Kinesisk prinsebarn søger ’et nyt historisk’ forhold til USA

Det er de færreste, der vil turde spå om, hvem der vil sidde i Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus, bo på Downing Street eller have nøglerne til Marienborg om et årti. Men i Kina er det anderledes. Her har kommunistpartiet allerede så godt som skrevet i sten, at nuværende vicepræsident Xi Jinping vil lede landet frem til år 2022. Efter al sandsynlighed bliver han kommunistpartiets formand til efteråret og præsident i starten af næste år.

Og en af hans største udfordringer vil blive Kinas forhold til USA — supermagten, som Kina meget vel kan overhale i økonomisk styrke, mens Xi Jinping sidder ved roret i Beijing. Omverdenen vil få et indtryk af, hvordan han vil håndtere den opgave, når han denne uge er på femdags visit i netop USA.

Turen, der går til Washington, Californien og Iowa, vil være en værdifuld mulighed for præsident Barack Obamas administration til at stifte bekendtskab med en ellers relativt ukendt kinesisk leders synspunkter. For Xi Jinping selv vil fokus være på at bruge møderne med Obama, vicepræsident Joe Biden og udenrigsminister Hillary Clinton til at vise det kommunistiske system og befolkningen derhjemme, at han er klar til at være en statsmand, der kan lede Kina på den internationale scene — og at han er i stand til at arbejde sammen med Washington for at løse nogle af de mange problemer, der byrder forholdet.

Kan oprette tillid

Besøget kommer i et amerikansk valgår, hvor Kina i stadig større grad bruges af politiske kandidater som syndebuk for USA’s økonomiske problemer. Samtidig strides Beijing og Washington over menneskerettigheder og Kinas tætte forhold til regimer, som USA forsøger at isolere og straffe. Og Beijing er i stigende omfang nervøs for det, der opfattes som en amerikansk inddæmningspolitik over for Kina.

Spændingerne blev understreget i sidste uge af Kinas viceudenrigsminister, Cui Tiankai, der advarede om, at den udprægede »mangel på tillid« mellem de to magter skader mulighederne for bedre relationer. »Vicepræsident Xis besøg vil være en meget vigtig mulighed for at styrke vores gensidige tillid,« sagde Cui.

Kina ingen hovedpine

På grund af det kinesiske systems lukkethed er det svært at fastsætte Xi Jinpings politiske ståsted — vil han stå for reformer eller en strammerkurs på den kinesiske hjemmebane, og vil han være mere åben eller lukket over for Vesten? Han anses for at være blevet valgt af kommunistpartiets øverste lag som et kompromis mellem to politiske fraktioner. Den ene ønsker at forsinke reformer og søger større statskontrol med økonomien og vil samtidig udligne det voksende skel mellem rige og fattige. Den anden liberale fløj ønsker flere markedsøkonomiske reformer.

Tidligere skarpe udtalelser fra Xi Jinping har ført til nervøsitet over, om han vil indtage en hårdere linje overfor Washington for at afspejle en voksende nationalisme i den kinesiske befolkning, der ikke vil se en kinesisk leder fremstå for blød og imødekommende over for amerikanerne.

Der blev rejst en del øjenbryn, da han i 2009 langede kraftigt ud efter vestlig kritik af Kina og sagde, at der er »nogle udlændinge med mætte maver og intet bedre at tage sig til end at pege fingre af os (…) Kina eksporterer ikke revolution, sult eller fattigdom; ej heller giver Kina Jer nogen form for hovedpine. Så hvad er Jeres problem?«

Han er dog ikke siden kommet med så kraftige udfald, og forud for USA-turen har han understreget Beijings ønske om stabile relationer med Washington og har slået en venskabelig tone an.

»De kinesisk-amerikanske relationer står foran et nyt historisk udgangspunkt, og begge sider må se på de langstrakte perspektiver og demonstrere den nødvendige politiske vilje og beslutsomhed for at overvinde de forhindringer, der længe har stået i vejen for kinesisk-amerikansk gensidig strategisk tillid og forhindret større samarbejde,« sagde han ved et møde i Beijing.

