Den 2. februar 2012 klokken 11:15 anbefalede Information-læser Peter Jensen på web’en sine med- (ikke – lidende, men) – læsere at læse, hvad en anden Information-læser, Erik Rolfsen Nissen, Abonnent, just havde skrevet sammesteds. Nemlig:

»Den slags udmærkede artikler sætter tankerne i gang, og man har vanskeligt ved at løsrive sig fra den tankegang, at historieløsheden hos nutidens politikere er ganske fremskreden. På den anden side kan man ikke lade være med at fundere over, om Keynes har udformet sin økonomiske teori i en tid, hvor den ressourcemæssige basis for opgangstider eller gode tider stadig var til stede. Menneskets accelererende udplyndring af sit habitat i tiden efter Keynes og frem til vore dage er jo desværre nok ensbetydende med, at ’gode tider’ i traditionel forstand ikke kan gentages. Ressourcegrundlaget er svindende gennem udplyndring og overudnyttelse, og selv om de økonomiske teorier ignorerer disse kendsgerninger, så er de alligevel virkelighed. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke tiltror politikerne eller andre i den ideologisk-økonomiske elite denne form for faktaindsigt. Deres helt våde drømme er fortsat bragende økonomisk vækst – koste hvad det vil – og det vil det.«

Denne kommentar må også jeg af hjertet anbefale. Med oplysningen om, at ’den udmærkede artikel’, der satte ’tankerne i gang’ hos Erik Rolfsen Nissen var David Rehlings Information-leder fra dagen før, den 1. februar, betitlet Finanspagt: Forfatningsforbud mod fornuft: »EU’s finanspagt er en gebærde, som finansmarkederne skal være ret fjollede for at lade sig benove af.«

Amen eller udplyndring

Med Nissen (og formodentlig også Jensen) har heller ikke jeg ganske vist lyst til som »højrefløjen i USA’s Republikanske Parti« at agitere »for at få indført et forfatningskrav om offentlige budgetter i stram ligevægt mellem indtægter og udgifter.

(…) Men, ironiernes ironi, den selvlemlæstelse, som den amerikanske højrefløj ikke har haft held med at påføre den økonomiske handlekraft, vedtog de europæiske stats- og regeringsledere mandag aften (30. januar) under pomp og fanfare«. Mens »klemte Danmark har valgt at smile gennem tårer og gå med i pagtens optog – af skræk for, at finansmarkederne ville anse dansk afstandtagen for en røben af skjult uorden i kongerigets hus. (…) Vi skal nu højtideligt vedtage en lov mod den økonomiske teori (Keynes’ teori, eller lignende), der siden 1945 har været med til at gøre vort land til et af jordens rigeste.«

På den ene side amen. På den anden side kan man ikke lade være med at fundere over menneskets accelererende udplyndring af sit habitat i tiden efter Keynes og frem til vore dage.

Derfor: Hverken ’højrefløjens’ såkaldte ortodokse eller monetaristiske ligevægtsøkonomi. Eller ’venstrefløjens’ satsning på Keynes’ multiplikatoreffekter med videre (’multiplikatoreffekt er et økonomisk fagudtryk, der beskriver de afledte konsekvenser af en keynesiansk vækstfremmende politik på samfundsøkonomien. Vokser for eksempel antallet af beskæftigede i den offentlige sektor, eventuelt finansieret af statsgæld, kan det have afledt effekt i form af øget efterspørgsel, forbrug og dermed beskæftigelse i den private sektor’).

Vækst i varme

Hverken-eller. For som følge af blandt andet netop denne vidunderlige keynesianske vækstfremmende politik på samfundsøkonomien, der siden 1945 har været med til at gøre vort land til et af jordens rigeste, er Danmark også blevet et af jordens mest CO2-forurenende med et af samme jords allerstørste økologiske fodspor (materielt naturressource-forbrugende økonomi) i forhold til antal danskere.

Eller for hele kloden som helhed konstaterer nu alverdens sagkyndige i FN’s klimapanels seneste rapport, at det med 90 procents sandsynlighed er menneskehedens egen fremherskende økonomisering med de materielle naturgoder, herunder godernes evne til at opsuge CO2 (det vil sige menneskehedens stadig øgede økonomiske vækst), som bærer hovedansvaret for de accelererende klimaforandringer: varmere vejr, tørke, oversvømmelser og stærkere orkaner. Og hvad deraf følger af miljøskader, -konflikter, -krige, -folkevandringer, -sygdomsepidemier, -sult og -tørstkatastrofer. En markant udmelding i forhold til den sidste klimarapport fra 2001, hvor forskerne med kun 66 procent ville slå fast, at den globale opvarmning skyldes menneskets adfærd. (Se i øvrigt Jørgen Steen Nielsens artikel side 8-9 i dagens avis).

Samtidig offentliggør USA’s NASA en video, hvor man ved hjælp af farver kan se, hvor meget jordens temperatur er steget siden 1880. NASA oplyser samtidig, at 2011 var det niendevarmeste år, der nogensinde er målt. Det varmeste år nogensinde var 2010, hvor temperaturen var 0,12 grader varmere end i 2011. Gennemsnitstemperaturen på hele jorden er steget med 0,51 grader siden midten af det tyvende århundred.

Da den keynesianske vækstfremmende politik på samfundsøkonomien slog igennem.

Derfor duer både-og heller ikke. Vores helt våde drømme om fortsat bragende økonomisk vækst – koste hvad det vil – og det vil det – må standses. Uden at kaste millioner af mennesker ud i arbejdsløshed som følge af ligevægtsøkonomi og den slags.

Noget helt tredje skal til.

Eller fjerde, må det vel rettelig blive.

Denne artikel er anbefalet af: