Flere kendte de reelle fangetal fra Irak

To af forsvarets topofficerer er under mistanke for med fuldt overlæg at have givet regeringen og Folketinget forkerte oplysninger om antallet af fanger, som Danmark tog under Irak-krigen.

Men der var mange andre end den tidligere chef for Hærens Operative Kommando, generalløjtnant Poul Kiærschou og hans underordnede Hans Henrik Møller, der havde adgang til de reelle fangetal.

Det står klart, efter at dagbladet Politiken i går kunne oplyse, at Forsvarsministeriet har indledt en disciplinærsag mod de to topofficerer, der angiveligt var ansvarlige for at fabrikere et vildledende svar til Folketinget. I svar nr. 2434 opgav HOK antallet af tilbageholdte i Irak til 198, mens det reelle tal angiveligt var over 500.

Ifølge Informations kilder blev oplysningerne om tilbageholdte under krigen i Irak indrapporteret adskillige steder i det militære system. Der var derfor mange andre end de to mistænkte, som havde adgang til de reelle fangetal. Fælles for dem er imidlertid, at de har valgt at tie, også efter at Information på baggrund af 400.000 hemmelige krigsrapporter fra Wikileaks kunne afsløre, at de officielle danske fangetal var for lave.

Masser af information

Ifølge flere militære kilder sendte de danske styrker bl.a. oplysninger om tilbageholdte irakere til HOK i de daglige situationsrapporter, som styrkechefen i Irak skrev.

Der indgik også oplysninger om tilbageholdte i de ugentlige rapporter fra missionen i Irak og i militærpolitiets rapporter til HOK, og der blev som oftest også løbende ringet helt friske oplysninger ind til det såkaldte Situationscenter i HOK, når danskerne tog fanger.

Steen Mølgaard Sørensen, der var militærjuridisk rådgiver i Hærens Operative Kommando under Irak-krigen, bekræfter, at mange forskellige instanser fik meldinger om antallet af fanger.

»Oplysninger om tilbageholdte blev i løbet af dagen indrapporteret både til den Internationale Operationsafdeling, men de indgik også i de daglige situationsrapporter fra DANCON.«

Hulter til bulter

Oberst Lars Møller, der er chef for internationale operationer i Forsvarskommandoen, har også været ansat i HOK. Han bekræfter, at der kom masser af oplysninger om tilbageholdte ind fra missionen i Irak. Men oplysningerne var fragmenterede.

»Oplysningerne kom ind hulter til bulter. Der var ingen, der havde et samlet overblik over antallet af tilbageholdte, hverken i Irak eller hjemme i Danmark,« siger han. »Og når vi så blev spurgt af Folketinget, skulle vi først til at gennemgå alle de forskellige rapporter.«

Lars Møller mener ikke, at forsvaret kan kritiseres for ikke at have et ordentligt overblik.

»Det var helt naturligt. Drengene i Irak var jo i krig for første gang, og de havde helt ærligt andre og vigtigere ting at tænke på end at holde rede på antallet af tilbageholdte,« siger han.

Begge tal er rigtige

I forsvaret har man en enkel forklaring på, hvordan man den ene dag kan opgøre antallet af tilbageholdte under Irak-krigen til 198 og den anden dag kan nå frem til over 500.

Begge tal er simpelthen rigtige. Det er blot et spørgsmål om, hvornår man betragter folk som »tilbageholdte.«

»Det er udelukkende et spørgsmål om, hvorvidt man tæller personer, der kun tilbageholdes kortvarigt med eller ej,« siger han.

»I det ene tilfælde lander man på 198, i det andet tilfælde på 500.«

Hele historien om de forskellige tal er ifølge oberst Lars Møller en storm i et glas vand.

»Der er ikke nogen her, som har forsøgt at skjule noget som helst. I det her tilfælde har Poul Kiærschou bare valgt at forsætte med at opgøre antallet af fanger efter samme metode, som man tidligere havde brugt, simpelthen for ikke at forvirre nogen,« siger han.

Fire års rod

Militærjurist Steen Mølgaard bekræfter, at definitionen på en tilbageholdt var alt andet end klar.

»Definitionen på en tilbageholdt var til tider meget flydende. Nogle gange blev en person anset som værende tilbageholdt, når han standses ved en kontrolpost eller af en patrulje, der undersøger ham og hans bil for — ulovlige — våben,« siger han,

Lars Møller udtrykker det lidt mere bramfrit.

»I Irak var der ikke klarhed over en skid.«

Ifølge Lars Møller var der tvivl om definitionen på en tilbageholdt helt frem til december 2007, hvor Forsvarskommandoen udstedte et direktiv, der fastlagde, hvornår en person skulle betragtes som tilbageholdt.

Af direktivet fremgår, at alle tilbageholdte skal betragtes som tilbageholdte — også de midlertidige. Eneste undtagelse er folk, der tilbageholdes ved kontrolposter i mindre end fire timer.

Hukommelsestab

At få klarlagt præcis hvem i HOK, der har været involveret i beslutningen om at benytte den ’konservative’ optællingsmetode, hvor kun en del af de tilbageholdte blev talt med, er meget svært at få overblik over.

En af dem, der måske har været involveret i sagen, er oberst Henrik Sommer, chef for Operationsdivisionen i HOK under Irak-krigen og Poul Kiærschous umiddelbare underordnede.

Henrik Sommer, der nu er chef for Hærens Kampskole i Oksbøl, bekræfter over for Information, at han normalt var involveret i besvarelsen af Irak-spørgsmål fra Folketinget.

»Det er korrekt,« siger han.

— Men var du så også involveret i besvarelsen af spørgsmål 2434 om antallet af tilbageholdte i Irak?

»Det ved jeg ikke.«

- Det ved du ikke?

»Nej.«

- Hvad mener du med, at du ikke ved det?

»Det har jeg ikke nogen kommentarer til.«

- Hvad mener du om, at HOK undlod at fortælle Folketinget, at det reelle antal tilbageholdte var over 500?

»Jeg har en anden stilling nu, så det har jeg ingen holdning til.«