30. januar bragte Information en artikel under overskriften ’Jurister efter dom: Vi udvander menneskerettighederne’.
I artiklen kritiserer Jacob Mchangama fra CEPOS dele af den nyligt afsagte dom, hvor landsretten fastslog, at masseanholdelserne var i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention. Som advokat for en del af de frihedsberøvede ved sagens behandling i både by— og Landsret, er jeg noget chokeret over at læse hans udtalelser.
Et centralt stridspunkt i sagen var om behandlingen af de personer der blev masseanholdt på Amagerbrogade var nedværdigende og derfor i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den nedværdigende behandling bestod i, at de frihedsberøvede sad bagbundet i op til fire timer, i temperaturer omkring nulpunktet midt på Amagerbrogade. Uden adgang til hverken toilet, telefonopkald eller advokat. I disse 4 timer stod journalister fra dansk og udenlandsk presse og filmede de hele.
Jeg mener ikke, at det er en værdig behandling at blive uberettiget frihedsberøvet under en demonstration under disse vilkår. Både Ombudsmanden, Københavns Byret og nu også Østre Landsret er da også enig med mig på dette punkt.
Vi må selv gå forrest
Alligevel er Mchangama forundret over, at der skulle være et brud på forbuddet mod nedværdigende behandling. Jacob Mchangama udtaler, at hvis man kalder behandlingen af demonstranterne i Danmark for umenneskelig eller nedværdigende, gør man det nemmere for de lande der begår grove krænkelser, at afvise menneskerettighederne som noget luftigt.
At de danske domstole aktivt anvender menneskerettighederne, når myndighederne går for langt overfor borgerne, er med til at give disse rettigheder et konkret indhold, som kan anvendes i praksis. Menneskerettighederne går dermed fra at være indholdsløse programerklæringer til konkrete regler, som borgerne kan regne med.
Hvis vi vil gøre os håb om, at lande som Ukraine, Rusland og Tyrkiet i fremtiden skal blive bedre til at overholde menneskerettighederne, må vi selv gå forrest.
Det må ikke blive den laveste fællesnævner, der definerer noget så vigtigt som menneskerettigheder.
Denne artikel er anbefalet af:
Lars P. Simonsen
Martin E. Haastrup
Freddy Andersen
Andreas Prætorius
Torben Skov
Pær Køie Kofod
Connie Frøsig Jensen
Christian Mondrup
Steffen Nielsen
Marianne Rasmussen
Vibeke Svenningsen
Lars Hansen
Henrik Darlie
Tue Romanow
Jette Abildgaard
Sune Olsen
Peter Hansen
Jens Høybye
erik winberg
Marie Spliid Clausen
Ingrid Uma
Troels Just
Michael Kongstad Nielsen
Steen Sohn
Anne Albinus








Kommentarer
Helt enig i Knud Foldschacks udtalelser: “Hvis vi vil gøre os håb om, at lande som Ukraine, Rusland og Tyrkiet i fremtiden skal blive bedre til at overholde menneskerettighederne, må vi selv gå forrest”.
I 80’erne var jeg aktiv i en fangegruppe i Amnesty International. Arbejdet bestod i at skrive tusindvis af breve til regeringer, for at de løslod samvittighedsfanger. Det havde vægt, at vi skrev fra Danmark. Vi fik ihvertfald flere fanger løsladt, bl.a. en afrikansk universitetslærer, der var fængslet for støtte til sine strejkende studerende. Og en tidl. fagforeningsmand i et sydøstasiatisk land, der sad fængslet i mere end 30 år for blot at have sagt sin mening under en retssag.
I dag tror jeg ikke, det vil have samme vægt at skrive fra Danmark. Det skyldes den vrængen, der har været i de seneste år i DK ad menneskerettigheder. En udtalelse fra en tidl. dobbelt-minister om Europarådets menneskerettighedskommissær har ødelagt meget, ikke bare for Danmarks anseelse, men også for de samvittighedsfanger Danmark kunne have hjulpet.
Da Danmark var til 3 timers eftersyn i FN i Genève i maj 2011 valgte Danmark at sende en embedsmand! Belgien derimod havde sendt sin udenrigsminister Vanackere, der startede med at sige, at grunden til han valgte at komme selv og præsentere Belgiens nationale rapport var, fordi han mener, menneskerettigheder er en vigtig del af udenrigspolitik.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ikke kun Foldchack, der blev chokeret.
Denne kommentar er anbefalet af:
De eneste lømner i hele denne sag, er dem der “opfandt” Lømmelpakken, for derved at kunne kalde og frihedsberøve folk som værende lømler, der oven i købet bruger deres Grundlovsikrede demokratiske ret til at forsamles/demonstrere i en lovligt varslet og godkendt demonstration.
Denne kommentar er anbefalet af:
Advokat Knud Foldschack ved trods alt udmærket godt, at de kriminelle politiske aktivister på venstrefløjen gik målrettet efter at få en blodig og voldelig konfrontation med politiet for øjnene af hele verden under COP15, og at disse voldsaktivister groft udnyttede den store fredelige anmeldte demonstration med omkring 100.000 mennesker som dække for deres aktion.
I stedet for at konfrontere politiet med åben pande og uden elefanthuer, valgte de voldelige aktivister at blande sig med de fredelige demonstranter i optoget på Amagerbrogade, og lade dem være ”nyttige idioter” for et taktisk dække, så man i ly af forældre med børn kunne begynde at smide brosten og kanonslag samt alt muligt andet skyts efter politiet for at provokere dem, uden øjeblikkelig risiko for deres indgriben på grund af hensynet til menneskemængden.
Desværre var der ingen blandt de fredelige demonstranter, som protesterede højlydt over for de voldelige aktivisters pludselige tilstedeværelse i demonstrationsoptoget. Ikke bare èn fredelig demonstrant bad dem skride. Ikke bare èn fredelig demonstrant trådte væk fra gaden i protest, da man erfarede aktivisternes ankomst iblandt dem, og derfor kunne politiet ikke undgå at gennemføre den meget omfattende masseanholdelse.
Operativt og taktisk havde politiet ikke andre muligheder end at omringe en større gruppe af mennesker for at inddæmme de kriminelle aktivister fra venstrefløjen, for ordensmagten kunne under ingen omstændigheder tillade på Danmarks vegne, at Københavns gader stod i brand under COP15 på grund af kampe mellem politiet og voldsaktivister.
Amagerbrogade ville have flydt med blod og lemlæstede mennesker – og måske også 113 politiskud – som dengang i maj 1993, hvor de samme politisk-ideologiske voldsaktivister gik amok ude på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Maastricht-aftalen, og Danmark ville have tabt enorm international anseelse på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger omkring COP15.
Heldigvis blev der ingen alvorlige sammenstød imellem politiet og voldsaktivisterne under COP15, takket være en fremragende operationel og taktisk indsats fra politiets side, og selv de mest hardcore drenge og piger ude på venstrefløjen må erkende, at denne gang fik de ”røvfuld” af strisserne, fordi ordensmagten ganske enkelt var for godt forberedt.
Men det er trods alt helt ude af proportioner, når advokat Knud Foldschack sammenligner politiets nu pådømte overtrædelse af Den Europæiske Menneskeretskonvention med forholdene i lande som Ukraine og Rusland samt Tyrkiet med flere, når vi taler om generel overholdelse af menneskerettighederne, og man kunne godt udbede sig en lidt mere pragmatisk tankegang fra en højt uddannet jurist.
Ingen af de tilbageholdte demonstranter på Amagerbrogade led trods alt anden skade end lidt ”kold røv på fliserne” over fire timer, mens demonstranter i de nævnte lande ofte bliver gennembanket og pryglet ihjel på åben gade. Her findes der bare ikke noget som helst velfungerende retssystem i lighed med vores, hvor man kan få både medhold i sine protester over politiets adfærd samt flere tusinde kroner i erstatning. Og dèt faktum bør advokat Knud Foldschack tænke grundigt over, inden han nærmest ”brændemærker” sit eget land som en bananrepublik.
Politiet gjorde et fint stykke arbejde under COP15.
‘Politiet gjorde et fint stykke arbejde under COP15.’
Ole Brokdorff tror, at den globale opvarmning er et svindelnummer og synes derfor at klimaaktivister trænger til en kold nummer. Manden er gal.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Brockdorff:
“Politiet gjorde et fint stykke arbejde under COP15.”
Det er landsretten (og rigtig mange andre, inklusive mig selv) lodret uenige i.
Og vedrørende resten af dit indlæg, så kan jeg kun sige at du skulle slå dig ned som skønlitterær forfatter; der er intet i vejen med dit sprog, det er både malende og medrivende, men scenariet du fremmaner er fuldstændig uden hold i virkeligheden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kan man få et fif til, hvordan man på forhånd genkender en kriminel blodhungrende venstrefløjs-politiske aktivist? På lugten?
Denne kommentar er anbefalet af:
Brockdorf har det samme argument som Nonbo: Ingen tog skade af 4 timer på kold asfalt … og det handler det jo slet ikke om. Det handler om frihedsberøvelse uden grund …
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Brockdorff siger:
“Desværre var der ingen blandt de fredelige demonstranter, som protesterede højlydt over for de voldelige aktivisters pludselige tilstedeværelse i demonstrationsoptoget.”
Ole har en pointe her. Det er vigtigt for ‘kampen’ at vi ikke har maskerede banditter rendende imellem os, da det giver magthaverne lejlighed til at anvende vold. Så, af med elefanthuerne, eller bliv hjemme! Og er der nogen blandt os der bruger vold, så vil vi gerne vide hvem de er.
Resten af indlægget anser jeg for at være det rene vrøvl.
Jeg er meget enig med Knud Foldschack. Hvis menneskerettighederne skal være andet og mere end indholdsløse programerklæringer, så forudsætter det, at de nationale domstole er villige til at anvende dem, når myndigheder - og i øvrigt også politikere ved deres lovgivning - går for langt over for borgerne.
Dette er ikke udtryk for en “udvandring” af menneskerettighederne, som Jacob McHangama påstår, men tværtimod for, at de bliver givet konkret indhold og dermed får betydning i praksis.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det gælder stadig, at “the only thing evil needs to succeed is that good men do nothing”.
Vi måles på vores handlinger. Og aldrig før har Danmark miset så meget respekt som i de sidste 10-11 år.
COP15 og Danmarks gøren og laden blev vist for hele verden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Disse unge kyllinger minder lidt om Ronaldo, når han smider sig i feltet, og forurettet kigger på dommeren med hundeøjne for at få et straffe.
Tudefjæs, som vi der er opvokset i forstæderne siger.
Jeg har selv set hvordan autonome begyndte at hyle, når politiet fik fat i dem, allerede inden der var sket noget. Og det lige efter at spaden havde stået og kastet med sten efter politiet.
Hvis man starter en konfrontation som entydigt lægger op til at blive voldelig, så må man tage hvad der følger med.
Der er ingen som tvinger dem til at anvende ulovlige aktionsformer, og de ligger som de har redt.
At sammenlige disse forkælede unge, med de modige borgere som sætter sig op mod myndighederne i Ukraine, Rusland og Tyrkiet, er ganske enkelt uanstændigt.
Min mand rendte rundt i 1988 som 14årig og satte plakater op for solidarnosc.
Han var også involveret i demonstrationer i Polen og kan fortælle at der var masser af unge med, og at de også smed med brosten.
Og blev anholdt af politiet, hvem de naturligvis var bange for, ligesom de fleste fornuftspersoner her i landet vel efterhånden frygter politiet mere end de stoler på dem, mig selv inklusive.
Vær venlig på dette grundlag at fortælle mig forskellen.
En tilføjelse fra ham: ‘sådan var det indtil regeringen besluttede sig for at de nok hellere måtte snakke med folket. Det er der så en hel del andre regeringer der ser ud til ikke at gide. ’
@Egon Maltzon: Hvad har dit indlæg med artiklen at gøre? Den handler om demonstranter, der er ulovligt tilbageholdt og nedværdigende behandlet, efter at have deltaget fredeligt i en fredelig demonstration (som dog pga politiets dispositioner blev tvunget til at marchere sammen med enkelte personer, der muligvis kunne betegnes som autonome).
Egon hvad snakker du om? Der er ingen af personerne i den her sag der har smidt sig på jorden og “klynket”. De er blevet ulovligt tilbageholdt af politiet og har søgt om erstatning for dette.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Brockdorf:
Når nu du kan skrive så detaljeret om krimminelle venstreorienterede, nyttige idioter, hvor og hvornår politiet havde mulighed for hvad, og: “Desværre var der ingen blandt de fredelige demonstranter, som protesterede højlydt over for de voldelige aktivisters pludselige tilstedeværelse i demonstrationsoptoget. Ikke bare èn fredelig demonstrant bad dem skride.” ja, så må man konstatere dit hykleri, for når ikke en protesterede, så gjorde du det altså heller ikke.
Men det er nok mere sandsynligt, jfr. det reelle indhold i dit indlæg, at du slet ikke var tilstede.
Du burde, især som politikker, skamme dig over dine fordomme og din disrespekt for 2 retsinstansers afgørelse, som er afsagt trods politiets forsøg overfor retterne, at påvirke sagsforløbet på samme misvisende måde som dit indlæg giver udtryk for.
Modsat dig Brockdorf, har Foldschack rettens ord for hvad han trods alt udmærket godt ved.
Og trods din viden, at rettens afgørelse foreligger, fremturer du på samme måde (som en anden autonom, endda socialdemokrat), som du insinuerer om andre ved dit indlæg.
Hvorfor forlanger du af andre at være lovlydige, når du selv tilsidesætter Landsrettens afgørelse, og endda angriber en advokat, der har fået rettens ord for, at de demonstranter han repræsenter, er blevet behandlet ulovligt.
Men det mener du altså ikke at de skal, derfor mener jeg du opfører dig autonomt, endda værre end dem du beskriver i dit indlæg, som kriminelle og venstreorienterede.
Denne kommentar er anbefalet af:
Brockdorff er uenig med landsretten, og det har han naturligvis lov til at være. Han tør dog ikke sige det rent ud.
Men hans problem, hans meget, meget store problem er, at dommen er korrekt, fuldstændig efter bogen. Landsretten har henholdt sig til gældende lov i Danmark anno 2012.
Brockdorff har ikke på ét punkt påvist, at landsrettens dom ikke er i overensstemmelse med dansk lov.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Brockdorff skriver.
“Ikke bare èn fredelig demonstrant trådte væk fra gaden i protest, da man erfarede aktivisternes ankomst iblandt dem, og derfor kunne politiet ikke undgå at gennemføre den meget omfattende masseanholdelse.”
Det er lødret LØGN! Det har du overhovedet ingen anelse om, eftersom du indlysende ikke var der.
Da jeg f.eks selv så den første “sortklædte aktivist-dvs en person med sort tøj og hætte på)”, henvendte jeg mig til de andre medlemmer af Hare Krishna Bevægelsen, som gik og sang i et lille optog blandt demonstranterne, og sagde, at der måske var optog til uroligheder længere fremme, og at det sikkert var bedre, at vi forlod demonstrationen. Det var vi alle enige i. Da vi imidlertid vendte om, så vi til vores overraskelse, at hele Amagerbrogade var afspærret. Jeg henvendte mig høfligt til en betjent og spugte, om vi kunne få lov til at gå, eftersom jeg på det tidspunkt også skulle på toilettet. ( både stort og småt) Jeg fik at vide, at jeg/vi bare lige skulle vente i 5-10 minutter. Efter 15 min spurgte jeg en anden betjent og en tredje…,….men fik igen afslag. Vi Hare Krishna folk var jo let genkendelige, eftersom vi var klædt i traditionelle orange munkedragte og pigerne i farvestrålende silkekjoler og vi kan let bevise, at vi ikke foretog os andet gennem demonstrationen end at synge og danse og dele øklogiske kager ud. Vores filosofi er nemlig , at den største forurening ikke er udenfor, men indeni vores eget hjerte, og det er en person som dig et oplagt eksempel på. På grund af mangel på ydmyghed er du ikke i stand til at se tingene klart…,….,…og du er ikke engang villig til at indrømme, at politiet indlysende begik en kæmpe fejltagelse under deres håndtering af COP 15. Hvor er det sørgeligt, at samfundet ledes af personer med din mentalitet, og at advokater som Knud Foldschack skal anvende hans kostbare tid i retten til at forsvare uskyldige borgeres menneskerettigheder. Jeg mener, at det er ret og rimeligt, at politiet betaler mine efterfølgende regninger til keopraktoren. Når de er betalt, er der ikke så meget tilbage af erstatningen, så Karsten Nonbo behøver ikke at tænke over, hvilke humanitære formål resten af pengene skal bruges til - ellers deler Hare Krishna folkene gratis mad ud til 500 mennesker hver lørdag på Strøget i sommer halvåret samt til 2500 mennesker den 7 juli på Gammel Torv. Vi anvender nok erstatningen til det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Connie,
hvorfor rettede du og dine venner jer efter politiet? Hvorfor gik I ikke bare? Lige igennem politikæden?
