Europæiske toppolitikere tøver ikke med at udnævne den græske regerings accept af nye radikale sparetiltag som betingelse for yderligere lån som et afgørende led i overvindelsen af eurokrisen. Men optimismen deles langtfra af den menige græker, der gruer for alvorlige forringelser i levestandard og velfærd.
»Grækerne er bange for, hvad der kommer til at ske,« siger 36-årige Mathilde Siert, der er græsk gift og har boet 10 år i Grækenland, hvor hun er ansat på lokale vilkår for et dansk firma.
Da hun flyttede til Grækenland for 10 år siden, var hendes mand ansat som elektriker i et lokalt firma. Mathilde Sierts græske mand mistede sit arbejde som elektriker for halvandet år siden og har ikke fundet nyt arbejde. Godt 405.000 grækere har mistet deres arbejde i løbet af 2011. I samme periode er familiens leveomkostninger steget betragteligt.
»Vi har kunnet mærke krisen rigtig meget. Der er netop blevet lagt en ekstra skat på min løn, der betyder, at jeg går 400 kr. ned i løn. I supermarkedet stiger priserne. Dagligvarer som mad bliver dyrere, mens lønningsposen bliver mindre.«
Børserne fejrer
Frygten for fremtiden har skabt stigende utilfredshed med de græske regerings- politikere, der trods interne uenigheder i går valgte at sige ja til EU’s skrappe betingelser for en ny græsk krisepakke. Som en modydelse for finansiel førstehjælp på 130 mia. euro forpligter grækerne sig ifølge spareplanen blandt andet til at reducere mindstelønnen med 20 procent såvel som til at sælge statslige aktier i virksomheder som raffinaderiet Hellenic Petroleum og lotteriudbyderen Opap. Dertil kommer en række fyringer af statsansatte og indefrysning af offentlige lønninger.
Spareplanerne er skruet sammen af trojkaen, EU-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på at tilfredsstille landets kreditorer og dermed forhindre ukontrollable rentestigninger i at brede sig til eurozonens øvrige svækkede økonomiser.
I løbet af i går reagerede de europæiske børser positivt på nyheden om den græske aftale.
»DAX-indekset fejrer den for længst ventede enighed mellem kreditorerne og Grækenland,« sagde aktiehandleren Andreas Lipkow fra MWB Fairtrade til Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Trist stemning
Mens børserne reagerede positivt, hersker vreden hos et stort antal græske unge, pensionister og arbejdsløse, der rammes særlig hårdt af spareplanerne.
»Den generelle stemning er trist. Folk er ved at være desperate. Vi taler om virkelig fattigdom og folk, der må gå fra hus og hjem. Folk må aflevere deres børn, fordi de ikke kan give dem mad,« siger Mathilde Siert.
I løbet af i går varslede Grækenlands største fagforbund to døgns generalstrejke, alt imens demonstranter afbrændte tyske flag på gaden i protest mod sparereformerne, der opleves som et diktat fra Berlin.
»De smertefulde sparetiltag, der skaber elendighed for unge, arbejdsløse og pensionister, levner os ikke meget manøvrerum. Vi vil ikke acceptere dem. Vi bevæger os mod socialt oprør,« advarede Ilias Iliopolous, generalsekretær i landets største fagforening ADEDY.
Haris Kastanides fra det socialistiske parti Pasok benyttede anledningen til at foreslå en græsk folkeafstemning om krisepakkens betingelser.
»Før eller siden bliver vi nødt til alvorligt at overveje den idé igen. At give folket indflydelse er demokratiets bedste form. Jeg har ikke lyst til at tale om det ubehagelige emne igen, men det er den mest fair metode,« sagde Kastanides, der sidste år var med til at overtale den tidligere græske premierminister Papandreou til at foreslå en folkeafstemning om krisepakkens betingelser. Forslaget blev trukket tilbage efter en seriøs henstilling fra Angela Merkel og Nicolas Sarkozy, hvorefter Papandreou kort efter gik af og overlod tøjlerne til Papademos.
Strukturelle reformer
Ved at forpligte sig til yderligere nedskæringer håber Grækenland på at spare yderligere 14 mia. euro indtil 2015. Allerede i år har grækerne forpligtet sig til at finde 3,1 mia. euro på budgettet. Ifølge et memorandum fra den græske regering til IMF vil Grækenland sikre »permanent reduktion af offentlige ydelser«, samt »dybe strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, i produktionen og service-sektoren«. I forvejen har den græske regering accepteret at sænke lønningerne i den offentlige sektor samt indføre massive besparelser i eksempelvis sundhedssektoren.
Siden er det blevet sta- dig mere tydeligt, at spare- reformer har haft en negativ indvirkning på det græske bruttonationalprodukt og landets afdragsevne. På trods af af en nylig aftale om at stryge 100 mia. euro af private kreditorers tilgodehavende hos den græske stat er der dermed stadig fjernere udsigter til en græsk afbetaling.
Ifølge Mathilde Sierts har de dystre udsigter for den græske økonomi fået familien til at overveje at emigrere:
»Vi taler dagligt om at tage til Danmark. Når min mand går ledig, har han ikke sin karriere at tabe. Det er mig, der har et job at miste. Jeg har en dreng på to år, og jeg tænker meget på hans fremtid, for det kommer ikke til at vare bare fem år. Det bliver 15 eller 20 år, før der bliver rettet op på gælden.«
Sådan rammer spareplanen
Grækenland skal spare 3 milliarder euro (23 milliarder kroner) i år.
Mindstelønnen skal sænkes med omkring 20 procent.
Der bliver ingen offentlige lønstigninger, før arbejdsløsheden kommer under 10 procent. I dag er arbejdsløsheden på 19 procent.
Der skal fyres 15.000 i den offentlige sektor inden udgangen af 2012 for at nå målet om 150.000 færre ansatte i det offentlige inden 2016.
Offentlige pensioner skal gøres mindre. Ifølge regeringskilder var dette det sidste stridspunkt i forhandlingerne.
Sådan får grækerne hjælp
EU og Den Internationale Valutafond låner 130 milliarder euro (984 milliarder kroner) til Grækenland.
Beløbet skal hjælpe med at nedbringe den enorme græske gæld på 350 milliarder euro (2.650 milliarder kroner).
Private investorer er gået med til at nedskrive værdien af deres græske statsobligationer med 50 procent.
Det mindsker samlet set Grækenlands gæld med 100 milliarder euro (757 mia. kr.).
Desuden ændres renten på de ’nye’ obligationer, så investorerne reelt taber flere penge.
Kilde: Ritzau
Kommentarer
Mathilde, du er LANGT FRA den eneste der seriøst overvejer (læs: føler sig tvunget til) at flytte væk fra Grækenland. Også jeg har et barn, hvis fremtid jeg frygter og hvis muligheder jeg betvivler mere og mere her i landet… også jeg har mit firma, der er er voldsomt ramt og truet med en 70% nedgang og hvis udsigter ser dystre ud … og allermest har jeg mig selv og min lille familie der mærker håbet svinde ind… Don’t cry for me… (Argentina…), but Cry (I) for Greece
Der er håb forude http://modkraft.dk/nyheder/article/ansatte-overtag…
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeps Brian. Her ligger den oplagte vej for Grækenland.
Dette er vist det de kalder ‘græsk’ på 3-4 af Extra-Hørmerens sider !
Eller jeg er måske den eneste der har bemærket at der
er ‘visse’ ‘banker’ der tilsyneladende ikke har tabt fem flade ører ?
Gad vide hvad EU har tænkt sig folk skal leve af?? Er det kun mig der undrer mig?
Denne kommentar er anbefalet af:
@Mads Kjærgård
Hvordan tror du grækerne forestillede sig at de skulle betale de penge tilbage de har lånt over de sidste 30 år?
Så alle de grækere der siger at de ikke vil acceptere krav fra kreditorer mangler man at stille spørgsmålet:hvordan vil i betale andre mennesker de penge tilbage i har lånt af dem ?
Mads Kjærgård, “hvordan vil i betale andre mennesker de penge tilbage i har lånt af dem?”.
I hvert fald IKKE ved at vedblive med at slå oveni hovedet med MORALE og BESKYLDNINGER, og ej heller ved at vedblive at NEDGØRE og HÅNE, og ej heller ved at FORLANGE og KRÆVE TILBAGE hvor der ingentng er tilbage (læs = INGENTING!), fordi der er INGENTING at tage fra de her mennesker, ud over at fratage dem endnu mere af deres værdighed og deres stolthed! Og det er IKKE de her unge mennesker eller for den sags skyld den almene græske “arbejder” (her på billedet), der har deres navn skrevet under på den her “såkaldte græske STATSgæld”, men det er dem og deres børn (hvis de nye unge får nogen) og deres børnebørn der NU og frem over betaler.
Jeg tror på en parallel NY sti hvor udefrakommende “hjælpepakker” til Grækenland kunne have form som “rådgivingspakker” med ekspertstøtte og vedvarende follow up og GENNEMSIGTIGHED. Hvor der er fokus på Grækenland og grækernes mange ressourcer og deres styrker, med NYtænkning og NYhandling som guideline. Det handler om at reformere og omstrukturere det der “var” til nutidig og fremtidig bæredygtighed, at få gang i egenproduktion og egeneksport. At opbygge lokale sunde netværker med fokus på “Made in Greece” og “Made from Greeks” … Jeg tror ikke på en langtidseffekt (ikke engang en korttidseffekt) af ensidige “økonomiske hjælpepakker” fra de Rige, der ene og alene har til formål at holde landet kunstigt oppe (læs = holde Europa oppe!) og hvis midler ALDRIG når befolkningen, men kun betaler renter af renter etc.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Tine Koed Thomsen Fragkiskatos
Hvem skal låne grækenland penge?
De skylder så mange penge væk at de ikke er i stand til at betale pengene. Hvem tror du andet end det fællesskab som hedder EU vil låne grækenland så meget som en EURO?
At så EURO landene forlanger at grækenland strammer livremmen ind mod at låne åpende er fuldstændigt legitimt. Grækenland har igennem de sidste 30 år ssmidt om sig med andres penge, og har nu bragt sig selv i en situation hvor de som land absolut ingen manøvremulighed har selv, da enhver manøvre koster penge, penge som de ikke har.
Fra Wikipedia:
“Der er i landet over 180 forskellige syge-pensionskasser. Disse er stort set alle ude af stand til at overholde deres forpligtelse til at udbetale alderspension samt afholde sygesikringsmæssige udgifter for deres medlemmer”
“Grækenland har det højeste antal læger pr indbygger i Europa, og fire gange så mange lærere pr elev som Finland. Alligevel kommer finske elever på top i OECDs statistik, og de græske helt sidst.”
“.Arbejdsminister Louka Katseli har igangsat en oprydning, efter at man fandt, at mindst 4.500 afdøde tjenestemænd stadigvæk modtager pension,”
“Henved en tredjedel af udskrevet skat bliver aldrig indkrævet”
http://www.information.dk/282594
»Men løsningen med elregningen når skatteopkrævningen jo ud, for elselskabet har styr på, hvem de leverer el til. Så elselskabet bliver et redskab for staten,« siger han og lægger ikke skjul på, at det græske offentlige system er dysfunktionelt og gennemsyret af vennetjenester.
Og så er det jeg spørger: Hvad vil Grækenland gøre for at sikre at de er i stand til at betale de penge tilbage som de låner, penge som ellers skulle være brugt her i landet på folkepensioner, uddannelse og kræftbehandlinger?
De bliver nødt til:
At askedige et stort antal offentligt ansatte da de aldrig vil blive i stand til at betale deres lønninger.
At forhøje pensionsalderen således at de er i stand til at betale pensionerne.
Oprette et skattevæsen som effektivt er i stand til at opkræve penge.
Oprette et matrikelsystem således at ejendomsskatter kan inddrages og folks bopæl verificeres. Osv
Niels Bøjden
Jamen de her nævnte links samt rigtig mange andre links er vi igennem de sidste snart 2 år blevet præsenteret for i hobetal. Alle til formål at underbygge og bevisføre den katastrofale økonomiske situation som Grækenland – selvforskyldt(?) - er havnet i.
Jeg kan også nikke genkendende til de her velkendte og såkaldte nødvendige spareforslag, som gang på gang lægges på bordet som eneste løsning for landets desperate økonomiske situation.
Jeg kan kun nikke samtykkende til logikken og til nødvendigheden i at foretage sådanne rationelle indgreb.
Men teori er en ting, og realitet er en ganske anden ting.
Jeg og mange andre kan komme med rigtig mange lignende eksempler fra statistikkens verden og finde rigtig mange rationelle og vel underbygget forslag til HVORFOR det gik som det gik, HVAD der skete og HVORFOR det er gået så grueligt galt, og HVEM der med ret skal erklæres som synderen og nu skylderen.
Løsningsforslag der bære budskabet til den enkelte græske borger om, at tiden nu er inde til at ”stramme livremmen ind”, ”festen er SLUT”, ”stram ballerne sammen og bid i det sure æble”, ”først nyde og så – NU min ven yde”, kender vi alle og allermest den almene borger, fordi det er ham/hende som det handler om og nu rammes på ”pengepungen”.
Set med danske øjne, kan jeg forstå den forargelse og harme som det vækker hos mange danskere borgere (inklusiv borger i andre europæiske velfærdsstater), at være vidne til den voldsomme fokusering og vedvarende afdækning af den græske stats gennemsyret dysfunktion gennem årtier.
Mit spørgsmål til alle Grækenlands (den græske stats) mange og (en gang) meget villige långivere gennem årtier er:
Hvad blev der er af kontrollen i processen? Hvad blev der af opfølgning på den enorme pengestrøm? Hvori ligger jeres part af ansvaret for den vedvarende udlåning til et land/en stat uden tradition for gennemsigtighed og effektivitet og åbenhed i statsanliggender?
Jeg har siden 1995 boet og levet i Grækenland, og jeg har gentagende og vedvarende kunne undres over de enorme mængder af penge der åbenlyst er blevet ”pumpet” ind i landet i form af EU støtte til diverse uigennemsigtige og oftest aldrig færdiggjorte projekter (set fra den der bor her), lån på lån fra rigtig mange villige og ivrige långivere over en rigtig lang periode. I 90erne og op til for et par siden blomstrede f.eks de her europæiske blåstemplet mega-skilte op overalt i det græske landskab, i byliv og i vildliv, på øer og på fastland. Nærmest ethvert byggeri, stort som småt, var som udgangspunkt dekoreret med dette iøjnefaldende EU-blåstempel, hvorpå der i detaljer blev gjort rede for hvad EU havde givet tilskud til.
Jamen hvad skete der med denne evindelige pengestrøm? Hvad resulterede og udmundede disse i hobetal igangsatte projekter faktisk i? Hvor/hos hvem endte de lånte midler? Hvad blev der af de glade støtte- og långivers oprigtige interesse i og opfølgning på det der rent faktisk blev søsat, altså i resultatet og i langtidsholdbarheden og bæredygtigheden af de her i stribevis i-søsatte projekter? Eller drejede det sig ene og alene om at udlåne, opbygge et ”hult” OVERforbrug hos grækerne, og så indhente på renters renter?
Et ”typisk” dansksindet svar ville med stor sandsynlighed være noget i retningen af; ”Jamen det er da til hver en tid låntagerens ANSVAR ene og alene at forvalte de her lånte midler”. Ud fra devisen, at med frihed (forbrugerfrihed) følger da et ansvar! Sådan er vi i Danmark jo ”opdraget” (gennem tider) til at tænke og til at handle ”ansvarligt”. Altså drages ene og alene den græske stat og dens borger til ansvar. Indlysende logik.
Ens eget udgangspunkt og den måde jeg forstår og ”bedømmer” verden og ”de andre” på, er jo uundværligt styret af mit eget udgangspunkt.
Jeg mener, at en stor del af det EUROpæiske ”projekt” er fejlslået netop fordi det bunder i og på et styrende og magtfuldt ”vi”, der tror på og opererer ud fra devisen om, at hvad ”vi” mener og hvad ”vi” gør og hvad ”vi” siger er/bør med største naturlighed også være gældende for ”alle de andre”.
Særegenskaber som kulturel egenart, kulturelle værdier, kulturel arv, hver enkelt kulturs egen historie og selvforståelse bliver/er i det europæiske projekt blevet reduceret til et fælles ”vi” som vi alle skal indrette os under.
Jeg betvivler ikke rigtigheden - set med danske øjne – af alle de velmente forslag til, hvordan Grækenland skal/kan/burde/bliver nødt til ”at forvalte” sig ud af deres miserable situation. Såsom ved at ”Oprette et skattevæsen som effektivt er i stand til at opkræve penge”…..Jamen vil jeg så sige fra mit ståsted (Grækenland), hvad så hvis der vitterligt ikke er tradition for ”et velfungerende og effektivt skattesystem” i Grækenland?
Og hvad med ”skatteopkrævninger via elregningen”… Jamen vil jeg fra mit udgangspunkt sige, når pungen så er TOM og regningerne hober sig op, så betales der heller ikke el, og dermed heller ikke skat, og elektricitetsværkerne ved jo godt at det står så slemt til (de der arbejder et sådant sted er jo selv borger i samme land), og derfor bliver der ikke slukket for elektriciteten til trods for at der ikke betales! Og skatten betales helelr ikke.
Og med hensyn til parolen om, at ”hvis nu grækerne kom i gang med at betale deres skat og moms”… så ville der jo indlysende blive til pensionen og til uddannelser og til kræftbehandlinger”… Jamen vil jeg sige fra mit ståsted, når nu rigtig mange græker faktisk i rigtig mange år, i mange årtier faktisk har betalt skat og har betalt moms og har betalt sygeforsikring til tiden(!), men ALLIGEVEL oplever igen og igen at det er som et hult hul… uden bund og at der aldrig er ”kommet noget tilbage/retur”, og at man med stor sandsynlighed ALDRIG kommer til at se så meget som skyggen af alderdomspension, eller bare et nogenlunde fungerende skole-og uddannelsessystem, eller et sundt sundhedssystem, hvori ligger så motivationen, for slet ikke at tale om tilliden og tiltroen til fortsat at betale? For slet ikke at nævne HVEM skal være folkets forbillede, når ”alle” ved at dem på ”Borgen” ikke selv betaler deres ”del af kagen”… nok snarere tværtimod.
Ja og hvor svært det end er at forstå som borger i et velfunderet og effektiviseret velfærdssamfund, så er det altså her i landet og i sidste instans ens eget netværk der tæller i dagligdagen, kald det bare vennetjenester og venneydelser. Det er ens eget netværk man her overlever på. Sådan har det været i generationer, og sådan er det også i dag og i morgen. Det er svært at ændre på og ændre ved.
Alt det … og meget mere kunne der skrives om de forhold det rent faktisk hersker her i landet. Det handler om ren basal overlevelse for rigtig mange mennesker, om at få mad på bordet og holde hus og hjem lunt, bevare roen og holde sig selv og sine nærmeste raske. Og ja rigtig mange går dagligt på arbejde og modtager ingen løn. Sådan har det været i måneder, sygesikringer bliver ikke betalt fra arbejdsgiverne, ikke fordi de ”sjofler” som der så nådesløst skrives i de danske medier, men fordi der INGEN PENGE er, that’s reality! Og det ved folket godt, men de ved også godt, at hvis de giver op og lader slå til, så er det lig med egen undergang.
Så er jeg tilbage ved mit udgangspunkt i mine tidligere post, nemlig ”formen” på de ”hjælpepakker” som kunne (skulle ifølge mig) ydes til Grækenland, nemlig specialiceret ”rådgivningspakker”, til fremme af græsk bæredygtig vækst nu og på sigt, og til sikring af landets og folkets overlevelse, og frem for alt med udgangspunkt/afsæt i den græske virkelighed og i den græske selvforståelse.
Hvorfor kræver fru Merkel ikke, at skatten skal sættes på over for de rigeste og velstillede grækere. Det synes jo som om, at de skylder en rigtig masse penge i skat!
Det er vel næppe de fattigste, der igen og igen har undsluppet at betale den skat, der skulle sikre Grækenland en sundere økonomi.
Jeg er meget, meget bekymret for den højredrejning, man er vidne til i EU. Fru Merkel bruger ikke soldater og kanoner, men derimod pengemagt og afpresning til at få gennemført sin egen højreliberale politik.
Denne kommentar er anbefalet af: