Folkeskolen erikke upåvirket af tidernes skiftende pædagogiske ideer. Nye strømninger har inspireret. Howard Gardners læringsstile, udviklingsprojekter a la det omdiskuterede SKUB i Gentofte samt ’ansvar for egen læring’ for at nævne nogle få. Én hellig ko er imidlertid aldrig blevet trukket til slagtepladsen trods nye modeluner: lektierne. En skole uden lektier er som en fisk uden vand. Men hvorfor egentlig, når både international og dansk forskning peger på, at effekten af lektielæsningen end ikke kan måles. Desuden laver mange elever dem slet ikke, og kravet om hjemmestudier har tilmed social slagside, fordi langt fra alle har forældre, der kan løfte en afleveringsopgave et par karaktertrin opad.
Men nu eri hvert fald én fremsynet skoleborgmester, Anne Vang (S) i København, klar til at tage opgøret med en indlæringsform, der hører industrisamfundet til. I dag fremlægger Anne Vang et forslag i Københavns Borgerrepræsentation, der som forsøg vil gøre ni klasser på fjerde, femte og sjette klassetrin lektiefrie i en periode på tre år. Undersøgelser har vist, at de svageste elever ikke bruger de lektiecafeer, mange københavnske skoler tilbyder. Derfor skal lektierne være en del af undervisningen, lyder visionen som på sigt skal udbredes til resten af kommunes skoler.
Og der érbrug for nytækning, når det handler om, hvordan man motiveres til at lære. Et videnssamfund har brug for mindre udenadslære, og det virker bedaget, at høj faglighed skulle komme til udtryk ved, at man sidder alene og sveder over bøgerne. Det betyder ikke, at man ikke skal kunne læse tekster derhjemme til brug for undervisningen, at alle klassetrin skal være lektiefrie, eller at man ikke skal stille krav til eleverne.
Det handler om et opgør med forestillingen om, at god indlæring pr. definition sker gennem pligt og dårlig samvittighed, samt om at afprøve nye arbejdsformer, som lægger vægt på andre ting end den klassiske lektielæsning. Det vil samtidig have den effekt, at lektier i fremtiden ikke altid er af det onde. Men skal eleverne slet ikke disciplineres? Jo, men skal det absolut foregå på samme måde som i skolestuerne i forrige århundrede?
Kommentarer
Bliver det forbudt at lave lektier (hjemmestudier), eller er det bare en ny skjult fordel for børn med lektielæsende forældre?
Det totale knæfald for slapheden og accept af manglende faglighed - med det bliver jo værst for dem selv …
Hvad blander Anne Vang sig for?.
“Undersøgelser har vist, at de svageste elever ikke bruger de lektiecafeer”..hvem var det nu der sagde..”Det ikke alle kan lære, skal ingen lære!” ?
Et positivt initiativ, så længe man stadig har for øje at give eleverne mulighed for at studere på egen hånd. Mere klassetvang hvor det meste af klassen alligevel sidder og keder sig, ville da være trist.
Det er dejligt der er kommet flere seriøse forsøg med lektiefri undervisning for første gang i dansk skolehistorie. Amerikansk forskning viser, at der ikke er entydige positive læringsresultater af lektierne. Men alligevel fortsætter mange undervisere og andre med at hævde at lektierne er nødvendige for læring. Holdningen bygger hverken på erfaringer eller på forskning. Så med forsøgene rundt omkring i landet har vi for første gang lejlighed til at diskutere lektiespørgsmålet på et evidensbaseret grundlag - vel at mærke hvis forsøgene bliver gjort genstand for forskning.
Lektier har to væsentlige funktioner: de lærer eleven, at vedkommende kan selv, og de øger den tid, man har til et givet fag.
Jeg har altid troet,
at hjemmearbejdet også gav læreren et hint om eventuelle generelle indlærings-huller i et emne.
Hvis nu alle eleverne angiver et forrkert resultat fra hjemmearbejdet, så er den jo oplagt at gentage undervisningen i, hvordan man løser amnet.
Men hvad ved jeg.
Ja, men mange elever tror så, fejlagtigt, at de ikke kan selv. Med hjælp fra en lærer eller fra andre elever på klassen kan de måske selv. Og det vil give dem større lyst til at lære.
Desuden får læreren en større indsigt i de enkelte elevers læring når han/hun er tilstede under lektiearbejdet på klassen. Og når eleverne laver lektierne i direkte tilknytning til den situation, hvor det lærte stof skal anvendes tyder meget på at eleverne får et større udbytte af undervisningen. Men det er rigtigt, der er mange huller i vores viden om lektiernes effekt, derfor er det godt at der bliver foretaget forsøg.