Ja, jeg var der jo ikke selv, kender ikke situationen. Men hvorfor adlyde?
Truede de med at banke jer i hovedet med knipler? Trods jeres klart fredelige fremtoning?
Anders Krog siger:
“Kan man få et fif til, hvordan man på forhånd genkender en kriminel blodhungrende venstrefløjs-politiske aktivist? På lugten?”
Ja, er der nogen, der egentlig har svar på det? Igår besøgte Lasse, der er antropologi studerende Hare Krishna Templet. Han fortalte mig, at han også var lige ved at blive arresteret den 12 dec 2009……,….Politiet afspærrede vejen lige foran ham…Lasse er een af de der fredelige demonstranter, der oprindelig kommer fra Svendborg og som før COP 15 havde et positivt syn på ordensmaget. Han havde tilfældigvis iført sig en sort trøje med hætte på til demonstrationen…,…,.. og det havde da vist ikke været helt let for ham, hvis han også var blevet anholdt….,…,….
Hans Jørgen Lassen,
Den første betjent sagde jo, at jeg/vi kunne gå efter 5 minutter…,…,..
Det er altså ikke så let at komme “ubemærket” forbi en stor betjent med hjælm på…,….og der var jo flere betjente samlet til at holde os tilbage. Jeg er nok lidt naiv, men jeg havde indtil 12 dec 2009 et forholdsvis positivt indtryk af Politiet…,…,..så jeg troede den første betjent mente det, da han sagde, at vi kunne passere i løbet af nogle minutter. Da jeg opdagede, at den første betjent havde løjet, og jeg forgæves havde prøvet at finde et toilet den næste times tid ( inden vi blev sat/smidt på jorden)-begyndte jeg at blive rigtig gal-og jeg prøvede at trænge igennem et par betjente, men de var bare meget stærkere end jeg var.
Hans Jørgen Lassen
…,…,….desuden var de andre Hare Krishna munke heller ikke nogle ” kæmper”…,…,…..så vi fortsatte bare med at synge og danse, og derved pacificerede vi en hel del af de andre demonstranter, som ligeledes var frustrede over at blive holdt tilbage….,…. Jeg prøvede at abstrahere fra, at jeg skulle på toilettet ved igen at tage del i dansen. Det kan du se på denne video( jeg danser i den røde kjole og lysegrønne jakke)
http://www.youtube.com/watch?v=G0lvPc6uYRs
Hans Jørgen Lassen
…,…,….desuden var de andre Hare Krishna munke heller ikke nogle ” kæmper”…,…,…..så vi fortsatte bare med at synge og danse, og derved pacificerede vi en hel del af de andre demonstranter, som ligeledes var frustrede over at blive holdt tilbage….,…. Jeg prøvede at abstrahere fra, at jeg skulle på toilettet ved igen at tage del i dansen. Det kan du se på denne video( jeg danser i den røde kjole og lysegrønne jakke)
http://www.youtube.com/watch?v=G0lvPc6uYRs
I al venlighed vil jeg gerne understrege over for de forskellige blogvenner her på dagbladet Information, at jeg ikke er identisk med den socialdemokratiske kommunalpolitiker Ole Brockdorff fra Holbæk, ej heller den kendte arkitekt af samme navn på Østerbro i København, så ingen af disse to personer skal naturligvis klandres for mine personlige holdninger omkring politiets adfærd ved COP15.
Ja, kære blogvenner, jeg er ikke enig i Byrettens og Landsrettens afgørelse om, at demonstranterne blev ulovligt tilbageholdt og behandlet nedværdigende af politiet under COP15 i et sådant omfang, at deres personlige frihedsrettigheder blev krænket, fordi det ganske enkelt var nødvendigt at få isoleret de voldelige aktivister fra venstrefløjen, for ellers havde der ligget masser af sårede fredelige demonstranter på gaden, der var blevet fanget i ”krydsilden” mellem politiet og voldsfascisterne.
Alle de politiske voldsfascister i deres sorte beklædning og elefanthuer, som vi kender fra alle mulige andre sammenhænge, gik beviseligt efter at fremprovokere en fysisk konfrontation med politifolkene. Men de ønskede at gøre det med fredelige demonstranter som ”menneskeskjold”, så de bagefter kunne have skreget ud til alverdens medier, at her i Danmark optræder politiet ondt og brutalt over for civilbefolkningen, når de går på gaden for at deltage i lovlige anmeldte demonstrationer.
Danmark havde sagt ja til værtskabet for COP15 med statsledere og embedsmænd fra hele kloden, og det ville have været katastrofalt for vores internationale renommè og nationale selvværd, hvis vi havde fået et ufatteligt blodigt ragnarok på Amagerbrogade på grund af nogle hårdkogte kriminelle aktivister fra venstrefløjen. Nøjagtigt som vi oplevede det i maj 1993 på Nørrebro med de 113 politiskud efter folkeafstemningen om Maastricht-aftalen, hvor de samme mennesker gik fuldstændig amok og sårede adskillige menige politifolk, skønt disse blot udførte deres arbejde med at opretholde lov og orden.
Voldsaktivisterne fra venstrefløjen dukkede pludselig op midt under COP15-demonstrationen, hvor de lynhurtigt ”blandede” sig med de mange fredelige demonstranter, så de herfra kunne begynde i det skjulte fra menneskemængden, at smide kanonslag og andet kasteskyts mod politifolkene. Udelukkende med det ene formål, at provokere ordensmagten til at reagere fysisk voldsomt, så det også var gået ud over de fredelige mennesker, og dermed ville landets politi have fremstået som brutale fascister i verdenssamfundets øjne.
Jeg er imidlertid en frihedselskende demokrat af hjertet, og kan derfor godt leve med Byrettens og Landsrettens dom, selvom jeg mener politiet burde havde retten til et vist ”spilrum” omkring begrebet med de præventive anholdelser, og i særdeleshed når politiets operative efterretninger klart fortalte dem, at de kriminelle voldsfascister fra venstrefløjen nu var på vej til at smadre hele demonstrationsoptoget, fordi de partout ville sætte Danmark og politiet i dårligt lys over for omverdenen.
Det er trods alt ikke Københavns Politi og ordensmagten generelt, der gang på gang søger konfrontation med de politiske voldsfascister på venstrefløjen – men omvendt – og uanset politisk observans må vi alle se det hele i et overordnet perspektiv gående ud på, at det ville have været en katastrofe for Danmarks anseelse, hvis det var endt med en blodig konfrontation midt i mængden af fredelige demonstranter med det resultat, at masser af mennesker kunne have ligget på gaden med brækkede lemmer eller skudsår.
Politiet var nødt til at pacificere de politiske aktivister fra venstrefløjen, der som bekendt ofte raserer Københavns gader med deres voldsfascisme, og hvor de i tide og utide overtræder alle ”spillereglerne” i et demokratisk opbygget samfund, der kun har mulighed for at fungere optimalt, hvis vi alle – uanset politisk ståsted – lægger afstand til enhver konfrontation og vold mod ordensmagten, for ellers får vi et brutalt samfund med anarki og kaos.
Omstændighederne taget i betragtning synes jeg derfor, at ordensmagten generelt løste sikkerhedsopgaven under COP15 godt, både under demonstrationen på Amagerbrogade med ”futtoget” og ”kold røv i fliserne” samt andre steder. Men især ude ved Bella Centret, hvor venstrefløjens aktivister for øjnene af hele verden forsøgte at bryde igennem politiets afspærringer med en brutal ”menneskekæde”, der i værste fald kunne have mast adskillige politifolk til døde, hvis de operative ledere ikke havde forstået at tackle situationen på en professionel måde.
Desværre røg der mange fredelige demonstranter med i politiets ”futtog” på Amagerbrogade, men det måtte jo blive den logiske konsekvens på grund af voldsfascisternes misbrug af det ellers fredfyldte demonstrationsoptog, hvor ingen almindelige mennesker protesterede højlydt over, at de blandede sig med dem. Men desværre forsvarer domstolene aldrig den lovlydige majoritetsbefolknings ret til at forsvare sig imod voldelige mindretal gennem brug af deres politi, kun alle mulige minoriteter, så derfor er dommen med henvisning til Den Europæiske Menneskeretskonvention vel meget logisk.
Som ganske almindelig lovlydig borger ryster jeg ofte på hovedet over voldsfascisterne på den politiske venstrefløj, der i tide og utide overfalder andre menneskers værdier gennem ildspåsættelser og hærværk på gaderne. Men når ordensmagten så effektivt stopper deres hærgen, skriger de samme antidemokratiske voldsfascister løs om, at deres personlige demokratiske frihedsrettigheder er blevet overtrådt, og så er advokater som Knud Foldschack klar til at forsvare dem med fynd og klem.
Men under alle omstændigheder anerkender jeg ikke advokatens sammenligning af dansk politi med ordensmagten i Ukraine og Rusland samt Tyrkiet, når man tænker på den ubestridelige historiske kendsgerning, at hvis alle klodens øvrige stater i hverdagen opfyldte begrebet ”menneskerettigheder” på samme høje niveau, som det generelt har været tilfældet i Danmark gennem mere end 100 år, ja, så ville kloden se meget anderledes ud i dag.
Og det ved Knud Foldschack udmærket godt.
Kære Ole Brockdorff,
Hvis det virkelig skulle have forholdt sig som du siger (og her er jeg temmelig 100% hypotetisk med på vognen, da Connies vidnesbyrd om situationen er godt nok til mig) - tja, så har jeg kun 1 kommentar:
Kæft en amatørpolitistyrke at hoppe på en så primitiv form for konfliktoptrapning som den du skildrer.
Og her gik man og troede at politiets opgave var at lave konfliktnedtrapning.
Det kan man så forstå på dig ikke er tilfældet - det er borgerne selv der skal nedtrappe konflikten og sige ‘god hund’ til politiet så de ikke bider. Vorherretilhest!!!
Denne kommentar er anbefalet af:
Hr. Brockdorff,
hvilke er dine argumenter for, at landsretten ikke har dømt i overensstemmelse med dansk lov og ret?
Hvor præcist mener du, at landsretten går fejl enten med hensyn til jus eller faktum?
PS. Jeg skal understrege, at jeg slet ikke har nogen som helst forståelse for eller sympati med demonstranter, der systematisk øver hærværk og bruger vold. De er ikke en tøddel bedre end modparten, og det skal man være. Man skal være meget, meget bedre; man skal befinde sig på et helt andet moralsk og menneskeligt niveau.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie,
på et tidspunkt havde vores nabo en hund, der ikke var for klog, og den havde fået den forkerte opfattelse, at den skulle gø aggressivt af alt og alle.
Det var lidt irriterende, syntes jeg. Og da jeg, i modsætning til nogle kvinder, ikke nøjes med at snakke om problemer forfra og bagfra, men også vil have dem løst, så fandt jeg også en løsning, og den var meget simpel.
Jeg købte en pakke hundekiks og havde altid nogle stykker i lommen. I løbet af kort tid gøede hunden ikke længere af mig, og til sidst var det ligefrem sådan, at den kom klynkende hen og tiggede om en kiks.
Hundekiks virker nok ikke over for politifolk, men princippet kunne måske bruges.
Der er selvfølgelig stadig problemet med de voldelige demonstranter. Det må løses ved fælles planlægning og valg af strategi og taktik inden demonstrationen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hans Jørgen Lassen,
Dit eksempel er jo fornuftigt nok men…Ak, gid det var så enkelt som hundekiks.
Der er vist mange der har forsøgt at benytte sig af samme strategi, bl.a. mindes jeg at Occupy bevægelsen indbød politiet til at sidde og drikke kaffe og sludre med dem på rådhuspladsen - når nu de alligevel begge to skulle være der. De kunne selv medbringe termokande hvis de ikke ville tage imod noget fra occupy demonstranterne.
Det sagde politiet nej til. Jeg tror simpelthen ikke de må.
Ikke at jeg håber det afholder aktivister m.fl. fra fortsat at forsøge.
Problemet er, at disse mange aktivister ingen opmærksomhed får, hvorimod en enkelt der bliver frustreret nok til at kaste med sten, får hele opmærksomheden.
Omvendte regler lader til at gælde for politiets indsats, hvor de stakkels betjente åbenbart skal pakkes ind i vat fordi de ikke i forvejen havde kunnet regne ud, at der er visse risici der er forbundet med at arbejde som del af en konfliktløsende instans.
Hvorfor den diskuterede dom glæder mig, men ikke på nogen måde gør at jeg føler mig kaldet til stående ovationer.
Det manglede da bare at dansk lov og de demokratiske rettigheder blev overholdt!
Jeg kan egentlig kun svare Hans Jørgen Lassen på den måde, at Byretten og Landsretten naturligvis må have afsagt deres kendelser inden for rammerne af den eksisterende jura, men dommerne i begge retsinstanser har efter min opfattelse ikke taget et tilstrækkeligt hensyn til politiets argumentation om, at de måtte håndtere en meget ekstrem sikkerhedsmæssig og arbejdsmæssig situation, hvor en lynhurtig inddæmning af voldsfascisterne fra venstrefløjen gennem det berømte ”futtog”, var den eneste mulighed for at forhindre det store blodbad på Amagerbrogade.
Desværre gik denne operative taktik så også ud over en masse fredelige demonstranter, der bare ville markere deres holdninger til COP15, men ingen kan på noget tidspunkt overbevise mig om, at de ansvarlige operative politiledere under klimakonferencen, bare uden videre tilbageholdt et par tusinde mennesker, udelukkende fordi de synes det var sjovt at lade ganske almindelige borgere få ”en kold røv” på asfalten.
Så middelmådigt et politikorps har DK trods alt ikke.
Ole Brockdorf:
Meget bevidst, efter at have Googlet Ole Brockdorf, valgte jeg at tage resultatet søgningen for pålydende.
Det bevidste ligger i, at jeg sikkert tog fejl, og lod være med at spørge dig konkret, men på den anden side håbede, at jeg tog fejl, for i bedste fald at give muligheden for, at du på egen krop og sjæl kunne føle, hvordan det er, at blive slået i hartkorn med noget andet end det man er, selv om man bare tilfældigvis hedder Ole Brockdorf.
En anden ting du bør huske, så var det politiledelsen, og ikke demostranterne, der før COP 15 bad Folketinget om et værktøj, hvor det blev muligt at frihedsberøve og behandle folk nedværdigende.
Ligeledes var det politiet, der lavede en knibtangsmanøvre (brugte deres erhvervede “værktøj” Lømmelpakken) overfor de mange, for senere i retten end ikke ved deres store ressourcekrævende efterrationalisering om ulovligheder blandt de 1200 frihedsberøvede, at kunne redegøre/ føre bevis for, at end ikke de få blandt de mange havde eller ville gøre noget ulovligt.
Det var altså politiet der der gjorde noget ulovligt, hvilket du har rettens ord for.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hr. Brockdorff,
der er ingen politimænd, der er blevet dømt i denne sag.
Men staten må stå til regnskab og betale erstatning, når der er sket lovovertrædelser som i dette tilfælde.
Du mener, at politiet har gode undskyldninger. Det har ingen betydning. De gjorde ikke desto mindre noget, som var ulovligt efter dansk lov.
Hvis jeg bakker ind i din bil, kan det meget vel skyldes, at jeg havde lidt vel travlt, men jeg har altså ikke lov til at bakke ind i din bil alligevel.
Denne kommentar er anbefalet af:
Endnu en gang tak og stor respekt til advokat Knud Foldschack.
Til en vis anden blogger med B er der kun at sige: Kom ud af krig-mod-terror-psykosen.
Denne kommentar er anbefalet af:
‘Hvis vi vil gøre os håb om, at lande som Ukraine, Rusland og Tyrkiet i fremtiden skal blive bedre til at overholde menneskerettighederne, må vi selv gå forrest’
Det er det vi gør, når vi ikke sidder i futtog. De der går imod er ikke OS.