Opslag til denne artikel

Emneord:arbejdsløshed, arbejdsmarked, finanslov, industripolitik
Personer:Barack Obama
Organisationer:Demokraterne, Det Hvide Hus
Steder:Washington

BOSTON — Indtil for 20 år siden var titusinder af arbejdere beskæftigede i små familieejede møbelfabrikker i provinsen i delstaten North Carolina. I midten af 1990’erne begyndte industrien at tabe markedsandele til kinesiske konkurrenter og forsvandt næsten helt i løbet af de følgende år.

Men efter finanskrisen og den økonomiske recession i 2008 er møbelfabrikkerne i North Carolina, der havde udflyttet størsteparten af deres produktion til Kina, igen begyndt at summe af aktivitet.

Det gjorde præsident Barack Obama opmærksom på i sin budgettale til Kongressen i sidste måned.

Ved siden af hans hustru, Michelle, sad Bruce Cochrane, en midaldrende herre fra North Carolina, der i 1996 havde lukket Lincolnton Furniture Company, en møbelfabrik grundlagt af hans forfædre lige efter den amerikanske borgerkrig.

Siden 1996 har Cochrane arbejdet som amerikansk konsulent for kinesiske møbelfabrikanter.

»Jeg tjente styrtende med penge,« fortalte han for nylig tv-stationen NBC.

»Men jeg havde det ikke godt med alle de mennesker i vores by, som havde mistet deres arbejde. Jeg følte, som om jeg havde forrådt min fars princip om, at det ikke handler om produktet, men om arbejderne, der fremstiller det.«

Made in America

Sidste efterår besluttede Cochrane at genoplive familiens møbelfabrik; efter lang tids forgæves søgning efter finansiering hos store banker gik den lokale bank i Lincolnton med til at yde lån. I januar ansatte Cochrane 120 medarbejdere, og i de sidste par uger er produktionen begyndt på ny.

Siden da er fabrikkens Facebook-side blevet overrendt af forespørgsler fra hele USA.

»Hvornår kan vi købe Jeres smukke møbler,« lyder standardspørgsmålet.

Efter 20 års invasion af kinesiske møbler er mange amerikanere nu rede til at købe ’Made in America’ igen. Det ses næsten som en patriotisk handling.

Men den virkelige historie bag Bruce Cochranes vovefulde eksperiment har sin oprindelse i dybe forandringer af det kinesiske og amerikanske arbejdsmarked bibragt af en accelereret globalisering af samhandel gennem de sidste 20 år.

»De kinesiske lønninger stiger mere, end arbejdernes produktivitet kan holde takt med. Det falder sammen med en modsat trend i USA, hvor begyndelseslønnen for faglærte arbejdere er lavere end før,« siger Michael Zinser fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group.

En anden faktor, der begunstiger at produktionen flytter tilbage til USA, er at udgifter til oversøisk transport af gods i forbindelse med højere energipriser samt en vigende dollarkurs, som har fordyret prisen på varer importeret fra lande som Kina, Sydkorea og Singapore.

Fradrag og skattelettelse

I en nylig undersøgelse konkluderede Boston Consulting Group, at fremstilling af møbler, elektronik og andre højt forædlede produkter gradvist vil vende tilbage til USA og skabe mellem to og tre mio. nye arbejdspladser inden 2015 (hertil hører en del job i servicebranchen opstået som en følgevirkning af nye industriarbejdspladser).

Det er gode nyheder for en præsident, hvis chance for genvalg i november delvis er afhængig af en fortsat faldende arbejdsløshed.

Alene i de seneste to år har USA’s fremstillingsindustri skabt 330.000 nye arbejdspladser. Set i bakspejlet er det ikke et imponerende tal.

Mellem 2001 og 2009 mistede USA’s industri fem mio. arbejdspladser. Men kurven er i det mindste blevet vendt.

Den vending håber præsident Obama at give et ekstra skub ved at yde øremærkede skattelettelser til industrivirksomheder, som vælger at fremstille deres produkter i USA. Forslagene er indeholdt i næste års finanslov, der fremlægges af Det Hvide Hus i dag.

Helt konkret foreslår Obama at afskaffe virksomheders ret til at trække flytteudgifter fra, når de lægger deres produktion om til lavtlønslande. Tilsvarende vil selskaber, der ønsker at flytte deres produktion tilbage til USA, kunne trække omkostningerne fra svarende til en skattelettelse på 20 pct.

Republikansk kritik

Herudover vil f.eks. olieselskaber miste fradragsrettigheder til fordel for selskaber i den fremstillende industri og især i teknologisk avancerede brancher. Virksomheder, der er villige til at etablere sig i egne særligt berørt af tabte arbejdspladser vil få skatteincitamenter. Trods en nylig skandale med spildte støttemidler til en hedengangen solbatterifabrikant foreslår Obama skattelettelser på fem mia. dollar (28 mia. kr) til vind og solenergi. At dømme efter republikanske politikeres udtalelser efter præsidentens budgettale i januar, skal Demokraterne ikke forvente mange stemmer fra oppositionen til at yde skattelettelser, selv om et lavere skattetryk er et konservativ mantra.

Økonomer af vidt forskellig observans gør også indsigelser. Konservative økonomer tager principielt afstand fra en industripolitik i europæisk og asiatisk ånd, mens dem til venstre for midten mener, at skattelettelser som incitament til at blive i USA eller flytte produktionsvirksomhed tilbage kun vil have en marginal virkning på beskæftigelsen.

»Som regel har udsigten til skattelettelser og større fradrag ikke en særlig vigtig betydning for selskabers bestemmelse af produktionssted. Det er omkostningsniveauet, der er afgørende,« siger Robert Scott fra den venstreorienterede tænketank Economic Policy Institute i Washington, D.C. Scott finder det latterligt at sammenligne Obamas forslag med industripolitik.

»Når man ser på de incitamenter, der f.eks. ydes til bilfabrikanter i Tyskland og generelt til eksportfremme i nordeuropæiske lande, er USA 30 år bagefter,« siger han.

Hvad der vitterlig vil gøre en forskel er en nedjustering af den kunstigt høje kinesiske yuan og valutaer i andre lavtlønslande som Sydkorea og Singapore, siger Scott og andre økonomer.

Kursjustering af yuan

»Hvis dollar/yuan kursen kom ned i et naturligt leje, ville det kunne spare amerikanske fabrikanter op til 30 pct. i omkostninger at lægge deres produktion om til USA,« vurderer Robert Scott.

Økonomer som Christina Romer, tidligere forkvinde for præsident Obamas økonomiske råd, stiller sig direkte afvisende over for skatteincitamenter til amerikansk industri.

I en kronik i The New York Times slår hun i stedet til lyd for at investere i en bedre infrastruktur (transportforbindelser), i erhvervsuddannelser, nye bilaterale handelsaftaler og ikke mindst en mere strømlinet skattelovgivning med færre regulativer og lavere selskabsskat.

»Det ville utvivlsomt bidrage til at øge amerikansk industris produktivitet,« skriver Romer.

Et for USA specifikt problem er manglen på højt uddannede faglærte arbejdere, som kan gå i gang ved maskinerne med det samme. Nyligt oprettede arbejdspladser i amerikanske industrikoncerner kræver langt større teknisk viden end for blot fem år siden. Faktisk tilskrives den høje produktivitet i USA en langt mere fremskreden automatisering og teknologispring end Kina og andre asiatiske lande har, herunder i Latinamerika.

»Mange af vores nyligt ansatte medarbejdere var tidligere vant til at arbejde med computere,« fortalte møbelfabrikant Bruce Cochrane for nylig The Financial Times.

»De er aldeles forbløffede over den nye teknologi og har klart behov for genoptræning.«

 

I morgen skriver vores Kina-korrespondent Martin Gøttske om den næste kinesiske leders besøg i USA

Fakta: USA’s økonomi

Fra åndenød for et år siden har den amerikanske økonomi i de sidste tre måneder taget sikre skridt i den rigtige retning. Ledigheden er for tredje måned i træk faldet og ligger nu på 8,3 pct. I januar blev der skabt 243.000 nye job.

I sidste kvartal af 2011 voksede USA’s økonomi 2,8 pct. på årsbasis.

En af de sikreste indikatorer på udviklingen i beskæftigelsen er en ugentlig opgørelse af arbejdsløse, der søger om støtte. Tallet er faldet fra 652.000 om ugen i februar 2009 til 366.250 i januar i år.

Ifølge økonomer antyder et ugentligt tal under 400.000, at væksten i nye arbejdspladser på over 200.000 om måneden vil fortsætte.

Denne artikel er anbefalet af: