Har Pia Olsen Dyhr glemt ytringsfriheden?

Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at ACTA vil beskytte danske arbejdspladser og give sikkerhed og sundhed. Men ministeren bør også forholde sig til den massive kritik af aftalen, som krænker ytrings- og informationsfriheden, og står i vejen for udviklingslandenes adgang til billig kopimedicin

Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) skriver i Information den 1. februar, at ACTA er en sejr for Danmark. Hun fremhæver, at ACTA er nødvendig for at beskytte borgernes sikkerhed og sundhed, samt at aftalen sikrer danske arbejdspladser.

Det lyder godt, men Pia Olsen Dyhr undlader at forholde sig til de aspekter ved aftalen, som er årsagen til, at ACTA har mødt så massiv kritik. Bekymringerne går blandt andet på, at strammere regler for håndhævelse af ophavsrettigheder kan føre til et mere lukket internet med konsekvenser for ytrings- og informationsfriheden. Rettigheder, som er helt fundamentale for vores samfund. ACTA kan også få konsekvenser for verdens fattigste lande, som er afhængig af billig kopimedicin.

Hele processen omkring ACTA er en farce, som i sig selv er grund nok til, at den danske regering bør afvise aftalen. ACTA er blevet forhandlet i hemmelighed; uden om offentligheden og demokratiske processer. Et lækket dokument har endda afsløret, at Danmark under den borgerlige regering har været særdeles aktiv i at fastholde hemmelighedskræmmeriet. I første fase af forhandlingsprocessen fik offentligheden således kun kendskab til indholdet af ACTA, fordi dokumenter blev lækket fra forhandlingsmøderne.

Uklar aftale

Disse lækager var med til at lægge pres på forhandlingerne, hvilket førte til, at de skrappeste dele af aftalen blev blødt lidt op. Nogle dele blev taget ud, andre blev gjort frivillige. Dette er i øvrigt en af grundene til, at der desværre er nogle misforståelser i debatten om, hvad ACTA helt præcist indeholder. I starten indeholdt aftalen for eksempel muligheden for at kappe folks internetforbindelser — det gør den heldigvis ikke længere.

Et andet kritikpunkt er den uklarhed, hvormed aftalen er formuleret. Et eksempel er afsnittet om strafferetslige sanktioner for piratkopiering i kommerciel målestok. Det er meget uklart, hvad ’kommerciel’ egentlig dækker over. Et tænkt eksempel kunne være en selvstændig erhvervsdrivende, som lægger et billede på sin hjemmeside uden tilladelse. Er det en økonomisk fordel og dermed en strafferetslig forbrydelse, da hun jo ellers ville have været nødt til at købe billedet? Aftaleteksten er simpelthen ikke klart nok formuleret.

Europaparlamentsmedlemmet Kader Arif frygter, at internetudbydere og serviceudbydere på internet kan gøres ansvarlige for deres brugeres krænkelser af ophavsret. Dette vil være i strid med de gældende EU-regler. Kader Arif var i øvrigt udpeget som parlamentets rapportør i forhandlingerne, men forlod i sidste uge sit job i protest mod forløbet.

At internetudbydere og udbydere af internetservices kan gøres ansvarlige for deres brugeres krænkelser af ophavsret er allerede noget, vi ser i Danmark — for eksempel i sagen om blokeringen af adgangen til fildelingssitet The Pirate Bay. Det er en forkert vej at gå, når man gør disse mellemmænd ansvarlige for, hvad der foregår i deres netværksudstyr. På samme måde skal det jo heller ikke være postvæsnets ansvar at forhindre, at der bliver sendt breve med ulovligt indhold.

ACTA er endnu et tiltag i kampen mod ulovlig fildeling på internettet, foranlediget af stærke lobbykræfter i den globale underholdningsindustri. En kamp, der trækker ophavsrettens proportionalitet og balance i en stadig mere skæv retning — til fare for informationsfriheden, det åbne internet og offentlighedens interesse. Det er grunden til, vi oplever den store debat og de folkelige protester.

Rammer verdens fattige

Samtidigt er det vigtigt at huske på, at, ACTA ikke kun handler om ophavsret, men også om forfalskede varer og patenter på medicin. Aftalen kan også få alvorlige konsekvenser for adgangen til medicin for verdens fattigste, som er afhængige af billige kopiprodukter. Vi har tidligere set Indien, Thailand og Brasilien bryde patentrettighederne omkring HIV-medicin. En rapport fra Læger Uden Grænser har vist, at disse brud på HIV-patenter reddede 350.000 menneskeliv i perioden 2003-2005. Læger Uden Grænsers internationale afdeling advarede i november 2010 på det kraftigste mod at gennemføre ACTA, fordi aftalen kan få konsekvenser for adgangen til livsvigtig medicin.

Pia Olsen Dyhr mener, at ACTA ikke vil ændre på dansk lov. Men ACTA er så uklart formuleret, at det langt fra er sikkert. Aftalen er i bedste fald er unødvendig. I værste fald kan den få uforudsete konsekvenser. Derfor opfordrer vi regeringen til at trække sig fra aftalen.

 

Nikolaj Villumsen er EU-ordfører for Enhedslisten, og Stine Brix er it- og sundhedsordfører for Enhedslisten

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Mona Jensen

Godt, at nogen på Tinge opponerer.

Hvordan gik det egentlig med det høringssvar som EL har kaldt handelsministeren til? Pia Olsen Dyhr åbnede debatten og har stort set været tavs som graven siden

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Rasmussen

Jeg er glad for at der kommer et indlæg som så klart formulerer de spørgsmål som Pia Olsen Dyhr bør addressere.

Jeg finder det ærgeligt, at Pia Olsen Dyhr lader til at have 'slukket for mikrofonen', da hendes debat ikke gik hendes vej. Det er en uskik som breder sig blandt de folkevalgte. Denne foragt mod folket, er jeg sikker på bidrager til en øget politiker-lede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

At gøre internetudbydere og serviceudbydere på internet ansvarlige for deres brugeres krænkelser af ophavsret kan sammenlignes med at gøre telefonselskaber retsligt ansvarlige for forbrydelser, der planlægges eller udføres via telefonnettet.

Det giver ingen mening - med mindre, der altså står ønsket om at begrænse ytringsfriheden bag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik B

ACTA bør selvfølgelig ikke vedtages, og det er der flere grunde til.

Borgernes rettigheder på internettet kan efter en vedtagelse af ACTA administrativt frataget uden rettergang.

Virksomheders rettigeheder omkring internettet kan ligeledes fratages rent adminstrativt uden rettergang.

De idemæssige rettigheder ligger ikke klart fastslået, men er vage i formuleringen, hvilket giver mulighed for retigheder, og fastlåsning af rettigheder for simple ideers anvendelse andre steder og i andre produkter.
- Det er en sand dræber for innovation og fornyelse af produkter,og dermed en særdeles stærk begrænsning for udvikling.

Disse “idepatenter” kan vi risikere samles på ganske få hænder(virksomheder), og få uanede konsekvenser for mange iværksættere i mange år fremover.

For eksempel kan den der sidder med “patentet” på den dybe tallerken, kan bestemme hvem der må producere den, og i øvrig må formen ikke anvedes ud over dette, med mindre “patentholderen” har givet sit samtygge og selvfølgelig lige får en lille bid af kagen!

Tag f.eks. slagsmålene på mobil- og tabletmarkedet, hvor især Apple viser hvordan verden ifølge Apple bør se ud!
- Det er et rigtig godt eksempel på hardware og udseende som ønskes beskyttet langt ud over det rimelige.
- Det samme kunne efterfølgende ske omkring “App-store”, hvor det så ville blive forbudt andre mobilproducenter, at oprette en afdeling, der solgte og distrubuerede software til såvel mobiltelefoner og Tablet computere.

- Hvor ender det under sådanne forhold?

Få virksomheder vil if fremtiden regere i samfundet på helt egne præmisser, fordi de sidder på “idepatenter”, og med lovgivernes godkendelse.

- Politikerne skal derfor spørge sig selv om det er det de i virkeligheden vil for befolkningerne?

anbefalede denne kommentar