Det lykkedes kulturminister Uffe Elbæk at skaffe nye penge til den rytmiske musik til sin længe ventede musikhandlingsplan. Det havde han også lovet. Opprioritering af den rytmiske musik til fordel for den klassiske var det eneste, der havde overlevet hans ’Marshallplan’ for kulturen fra før valget, og som er blevet skrevet ind i regeringsgrundlaget. Den klassiske musik modtager 2/3-dele af den samlede musikstøtte, og den skæve fordeling skulle der gøres op med i den nye musikplan.
135 mio. til musikinitiativer i de kommende fire år, lød det frejdigt fra Uffe Elbæk i torsdags, men i realiteten er der tale om samlet knap 35 mio. svarende til knap ni mio. årligt i nye penge til den rytmiske musik. Og det er småpenge, som ikke stiller de tilgodesete tilfredse eller rykker afgørende ved nogen fordeling.
Uffe Elbæk havde lovet at styrke den rytmiske musik vel vidende, at der er økonomisk krise og ikke flere penge at dele ud. Det har været på tale at lukke et af landsdelsorkestrene for at skubbe til omfordelingen mellem klassisk og rytmisk musik, men det havde ministeren ikke politisk opbakning til, ligesom han i hele forhandlingsforløbet har bestræbt sig på at være gode venner med alle og sneget sig uden om de grundlæggende prioriteringer.
Derfor var Uffe Elbæks eneste mulighed at hente de ekstra penge ved at tømme puljen for tipsmidler, som ellers gives til nye initiativer og satsninger. Prisen for det minimale løft af den rytmiske musik, og prisen for at holde sit løfte, er høj. Det kan sammenlignes med at tisse i bukserne for at holde varmen. Der er nemlig ikke flere penge at dele ud af de næste fire år, og hvad så næste gang?
Forløbet viser, at Uffe Elbæk udadtil er klar til at foretage de nødvendige prioriteringer af kulturpengene, men endnu ikke har bevist det. Han søger at tilfredsstille alle partere. Det er sympatisk.
I en økonomisk krisetid er det imidlertid ikke ministerens opgave at stille alle tilfredse, men at foretage nødvendige prioriteringer. Og vi får ikke et bedre kulturliv af berøringsangst og konfliktskyhed.
Kommentarer
God leder. For er det ikke generelt et problem i tiden, denne her fattigdomstænkning?
Alt hvad man vælger at prioritere bliver italesat som noget der sker ‘på bekostning af’ noget andet. Det er da positivt at den rytmiske musik får nogle flere penge - den trænger sgu til det.
Vel er midlerne små, men jeg tror ikke der er noget der bliver bedre af at man skælder ud over at man ikke har 200 kr når man nu engang kun har 100. Og det fører da slet ikke til noget opgør med det konkurrence- og gældsparadigme som det kapitalistiske verdenssyn bygger på: Der er ikke nok til alle, aldrig nok, altid må vi have mere, mere og mere.
Vi er verdens rigeste land. Vi har masser. Der er blevet foretaget en prioritering. Deal with it.
Rettelse: et af verdens rigeste lande. men I ved vel hva jeg mener.