Hvad har den venstreorienterede portal Modkraft og margeritternes beskyttere i Dansk Folkeparti til fælles? De er tilsyneladende i dyb krise.
For Dansk Folkeparti giver det sig ifølge en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4 udtryk i den paradoksale udmelding, at ’nok er nok’. Man skal ikke længere kæmpe for en strengere udlændingelovgivning, men blot fastholde den nuværende politik. Det store spørgsmål må så være: Hvad pokker skal man nu lave, når man tilsyneladende endelig har fået ’Danmark tilbage’?
For Modkraft handler identitetskrisen modsat om, at man ikke længere har det store borgerlige monster at spille mur op af. DF har tilsyneladende accepteret den nye magtfordeling og lagt sig i hængekøjen for at hvile på laurbærrene efter de seneste 10 års førte udlændingepolitik. Man har samtidig endelig fået den røde regering, man har håbet så længe på — så hvad er der egentlig tilbage at yde modkraft mod?
Den problematik bliver nu heftigt debatteret på Modkrafts hjemmeside, hvor der kaldes til kamp mod, hvad man betegner som regeringens ’neoliberalisme’, der øjensynligt skulle dække over, at de røde fører blå politik, og alt altså er status quo.
En smart lille undskyldning for at forsætte i samme spor. Og den blå smitte er øjensynlig så farlig, at den nu har spredt sig helt ind i Modkrafts egne rækker. De før så progressive indlæg repræsenterer nu i 11 ud af 12 tilfælde regeringspartierne.
Søgen efter det ægte
Derfor arrangerer man nu en debat, hvor ’de ægte venstreorienterede’ skal diskutere, om Modkraft er blevet for højreorienteret, eller om man stadig med stolthed i stemmen kan kalde sig venstresnoet.
Ser man på listen af inviterede til pågældende arrangement bliver det hurtigt synligt, at Modkraft også mener, at Information har del i de venstreorienteredes krise. For hvor skal kanonerne rettes hen, når pladderhumanisterne og halalhippierne har sat sig tungt i stolen i det danske folkestyre?
Hvor skal den kritiske kamp mod systemet stå, når man selv har udviklet sig til en del af systemet?
For denne avis’ vedkommende ligger det logiske svar dog heldigvis ligetil: nemlig i flere dyr. Hvorfor stoppe ved Ugens fugl? (side 20, red.) Hvorfor ikke gå skridtet helt ud med Ugens gnaver eller Ugens kryb? Svaret for henholdsvis det yderste højre og venstre falder i samme kategori, endda med en oplagt mulighed for samarbejde omkring den fælles kærlighed til alt, der fra naturens side er udstyret med pels.
Det kan altså godt være, at Dansk Folkeparti fik deres vilje med udlændingedebatten, det kan godt være, at ’de røde’ kom til magten, men der er stadig en hermelin derude, der har brug for både Information og yderfløjene i dansk politik.
Kommentarer
Er det ikke vigtigere at komme med forslag om hvilken vej udviklingen skal tage eller om hvem der hyler mest i hver sit hjørne.
Fx. skal Danmark forsat give lige mulighed til uddannelse, sundhed , pleje osv - eller skal det være individets eget ansvar. Ligeledes vil det også være mere interessant hvordan og med hvilke midler skal samfundets problemer løses.
Fx. skal det være over brugerbetaling og ikke længer over en fælles skattebetaling. - Hvis det bliver over brugerbetaling, hvor bliver stordrift fordelene så af og skal fortjenesten ved pasning, sundhed mv gå i private lommer og ikke til fællesskabes kasse. Ja der er nok af spørgsmål at tage fat i.