - at man måske skulle invitere et par parlamentarikere, der ikke nødvendigvis er danskere!!… - da danske politikere generelt forekommer påfaldende uvidende og uengagerede i ACTA-spørgsmålet…
Denne kommentar er anbefalet af:
Tine - Journalistforbundet har ikke erklæret dets støtte til ACTA. Det lykkedes blot rettighedsalliancen at forlede næstformanden til at udtale sig ‘vel’informeret af ingen som helst andre end selvsamme kulisseaktører, på alle andres vejne. Han har siden undskyldt sig selv: http://journalisten.dk/n-stformand-modificerer-act…
Og ja, det er skam at det kun er messershcmidt der tør stille op. Man skulle tro der var en rød eller to der ville slå et slag for fællesskabet. Men lur mig om ikke vindmøllerne og arbejdspladserne har fyldt mere i de omdelte referater end borgernes retssikkerhed.
På den anden side er der et par uger endnu. Margrete Auken og Søren Søndergaard har begge udtalt sig kritisk om ACTA. De kan vel stadig nå at byde ind med noget…?
Det kunne også være interresant at høre en mand som FFII’s Ante Wessels - han skrev så sent som oktober sidste år til det danske europa udvalg og bad dem om hurtigst muligt at tage stilling til de menneskeretslige konsekvenser af en gennemførsel af ACTA -> http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/euu/bilag/42…
Hvorfor lytter man ikke til ham?
Denne kommentar er anbefalet af:
I forbindelse med Tines punkt 4.
Et andet interresant spørgsmål ville være at få belyst hvilken rolle ACTA kommer til at spille for de mange internet fora.
I diverse internet fora postes jo ofte billeder og link på tværs af medlemmer, og det kan være en umulig opgave for admin at holde styr på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Lyder lovende med næstformanden….. :-)
Det er selvfølgelig vigtigt, at der er en vis ligevægt mellem tilhængere og modstandere af traktaten, der deltager i høringen.
Men det vigtigste er sgu, - at dem, der skal medvirke, - og tage vores og hinandens tid og alvorlige opmærksomhed, - at de ved, hvad de taler om! - At det er seriøst vidende mennesker!!!!
Få ting er mere dræbende og desillusionerende, end politikere (o.a.), der mener og mener, og argumenterer i tomgang…..
Verden er jo propfuld af meninger. Det er viden vi har brug for….
Denne kommentar er anbefalet af:
Mange tak til Dagbladet Information, DR’s Harddisken og alle andre der opfører sig ansvarligt og kompetent.
Også tak til Morten Messerschmidt, der i denne sag (og forhåbentligt mange andre) bestræber sig på at opføre sig ansvarligt og kompetent. Gid det var en udbredt tilgang blandt levebrødspolitikere.
Åbenbart har de fleste politikere hverken integritet, vilje eller evne, til at forholde sig seriøst og lødigt til almene emner. Trist.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Rune Lund.
Hvorfor vente på, at middelmådigt engagerede og middelmådigt vidende danske politikere skal melde sig?
Hvorfor ikke gå udenfor DK’s grænser og finde de politikere, vi mangler?
Tine- The more the merrier, men vi har behov for at vores folkevalgte træder aktivt ind i debatten. Det er pinligt at så få Danske politikere har foretaget sig andet end at genopgylpe rettighedsalliancens memo.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ser ingen grund til at de skal trækkes- eller træde ind før de har noget at komme med.
Beslutningen skal tages i EU-parlamentet, og der findes knalddygtige politikere i parlamentet, som kan lære både os og danske politikere noget.
Vi har de politikere, vi affinder os med at ha’…….!
Denne kommentar er anbefalet af:
ACTA bør selvfølgelig ikke vedtages, og det er der flere grunde til.
Borgernes rettigheder på internettet kan efter en vedtagelse af ACTA administrativt frataget uden rettergang.
Virksomheders rettigeheder omkring internettet kan ligeledes fratages rent adminstrativt uden rettergang.
De idemæssige rettigheder ligger ikke klart fastslået, men er vage i formuleringen, hvilket giver mulighed for retigheder, og fastlåsning af rettigheder for simple ideers anvendelse andre steder og i andre produkter.
- Det er en sand dræber for innovation og fornyelse af produkter,og dermed en særdeles stærk begrænsning for udvikling.
Disse “idepatenter” kan vi risikere samles på ganske få hænder(virksomheder), og få uanede konsekvenser for mange iværksættere i mange år fremover.
For eksempel kan den der sidder med “patentet” på den dybe tallerken, kan bestemme hvem der må producere den, og i øvrig må formen ikke anvedes ud over dette, med mindre “patentholderen” har givet sit samtygge og selvfølgelig lige får en lille bid af kagen!
Tag f.eks. slagsmålene på mobil- og tabletmarkedet, hvor især Apple viser hvordan verden ifølge Apple bør se ud!
- Det er et rigtig godt eksempel på hardware og udseende som ønskes beskyttet langt ud over det rimelige.
- Det samme kunne efterfølgende ske omkring “App-store”, hvor det så ville blive forbudt andre mobilproducenter, at oprette en afdeling, der solgte og distrubuerede software til såvel mobiltelefoner og Tablet computere.
- Hvor ender det under sådanne forhold?
Få virksomheder vil if fremtiden regere i samfundet på helt egne præmisser, fordi de sidder på “idepatenter”, og med lovgivernes godkendelse.
- Politikerne skal derfor spørge sig selv om det er det de i virkeligheden vil for befolkningerne?
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvor håbløst tror vi ikke alle, at indholdsindustrien havde været, hvis ikke fildeling havde presset dem?!
Hvad med at invitere tidligere EU reporter Kader Arif ?
Mon ikke han vil kunne fortælle os noget væsentligt om sit tidligere job, og hvorfor han forlod det i vrede?
@Tine Sørensen:
Mener du en uddybning af det her? :)
Ja, blandt andet.
Kader Arif er fransk medlem af EU-parlamentet - læs mere her:
http://www.guardian.co.uk/technology/2012/feb/01/a…
Hvad er nu DET her?
http://arstechnica.com/tech-policy/news/2011/03/so…
@alle
Vi er blevet kontaktet af handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, der har meldt at hun nu gerne stiller op til høringen.
Jeg spørger lige igen:
“Høringssvar sendes til acta@information.dk senest den 20. februar”
Det er om 4 dage, HVOR ER SPØRGSMÅLENE?