Fortjener at styre

Xi Jinping er det som i Kina beskrives som et politisk ’prinsebarn’ — et medlem af den veluddannede, mere velstående elite, der er født efter folkerepublikkens oprettelse, og som har nydt godt af deres forældres status som revolutionshelte inden for kommunistpartiet. Xi Jinpings far, Xi Zhongxun, var en af folkerepublikkens grundlæggere, vicepremierminister under Mao Zedong og kendt for sine reformvenlige holdninger.

En nær ven af Xi Jinping beskriver — ifølge diplomatiske telegrammer fra USA’s ambassade i Beijing, som er blevet lækket af Wikileaks — ham som »usædvanligt ambitiøs«, og siger, at han pga. sin familiebaggrund føler, at han »fortjener at styre Kina«. Han skildres samtidig som en, der mener, at »idealistisk og engageret lederskab af kommunistpartiet er vejen til langvarig social stabilitet og national styrke«.

På trods af sin status som revolutionshelt kom Xi Jinpings far på kollisionskurs med Mao Zedong og tilbragte 16 år i fængsel. Samtidig med at faren sad fængslet, meldte Xi Jinping sig ind i kommunistpartiet. Han studerede til kemiingeniør ved det prestigefyldte Tsinghua Universitet i Beijing og blev senere kadre i den fattige provins Hebei. Sidenhen bevægede han sig op gennem partihierarkiet i rigere kystprovinser kendt for økonomisk åbenhed. Her fik han ry for at være en økonomisk liberalist, der sikrede høje vækstrater. Han søgte at tiltrække udenlandske investeringer og styrke den fri markedsøkonomi. Samtidig udmærkede han sig som en handlekraftig politiker — hans slogan var mashang jiu ban, eller ’det skal gøres med det samme’.

Kritik af Kina

I 2007 blev han hentet til Beijing for at være blandt de ni medlemmer af politbureauets stående udvalg — landets absolutte magtcenter. Han blev vicepræsident året efter.

Amerikanske politikere — bl.a. vicepræsident Biden — som har mødt Xi Jinping beskriver ham som handlekraftig, ærlig og direkte. Han kommer til USA på et tidspunkt, hvor amerikanske politikere næsten dagligt anklager Kina for at underminere amerikanske jobs og virksomheder gennem valutamanipulation, en unfair handelspolitik og brud på ophavsret.

»Jeg vil ikke se passivt til, når vores konkurrenter ikke spiller efter reglerne,« sagde præsident Obama for nylig i sin State of the Union-tale med henvisning til Kina. »Det er ikke i orden, når et andet land lader vores film, musik og software blive piratkopieret.«

Fra Beijings side er der størst nervøsitet over en amerikansk inddæmningspolitik over for Kina, efter Obama har signaleret et »strategisk skifte« med større fokus på Asien. Det har ført til øget amerikansk militært samarbejde med lande, der omringer Kina, og i kinesiske statsmedier er det blevet udlagt som det første skud i en ny kold krig, hvor amerikanerne forsøger at stikke en kæp i hjulet på Kinas udvikling.

Problematisk møde

Det forventes, at Xi Jinping også vil blive tvunget til at svare på kritik af menneskerettighedssituationen i Kina i løbet af sit USA-besøg. Inden for de sidste to måneder har Kina uddelt adskillige lange fængselsstraffe — mellem syv og 10 år — til dissidenter.

Samtidig vil Obama-administrationen formentlig også overfor Xi Jinping udtrykke sin frustration over, at Kina sidste weekend nedlagde veto mod en FN-resolution, der havde som mål at straffe Bashar al-Assads regime i Syrien. USA’s FN-ambassadør beskrev Kinas veto som »frastødende«. Washington vil desuden håbe at se signaler om, at Kina under Xi Jinping vil være mere villig end hidtil til at følge amerikanske sanktioner mod Iran.

Der er rigeligt med emner, som skiller Beijing og Washington. Men et godt forhold mellem Obama og Xi Jinping kan gøre meget for at mindske spændingerne. At de to skal mødes tirsdag — på Valentinsdag — kan jo ses som et lovende tegn.