Baltasar Garzón er suspenderet

Baltasar Garzón er en daarlig dommer, en dommer som altid saetter sin ideologi og egne interesser foran den korrekte maade at undersoege sager, snyder sig til resultater og snyder sig til at have at goere med sager som han retsmaessigt ikke kan undersoege.

Han er en daarlig dommer, som i 1.993 opbakkede den davaerende Regeringspraesident Felipe González og var hans nummer to i listen for Madrid, hans davaerende store prestige opbakkede dermed en mand og et parti som var under mistanke for korruption og andre alvorlige sager. Han blev aabenbart lokket med loeftet om at blive indenrigsminisster, justitsminister, eller begge samme tid. Han blev snydt of fik ikke de poster. Spaniens lovgivning er paa dette punkt meget saerlig, og Baltasar Garzón havde ret at komme tilbage til “sin” domstol, og det gjorde han saa. Og saa kom hans haevn: han havde nogle “frosne” sager som han “genopvarmede” og satte hele indenrigsministeriet i klemme p.g.a. statsmord og statskidnapninger der havde taget plads nogle aar foer, mod den baskiske terrorgruppe E.T.A. af en modsvarende terrorgruppe skabt af selve statens kerne, kaldt G.A.L. Fhv, indenrigsminister José Barrionuevo og hans indenrigsstatssekretaer Vera kom til at sidde i faengsel. General Galindo sidder stadig i faengsel. Saa vidt fint nok, men jeg kan ikke lide at taenke paa at dette ikke ville vaere sket hvis Garzón var blevet udnaevnt minister, og skete faktisk kun fordi han ikke blev det og ville sin personlige haevn.

For omkring to-tre aar siden var han ude paa jaegertur i Andalusien sammen med Justitsminister Bermejo og sammen med Politichefen Juan Antonio González. Dér blev det besluttet at modstanderpartiet Partido Popular skulle have store problemer for en korruptionssag som ikke endu er doemt (som ellers godt nok virker alvorlig). Sagen er den at jeg ikke kan lide at en retsforfoelgning bestemmes politisk, og det vaerste er at de forfatningsmaessige garantier bliver kraenket fordi det paa et tisdpunkt er mere vigtigt at faa resultater til enhver pris end at respektere de garantier man som retsforfulgt har. Garzón beordrede Politiet at afhoere de i denne sag varetaegtsfaengsledes samtaler med deres advokater i selve faengslernes lokutorier. Det har en ENIG HOEJESTERET nu straffet.

Der er saa meget andet man kan fortaelle om denne mand….. lad mig bare fortaelle nogle fakta om den historie med at han bliver forfulgt fordi han har “forsoegt at bringe forbrydelser begaaet under Den Spanske Borgerkrig og Francos regime for retten”. Efter Francos doed i 1.975 com Kong Juan Carlos til sit embede og han kom igang med at famle sig frem i vejen til et vestligt demokrati. Et led i processen var “Ley de Amnistía” i 1.977 (forfatningen er fra slutningen af 1.978), en lov der betoed at alle politiske kriminelle gaerninger fra fortiden blev slettet. Det er da ok at man er enig med det eller om man ikke er, men som dommer skal man da instille sig efter denne lov, som stadig er i kraft. Selve Garzón sagde derfor paa et tispunkt for nogle aar siden NEJ til at retsforfoelge den idag stadig levende og bosat i Madrid (97) Santiago Carrillo Solares, den eneste levende massemorder fra borgerkrigen. Han er direkte ansvarlig for 4-5000 mord i den “Roede Terror” i Madrid i november 1.936, en Katyn-lignende episode. Massegravene er i Paracuellos del Jarama, de kan ses fra Barajas lufthavn, det er det store kors i jorden. For nogle tre aar siden var der saa efterkommere af den modsatte terrors ofre, folk hvis lidelse jeg naturligvis respekterer, som bad Garzón om at “retsforfoelge” de ansvarlige. Selv om forskellen nu var at de ansvarlige ikke levede laengere, saa gjorde Garzón “sag” ud af det paa trods af “Ley de Amnistía”. Der blev naturligvis ikke gjort noget virkeligt ud af det, bortset fra at bede Centralcivilregisteret om Francos doedscertificat, alt er den pure virtuel realitet saaledes at uinformeret udenlandsk presse (New York Times deriblandt) kan stille ham som fascisternes offer. Der er han altsaa ikke, han er en daarlig dommer som goer et eller det modsatte alt efter hvad hans egne interesser er (haevn, omtale, etc.).

Sidst, men ikke mindst, er han p.t. ogsaa retsforfulgt i en sag der har med penge at goere, mange penge, en sag der stinker … det bliver til en anden dag.

Miguel Tuells kommentar er en total BAGVASKELSE, som leveres færdigskrevet af Garzóns mange fjender på den ekstreme højrefløj i Spanien, Argentina og Chile.
Som New York Times så rigtigt skriver: “Hans magtfulde fjender” - og deres medløbere, tilføjer jeg så.

Miguel, jeg er ked af at høre, at Garzón er en skurkedommer. Han gjorde verden en stor tjeneste, og ydede de mange chilenske ofre retfærdighed, da han modigt anklagede menneskerettighedsforbryderen Pinochet.
Det er også svært ikke at sympatisere med for hans villighed til at imødekomme de efterladtes ønske at kende de myrdede slægtninge skæbne fra Francotiden.

Det er svært at føle sig overbevist af noget her.

Spansk Højesteret har åbenbart fundet det bevist, at Garzón har beordret telefonaflytning af nogle varetægsfængslede i en en retssag om korruption. Garzon kan ikke have tilstået, så sagen må være afgjort på bevisbedømmelse. Sådanne aflytninger må man ikke foretage uden dommerkendelse. En sådan har åbenbart ikke foreligget, selvom Garzón selv er dommer.

Forseelsen er alvorlig, og udelukkelse fra dommergerning lyder ok, hvis altså dommen er rigtig. Det må man bare rigtig meget håbe for spansk restpleje og befolkningens retsfølelse i almindelighed. Dommen kan vist indbringes for Menneskeretsdomstolen, eller evt. for spansk Forfatningsdomstol.

Miguell Tuells udredning om Garzóns uhæderlighed mangler fasthed i kødet. Garzón støttede angiveligt Felipe González men blev snydt for ministerposter. Så kom hans hævn….osv….Det lyder som noget fra den kulørte tabloid-presse.

Senere var Garzón på jagt i Andalusien sammen med justitsministeren og politichefen.. “Dér blev det besluttet at modstanderpartiet Partido Popular skulle have store problemer for en korruptionssag, som ikke endnu er dømt”, skriver Tuells. Hvor han ved det fra, er ikke oplyst. Var der andre med på turen, som kunne lade oplysningerne sive? Nogen fra Partido Popular måske?

Nej, det virker ikke overbevisende.

Som udenforstående sidder man let tilbage med en fornemmelse af, at det hele er politisk kamp på baggrund af et manglende opgør med Franco-tiden. Amnestiloven lyder betænkelig. Skulle man ikke hellere se at få taget tyren ved hornene?

Michael Kongstad:

1).- Om de ulovlige aflytninger: aflytningerne af FLERE varetaegtsfaengslede i denne korruptionssag (som sviner P.P. til) MED DERES ADVOKATER I FAENGSLETS LOKUTORIUM er fuldt dokumenteret i processen.
Du kan laese dommen mange sites, fx. www.antena3.com/a3document/2012/02/09/DOCUMENTS/00….

2).- Om Garzóns haevn fordi han ikke fik en ministerpost: Garzón stod som nº 2 for Madrid i PSOE-listen lige bag Felipe González, det kan ingen naegte. Efter at han tradte tilbage og “opvarmede” GAL-sagen, boer du vide at avisen der i 1.995 mest rasede over dette var selveste El Pais, samme som nu forsvarer ham. El Pais har en “hemeroteca” paa nettet “elpais.com”

3).- Garzóns jagttur med justitsministeren og politichefen er altsaa ikke noget jeg har droemt, du kan meget let finde meget diverse informationer om det med fotos bare du googler “Garzón cacería Bermejo”. Hvordan det blev offentliggjort blot to dage efter ved jeg ikke, jeg ved ikke om det var en “PP-infiltreret” som sivede det ud. Jeg tror naermest at Garzón ganske enkelt troede at nu han jo var en international helt saa havde det ingen betydning at passe paa formerne, selv foran en del mennesker som ogsaa var tilstede… noejagtigt den holdning som til sidst har kostet ham embedet.

Michael, du synes at baggrunden for dette er “et manglende opgoer med Franco-tiden”. Det er da sandt nok at der ikke har vaeret fortidsvedte processer (

Tak Miguell Tuells, dit svar giver mig lidt mere fornemmelse af, hvilket virvar af interesser vi er inde i (El Pais snart rasende modstander, snart varm fortaler osv.), men stadig, hvordan kan man vide, hvad der blev snakket om på den jagttur i Andalusien?

Opgørene med diktator-tiden i såvel Spanien, Portugal, Chile etc. kan jeg sagtens forstå er svære. Men skal de ikke tages?

Ps. jeg har ingen familiemæssig eller anden lod eller del i noget af det - er kun en helt udenforstående interesseret iagttager.