Opslag til denne artikel

Emneord:Det Arabiske Forår
Personer:Bashar al-Assad
Organisationer:al-Qaeda, NATO
Steder:Syrien

BEIRUT — Rygterne harsvirret i nogen tid, faktisk siden Den Arabiske Ligas observatører var i Syrien i januar, og nu står det fast, at militær bistand til den syriske væbnede opposition kommer fra såvel NATO som al-Qaeda og Den Arabiske Liga.

Den britiske militær-hjemmeside www.eliteukforces.info skriver, at specialstyrker fra SAS (britisk eliteenhed, red.) træner syriske desertører i Tyrkiet. Den libanesiske avis Daily Star citerede forleden »velplacerede sikkerhedskilder« for, at MI6 (den britiske spiontjeneste, red.) og CIA har »infiltreret Syrien for at finde frem til sandheden«.

Søndag gjorde al-Qaeda-lederen Ayman al-Sawahiri det til (sunni)muslimers pligt til at bekæmpe det syriske styre, fordi det er »imod islam«. Sunnitter anser generelt den shia-relaterede alawit-sekt, som præsident Bashar al-Assad og regimets inderkreds er medlemmer af, for at være kættersk.

Samme dag vedtog Den Arabiske Liga en resolution i Kairo, hvor medlemslandene opfordres til at »yde alle slags politisk og materiel støtte« til Syriens opposition. At der er tale om våbenhjælp bekræftes af diplomater til nyhedsbureauet Reuters. Libanon var eneste medlemsland, der stemte imod resolutionen. Syriens medlemskab har været suspenderet siden december. Den syriske krise har bredt sig til Libanons nordlige by Tripoli, hvor der har været kampe mellem byens alawit-mindretal og sunnitter, der støtter oppositionen.

»Det, vi ser nu, er et nyt Irak,« lød kommentaren fra den libanesiske Syrien-kender Hussam Kanafani. »Døren er åbnet på vid gab til en sekterisk borgerkrig.«

Navnegivne martyrer

Bashar al-Assad har fra revoltens begyndelse i marts sidste år hævdet, at hans styre er offer for en international sammensværgelse, iværksat af Vesten og Israel, ligesom han har beskyldt al-Qaeda for at have anbragt bilbomber i Damaskus i december-januar og så sent som i fredags i Aleppo, hvor 28 overvejende civile blev dræbt. Unavngivne kilder i Det Hvide Hus citeres for, at bombernes afsender »sandsynligvis« er al-Qaeda.

Det er endvidere bekræftet af officielle irakiske kilder, at FSA, den ’Frie Syriske Armé’, bestående af desertører, væbnede lokale landsbygrupper og nu også en strøm af jihad-krigere, der ifølge hjemmesiden al Shams Løve (al Sham: betegnelse for Syrien-Libanon-Palæstina-Jordan) er trængt ind i Syrien fra Irak, Jordan og det nordlige Libanon. At de allerede nu er militært aktive, fremgår af jihad-hjemmesidens omtale af navngivne ’martyrer’, der er faldet i kamp mod de syriske regeringsstyrker.

»Vi har efterretninger om, at jihadister (hellige krigere, red.) fra Irak er rejst ind i Syrien,« sagde Iraks viceindenrigsminister, Adnan al-Assadi, mandag til det franske nyhedsbureau AFP. Han tilføjede, at våben smugles fra Mosul i Ninive-provisen ind i Syrien via Rabia og Abu Kamal-grænseovergangene, hvor folk fra de samme stammer lever på begge sider af grænsen. I Mosul bekræfter lokale våbenhandlere, at prisen på en AK47-riffel (kendt som ’kalasjnikov’) er steget fra 100-200 dollar til 1.000-1.500.

Den Arabiske Liga, hvis dagsorden domineres af Golf-staterne, i særlig grad Saudi-Arabien og Qatar, vil gå til FN’s generalforsamling med søndagens vedtagelse og foreslå en Arabisk Liga-FN-fredsbevarende styrke, der kan »kontrollere en våbenhvile« i det plagede land.

Holder ikke længere

Regimet i Damaskus afviste omgående forslaget, der — selv om det vedtages af FN’s generalforsamling — ikke vil være bindende for Syrien. Regimets styrker fortsætter med at forsøge at ’rense’ modstandslommer i landet, hvor den væbnede opposition har sat sig fast, bl.a. i Homs-området, i forstæder til Damaskus og i Idlib-provinsen, der støder op til Tyrkiet. I Bashar al-Assads optik er Den Arabiske Ligas motiv ikke at skabe våbenhvile eller at ’beskytte civile’ med en arabisk-FN-styrke, men at fremtvinge et regimeskifte i Damaskus, hvilket vil eliminere Irans eneste arabiske allierede i regionen — bortset fra det libanesiske parti med egen milits, Hizbollah, hvis træningsfaciliteter i Syrien i øvrigt ligger ved byen Zabadani nær Damaskus, der længe var på oprørernes hænder.

Den Arabiske Ligas og Vestens hidtidige fremstilling af den syriske konflikt som en fredelig opstand, hvor civile mejes ned af hæren, sikkerhedsstyrker og paramilitære alawit-militser, de såkaldte shabiha’er, og hvor væbnede grupper og FSA-desertører kun har grebet til våben som selvforsvar, holder ikke længere — og har ikke holdt siden i hvert fald september sidste år.

Vildledt af rapporter

Ifølge ligaens observatører, der rejste rundt i Syrien i januar, var virkeligheden mildt sagt mere nuanceret. De blev trukket tilbage først af saudi-Arabien, dernæst af Golf-staterne, hvorefter missionen helt blev opgivet, og en grund synes at være. at de 160 observatørers rapport ikke fuldt ud bekræftede billedet af mord på fredelige civilister — hvilket finder sted — hvorimod de anførte, at de ikke fandt bevis for en »organiseret regime-kampagne med det formål at dræbe«, og at »væbnede bander« var ansvarlige for drab på hundreder af civile og ca. 1.000 syriske soldater og sikkerhedsstyrker.

Observatørerne blev endvidere vildledt af oppositionsrapporter om drab og bombardementer, der, når observatørerne nåede frem til de udpegede lokaliteter, viste sig at være falske. I det store og hele beretter rapporten om, at regimet er oppe imod en guerillahær, der ikke kun ’beskytter civile’, men er offensiv, velbevæbnet og for en stor dels vedkommende består af jihadister. Rapporten kan være forfalsket, fordrejet og partisk, og flere observatører tog afstand fra den praksis, der anvendtes, og som betød, at de blev overvåget af kontrollanter fra regimet. Men at den blev godkendt i den minister-komité, der læste den, med fire stemmer — Egyptens, Algeriets, Sudans og Omans — mod én, nemlig Qatars, står fast. Ligesom det står fast, at rapporten søgtes hemmeligholdt og ikke har spillet nogen rolle i den fortsatte drøftelse af, hvad ligaen og Vesten kan gøre for at overtale Kina og Rusland til at acceptere en resolution i Sikkerhedsrådet, der kan lægge afgørende pres på det syriske regime.

Denne artikel er anbefalet af: