Europa-Parlamentet bliver ikke klar til at stemme om den kontroversielle handelsaftale ACTA på denne side af sommeren. Sådan lyder meldingen nu fra en række europaparlamentarikere.

»Bredt i Europa-Parlamentet bliver der nu sagt, at vi ved ikke nok om indholdet af aftalen og dens konsekvenser til, at vi kan tage stilling. Vi vil have en grundigere undersøgelse af aftalens konsekvenser og tid til høringer med eksperter i parlamentet. Så at vi skulle være klar til at stemme i juni — det tror jeg ikke er realistisk,« siger Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Den vurdering deler det svenske parlamentsmedlem Christofer Fjellner fra det svenske Moderata Samlingspartiet og såkaldt skyggeordfører på ACTA-aftalen for den store kristendemokratiske gruppe:

»Den nuværende tidsplan siger juni, men jeg tror, det er mest realistisk, at vi ikke kommer til at overholde den plan. Det er snarere efter sommeren, for der ligger et stort arbejde foran os. Vi er først så småt begyndt på diskussionerne nu, og man vil have mere information om aftalen. Det tager tid at sætte sig ind i det her,« siger Christofer Fjellner. Han spår, at det tidligst bliver til efteråret:

»Der ligger ikke nogen fast dato, men et godt bud kunne være omkring oktober. Men det er stadig et gæt, og det kan godt trække endnu mere ud.«

Trak sig i protest

Europa-Parlamentet har igennem længere tid været meget kritiske over den måde, hvorpå EU-Kommisionen og andre instanser har forhandlet ACTA. Her er den folkevalgte institution i EU-samarbejdet, parlamentet, først meget sent blevet inddraget i processen, lyder et af kritikpunkterne. Her har også den tidligere danske regering »støttet Kommissionens tilbageholdenhed med offentliggørelse af forhandlingsdokumenter«, som daværende udenrigsminister Lene Espersen (K) udtrykte det i et svar til Folketingets Erhvervsudvalg i januar 2010.

Det førte i slutningen af januar til, at den hidtidige hovedordfører, parlamentsmedlemmet Kader Arif, forlod sit job i protest.

»Denne aftale kan have enorme konsekvenser for borgernes liv, og alligevel bliver alt gjort for at forhindre, at Europa-Parlamentet får noget at skulle have sagt i denne sag,« meddelte Kader Arif i en pressemeddelelse.

»Jeg ønsker at sende et stærkt signal og alarmere den folkelige opinion om den uacceptable situation. Jeg vil ikke længere deltage i denne maskerade.«

Og ifølge Britta Thomsen er frustrationen stor i hele parlamentet:

»Hvorfor lærer Kommissionen ikke snart, at der skal være åbenhed omkring sådanne aftaler? For parlamentarikerne går jo ind for, at man skal have beskyttet nogle rettigheder, og spørgsmålet er så, i hvilken udstrækning og hvor langt man kan gå. Hele denne aftale står og falder med at finde den rette balance, og det kræver en dybere debat end vi har haft indtil nu,« siger Britta Thomsen.

Hun fremhæver, at lignende forløb tidligere har betydet, at aftaler er direkte skrottet.

»I 2006 havde vi nøjagtigt den samme debat om lukkethed i forbindelse med et softwaredirektiv, hvor ordføreren også trak sig i protest. Med den konsekvens, at vi ikke har et softwaredirektiv i dag. Så debatten er ikke ny,« understreger hun.

Egne jurister

Det lukkede forløb har blandt andet fået den såkaldte grønne gruppe i parlamentet til selv at hyre jurister til at gennemgå ACTA-aftalen, fortæller Margrete Auken, parlamentsmedlem for SF og medlem af den grønne gruppe.

»Vi har været førende på at få opklaret, hvad der egentlig ligger i ACTA-aftalen. Vi har blandt andet fået to af Oxfords førende IT-jurister til at gå aftalen igennem, og de fastholder, at den har mange uklarheder.«

Også Margrete Auken peger på, at det er nødvendigt med en bredere og mere demokratisk forankret debat i den kommende tid:

»Den lukkede proces kan man ikke andet end være utilfreds med. Det er ikke rart at se, hvordan der er gjort en indsats for at få aftalen uden om de demokratiske elementer. Og selve aftalen er der så mange uklarheder med, at der er behov for en langt bredere og grundigere debat.«

Vi dækker løbende den omstridte aftale i journalen ’ACTA: Det frie internet under pres’: information.dk/acta

Fakta: ACTA

På dansk: ’handelsaftale til bekæmpelse af forfalskning’. Har til formål at sikre internationale standarder for håndhævelse af immateriel ejendomsret.

Aftalen, der blandt andet skal sikre mod ulovlig fildeling, som underminerer forretningsgrundlaget for rettighedshaverne, har udløst massive protester i aktivistmiljøer samt på akademisk og politisk plan.

Kritikere hævder, at aftalen er en underminering af det frie internet, som vi kender det i dag, og at den vil kriminalisere store grupper af normale internetbrugere.

Denne artikel er anbefalet af: