Det syriske slagtehus arbejder

I går fortsatte det syriske slagtehus-scenarie i Homs på sjette dag. Artilleri- og mortérangreb havde allerede ved middagstid kostet 40 livet i byens Baba Amr-kvarter, hvor regimet ifølge aktivister nu har sat kamphelikoptere ind. I byen Maarat al-Naaman i Idlib-provinsen har bombardementer ifølge tv-satellitkanalen al-Jazeera dræbt tre og såret snesevis, og som det ser ud nu, synes præsident Bashar al-Assad besluttet på at gentage tragedien fra Hama i 1982, da mindst 10.000 blev dræbt under en sunnimuslimsk opstand. Dengang blev hele familier udslettet, og det samme synes nu at gå for sig i Homs. Ifølge det London-baserede Syrian Observatory for Human Rights blev hele tre familier slagtet natten til i går af militante fra den paramilitære shabiha-milits, hvis medlemmer rekrutteres i alawit-sekten, som Bashar al-Assad og toppen af hans militær og sikkerhedstjenester tilhører. De seneste seks dage er mere end 400 blevet dræbt, og hele gader er lagt i ruiner. Bashar-regimet har lukket for elektricitet, vand og basale fornødenheder såsom flaskegas.

Samordning uden om FN

Og indtil videre synes der ikke at være muligheder for at sætte en stopper for volden, da såvel USA som EU-landene og NATO fortsat udelukker væbnet intervention. Den plan, der drøftes efter lørdagens kollaps i FN’s Sikkerhedsråd med Kinas og Ruslands blokering af en resolution, der kunne øge presset på det syriske regime, går ud på at etablere en fælles arabisk-FN-observatørgruppe, der med det syriske regimes accept kan genoptage den observatør- mission, Den Arabiske Liga aflyste efter at have indset, at den var uden effekt.

Sideløbende drøfter USA, FN og EU-landene Frankrig og Storbritannien en model, der samordner Den Arabiske Ligas fredsplan med holdningen i de lande, der har erklæret sig som ’Venner af Syrien’. Denne plan indebærer, at Bashar al-Assad træder tilbage, en ny præsident udpeges, og forhandlinger om en samlingsregering indledes. Heller ikke den plan synes at have nogen gang på syrisk jord, idet al-Assad ikke ventes at ville gå frivilligt. Hans vicepræsident, den 74-årige sunni Farouk al-Sha’ara, har været i Moskva forud for den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrovs besøg i Damaskus i tirsdags, og der gættes på, at Lavrov har lagt pres på al-Assad for at acceptere den arabiske fredsplan. Men det er gætterier, eftersom Lavrov, såvel som premierminister Vladimir Putin og præsident Dimitri Medvedev, afviser at kommentere gætterierne.

Ruslands holdning er, at kun en FN-resolution, der lægger ansvaret for volden på begge sider af konflikten, kan få et russisk ja. Det vil Vesten og Den Arabiske Liga ikke høre tale om, så situationen er, at USA og Den Arabiske Liga ikke er i stand til at presse al-Assad yder- ligere, selv om alle Syriens kritikere er enige om, at slagteriet ikke kan fortsætte.

Og lammelsen har bragt Tyrkiet tilbage på banen.

Tyrkiets plan: Frie zoner

Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, har bebudet en international konference med det formål at finde fælles fodslag for en model, der kan tvinge det syriske regime i knæ. At Ankara vil genvinde initiativet i den syriske krise, som Den Arabiske Liga overtog i efteråret under Qatars aktivistiske formandskab, fremgik af bemærkninger fra den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, der på vej op i et fly til Washington sagde, at »det ikke længere er nok at være observatør, tiden er inde til at sende et stærkt signal til det syriske folk om, at vi er på deres side«.

’Signalet’ vil næppe være en egentlig intervention, men snarere gennemførelsen af en plan, der har været luftet et stykke tid, og som givetvis ligger klar, nemlig at etablere ’frie zoner’ inde i Syrien nær grænsen til Tyrkiet, hvor flygtninge og ofre for regimets bombardementer kan søge hen. At sådanne zoner samtidig vil være begyndelsen til en ’Benghazi-model’ — altså hvor oppositionens styrker kan organiseres og bevæbnes, og den nuværende forvirring og splittelse mellem de forskellige væbnede militsgrupper kan bringes under kontrol, som det skete i Libyen — giver sig selv, om end det ikke siges højt. Talsmand for Det Hvide Hus Jay Carney sagde således til nyhedsbureauet AP, at bevæbning af oprørerne »ikke er et skridt, der overvejes lige nu«. Hvilket kan udlægges som, at en sådan overvejelse ikke udelukkes i Washington.

Rusland har afvist at støtte øgede sanktioner, ligesom russerne fortsat sælger våben til Bashar. Oprørerne i Syrien gentager deres bønner om våben kombineret med et NATO-flyforbud — der kan begrundes nu, hvor regimet har sat helikoptere ind i Homs. Det ser ud til, at Vesten og dens allierede lige nu forsøger at skabe et pres i verdensopinionen for at gøre noget mere effektivt end hjemkaldelse af ambassadører og målrettede sanktioner. Senest har Tyskland udvist fire syriske diplomater, en række EU-lande (men ikke Danmark) har hjemkaldt deres ambassadører, og de vestligt orienterede medier med Qatars al-Jazeera i spidsen sender så at sige døgnet rundt fra Homs under belejring.