»Når nogen har været bekymret over, at vi overuddanner, så mener jeg, at det her dokumenterer, at vi ikke kan blive for kloge i Danmark.«
Sådan konkluderer uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på baggrund af en ny rapport, som Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School har udarbejdet for Forskningsstyrelsen.
Rapporten viser, at private virksomheder, der ansætter ph.d.er, er mere produktive end andre virksomheder. Virksomheder med mindst én ph.d. har i gennemsnit 30 procent højere arbejdsproduktivitet end virksomheder uden ph.d.er, målt i værdiskabelse pr. medarbejder.
Dermed mener Morten Østergaard at have tilbagevist kritikken om, at det ikke kan betale sig at uddanne så mange ph.d.er i Danmark.
Siden 2003 er antallet af ph.d.-studerende på landets universiteter fordoblet, men på grund af krisen har det private erhvervsliv ikke været lige så ivrige efter at ansætte de højtuddannede.
Uddannelsesministeren håber, at rapporten kan være med til at få erhvervslivet til at satse mere strategisk på folk med lange videregående uddannelser. Det vil også ruste dem bedre til den globale konkurrence, siger han.
»Det er viden, vi skal leve af, og man kan se her, at den viden, vi indlejrer hos vores ph.d.-studerende, kan løfte produktiviteten ret kraftigt i virksomhederne. Derfor er det også en klar opfordring til erhvervslivet at kigge mere efter dem, der har en forskeruddannelse,« siger Morten Østergaard.
Det skader ikke
Men rapporten siger ikke noget om, at det betaler sig at ansætte en ph.d., siger Johan Moritz Kuhn, senioranalytiker ved CEBR og hovedforfatter af rapporten.
»Rapporten slår fast, at virksomheder, der ansætter ph.d.er, også har en høj arbejdsproduktivitet. Men den påviser ikke nogen kausal sammenhæng, så man skal være en smule tilbageholdende med at drage alt for stærke konklusioner,« siger forskeren.
Man kan altså slet ikke sige, om det er ph.d.erne, der skaber den målbare ekstraværdi, eller om der er helt andre forklaringer på, at lige præcis de meste produktive virksomheder er dem med ph.d.er på lønningslisten.
»Men jeg vil gå så langt som til at sige, at det i hvert fald ikke skader virksomheders arbejdsproduktivitet at have ph.d.er ansat,« siger Johan Moritz Kuhn.
Alligevel fastholder Morten Østergaard opfordringen til erhvervslivet om, at de skal ansætte flere ph.d.-uddannede.
»Jeg mener, der er rigeligt med indicier på, at virksomheder, som planlægger at vækste i Danmark, bør have en strategi om at få nogle højtuddannede i deres medarbejderstab. Jeg synes, det her er noget, man i erhvervskredse bør spærre øjnene op for — at når først man får en person med en lang videregående uddannelse, så giver det altså pote,« siger uddannelsesministeren.
Tjener mere
Mens undersøgelsen altså ikke siger noget håndfast om fordelen for virksomheder ved at ansætte ph.d.er, er den anderledes klar omkring fordelene for de ph.d.er, der bliver ansat i virksomheder. De får nemlig rundt regnet ti procent mere i lønningsposen end deres akademiske kolleger, forklarer Johan Moritz Kuhn.
»Om det så modsvarer et eventuelt tab, de har haft, mens de læste, siger rapporten ikke noget om. Og igen kan vi heller ikke sige, om de tjener mere, fordi de har en ph.d., eller om det bare er, fordi de generelt har karakteristika, som for eksempel høj motivation, som gør dem attraktive på arbejdsmarkedet,« siger han.
Formand for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, mener, rapporten dokumenterer, hvad man hele tiden har vidst. Nemlig at uddannelse er til gavn for samfundet. Derfor kan man ikke få uddannelse nok, så længe virksomhederne vil ansætte folk, når de er færdiguddannede, siger han.
»Hvis vores viden kun ligger i skuffen, kan man diskutere nytteværdien af den. En af vores store opgaver er at få flyttet den viden, vi har, over i vores virksomheder. Det handler om innovation i den offentlige sektor, men det handler sandelig også om innovation i den private sektor,« siger han.
I Dansk Industri ser man positivt på ministerens ønske om at få flere ph.d.er ind i erhvervslivet. Men kun så længe man sikrer, at deres forskning gøres relevant for virksomhederne.
»Undersøgelsen bekræfter de gode erfaringer, vi i forvejen har med erhvervs-ph.d.-ordningen. Hvis virksomhederne skal have lyst til at ansætte ph.d.er, er det en forudsætning, at de oparbejder en vis forretningsforståelse — og det er erhvervs-ph.d.-ordningen netop en garant for,« siger chefkonsulent i DI Richard B. Larsen.
Næste skridt er at analysere efterspørgslen på ph.d.-uddannede i de kommende år, siger Morten Østergaard.
»Jeg tror vores udfordring snarere bliver at levere nok ph.d.er, men det er vi ved at analysere,« siger han.
Kommentarer
Det skulle da ikke forholde sig omvendt - at kun de firmaer, som går bedst, har råd til at ansætte ph.d.- ere …
Lidt grinagtigt er det ærligt talt, at denne radikale cand.scient.pol.’er ikke har styr på forholdet mellem årsag og virkning.
Uligheden i samfundet er baseret på at der ikke er jobs tilbage til de dårligst uddannede.
Med venlig hilsen Lennart
Hvad sker det lige for Information her ?
At reflektere over resultaterne fra en undersøgelse, og ikke bare acceptere en radikal klaphat, som for en hver pris skal have den til at understøtte sit eget verdensbillede
Som Johannes er inde på, så kan disse resultater meget ofte bruges til vidt forskellige konklusioner afhængig af hvordan man vender kausaliteten.
Hvis så Information næste gang en af disse utallige undersøgelser påviser at A og B optræder sammen, beder folkene bag undersøgelsen forklare om A medfører B, B medfører A eller om der er en faktor C, som medfører både A og B, kan jeg dø som en lykkelig mand.
Jeg tror at baggrunden her er, at hvis man ansætter faglige dygtige folk så er det godt for virksomhedden.
Fagligheden har det ikke så godt i de danske virksomhedder for tiden, man fyrer nemlig nederst i pyramiden, der hvor fagligheden er.
Jeg mener så ikke at det at have en godt uddannet ‘elite’ af faglige i virksomhedden, det skal man også have, men at det generelle niveau løftes så højt som muligt.
Derfor skal vi selvfølgelig uddanne Phd’ere, men det er efter min mening lige så vigtigt at løfte folk generelt. Og det kan man kun gøre efter min mening hvis man laver et offentlig system med uddannelse for livet. Så vi kan opkvalificerer alle.
// Jesper
Kommer til at tænke på salig Simon Spies der som bekendt både var cand. polit og cand. psyk og hans udtalelse “jeg ville sgu’ hellere undvære psykologerne end skraldemændende. En skraldemand har jeg brug hver dag men en psykolog har jeg sgu’ aldrig haft brug for”.
Man skal ikke være blind for offerpolitiken. Når du uddanner en ph.d vil der skulle “ofres” et andet sted. Det kan være en SOSU hjælper, en skolelærer eller anden personalegruppe.
Sådan er virkeligheden skruet sammen, ihvertfald med den nye regering som ser ud til at ville skære langt mere i den offentlige sektor end VK regeringen gjorde, da den som bekendt øgede den offentlige sektor med ca. 40.000 personer.
Er der ikke brug for at skaerpe indgangsboennen en anelse.
Hvis man nu sammenlignede antaller af PhD. i danske virksomheder med udenlandske virksomheder i samme branche - saa kom der maaske interessante resultater.
Jeg har ikke set den bagvedliggende undersoegelse, men hvis man f.eks. sammenligner Novo og ISS og saa haevder at Novo gaar bedre fordi de har flere PhD’er - saa er man vel lidt langt ude?