I den påtænkte advarsel til Linda Koldau kræver dekan på Det Humanvidenskabelige Fakultet Mette Thunø, at professoren fremover skal »afholde sig fra at underminere den tillidsbaserede kommunikation ved at bryde fortroligheden«.
Men det betyder ikke, at Koldau ikke må gå til pressen, forklarer Mette Thunø.
»Vores medarbejdere har ytringsfrihed, så det er et valg, som de tager. Jeg må selvfølgelig kommentere på, at ligegyldigt om man kommer fra universitetsverdenen eller fra en anden offentlig institution, så har det konsekvenser at køre en diskussion i pressen. Det er klart,« siger dekanen, der ikke vil kommentere den konkrete kritik af advarslen, da hun betegner det som en personalesag.
Hvilke konsekvenser kan det have?
»Det kommer helt an på, hvad man skriver, men der er forskel på at køre en faglig diskussion internt med kollegerne på arbejdspladsen og så eksternt i pressen.«
Hvilken forskel kan det gøre?
»Det kan jeg ikke nævne, men det er op til medarbejderne, hvordan de foretrækker at tage diskussionen.«
Foretrækker AU, at man kører den faglige diskussion internt?
»Jeg har ikke nogen præferencer i forhold til det. Det er op til den enkelte, men den her personalesag drejer sig om nogle helt andre ting end ytringsfrihed. Der er ikke og har aldrig været nogen fra Aarhus Universitet, som er blevet hverken truet eller har fået advarsler, fordi de er gået til medierne og har diskuteret deres fag. Det er der aldrig,« understreger Mette Thunø.
Kommentarer
Det lyder IKKE godt. Århus Universitet har selv inviteret denne meget dygtige forsker.
Hvorfor i alverden kan man ikke åbent diskutere de problemer, der er i musikuddannelsen og i uddannelsessystemet? Som gymnasielærer gennem 28 år kan jeg give forskeren helt ret vedr. det faglige indhold og disciplinen.
Læs forskerens Introduction: Lecture series „Humanities and Business“ der kan dowloades her:
http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/40905955/Intro_B…
eller via:
http://professorvaelde.blogspot.com/2011/06/humani…
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er ren Kafka. “ligegyldigt om man kommer fra universitetsverdenen eller fra en anden offentlig institution, så har det konsekvenser at køre en diskussion i pressen.” siger dekanen.
Og videre:
“der er forskel på at køre en faglig diskussion internt med kollegerne på arbejdspladsen og så eksternt i pressen.«
Ikke desto mindre siger dekanen så, at der:
“…aldrig (har) været nogen fra Aarhus Universitet, som er blevet hverken truet eller har fået advarsler, fordi de er gået til medierne og har diskuteret deres fag.”
Jeg kan godt huske artiklerne fra i sommer i Weekendavisen. Det handler om kritik af legebørnenes foretrukne letlevende studieform, kontra en mere kategorisk, diciplineret, hård og arbjdsom indsats. Nogle af de studerende kan ikke engang noderne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Information,
som ydmyg studerende vil jeg opfordre jer til endelig at grave mere i den måde Aarhus Universitet, og særlig humanistisk fakultet, bliver kørt på.
Tag for eksempel og undersøg planerne om en omstrukturering og centralisering af alle universitetets biblioteker, så studerende kun umiddelbart vil have direkte adgang til en semesterhylde med curriculære tekster.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kære Michael Kongstad Nielsen.
Værende blandt de som du så vittigt kalder for legebørn ved Musikvidenskab AU, vil jeg gerne bede dig om at læse nærmere på studieplanen før du kaster dig ud i forhastede konklusioner uden egentlig belæg.
Som de fleste burde være klar over, er det ikke muligt at uddanne sig inden for musikvidenskab (eller for den sags skyld at blive optaget på faget) uden at kunne læse noder.
Hvis du har forslag til at gøre studiet mere arbejdtsomt må du endelig melde ud.
Denne kommentar er anbefalet af:
Anbefaler en artikel i Information:
“Du risikerer at blive lagt på is”:
http://www.information.dk/293714
Også i denne sag blev der sagt, at det ikke var en sag om ytringsfrihed:
http://www.information.dk/191418
Måske er tiden fløjet forbi dette, men jeg har alligevel lyst til at sige undskyld til Malene Rohden (5 dage siden), da sådan et udkast, jeg kommer med, let kan gå nogle for nær, som arbejder seriøst med studiet, og det beklager jeg.
Men Kafkask, det lyder det som om. Jeg mindes romanen “Slottet”, hvor en landmåler K er hidkaldt og ansat, men ingen vil kendes ved ham. Ja, de har nærmest ikke brug for nogen landmåler. Og nu går hele romanen ellers stort set ud på, at systemet vil bortforklare dets engagement i landmåleren, og det fortoner sig i administrativt forkludring, mistillid og kontrol af kontrollen, der mangler, samt breve, der ikke er oficielle men personlige, og som bliver forlagt, og kun kendes af sognerådsformanden, der kan dem udenad, ligesom han kender alle intrigerne på slottet, men desværre ikke er i stand til at hjælpe landmåleren, da alle akterne er forsvundet. Det er morsomt at læse, men dækker over grufulde realiteter.
Denne kommentar er anbefalet af: