Håndsrækning til medicinalindustrien

I virkeligheden er nedlæggelsen af IFR en kæmpemæssig håndsrækning til den branche, som mindst af alle har brug for den: medicinalindustrien

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) har siden sin oprettelse i 1999 haft rollen som den uafhængige vagthund, der holder medicinalindustrien i ørerne — og det er der god grund til at gøre. Derfor er det en stor fejl, at man som en del af fusionen mellem Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen nu vil nedlægge instituttet som en selvstændig enhed.

IRF har til formål at få de praktiserende læger til at ordinere de mest hensigtsmæssige lægemidler. Det betyder, at det blandt andet er IRF, der gang på gang har påpeget medicinalindustriens såkaldte ’patentkrumspring’, hvor man ændrer lidt i kemien i et stof eller laver en sugetablet i stedet for en pille — og dermed får fornyet sit patent, selv om der ikke er kommet et afgørende anderledes produkt på markedet. Disse krumspring koster patienterne og samfundet dyrt, og IRF har konsekvent sagt til medier og praktiserende læger, at der ikke er nogen grund til at udskrive den nye og dyre medicin, blot fordi det er lavet om til en sugetablet.

IRF har — som et led i det arbejde — også været instituttet, der har gennemskuet uredeligheder i den forskning, som medicinalvirksomheden bedriver.

Som Information i denne uge kunne fortælle, bruger industrien årligt omkring 1,5 milliarder kroner på forskning — til sammenligning bruger det offentlige omkring 50 millioner på uafhængig forskning i lægemidler. Når staten tilsyneladende ikke interesserer sig for at sikre en fri og uafhængig forskning i lægemidler, er det som minimum nødvendigt at have en uafhængig enhed, som kan læse den industrifinansierede forskning med kritiske briller og råbe op, når manipulationerne finder sted.

IRF HAR OGSÅ turdet mere end det. Eksempelvis var det en læge fra IRF, der som en af de eneste kritiserede Sundhedsministeriets indkøb af en million doser af det tvivlsomme influenzamiddel Tamiflu til influenzaberedskabet.

Det er svært helt at blive klog på, hvad ideen med lukningen er, og hvad der konkret skal ske med området, for Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, som fra den 1. marts også skal stå i spidsen for den nye, store styrelse, har valgt at tage på planlagt ferie midt i fusionsprocessen og fyringsrunden. Derfor er hun der ikke til at svare på spørgsmål. Men ifølge de foreløbige udmeldinger fra Sundhedsministeriet vil en del af opgaverne blive integreret i den nye styrelse. Og selv om der skal fyres omkring 50 medarbejdere i alt, må det formodes, at de fleste af IRF’s få ansatte flytter med. Det er fint.

Men det var den uafhængige og selvstændige position, som var IRF’s store styrke. Instituttet turde udtale sig kritisk om navngivne virksomheder. De turde kritisere det offentliges beslutninger, når de var irrationelle. Instituttet refererede til Lægemiddelstyrelsen, men havde egen leder og eget regnskab.

Fremover bliver der ingen leder — stillingen, som i dag er ledig, bliver ikke genbesat, og medarbejderne bliver en del af Sundhedsministeriets samlede personalegruppe. Dermed begraver man også den kritiske stemme. Det er meget svært at forestille sig, at en menig medarbejder i Sundhedsstyrelsen vil kritisere navngivne virksomheder offentligt. Og det er decideret utænkeligt, at en menig medarbejder i Sundhedsstyrelsen vil kritisere styrelsens indkøb af medicin til Danmarks influenzaberedskab.

DERFOR ER DET ikke bare en nedgradering af området forårsaget af en sparerunde — det er de facto en nedlæggelse af en stemme, som man i stedet burde styrke for at give medicinalindustrien mere modspil. Det har man eksempelvis gjort i Storbritannien, hvor National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) er præcis så stor og stærk, som IRF burde være herhjemme.

Rundt om i verden diskuterer man lægers afhængighed af medicinalindustrien, gennemsigtighed, åbenhed og uvildighed som aldrig før — og danske politikere, inklusive vores nye sundhedsminister, har selv understreget vigtigheden af uvildig information om lægemidler. Derfor virker det besynderligt og uovervejet nu at spare nogle af de alt for få penge, der bruges på netop dette.

I øvrigt er argumentet om en spareøvelse uholdbart. For selvfølgelig sparer man nogle hurtige penge ved ikke at have et selvstændigt institut med egen leder, regnskab og administration. Men den viden, som IRF bidrager med, er mange gange mere værd end de relativt beskedne driftsomkostninger. Der er rigtig store penge at spare for staten, hvis de praktiserende læger i højere grad udskriver den billige kopimedicin frem for de dyre originaludgaver, som de store medicinalvirksomheder ihærdigt promoverer.

Det er vitterligt svært at finde de gode argumenter for beslutningen. De chefer, som ikke er taget på ferie, mumler lidt om synergieffekter og nogle ’nye muligheder’. Men i virkeligheden er nedlæggelsen af IFR en kæmpemæssig håndsrækning til den branche, som mindst af alle har brug for den: medicinalindustrien. ville

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Tak til Information for at tage denne sag op.

Men kan sammenlægningen ikke også gå hen og gøre Sundhedsstyrelsen mere kritisk end den er i dag . Så fx. sager som hofteproteser , der ikke er afprøvet får lov at blive anvendt til ordinære behandlinger, Kan en kritisk/vagthunde afdeling i selve Sundhedsstyrelsen ikke bedre kunne påvirke Sundhedsstyrelsen i en bedre retning.
Jeg spørger bare uden at have særlig megen indsigt i Sundhedstyrelsens arbejdsopgaver og handlemuligheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inge Balling

Sundhedstyrelsen er i praksis en lægelig interesseorganisation.
Lægerne i Sundhedsstyrelsen er medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL)og er bundet af de kollegiale vedtægter. Der er næsten 100 pct s organisering i Den Almindelige Danske Lægeforening, der således er en standsforening, bestående af læger i medicinalindustrien, praktiserende læger i liberal virksomhed, speciallæger i liberal virksomhed og offentligt ansatte læger . Andre lægeforeninger er underlagt den overordnede DADL:
Det lægelige selvstyre bygger på kollegialitet.
Man må således anse Sundhedsstyrelsen for en lægelig interesseorganisation. Det er da også åbenbart, at man hellere pisker løs på befolkningen med kampagner med forbud og hæmningsløst fremmer adgang til befolkningens private oplysninger (jvf. ændring af sundhedsloven L 171 ) end man holder øje med endsige ønsker at kontrollere endsige straffe sine lægekolleger.
Såfremt Staten forlanget uafhængighed af DADL
dv.s forlangte udmeldelse af DADL ved ansættelser som embedslæger ,som læger i Sundhedsstyrelsen og som medlemmer af Folketinget ville det sikkert fremme befolkningens retssikkerhed generelt og f.eks. ved lægelig forsøgsvirksomhed.

anbefalede denne kommentar