Singleveninden lugter af sved

Signe, 28, Vesterbro

En af mine veninder har svært ved at få sig en kæreste. Hun er en ret pæn pige, som er virkelig sød og ikke burde have nogle problemer med at møde folk. Men det har hun, og det er hun rigtig ked af. Jeg er bange for, at hendes problemer ikke skyldes, at amorinerne ikke svinger i hendes takt, men at hendes svedkirtler udspyer mere end almindeligt uvellugt. Jeg har lagt mærke til, at hun forholdsvis ofte lugter af sved. Ikke altid og ikke vildt meget, men altså en gang imellem — og når man sidder tæt på hende, kan det godt være ret meget.

Min kæreste og nogle af hans venner er nogle gange i byen med os, og de har allesammen lagt mærke til det. De siger, at man ikke altid kan lugte det, hvis man sidder og snakker med hende i baren, men hvis man for eksempel danser med hende, bliver det meget tydeligt. Egentlig synes jeg ikke, at den slags burde være så pinligt at sige til hende, men jeg er bange for at svække hendes score-selvtillid, og det er jo altså heller ikke altid det ydre, det kommer an på, så jeg har ikke sagt noget til hende.

Skal jeg gøre det? Eller bare vente på, at der dukker en mand op til hende, hvis lugtesans ikke er så veludviklet?

Svar I:

Mand uden lugtesans søges! Nej, vel? Det bør aldrig blive en parameter i jagten på den eneste ene. Du skal selvfølgelig sige til din veninde, at du har bemærket, at hun lugter for meget af sved, for hun har garanteret ikke selv lagt mærke til det.

At man ikke ved, hvordan man virker på andre, er en af flere risici ved at være single, og spørg bare mig, for jeg er inkarneret som sådan. Man har jo kun lejlighedsvis en partner, som kan korrigere en — eller også har man ikke en partner, netop fordi man ikke er blevet korrigeret.

Jeg kender problemet — dog ikke med sved. Som ryger bliver jeg ustandseligt mindet om, at jeg lugter af røg. Ikke at jeg har tænkt mig at holde op, men så kan jeg da trække piben ind, når jeg er sammen med ikkerygere. Husker også dengang, en kropslig korrekturlæser beklagede sig over, at min frisure med fladt hår og skilning i den ene side var kedelig. Det havde jeg i 30 år ikke skænket en tanke.

Sig til din veninde, at hun skal gøre mere ud af sin personlige hygiejne, og hun vil være dig evigt taknemmelig, ligesom hendes scoreselvtillid netop vil stige.

Kristen Bjørnkjær

Svar II:

Jeg tror, du skal være meget forsigtig med at gribe ind i biologien her. Nu ved jeg godt, at der er folk der mener, at biologi nu om dage er fuldstændig gået af mode, og det har de postprostrukturede feminister m.fl. også en pointe i.

Men hvad hvis din i øvrigt tiltrækkende venindes specielle lugt er designet til lige præcis at få den mand i nettet, der vil være bedst for hende. Dufte har nemlig betydning for, hvad vi scorer. Forskere har fundet ud, at generne bestemmer, hvilken duft man har. Og at man for eksempel dufter sig frem til, at ’vi ikke er slægtninge’, på den måde sørger naturen for at generne bliver blandet.

Svenske forskere har også lavet forsøg med svedige mandeundertrøjer, der var gemt i papkasser med huller i. Inden forsøget blev immunforsvaret hos mændene og kvinderne undersøgt - og kvinder snusede sig frem til den, der havde et immunforsvar, der var mest forskelligt fra deres eget, så risikoen for at være slægtning ikke var så stor.

Vi bekymrer os om meget. Men din venindes duft, burde altså ikke holde lige præcis dig vågen om natten.

Mette-Line Thorup

Hvorfor er højrefløj et skældsord

Evighedsstudenten, Odense

Under VKO-regeringen var det hele så nemt: Vi skulle have en ny regering, og det kunne kun gå for langsomt. Det har vi så fået, og nu er det besværligt. Den midte, som er kommet til fadet, består af både højreorienterede og venstreorienterede, har jeg noteret mig. Og vi skændes bravt — hvad enten vi er en del af det politiske eller bare mand og kvinde imellem. I det skænderi er ’venstreorienteret’ og ’venstrefløj’ anerkendte og respekterede kategorier. Selv rabiate borgerlige — forleden var det Michael Jalving i Deadline— har positive forventninger til venstrefløjens rolle isamfundet.Højrefløjen er der derimod ingen, der vil kendes ved, og højreorienteret er er der ingen, der bryder sig om at være.

Nu er jeg selv stærkt venstreorienteret, så jeg har ingen problemer med det — men hvorfor er højreorienteret et skældsord, mens venstreorienteret er en neutral betegnelse for et politisk ståsted?

Svar I:

Man kan diskutere, om folk på højrefløjen ikke opfatter begrebet venstrefløj negativt: Det synes jeg, de giver udtryk for. For eksempel en rabiat reaktionær som Ralf Pittelkow, der benytter betegnelsen som skældsord på linje med etiketten ’kulturradikal’.

Men du har ret i, at konservative og liberale og socialnationale (Dansk Folkeparti) ikke eller sjældent betegner sig som højrefløj eller højreorienterede. Det har sin nationale historiske forklaring i det gamle Højres nedtur før Systemskiftet i 1901. Der hang en hørm af hengemte arrogante godsejere og provisorier over ordet højre, noget, de konservative ikke ville have del i som nystiftet folkeparti.

For partiet Venstre er det absurd at kalde sig højreorienteret, skønt deres synspunkter for eksempel på socialområdet og miljøet ligger nær andre landes højre med krav om stilstand eller reaktion. Dansk Folkeparti står nærmest det gamle højre i national forstand, men hævder sig — om end delvis falsk — socialt orienteret. DF vil næppe bortset fra enkelte undtagelser identificere sig med højre. Dertil kommer, at det nye højre, VKLADF, opfatter sig som national objektiv midte og af samme grund ikke vil acceptere at stå til højre. Venstrefløjen, som du selv understreger at tilhøre, har ikke noget imod at vedkende sig ståstedet, da der ikke ligger megen historisk belastning i det begreb. Anderledes måske hvis man siger: den yderste venstrefløj, så begynder Blekingegadebanden at spøge, og så skynder de fleste at slå kors for sig.

Georg Metz

Svar II:

I min barndoms provins, hvor livet leves på koteletgrunde med perlegrusindkørsler, er det, kan jeg forsikre dig om, hverken neutralt eller positivt at blive kaldt venstreorienteret. Her knyttes ordet til selvgode hippier, der kradser økologiske brødkrummer ud af skægget, mens de drømmer om at bruge hårdtarbejdende menneskers penge.Når det er sagt, er det dog også her langt styggere at blive kaldt højreorienteret end venstreorienteret. Man vil gerne kaldes borgerlig, liberal eller konservativ, men højreorienteret … fy føj dog.

Sådan har det været længe. Allerede i 1915, da Det Konservative Folkeparti opstod på resterne af bl.a. partiet Højre, var det en dyd at slippe af med navnet Højre. Det vækkede mindelser om provisorietiden og havde eftersmag af Estrup.

Betegnelsen blev ikke mere spiselig af, at 1930-40’erne tilføjede den støvletramp. Er man højreradikal i vore dages Tyskland, har man terpet ’Mein Kampf’.

Højreorienteret er altså blevet en betegnelse for alt, hvad der er grimt. Racisme, magtmisbrug og vold. End ikke de, der beviseligt går ind for den slags, tager betegnelsen på sig. Hitler foretrak som bekendt at kalde sig nationalsocialist.

Det er for længst glemt, at højreorienterede oprindeligt var et langt bredere begreb, der rummede dyder, som respekt for traditionerne, mådehold, pligten til at bruge sine evner i samfundets tjeneste. Og det er i virkeligheden tragedien. I en tid, hvor finanskriser, klimakriser og ressourcekriser væver sig ind i hinanden, er der god brug for ægte højreorienterede stemmer.

Susan Knorrenborg