I Falkens øje (2001) betragtede naturfotograf og dokumentarist Mikael Kristersson den sære dyreart, mennesket, fra fuglenes perspektiv. Første gang vi ser et sådant i Kristerssons Lysår ( Ljusår, 2008), står han, fugleagtigt, og balancerer på en tagryg. Fuglen derimod står og tripper på den sneklædte jord. Fuglen er hovedpersonen. Den napper orme fra jorden, bygger rede, luner sine nyudklækkede, vingummi-skrøbelige unger med en varm, moderlig bag. En unge skyder en kuglerund fuglelort ud af røven. Den fanger moren rutineret med næbbet.

Lysår, som uundværlige Posthus Teatret nu bringer på dansk lærred, er som en svensk Le Quattro Volte, det billedskønne naturdrama om livets cyklus. Kristersson zoomer ind (og ind og ind) på sin Falsterbo-haves mikroliv — i billede og i lyd. Det kan forekomme meditativt (læs: kedeligt), men bliver også helt H.C. Andersensk nysseligt: Gårdens hane ligner på afstand en aubergine. Hans røde flapper under næbet blafrer som tynde kønslæber. En græshoppe smovser i ormeæg. De uspiste orme udklækkes og gnasker blade. Vi ser — og hører — hver en mikrobevægelse og bringes dermed på niveau med havens små medeksistenser. En edderkop bygger sit væv, tråd efter tråd, mens et rockband i det fjerne øver Beatles. Den slags baggrundslyde påminder om dyrearternes forbundethed. Lysårer lige så meget et lydværk som en poetisk naturdokumentar. Det her er ikke en popcornfilm. Det er en krævende fuglefrøfilm, der nærer sanserne og skærper mikroperspektivet i en tyst indføring i naturens nuttede multiliv.

Lysår. Instruktion: Mikael Kristersson. Svensk (Posthus Teatret i København)

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Meinertsen

Lysår er en skøn film og en lise for sjælen.
Den besidder et sjældent nærvær, bl.a. fordi billeder og naturens lyde får lov at henvende sig direkte til os, uden filtrering gennem en dyne af underlægningsmusik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

som richard dawkins spurge:

hvad kunne man ane om en filosof, som er uddannet i chikago, og som skrev meget for: moral?

-------

hvis richard darwins har meget ret,
og lykkedes i:
at påpege altings,
( eller i det mindste hver biologisk væsens, uforandelige naturlov ):
mht. alt naturlige, og det kulturelle, og det pengemæssige og memer osv.

bortset fra at hver af de syngende solsorte jo så kunne have gode grunde til at evt. at irriteres over at de andre synger;

kan det vel så næppe være så meningsfuldt at beklage sig over hvis det passer: at det helt er sådan og netop sådan, og at det næppe kan forandres.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

Mennesker, hvis de evt. er fremmedgjorte i verden
( selv om mennesker er af verden ),
kan så bruge vejledning fra ( også faget ):

biologi

( og ikke kun som teoretisk liv eller livsanskuelser, ikke kun som teori, anskuen )
( ordet: biologi, etym.: biologos, levende “ord” , livslære, livets lære, lære om livet, livet”s” levende lære )

og sådanne vejledninger kan så bruges
bla.a. udi
naturlige ( oprindelige ) forklaringer ,
eller udi eugenic ( etym: de(t) gode liv )

anbefalede denne kommentar