Fakta om ACTA

De seneste dages debat om ACTA-aftalen har fokuseret meget snævert på negative virkninger for ytringsfriheden og internettet. Lad os en gang for alle slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder

Demonstranter protesterer mod underskrivelsen af den internationale copyright-aftale ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement). Her i Slovenien, hvor regeringen tiltrådte aftalen i sidste uge, som kritikere mener, begrænser borgeres brug af et åbent, frit internet.

Srdjan Zivulovic

Danmark er et videnssamfund. Vi lever bl.a. af kreativitet og innovation. Opfindsomheden og innovationen er heldigvis stor. Ikke kun i de store virksomheder, men også i de mange små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv.

Det er en vigtig faktor for væksten og beskæftigelsen i Danmark, at virksomhederne og de kreative kræfter kan have tillid til, at de produkter, de udvikler, ikke uden videre kan kopieres og videresælges uden, at virksomhederne får del i fortjenesten. I den forbindelse er det mindst ligeså afgørende, at virksomhederne kan håndhæve deres rettigheder til deres produkter og værker internationalt. Der findes eksempler på produkter, film- og musikværker m.v., som er udviklet og skabt i Danmark, som vi forbinder med Danmark, og som vi gerne ser bliver behørigt beskyttet også i lande uden for EU. Det gælder bl.a. vores Oscar-prisvindende film, verdensberømte møbler og design i øvrigt, grøn teknologi og højteknologisk produktionsudstyr til industrien. Dansk knowhow og de produkter, der er udviklet på den baggrund, er en vigtig del af vores levebrød. Derfor arbejder Danmark internationalt målrettet for at sikre, at de såkaldt immaterielle rettigheder som f.eks. patenter, varemærker og ophavsrettigheder, bliver beskyttet så effektivt som muligt på de internationale markeder.

I takt med globaliseringen er samhandlen med lande uden for EU øget. Derfor skal vi have bedre muligheder for at håndhæve disse rettigheder uden for EU, som f.eks. i USA, Japan og Sydkorea.

Mister milliarder

Den teknologiske udvikling har de senere år gjort piratkopiering nemmere end tidligere og øget udbredelsen af kopivarer. EU’s toldmyndigheder vurderer, at den ulovlige kopiering er tredoblet i perioden fra 2005-10, og at de europæiske virksomheder som konsekvens heraf årligt mister et tocifret milliardbeløb. Det rammer designere, kunstnere og produktionsvirksomheder. En stor del af denne kopiering har karakter af organiseret økonomisk kriminalitet.

I Danmark — såvel som i resten af EU — er antallet af beslaglæggelser som følge af piratkopiering og andre lovovertrædelser stigende. Piratkopiering kan true virksomhedernes lyst til at investere i innovation og udvikling. Piratkopiering påvirker dermed virksomhedernes konkurrencedygtighed og således også virksomhedernes indtjeningsmuligheder og jobskabelse.

På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet.

Det er vigtigt, at danske virksomheders immaterielle rettigheder beskyttes og håndhæves effektivt i internationale sammenhænge, hvis vi også fremover vil sikre virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked, og at vores kunstnere fortsat vil kunne producere nye film og ny musik..

Effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder er netop formålet med ACTA-aftalen, som har givet anledning til meget debat den seneste tid. Aftalen sigter først og fremmest på bekæmpelse af organiseret ulovlig kopiering i stor målestok og udbreder de regler om håndhævelse af rettigheder, vi allerede har i EU til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for EU. Det gælder bl.a. USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz.

Konkret betyder aftalen for eksempel, at en dansk tøjfabrikant, som opdager, at fabrikantens designertøj bliver kopieret og nu sælges i et andet ACTA-land, som følge af ACTA aftalen har bedre mulighed for, at få standset salget af det ulovligt kopierede tøj og beslaglagt de ulovlige kopivarer.

ACTA-aftalen skaber ikke nye beføjelser til at håndhæve immaterielle rettigheder, men sigter udelukkende på at sikre en mere effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende regler på området. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt.

De seneste dages debat om ACTA-aftalen har fokuseret meget snævert på negative virkninger for ytringsfriheden og internettet. Lad os en gang for alle slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, herunder bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred. Respekten for disse rettigheder er klart indskrevet flere steder i ACTA.

Giver ikke stramninger

En del af kritikken af ACTA har sammenhæng med de protester i den senere tid mod to amerikanske lovforslag, også benævnt SOPA og PIPA, vedrørende intellektuelle rettigheder på internettet. ACTA og SOPA kan ikke sidestilles og har ikke forbindelse med hinanden. Mens SOPA er et amerikansk lovforslag, så er ACTA en international aftale, som handler om at forbedre den internationale håndhævelse af immaterielle rettigheder, som f.eks. patenter, varemærker og ophavsrettigheder samtidig med, at retssikkerheden for borgerne ikke kompromitteres. ACTA’s regler om rettighedshåndhævelse vedrører naturligvis også de situationer, hvor ophavsretten krænkes online, men går ikke på nogen måde ind og begrænser forbrugernes frihedsrettigheder, herunder forbrugernes ret til at færdes på internettet.

Det er væsentlig for os at slå fast, at ACTA ikke ændrer ved det ansvar og de pligter, som internetudbyderne allerede har efter dansk lovgivning. Aftalen indfører dermed ikke strammere regler for brugen af internettet, som det ellers er blevet hævdet.

Efter den danske e-handelslov kan internetudbyderne således ikke blive gjort ansvarlige for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk, automatisk og passiv karakter. Det følger endvidere af lovgivningen, at internetudbydere ikke må lave generelle overvågninger af trafikken på internettet for at registrere krænkelser af f.eks. ophavsretten, og dette laver ACTA ikke om på.

ACTA ændrer heller ikke på, at udbyderen af en hjemmeside ikke kan gøres ansvarlig for evt. materiale, der ligger ulovligt på hjemmesiden, f.eks. ulovlige filer med musik eller film, hvis udbyderen ikke har kendskab til, at materialet er ulovligt.

Satser på åbenhed

Hvis en musiker finder ud af, at hans musik bliver delt ulovligt via en dansk hjemmeside, har han allerede i dag muligheder for at få stoppet ulovlighederne ved at gå til domstolene for at få nedlagt fogedforbud og få fjernet sin musik fra hjemmesiden efter gældende dansk lovgivning, herunder retsplejeloven.

Dette ændrer ACTA ikke ved, da de danske regler allerede lever fuldt op til de standarder, der er fastlagt i ACTA-aftalen. ACTA medfører imidlertid, at et dansk rockband er bedre stillet, hvis deres hit bliver piratkopieret og gjort gratis tilgængelig på internettet i et ACTA-land, hvor håndhævelsen ikke tidligere har været så effektiv som i Danmark og EU. Med ACTA gives bandet sikkerhed for, at ACTA-landenes retssystemer kan hjælpe bandet med at få holdt krænkeren ansvarlig og få fjernet den ulovlige piratkopi fra internettet. Intentionen med ACTA aftalen er at beskytte værdien af digitale værker på internettet og gøre det sværere at drive ulovlig forretningsvirksomhed med salg af f.eks. piratkopieret musik og film.

Der er også blevet stillet spørgsmålstegn ved, om ikke rettighederne gør prisen på medicin for dyr bl.a. i udviklingslandene. Da ACTA ikke påvirker undtagelserne i de såkaldte TRIPS-aftaler om medicin, vil det ikke ændre på de muligheder, man har i dag for at levere billigere medicin til f.eks. hiv/aids-syge i Afrika.

Endelig har der været stillet spørgsmålstegn ved åbenheden i forbindelse med arbejdet med ACTA. Regeringen har hele vejen igennem arbejdet for at holde offentligheden orienteret om ACTA-forhandlingernes forløb. Alt materiale, som er tilgået Folketinget forefindes på internettet. EuropaParlamentet og Rådet har også blevet orienteret undervejs i forløbet, ligesom der er blevet afholdt offentlige høringer med deltagelse af bl.a. ngo’er, erhvervsliv og presse.

Samtidig er det blevet respekteret, at Kommissionen — som forhandler på EU´s vegne — har taget hensyn til, at en række af de øvrige forhandlingsparter ikke har ønsket offentliggørelse af de konkrete forhandlingsudspil. Det er almindelig praksis i internationale forhandlinger. Selve aftalen har været offentlig tilgængelig siden 2010. Regeringen anser ACTA for en god aftale for Danmark som for EU. Som dansk EU-formandskab vil vi derfor arbejde loyalt for, at aftalen kommer så langt som muligt i EU processen under vores formandskab i første halvår af 2012.

Ole Sohn (SF) er erhvervs- og vækstminister, Pia Olsen Dyhr (SF) er handels- og investeringsminister og Uffe Elbæk (R) er kulturminister

Fakta

Information arrangerer sammen med DR P1’s Harddisken en høring om ACTA den 27. februar.
Mere på: information.dk/acta

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Spørgsmål til Sohn, Dyhr og Elbæk.
Betyder det, at hvis nogen lægger film, musik ud på en af DR s hjemmesider så risikere DR ikke at blive taget af internettet og brugerne risikere heller ingen sanktioner?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Hvorfor skal vi egentlig stemme, når SFere som Sohn - som jeg ellers sætter meget højt - ender med at bruge præcis de samme talepunkter, som jeg her til morgen hørte en tysk CSU-politiker bruge i Deutschlandfunk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Gullev

Ole Sohn (SF) der er erhvervs- og vækstminister, Pia Olsen Dyhr (SF) der er barsels-handels- og investeringsminister samt Uffe Elbæk (R) er kulturminister er blevet systemets folk.
Var de i opposition ville de være på barrikaderne.
Det er humlen ved en rød regering:
Oppositionen til systemet er borte.
- altså bortset fra EL, med undtagelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Sagen er ikke, at der ikke ændres på eksisterende lovgivning - sagen er, at det er lige præcis en sådan ændring, man kunne ønske! Vi har haft små 150 år med ophavsret, det eneste, der er kommet ud af det, er fattigere kunstnere og rigere indholdsmonopoler.

Det helt grundlæggende problem er dog tankegangen: i stedet for at se produktion som et middel til imødekommelse af behov ser man produktion som et middel til indtjening. Begge sider burde varetages, men bliver det ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

Mister milliader er et vigtigt argument for ACTA, men den ellers ofte omtalt reklame værdi lader aldrig til at skulle regnes med. Ej heller tåler disse såkaldte tab sammenligninger med de klynkende virksomheders egene milliard store reklamebugetter.
Påstanden om at koperingerne koster disse store beløb er vel ikke så svær at forstå. Det må jo betyde at købes der ikke en kopi så købes den originale. Altså til de to Herrer og ene Dame, i fremstår som ikke at anskaffe jer kopier. Så de kopier i ikke har anskaffet jer, dem har i så, ifølge jer selv, købt som original?
Har i mindst en udgave af alle mærkevare, design vare og film/musik i jeres hjem?
For har i ikke, må det efter jeres egen logik betyde at i alligevel benytter jer af kopi vare.

Som forsvar kommer i med
”Lad os en gang for alle slå fast, at aftalen ikke indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, herunder bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred.”

Lad os lige slå fast at vi her i danmark allerede skal købe os til vores fulde ytringsfrihed og privatliv. Gennem medielicensen skal folk købe sig retten til at have en internet forbindelse, ja bare det at kunne ringe til sin læge via mobil. Internettet er i dag et meget vigtigt værktøj for Borgernes ytringsfrihed og med kravene til hvad der skal laves via internet idag er en egen forbindelse også vigtig for privatlivest fred. I stedet for at tvinge folk til at side med lægejounaler og skatte mapper fremme på offentlige skærme.
Når man så også tænker på at medielicensen blev begrundet med, at det var for at sikre danskerne information, så er det ynkeligt at i med års forsinkelser, ynker den danske befolkning en smule information! Det er måske rettigheden til ingen information der ikke bliver ændret.

Så de grunlæggende rettigheder for Danskerne i dag er ikke noget at hylde eller arbejde på at sikre. Men derimod noget der burde enten afskaffes eller forbedres med den enkelte borger for øje. I ved dem med stemmeret.
Og vi har stadig erindring om andre stramninger der kun ville blive brugt til det, det blev indført til. Men ikke længe efter de var indført, så kunne man jo også lige bruge dem til andet. Bl.a. netop det man lovede aldrig ville ske.

Er vi virkelig ikke nået længerer end da folket mente de også kunne trykke biblen, og at kirken ikke havde monopol på hvordan sådan en blev skrevet. Håndhæve immaterielle rettigheder skriver i. Bare begrebet immaterielle rettigheder får en til at tænke på om det næste der skal håndhæves er tanke forbrydelser. Når en borger får hans bil stjålet, og politiet reager med at det kan de ikke tage sig af. Folk bliver slået ned og får frastålet deres sko, pung og mobil telefon. Det kan politiet ikke tage sig af. Sjovt hvad det er der er vigtigt for jer at håndhæve. Sjovt at se hvem i arbejder for!

Med den senste endelige debat om ACTA lader det til at være en stor del af den informerede Danske befolkning der siger NEJ til ACTA. Så lad mig her til slut spørge de to Herrer og især Pia Olsen Dyhr.
Som repræsentanter for demokrati, og Pia som kvinde,. Mener i at et NEJ skal respekteres?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Preben Bjørn Madsen

Det er bemærkelsesværdigt at læse to SF ministres ivrige forsvar for den private ejendomsret til immatrielle goder.

Immaterielle ejendomsrettigheder er i langt de fleste tilfælde en privat tilegenelse eller udnyttelse af sociale goder, herunder bl. a. generationers opsamlede viden. Private immaterielle ejendomsrettigheder etablerer desuden et statsunderstøttet monopol, der fritager indehaveren for konkurrerer med andre producenter af tilsvarende produkter. Staten beskytter altså kapitalisterne mod markedsmekanismerne til ugunst for de almindelige forbrugere.

SF ministrenes forsvar for den private ejendomsret i forbindelse med ACTA er endnu et bevis på SFs totale borgerliggørelse. Vi savner sandelig et ægte socialistisk folkeparti i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe Morgenthaler

Når de 3 ministre skriver at "På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet." - så er det i store træk løgn:

http://www.itworld.com/security/242587/best-evidence-showing-we-need-sop...

Tech/onlineindustrien gør mange tiltag for at gøre livet nemmere for kunstnerne/rettighedshaverne. Selv har jeg, i forbindelse med mit arbejde for Virgil Donati, myndighed til at slette ophavsrettighedskrænket materiale på YouTube.

Fra jeg trykker på knappen til det er fjernet går der typisk 60-90 sekunder. Det er en ordning der hedder Content Verification Program som man som rettighedshaver kan underskrive. Det er gratis og utroligt nemt.

Derfor er det en skandale at tech/onlineindustrien ikke har været med til forhandlingerne. Og derfor (blandt meget andet) skal ACTA forkastes. Arbejd hellere sammen med Darrell Issa omkring OPEN-aftalen. Det er ægte demokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo S. Nielsen

Preben B Madsen

"SF ministrenes forsvar for den private ejendomsret i forbindelse med ACTA er endnu et bevis på SFs totale borgerliggørelse. Vi savner sandelig et ægte socialistisk folkeparti i Danmark."

Jeg er ikke sikker på, hvad et 'folkeparti' er for en størrelse, men vi har et socialistisk parti på tinge, som kæmper indædt mod ACTA og lignende lov-overgreb ud fra såvel forsvaret for privatlivet på internette som fra en klar uenighed i dette markedsfundamentalistiske forsvar for kapitalisternes private ejendomsret. Det er selvfølgelig Enhedslisten, jeg tænker på. Stine Brix og Nikolaj Villumsen skriver:

"ACTA er endnu et tiltag i kampen mod ulovlig fildeling på internettet, foranlediget af stærke lobbykræfter i den globale underholdningsindustri. En kamp, der trækker ophavsrettens proportionalitet og balance i en stadig mere skæv retning — til fare for informationsfriheden, det åbne internet og offentlighedens interesse. Det er grunden til, vi oplever den store debat og de folkelige protester.

Rammer verdens fattige
Samtidigt er det vigtigt at huske på, at, ACTA ikke kun handler om ophavsret, men også om forfalskede varer og patenter på medicin. Aftalen kan også få alvorlige konsekvenser for adgangen til medicin for verdens fattigste, som er afhængige af billige kopiprodukter. Vi har tidligere set Indien, Thailand og Brasilien bryde patentrettighederne omkring HIV-medicin. En rapport fra Læger Uden Grænser har vist, at disse brud på HIV-patenter reddede 350.000 menneskeliv i perioden 2003-2005. Læger Uden Grænsers internationale afdeling advarede i november 2010 på det kraftigste mod at gennemføre ACTA, fordi aftalen kan få konsekvenser for adgangen til livsvigtig medicin."

Enhedslisten er den sidste opposition til økonomisk nyliberalisme og konservatisme i Folketinget. Om man kan kalde Ø et folkeparti, skal jeg ikke gøre mig klog på - og jeg ved heller ikke, om jeg finder betegnelsen relevant - men mon ikke vi vil se en stadigt stigende opbakning til alternativet til et økonomisk system i en helt generel og afgrundsdyb krise, som er i gang med at lukke sig om sig selv, bl.a. ifa lovgivning som ACTA, de kommende år?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Jeg har selv to drenge og må lige understrege en ting - sådan som jeg kan se det fra deres handlinger på Nettet. (Far her har sat sig selv som administrator på alle husstandens computere og jeg kan se, hvad de gør på Nettet).

De henter INGEN musik. De downloader heller ikke film, fordi de fleste DVDer er så billige, at de lige så godt kan købe dem.

Det med musikken er egentlig interessant: Da jeg var i deres alder, var jeg storforbruger af musik.

I dag spiller den INGEN rolle hos dem eller deres venner. Det er tre-fire år siden en af dem sidste gang bad om et stykke musik - det var faktisk Natasja.

Pointen: Industrien jamrer over rovkopierne. Men i virkeligheden bærer den selv en stor del af skylden. Hvis det, den især prioriterer, er den seneste X-faktor-bimbo, så står en del af de gamle pladekøbere helt af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thorsen

Citat: "På internettet bliver der hver dag foretaget ulovlige downloads af musik og film. Denne ulovlige downloading betyder, at kunstnerne går glip af muligheden for at få betaling for deres arbejde og medfører, at kunstnernes incitament og økonomiske mulighed for at lave ny kunst bliver forringet."

Det er jo almindelig kendt, at Kulturministeriet igennem mange år har været inficeret med personer, der enten kommer fra Antipiratgruppen og pladebranchen iøvrigt eller er gået den modsatte vej. Altså personer der varetager pladebranchens interesser.

Derfor er det ingen overraskelse, at de personer, der rådgiver de kære ministre Ole Sohn, Pia Olsen Dyhr og Uffe Elbæk indenfor dette område, er lykkedes med denne vildledningstaktik. Politikerne æder råt Antipiratgruppens postulat om, at enhver ulovlig download er lig med mistet salg.

Intet kunne være mere forkert. Alle tilgængelige uafhængige undersøgelser viser, at fildeling kan betragtes som gratis reklame for kunstnerne og at fildelerne samtidig også er dem, der står for langt den største del af omsætningen i pladebranchen.

Ydermere har det altid været sådan, at almindelige kunstnere aldrig har kunnet leve af de almisser, der kommer fra pladebranchen, når først de har taget, hvad de skal have. Musikere lever af de indtægter, der skabes ved koncerter og salg af merchandise produkter.

Kære ministre, jeg vil anbefale, at I søger information andre steder end gennem pladebranchens lobbyister. Pladebranchen varetager alene egne økonomiske interesser og disse er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ægte musikkunstneres ditto. Det er paradoksalt, at I, der er venstrefløjspolikere, lader jer forføre af mediemongulerne og kapitalens særinteresser.

Jeg tillader mig afslutningsvis at citere Henrik Chulu's konklusion i specialeafhandlingen "Kopikampen - Ophavsrettens geopolitik og æstetik i musikalsk kontekst":

"Musik er socialt og teknologisk et geografisk felt, hvis intensive akustiske rumlighed har politisk betydning, da musik indgår i produktionen af subjektivitet og derigennem dannelsen af identiteter. Det er denne kraft bag musikken, der gør
konflikten om ophavsretten til en politisk kamp og ikke blot et økonomisk og juridisk problem. Kampen om musikken som felt handler om hvem, der kontrollerer de eksistentielle musikalske territorier, gennem hvilke nuværende og fremtidige generationer skaber sig selv. Hidtil har denne kontrol ligget hos musikkens distributører, pladebranchen, men med digital fildeling overtager brugeren selv kontrollen over hvilke medieprodukter, vedkommende vil benytte sig af og hvordan. Denne udvikling demokratiserer medieudbuddet og tillader alle, og ikke blot medievirksomheder, adgang til markedet for musik.

Jeg har, ved at gennemgå de maksimalistiske strategier, vist, hvordan pladebranchen, in lieu af at forsvare ophavsretten, har forsøgt at begrænse forstyrrende teknologisk innovation. Konsekvensen af disse strategier er, at borgeres demokratiske ret til ytringsfrihed og privatliv trues.

Teknologiske foranstaltninger og disses beskyttelse i ophavsretten har vist sig ude af stand til at begrænse omfanget af uautoriseret kopiering, og udover at begrænse legitim brug, som retten til at citere, lægger de begrænsninger på udviklingen af nye teknologier, der på basis af gamle medieformer, kan skabe ny konkurrence.

Filtrering og overvågning af internettrafik på udbyderniveau byder på de kraftigste krænkelser af de enkelte brugeres politiske rettigheder. Man kan pga. den udbredte brug af kryptering ikke i udgangspunktet skelne mellem autoriseret og uautoriseret kopiering af filer, så for at strategien kan fungere, skal internetudbydere fungere som aktive censorer, der gennemser al kommunikation, dekrypterer den og bestemmer om den krænker ophavsretten eller ej. Denne totalitarisering af internettet er ikke i brugernes interesser, hverken som borgere med rettigheder eller som kunder hos udbyderne. Det er heller ikke i udbydernes interesse at skulle agere som håndhæver af ophavsretten på musikindustriens vejne. Der er tale om meget drastiske skridt, der, selv hvis de blev gennemført, kun ville hidrøre den fildeling, der finder sted over internettet. Filtrering og overvågning er magtesløs overfor den uautoriserede deling direkte mellem enkelte computere, bærbare harddiske og medieafspillere – en praksis, der bliver mere og mere udbredt efterhånden som disses lagringskapacitet øges.

Pladebranchens sagsanlæg mod individuelle fildelere havde, i modsætning til dens sagsanlæg mod de virksomheder, der først udbød let tilgænglige fildelingstjenester, ikke til hensigt at begrænse teknologisk innovation, men fungerede som en omvendt reklamekampagne, der havde til hensigt at skræmme internetbrugere fra at benytte fildelingsteknologien. Kampagnen havde negative resultater på to fronter. Først og fremmest satte de enkelte sager pladebranchen i et generelt dårligt lys. Dertil havde kampagnen ingen mærkbar indflydelse på omfanget af uautoriseret fildeling, der er steget støt i løbet af det 21. århundredes førte årti. Denne stigning blev desuden fremmet af sagsanlæggene mod fildelingsvirksomhederne, hvis forsvinden banede vejen for udviklingen af nye, decentraliserede netværk baseret på open-source software. Disse systemers udbredelse har siden været stigende i takt med deres brugervenlighed.

Den eneste strategi, pladebranchen sammen med bl.a. filmbranchen har haft succes med, har indtil videre været den kontinuerlige udvidelse af ophavsret og copyright, både tidsligt og rumligt. Fra at et værk oprindeligt indtrådte i det
offentlige domæne indenfor dets skabers levetid, er ophavsretten i dag udvidet til at gælde 70 år efter vedkommendes død. Gennem internationale organisationer er denne varighed stort set en global standard. Udvidelsen af ophavsretten har
imidlertid undveget demokratisk kontrol og tilgodeser således en bestemt branche til fordel for langt hovedparten af et givet samfunds borgere. Den har således sikret branchen et greb om en samtidskultur, der ikke bliver fælles før størstedelen af den også er irrelevant. Hvor lovgivning i et demokratisk samfund bør formes til at øge det fælles bedste, også selvom det kan indebære mindre onder, som det at tildele en skaber monopol over sit værk i et begrænset tidsrum, har ophavsretten fået sit eget økonomiske liv, der modstrider en bredere offentlig interesse.

Pladebranchens fokus på ophavsretten som fundament for sine forretningsmodeller i en digital verden, viser hvordan dens maksimalistiske strategi har fundamentalt antidemokratiske træk. Ophavsretten blev skabt i en tid, hvor værksfremstilling var behæftet med store omkostninger og regulerede således et i praksis meget snævert udsnit af befolkningen, men med digital teknologi er omkostningen ved værksfremstilling ubetydelig. For den brede befolkning er adgang til information vigtigere end en bestemt branches indtjening. Loven bør derfor formes sådan, at borgenes adgang til information og muligheder for at skabe offentligheder gennem deltagelse i disse sikres. Hvis den etablerede branches ikke kan omstille sig til at operere inden for sådanne demokratiske spilleregler, fortjener den at bliver overhalet af nye digitale forretningsmodeller, der kan.

At opdatere ophavsretten til et digitalt demokrati vil kræve, at man går helt bort fra at snakke om værker som intellektuel ejendom. Jeg har i min afhandling vist, at ophavsretten, både i sin oprindelse og nuværende funktion, har karakter af
et økonomisk monopol på fremstillingen af bestemte værker og ikke af ejerskab. Dette monopol tilfalder i udgangspunktet skaberen af et værk, men forretningspraksis i dag gør, at en større og større del af rettighederne til musikværker ender hos virksomheder, der behandler disse rettigheder som økonomiske aktiver. Denne udvikling rummer et demokratisk problem, idet
citatretten er meget begrænset for digitale musikalske værker. For at indgå i offentligheder, og således blive en del af en samtidskultur, kræves det af et værk, at det kan cirkulere og citeres. Med digital teknologi er muligheden for at cirkulere og
citere musik tilgængelig for alle, men ophavsretten kræver, at man søger tilladelse hos rettighedshaver for at citere et stykke musik i et nyt stykke musik. Da rettighedhavere oftest er virksomheder, bliver musikalske citater et spørgsmål om
økonomiske udvekslinger snarere end demokratiske ditto.

Der findes en række minimalistiske strategier, der forsøger at modvirke den maksimalistiske tendens og således demokratisere musikken. Creative Commons forsøger at skabe en alternativ rettighedsstruktur, der fundamentalt set sikrer
retten til at dele. Denne benytter fælleden som en konceptuel model, der modvejer ejendomsorienteringen i den immaterialretlige tænkning. Creative Commons kan tjene som inspiration for en egentlig revision af ophavsretten, der opdaterer denne til et digitalt demokrati. I en sådan struktur er der stadig mulighed for at skabe frivillige remunererende licens-strukturer i stil med den, KODA administrerer i dag.

Jeg mener yderligere, at en revision af ophavsretten bør indbefatte en eksplicit skelnen, der i praksis var indbygget i dens oprindelige form, nemlig forskellen mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug. Ved eksplicit at skelne mellem kommerciel og ikke-kommerciel brug og frigive sidstnævnte, kan ophavsretten således sikre borgeres grundlæggende rettigheder fra den
antidemokratiske tendens, der er indbygget i den nuværende ophavsretsafhængige pladebranches forretningsmodeller.

I denne afhandling har jeg undersøgt et hidtil underudforsket geografisk og filosofisk felt med ambition om at give et overblik over den kampzone, musikken udgør i kraft af ophavsrettens territorialisering af denne, og den digitale
kommunikationsteknologis tilsvarende deterritorialisering. Det gennemgående argument i afhandlingen rummer således mulighed for dybere undersøgelser af hver af de enkelte præmisser. Afhandlingen indgår derfor i kopikampen, ligesom
de benyttede kilder, mere som et bud på musikkens og ophavsrettens fremtid end som en egentlig løsning af konflikten."

Til dem der måtte ønske at læse hele afhandlingen, følger dette link: http://piratgruppen.org/download/kopikampen.pdf , der er interessant læsning, også for ministre.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

@Henrik Jensen:

Egentlig bedrøveligt hvis ungdommen ikke kerer sig om musik længere... jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden, men det er nok også fordi mine forældre, især min far, spillede Creedence Clearwater Revival og al den slags ad os børn fra før vi kunne gå. Det var ikke usædvanligt at blive vækket med Bob Dylan søndag morgen.

Så kyl noget af dit eget musik på anlægget hvis du synes de trænger til at påskønne den slags. Så begynder de selv at udvikle en musiksmag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

I øvrigt skidesjovt at det her med at udtrykke sig kreativt nu også anses for at være noget folk kun vil gøre hvis de har et økonomisk incitament.
Hva blir det næste, at jeg er nødt til at registrere mig hos skattevæsenet som selvstændig ernæringsdrivende fordi jeg skal have 100 spir for at gide gå i seng med min mand?
Hold ta kest mand, de apparatjikker fatter jo ikke en bregne....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Kære Pia Olsen Dyhr,

Det havde været mere klædeligt hvis du var forblevet i den samtale og dialog med borgerne som du selv startede i tråden under din artikel 'ACTA er en sejr for Danmark', frem for at komme tilbage et par dage senere med endnu en envejskommunikeret monolog af en artikel der nedladende skal fortælle os ‘Fakta om ACTA’.

Det er slet og ret arrogant at kommunikere på den måde.

At du så også har forstærkning med i form af to mandlige kolleger som medforfattere siger jo ligesom alt….

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lau Dam Mortensen

"Samtidig er det blevet respekteret, at Kommissionen — som forhandler på EU´s vegne — har taget hensyn til, at en række af de øvrige forhandlingsparter ikke har ønsket offentliggørelse af de konkrete forhandlingsudspil."

Hvor er det venligt af jer, at I tænker på at andre nationer ønsker at gemme forhandlingerne under gulvtæppet. Det gør det ikke mindre suspekt, at i stillesigende har accepteret det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Jensen

Fakta om ACTA?!?

Af Informations interview med overskriften ”Der er behov for at tale den her aftale ned” med Pia Olsen Dyhr, udtaler hun bl.a. om anken fra Læger Uden Grænser (der handler om kopimedicin):

»Jeg har ikke set den anke fra Læger Uden Grænser, og den bliver jeg nødt til at se, før jeg kan forholde mig til den. Men faktum er, at der ikke bliver ændret på, at det faktisk er lovligt at kopiere visse former for medicin, og at det også er lovligt at transportere det.«
Det ville klæde ministeren at sætte sig ind i denne anke (og i øvrigt de mange andre faglige og saglige anker der er kommet til ACTA.. Alene kommentarerne her bidrager fint) inden hun så hovent fastslår fakta og på forhånd afslører sit reelle ærinde, der blot er at tale aftalen ned.

Anken fra MSF (Læger Uden Grænser) kan læses lige her: http://www.information.dk/293252 . Jeg kan afsløre, at indholdet her på ingen måde underbygger ovenstående utroværdige påstand og utroværdige tilgang til demokratiske processer.

Det, ministeren her siger underbygger, at hun er en nyttig idiot for en gammeldags og uddøende KAPITALISTISK monopol industri, som ikke vil fatte hvad vej vinden blæser. Argumentet om bevarelse af arbejdsplader er svage og er ministeren/ministrene virkelig så sikre på, at det er den slags arbejdsplader vi har lyst til at arbejde på og for?

Det, der er et faktum er, at vi er mange, som ønsker det anderledes. Mennesker ønsker at dele – vi er ikke født på en øde ø.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik B

Vi får de gamle sange igen, og som sædvanlig på den gamle melodi.

ACTA giver administrative muligheder over rettigheder uden om lovgivningen, og det adskiller ACTA væsentligt fra den almindelige lovgivning.

Kreativiteten og ide beskyttelse lyser fantastisk, men der er også en stor hage ved netop disse nye regler for denne beskyttelse.

Et eksempel er f. eks. de juridiske slagsmål der i øjeblikket finder sted omkring Apple og deres Ipads.
Apple kræver forbud mod andre producenters lignende Tab modeller, med henvisning til bekyttelsen af deres "opfindelse".
- Nuvel, - er det så Apples opfindelse, - NEJ, det er det næppe, da man i filmen "rumrejsen år 2001" kan se astronauterne læse nyheder på sådanne tabletcomputere.
Apple har altså selv tyvstjålet ideen fra filen, - men gør nu krav på opfindelsen, og vil i samme åndedrag gøre krav på eneretten.

Et andet eksempel hentet fra musikken verden er Bamses indspilning af "Vimmersvej" på dansk.
Tidligere kendt fra amerikansk musik, men den var oprindeligt skrevet af en afrikansk kunstner, der aldrig fik penge vor sit værk, men blev tyvstjålet af amerikanske musikrejsende, der ledte efter nye toner.

Eksemplerne viser blot, at århundredes tyverier af ideer, tanker og opfindelser, materiaele som immaterielle kan havne, som idepatenter eller rettigheder hos de største tyveknægte og ikke hos de rette ophavsmænd for disse ideer, tanker eller opfindelser.

Den svaghed tager ACTA ikke hensyn til, men vil kun give rettigheder i nutiden til dem der kommer først med kravnene.

Et andet sted ACTA underminerer kreativiteten er, mindeste fællesnævner for et nyt produkt, som en rettighedsholder har på en ganske lille del af den eller det nye produkt.

For eksempel kan den der opfandt den kurvede form på den dybe tallerken, gøre helt uhyrlige krav på enhver fremtidig anvendelse af denne kurvede form, og det vil jo være komplet vanvittigt samt bremse kreativiteten for andre anvendelser.

Desuden er der en enorm risiko for, at nogle få virksomheder let vil ende med, at sidde på hovedparten af al fremtidig retighedeholdning, så alt og alle skal betale royalties til disse firmaer.

ACTA sætter f.eks. ikke grænser for hvem og hvad der skal til for at have en rettighed, og hvor langt bagud denne rettighed skal excerseres i forhold til grundlaget for det der gik forud.

Skal Ørsted arvinger f.eks. have rettighederne for hans opdagelse med udstrålingen fra en kobberledning, der påvirkede et kompas, og som i dag er grundlaget for stort set al teletrafik?

Eller indenfor elektronikken hvor såvel Ohms lov, Kirchhofs love eller Boole algebra benyttes dagligt uden der betales royalties til familierne,

- Hvor begynder og stopper aCTA, det beskrives ikke.

Det er med andre ord Pandoras æske der her åbnes med ACTA, og som åbenbart kun henvender sig til nutidens "gribbe og tyveknægte" af rettigheder, som de på ingen måde er berettiget til

Sangen om de mistede mia. og piratkopiering er gammel, og nogle tal baserer sig på luftige og diffuse regnestykker, som ingen har eller kan kontrollere.
Endvidere bruges tallerne uden tvivl også når en dårligt ledet virksomhed skal finde en undskyldning overfor sine aktionærer over årets dårilige resutlat.

- NEJ, det passer ikke at man har været offetnlig omkring ACTA hele vejen igennem, og man giver også selv dette udsagn som bekræfter netop dette; "Samtidig er det blevet respekteret, at Kommissionen — som forhandler på EU´s vegne — har taget hensyn til, at en række af de øvrige forhandlingsparter ikke har ønsket offentliggørelse af de konkrete forhandlingsudspil"!

- Tydeligere kan det vist ikke indrømmes, at ACTA har været forhandlet i lummert belsylte lokaler for offentligheden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Her som på alle andre områder tjener ejendomsretten efterhånden mest til at begrænse folks udfoldelse - ikke blot som downloadere af materiale, men så sandelig også som producenter, hvor en énøjet branche står som dørvogter for udfoldelsen af mangefold kreativitet.

Egentlig skulle man have troet, at de seneste årtiers postmoderne kultursyn ville have lagt originalitetsdiskursen i graven - men det er åbenbart et lebendigt lig, stadigvæk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Marie - hjælper ikke. Det gør det ikke bedre, at vi skal til samtale på skolen i overmorgen med/om musiklæreren.

Efter et par år med ham hader sønneke musik - hej, det går pludselig op for mig, at det her måske er grunden til, at hans venner heller ikke har noget musik.

tak. Det havde jeg ikke skænket en tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"I øvrigt skidesjovt at det her med at udtrykke sig kreativt nu også anses for at være noget folk kun vil gøre hvis de har et økonomisk incitament."

Det er ikke noget nyt; liberalismen har til alle tider kalkuleret med at økonomisk vinding er den primære forstærker/motivator for al menneskelig aktivitet. Det (relativt) nye er at SF's såkaldte ledelse ukritisk har annekteret synspunktet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

@Henrik Jensen:

Det er bare om at få nogle succesoplevelser knyttet sammen med musik, så skal det nok gå over.
Evt. få den musiklærer skiftet ud. Hvis alle ungerne synes vedkommende er rædsom ser det jo ud til at det kunne være en lettelse for alle parter hvis en anden kom til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Mht. til tablets mv. kan det også oplyses, at i star trek serien fra 1966-1969 så man allerede computerdiscs, der var runde og med huller i midten. Og man så noget, der mindede om Apples iPhones, de såkaldte tri-cordere, som med (i dag ville vi vel kalde det for apps?) tekniske dimser mv. var i stand til at scanne folk for sygdomme, ligesom de blev brugt til at kommunikere med mm.

I den næste serie Star Trek The Next Generation fra 1977-1980 (mener jeg) havde man en computer der kunne tale, dvs. lave syntetisk tale og give oplysninger om dette eller hint. Og det var en kvindestemme - ligner det ikke Siri fra iPhone4S en smule for meget?

Noget andet er hvad er en tablet computer; det er jo sådan set bare et mini-fladskærms-tv med trykfølsom skærm - noget som Microsoft opfandt(?) for lang tid siden. Eller rettere: noget som Microsof stjal ideen til fra en opfinder eller rettere købte rettighederne til for små penge - præcis som de købte rettighederne til Qdos-styresystemet i 1970erne. Og stjal, ehm, blev inspireret af Apples menu-punkter og undermenuer fra Apple II computeren fra 1978 eller 1984. Og Steve Jobs selv stjal jo ideen til dette fra et besøg på Xerox i 1975 eller 1976. Og måske også en smule fra IBM.

Pointen er denne her: alle bliver inspireret af hinanden, og hverken Bill Gates eller Steve Jobs var der hvor der er i dag, heller ikke deres firmaer, såfremt de ikke var blevet inspireret af andres ideer.

Pointen med dette mini-fladskærms-tv med den trykfølsomme skærm er at Apple jo hverken har opfundet fladskærmen eller den trykfølsomme skærm, det Apple har gjort er at sætte det sammen på en hidtil ny og uset måde og lave den ekstrem brugervenlig dims - som selv min storesøster kan finde ud af at bruge.

I samme forbindelse kan nævnes den nye film, som vandt en masse priser. The Artist hedder den, det er en stumfilm som handler om - wait for it. En mand som bliver forelsket i en kvinde. Kvinden bliver nu en større stjerne end manden, da hun har en bedre stemme på film, da talefilmen kommer. For mig at er dette bare en fransk udgave af filmen A star is born fra 1950erne eller fra 1970erne (der er vist også en fra 1930erne?) Filmens plot handler jo om det samme, altså kunne og ville USA's filmselskaber, med ACTA, i ryggen stoppe den her film, endnu før den var lavet. Blot ved at sige at filmens plot ligner plottet i A Star is Born alt alt for meget. Og dermed er kreativiteten og innovationen død og borte - kun det som store film-selskaber, staten og globale korporationer tillader som værende kreativt er det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Prøv at google 'Aarne-Thompson index', eller opsøg hjemmesiden TV-tropes

En patentering af 'immaterielle produkter' er på den baggrund det samme som tankepoliti, og vil reelt umuliggøre kreativt udtryk!

Medmindre det er tanken at knuse menneskets sjæl og gøre os alle sammen til gode robotnikker, så er der ingen som heslt grund til at være andet end IMOD ACTA!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo S. Nielsen

Peter Jensen

"liberalismen har til alle tider kalkuleret med at økonomisk vinding er den primære forstærker/motivator for al menneskelig aktivitet. Det (relativt) nye er at SF’s såkaldte ledelse ukritisk har annekteret synspunktet."

Har I forresten lagt mærke til, at den økonomiske højre-venstreskala i 2012 herhjemme går mellem Ø og ROVFISK?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krogh

Jeg er ikke skuffet over O. Sohn. Han taler gennem det skema han kendes ved. Apparatchik!
Den god ide bliver ikke bedre af at den kopieres i al evighed. Det gør den når den deles med andre. Som patentproduktion er den frie tankes værste fjende. Forbrugeren inkarneret som Kim Il-Sung der kigger på ting. Der kan Sohns fortid som etborgerligt-liberalt Danmark har kunne varme sig ved i en kold krig nu igen tjene deres forretning. Kan nogen se piraterne for det blinde øje?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tue Romanow

Som jeg ser det (og jeg har ligesom P.O. Dyhr ikke læst hele aftalen!)...men jeg bliver bekymret når sådan nogle aftaler forhandles i al hemmelighed og når selv de politikere som går ind for den ikke kender konsekvenserne af den og på ingen måde har lyst til at deltage i en åben debat med de organisationer, som bliver ramt af den. Det er lige der jeg bliver bekymret!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Wind

Det der bekymrer er den manglende åbenhed i konstruktionen af ACTA, og hvem den egentlig
hjælper?

"..bedre muligheder for at håndhæve disse rettigheder uden for EU, som f.eks. i USA, Japan og Sydkorea"

..og den anden vej, vel også? Men det virker jo fint allerede, ikke? Det er jo derfor at en opsætning af Gummi Tarzan nu skal hedde Gummi T, og at man ikke længere kan købe Pinnochio Kugler (hedder nu Pepito). Og der var da vist også en pølsemand et sted, der en overgang kaldte sin forretning noget der startede med "Mc...".

Så hvad skal ACTA så bruges til?

Det kunne virke som nogen prøver at beskytte gamle forretningsmodeller i en verden der har ændret sig.

Klagesangen om piratkopiering vækker i hvert fald minder om dengang videomaskinerne kom frem, og
før det kassettebåndoptageren. Da var det også kunsternes ve og vel, der stod på spil, fordi det nu
blev alt for nemt at kopiere.

Rapperen Kidd har da klaret sig fint, og så vidt jeg har forstået startede han på youtube. Han er jo så heller ikke en del af det etablerede system.

Patentsystem skulle sikre rettighederne for den lille virksomheds ideers fremtid. I stedet er det faktuelt blevet en krig, hvor store etablerede kan slå konkurrenter af banen før de bliver for store.

Godt hestevognsfabrikanterne ikke havde patent på transportmidler på fire hjul.

Danmark har brug for at vi kan af innovation og viden - uden at nogen kan komme og forlange
at Den lille Havfrue skal ændre navn.

Gør ACTA det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thorsen

Jeg kan tage fejl, men jeg tror ikke der er mange, der finder sympati for pladebranchens ageren og udbytning af musikerne.

Jeg kan stadig tage fejl, men jeg tror, der er mange, der ligesom jeg, ønsker at støtte kunstnerne direkte udenom de grådige pladeselskaber.

Jeg kan også tage fejl, når jeg tror, at pladeselskaberne er en uddøende dinosaurusart. I denne digitale tidsalder er der ikke behov for pladeselskaber. LP'en og CD'ens tid er forbi. Ligeså er den forældede distributionsmetode, hvor pladeselskaberne opretter datterselskaber i hvert land eller videresælger deres rettigheder til andre lokale rettighedskøbere, hvilket umuliggør køb af musik direkte i udlandet. Endvidere er det ulideligt, at pladeselskaberne bestemmer perioden, hvori musikken skal være tilgængelig og kunne købes. Den digitale tidsalder giver jo netop mulighed for, at musikken er tilgængelig, ja nærmest for evigt, hvis de i langt højere grad havde styrket tilgængeligheden og understøttet direkte downloads fra nettet.

Herudover har de store pladeselskabers monopolagtige ageren på markedet haft stor indflydelse på ensretningen af det kunstneriske udtryk eller manglen på samme. Mangfoldigheden har lidt under denne monopolagtige tilstand, ligesom selve lydkvaliteten, hvor man siden slutningen af 90'erne her set en kedelig udvikling, hvor begrebet dynamisk komprimering er dukket op. Det er mere reglen end undtagelsen i nutidens musikudgivelser, at lydniveauet boostes til lige før lyden begynder at clippe og forvrænge, hvilket har den konsekvens, at lyden er væsentlig mindre dynamisk end i "gamle dage", hvor man tilstræbte et gennemsnitligt lydniveau på omkring 89dB. Prøv at søg på nettet om "Loudness War" og I vil kunne finde masser af dokumentation på dette fænomen. Derfor bør man også altid undgå genudgivelser der er "remastered". Jeg har endnu ikke hørt en eneste remastered version, der er bedre end originalen. Tværtimod er den direkte ødelagt af den dynamiske komprimering.

Dette er nogen af årsagerne til, at jeg personligt ønsker pladeselskaberne hen til, hvor peberet gror. Heldigvis ser man også flere og flere artister, der er begyndt at indse dette, og udgiver deres egen musik på nettet. Dette er nok også årsagen til, at pladeselskaberne og deres lobbyister er så aggressive i disse år. De vil malke koen så meget som muligt, inden de afgår ved døden ved ikke at acceptere og udnytte de teknologiske landevindinger, som den digitale udvikling på internettet har givet dem. De har sovet i timen og ikke givet folk det de gerne vil have og konsekvensen ses tydeligt.

Utroligt at flertallet af nutidens danske politikere ikke kan indse, at de holder på den forkerte hest. Heldigvis er der stadig lande, der ikke er i lommen på pladeindustrien. F.eks. i Schweiz og Holland, hvor man har den modsatte holdning i forhold til de ministre, der har skrevet dette indlæg.

Kære ministre her er lidt forskellige links, så I forhåbentligt får en mere nuanceret tilgang til problematikken, end den I hidtil er blevet præsenteret for af pladeselskabernes og Kulturministeriets lobbyister.

http://torrentfreak.com/swiss-govt-downloading-movies-and-music-will-sta...

http://torrentfreak.com/dutch-parliament-downloading-movies-and-music-wi...

http://torrentfreak.com/canadian-songwriters-want-to-legalize-file-shari...

http://torrentfreak.com/musicians-praise-bittorrent-and-creative-commons...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Mht. videomaskiner og kassettebånd mv. så klagede industrien i 1970erne til USA's Højesteret. Det fik de dog ikke meget ud af, da Højesteret i USA besluttede at både videomaskiner og kassettebånd var et led i ytringsfriheden. Og det var vist tæt på at industrien fik den her nye teknologi forbudt. Det er de sikkert glade for i dag, at de ikke gjorde - for i dag tjener industrien mange penge på dvd og bluray film.

Ang. tv-tropes er det en meget interessant side som rent faktisk beviser, at intet nyt under solen er der mht. historier, hverken i serier, i film, i spil mv. Et lille eksempel: Mange serier i USA synes drejet over denne her: en tyk mand har en lille fiks kone. Manden er enten eks fodboldspiller eller noget andet. Konen er er en lille smart, intelligent sag. Manden er dummere end konen - konen bestemmer stort set alt. Shows:
According to Jim, Kongen af Queens, Two and a Half men, Rap fyr i L.A. - og Mad about You (med et twist ganske vist). Plottet er sådan set det samme - karakterne er stort set de samme. Indholdet kan variere lidt....men som vist handler det om det her:
dum mand - tyk kone. Klog kone - slank. Konen narrer den mindre kloge/dumme mand. Og sådan er det hele vejen igennem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mac Snagit

Jeg troede det var Pia Olsen Dyhr der bare var lidt tidligt ude og hun ville besinde sig på et tidspunkt. At stalinisten Ole Sohn nu med hjælp fra Uffe Elbæk, en blå radikal, fremfører deres glæde for indførelse af censur er en skandale. De er jo ikke et klap bedre end VOK. Latterlige fjolser....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Lund

De tre ministre skriver: "ACTA ændrer heller ikke på, at udbyderen af en hjemmeside ikke kan gøres ansvarlig for evt. materiale, der ligger ulovligt på hjemmesiden, f.eks. ulovlige filer med musik eller film, hvis udbyderen ikke har kendskab til, at materialet er ulovligt."

Det er korrekt, hvis der er tale om en tjenesteudbyder som er omfattet af e-handelslovens § 16. Men der er to væsentlige begrænsninger her.

For det første er det ikke klart hvem der er en "tjenesteudbyder" i e-handelslovens forstand (og dermed har denne ansvarsfrihed). E-handelsloven og det bagvedliggende EU direktiv er 10 år gammelt, og i dag har vi en situation hvor privatpersoner skaber små tjenester på internettet hvor der ofte kan uploades brugergenereret indhold. Det indebærer altid en risiko for at uploads krænker tredjeparts ophavsret (min kommentar på information.dk kunne også være piratkopieret, og tør Information løbe denne risiko?).

For det andet er det vigtigt at være opmærksom på hvad "ikke har kendskab til" egentlig betyder. Pia Olsen Dyhr har i andre sammenhænge nærmest antydet at der skal en dommerkendelse til. Men det er absolut ikke tilfældet. Hvis tjenesteudbyderen skal undgå et ansvar (straf/erstatning for at tilgængeliggøre materialet for offentligheden), skal materialet fjernes i samme øjeblik som tjenesteudbyderen bliver gjort opmærksom på at materialet krænker ophavsretten, f.eks. via en klage. Den danske retssag mod connery.dk viser at det måske ikke engang er tilstrækkeligt.

Under alle omstændigheder er tjenesteudbyderen, som absolut minimum, nødt til selv at vurdere materialet når der kommer en klage. Og dermed har vi den privatiserede håndhævelse af ophavsretten, som ACTA lægger op til i stor stil. Tjenesteudbyderen kan fjerne materialet uden risiko for sanktion (enhver tjenesteudbyder kan naturligvis råde over sig eget website), men hvis materialet ikke fjernes, er der risiko for en sanktion. Enhver klage fra en påstået rettighedshaver er det berømte "an offer you cannot refuse" (og måske kommer der alligevel et krav om erstatning, selv hvis materialet fjernes, jf. connery.dk sagen).

En hollandsk digital rights organisation uploadede et public domain værk til 10 forskellige websites, og sendte derefter en klage på vegne af den ikke-eksisterende rettighedshaver fra en Hotmail adresse. Det fremgik tydeligt at der var tale om et værk fra 1871. Ud af de 10 tjenesteudbydere fjernede 7 omgående materialet, og kun en påpegede at ophavsretten var udløbet.
http://www.edri.org/edrigram/number2.19/takedown

Der er mange eksempler på at falske takedown krav bliver misbrugt til censur. Sågar amerikanske præsidentkandidater er blevet ramt af dette. Måske bliver det den etablerede indholdsindustri som afgør det næste præsidentvalg i USA?

Man kan sige at dette ikke har noget med ACTA at gøre da ovenstående problemstilling stammer fra den eksisterende lovgivning. Men det er en forkert antagelse, efter min mening. Den private håndhævelse af ophavsretten hos tredjeparts tjenesteudbydere er netop det som ACTA lægger op til, og ratifikation af ACTA vil gøre det vanskeligt at vedtage nye regler som giver tredjeparts tjenesteudbydere flere rettigheder, da dette uundgåeligt vil ske på bekostning af indholdsindustrien (rettighedshaverne). ACTA kræver at der hurtigt skal skrides ind over for ophavsretslige krænkelser, og "hurtigt" er næppe foreneligt med at man skal vente på en domstolsafgørelse.

I artikel 27 starter ACTA med at udvande den eksisterende ansvarsfrihed for tjenesteudbydere, idet der tilføjes en betingelse "..og samtidig tilgodese rettighedshaverens legitime interesser" (se den første fodnote til artikel 27). Der er ikke nogen tilsvarende formulering i e-handelsloven i dag. Det er en meget uheldig formulering, idet der nærmest på forhånd er taget stilling til den uundgåelige konflikt mellem rettighedshaverne og en tredjeparts tjenesteudbyder.

Det er muligt at der ACTA ikke er behov for ændringer af dansk lovgivning. Men hvis der sker en systematisk ændring af fortolkningen af loven i tvivlstilfælde (og der er mange gråzoner i den eksisterende lovgivning), vil det i sig selv have betydelige konsekvenser for muligheden for at producere indhold til internettet -- for alle andre end den etablerede indholdsindustri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

"Four Eastern European governments and now Germany have just said they'll stall their decision on the treaty." Avaaz.org (10.02.12)

Men ikke desto mindre fastholder regeringen sin monolog omkring ACTA, som om protesten ikke betyder noget. Og protesten falder i mange flere trin og på adslilligt flere punkter, end artiklens forfattere overhovedet forholder sig til. Og det ér en arrogant diskvalificering af oppositionen imod ACTA at reagere med en ensidig monolog. Så enkelt er det. Ikke mindst fordi utilfredsheden stadig breder sig såvel i som udenfor DK. Om igen...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John W Larsen

Hidtil har jeg mestendels skaffet mit 'gratis' musik gennem lån på det lokale bibliotek .
Det er SLUT nu, du ..
Fra og med i dag bruger jeg ikke fem flade ører på at købe optaget musik . ALT vil bliver hentet fra nettet og hvis jeg synes om det :
Så går jeg til koncerten og smider mine penge efter kunstnerne, i diskret sammenrullede seddel-bundter .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

@Jesper Lund

Hvis det er ok med dig, vil jeg gerne bruge noget af din glimrende fremstilling i en debat om samme emne et andet sted på internettet.
Jeg vil naturligvis referere hertil og til, at det er dig og ikke mig, der har skrevet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

- "Vi står midt i et paradigmeskift, og ACTA er et forsøg på at forhindre dette paradigmeskift."

Hvad skulle det være for et paradigmeskift`- "Stjæl hvad du lyster uden konsekvenser" paradigmet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jon Møller

Ville der være mindre og ringere musik, hvis private personer frit kunne downloade det? Nej vel! ACTA er ikke et middel til mere og bedre musik. Flere kunstnere ville få deres kunst ud og der ville være mere mangfoldighed. Det er noget andet end musikken, mangfoldigheden og det store flertal af kunstnere og den brede befolkning, der forsvares. Guess what!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Pind

Bliver interssant at se om vore hjemlige politiker, har taget notice af demomenstrationer i udlandet, eller om partier stadigvæk vil besætte it-ordfører poster med novicer blottet for enhver teknisk indsigt.

De har overladt netpolitik, til små ynklelige fodnoter, alt i mens, de glædeligt sender soldater af sted for at bringe demokrati og frihed ud i verden , og hvor seriøst de tager dette demokrati, ser vi demonsteret på ypperligest vis i deres ivrige nikken til en aftale vis tilblivelse er essens af nondemokrati.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

Niklas Monrad siger:

- “Vi står midt i et paradigmeskift, og ACTA er et forsøg på at forhindre dette paradigmeskift.”

'Hvad skulle det være for et paradigmeskift`- “Stjæl hvad du lyster uden konsekvenser” paradigmet?'

Skiftet fra konkurrence til samarbejde, fra hemmelighed til åbenhed, fra løgn til sandhed, fra forvirring til klarhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Darlie

Og så lige en ting til:

Kære Ole, Pia og Uffe.

Et multinationalt firma har 'stjålet' mit efternavn, og bruger det til at markedsføre og sælge en tandpasta i det meste af sydøstasien.

Jeg vil gerne have navnet darlie.com da jeg skal bruge det til at markedsføre mig selv og mine designs internationalt. Men det er nappet af:
HAWLEY & HAZEL CHEMICAL CO. (HK) LTD.

Så, Ole, Pia og Uffe: Er det noget I kunne tænke Jer at hjælpe med, eller kan jeg 'sejle min egen sø'?

Jeg ser frem til at høre fra Jer.

Med venlig hilsen Darlie

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Christensen

Mange i denne og andre kommentarspor på Information gør ACTA til et liberalt/kapitalistisk projekt. Dette giver ingen mening. Immaterielle rettigheder er en aftale mellem staten og nogle få aktører, der nyder glæde af disse statsgivne monopoler på bekostning af alle andre. Disse kunstige monopoler kan kun opretholdes ved at staten indfører mere og mere drakoniske angreb på vores frihed og den teknologiske udvikling. Immaterielle rettigheder er i direkte modstrid til et frit marked.

Det er derfor ingen overraskelse at SF og kommunisten Sohn er helhjertede fortalere for ACTA m.v. Det er styrkelse af statens magt i en usmagelig sammensværgelse med antikapitalistiske (eller statskapitalistiske) private aktører (fx pladebranchen).

Den forældede dikotomi - socialisme vs. liberalisme/kapitalisme - der er fremherskende herinde forhindrer de fleste i en klar analyse. Dikotomien er i stedet mellem stat og frihed. Mellem et reguleret marked med kunstige monopoler og et frit marked. Det er gået op for mange, at opretholdelsen af det regulerede marked fsva. immaterielle rettigheder truer med at ødelægge den vigtigste opfindelse måske nogen sinde - internettet. Og dermed truer en reel chance for, at verdens borgere kan komme fri af statens åg og gennem transparens og kommunikation gøre staten til borgernes tjener.

Denne transparens truer naturligvis amoralske, uduelige karrierepolitikere. Lige meget hvilket socialdemokrati de tilhører.

PS: Det eneste parti, der har en lille smule liberalt tankegods om bord, det lyserøde, socialliberale LA, er også modstandere af ACTA.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Opfindsomheden og innovationen er heldigvis stor.

Ja heldigvis, og de talentfulde skal nok klare sig, uanset om det er piraterne eller det er kapitalejerne, der stryger overskuddet - men de mest investeringsfikserede kapitalejere derimod, de mister nok noget af deres afkast.

...jeg græder tørre tårer.

Derimod er den lukkethed, der har omgærdet den politiske proces vedrørende ACTA en skandale.

anbefalede denne kommentar

Sider