ACTA-debatten er stukket helt af. Millioner af mennesker er nu engageret i at ACTA skal lægges i graven. Jo før jo bedre. Det mener jeg også stadig. Det kommer vi til om lidt.

For selv om ACTA oprindeligt indeholdt en række konkrete menneskerettighedskrænkende lovforslag, så er disse for en stor dels vedkommende fjernet i den øjeblikkelige udgave af aftalen. Og det gør at debatten er kørt lidt af sporet. Det mener jeg nu kun man kan takke ACTAs fødselshjælpere for. Men på forskellige blogs og i debatindlæg bliver der til stadighed opponeret mod de dele af ACTA som beviseligt er fjernet helt, fx. “3 strikes and your’e out” og ideen at internetudbydere som TDC eller onlineservices som YouTube skulle gøres juridisk ansvarlige for at ophavsretbeskyttet materiale blev lagt online af en af deres millioner af brugere.

Disse er angiveligt ikke længere en del af ACTA. Og derfor er det både forkert og farligt at bruge tid på at kritisere det. Forkert i sagens natur, og farligt fordi det kan virke som en useriøs “ulven kommer!” Ikke mindst når vi meget snart skal forholde os til TPP, ACTAs djævleyngel og med al sandsynlighed gentage kritikken.

Men overvej en gang hvorfor disse helt horrible dele af ACTA nu er fjernet. Det er de fordi dele af ACTA blev lækket fra de ellers lukkede forhandlinger, der foregik uden om FN og helt uden techbranchens repræsentanter. Og først da republikaneren Darrel Issa (som selv har en handelsaftale i ovnen) og EUs egen ACTA-observatør Kader Arif råbte vagt i gevær begyndte offentligheden i bred forstand at opfatte at nogen ville blande en lovgivning om fysiske varer som modetasker sammen med lovgivning om piratkopiering på nettet - uden rette stillingtagen til de omstændigheder der kunne gøre dette problematisk og uhensigtsmæssigt for en hel branche (online/tech).

Tre grunde til modstand

Men der er stadig det problem med ACTA, at den er umådeligt ukonkret formuleret. Flere jurister peger på at lovteksten kan tolkes så bredt at ingen reelt kan komme med et bud på de konsekvenser der vil være ved at implementere ACTA. Det er en god grund til at sige nej til ACTA.

En anden er at det er kommet frem at de tal som flere af rettighedshaverne opererer med mildt sagt er overdrevne, og at der i lige så høj grad tegner sig et billede af en række interesseorganisationer der endnu ikke har lagt deres frygt for internettet bag sig, og som derfor vil regulere, hellere end innovere, og som konsekvens heraf lovgiver udfra en verden af i går.

Men en tredje og i virkeligheden langt vigtigere grund er at det overordnet set er resultatet af en udemokratisk proces angående en nærmest verdensomspændende handelsaftale. Og det er derfor vi skal sige nej til ACTA. Og det er derfor Darrel Issas OPEN-aftale lyder meget mere som den rigtige måde at gøre tingene på.

Så for at opsummere grundene til stadig at demonstrere mod ACTA:

1. Lovteksten er i følge flere jurister ukonkret i en grad hvor det er umuligt at forudse konsekvenserne ved at implementere aftalen.

2. Processen er, som det var tilfældet med SOPA og PIPA, (og tilsyneladende med TPP) igangsat på et fejlagtigt, overdrevet grundlag, baseret på en frygt for internettet.

3. Der findes et bedre alternativ (nemlig OPEN) hvor alle interessenter kan komme med indsigelser i en åben, demokratisk proces.

Jeppe Morgenthaler blogger på jeppemorgenthaler.com