Læserbrev
For nylig kunne man læse, at Jane Findahl (SF), formand for KL’s børne- og kulturudvalg, ønsker forældrene mere på banen i forhold til børneinstitutionernes og skolernes opdragelsesarbejde.
Men når Jane Findahl mener, at forældre til folkeskolebørn bør få eksakt viden om, hvad børnene skal kunne på de enkelte klassetrin, knækker filmen.
Hertil må man spørge Jane Findahl, om hun ikke er klar over, at børn ikke skal kunne det samme på bestemte klassetrin.
Med stigende klassekvotienter og en normal spredning i en klasse på cirka fire udviklingsår omfatter den lovpligtige undervisningsdifferentiering en markering af elevindividuelle mål for undervisningen.
Det, Jane Findahl anbefaler var rigtigt i 1950’erne, da skolen var præget af udenadslære. Det hun bør lægge op til nu er, at forældrene skal samarbejde langt mere med pædagoger og lærere om dannelsesarbejdet.
Eleverne skal dannes til bedre at forståe andres behov, lære at samarbejde, deltage med evnen til demokratisk dialog og vise respekt for nødvendige spilleregler, som sikrer fællesskabets kvalitet.
Det vil give forældrene et mere meningsfyldt forældreliv, og pædagoger og lærere langt bedre arbejdsbetingelser for, at nå de professionelt opstillede differentierede mål for alle forældres børn.