En lange række universitetsfolk og debattører kritiserer universitetsloven og de mange fusioner for at have ført til en tavshedskultur på universiterne. Den hårde kritik kommer, efter at Information de seneste dage har beskrevet, hvordan en faglig strid på musikvidenskab på Aarhus Universitet er endt med en advarsel til professor Linda Koldau efter hendes offentlige kritik af universitetet.
»Universitetsloven har skabt en organisationsform, hvor ledelsen er blevet løsrevet fra dem, det handler om, nemlig de ansatte,« siger Mogens Ove Madsen, lektor ved Aalborg Universitet.
Før universitetsloven i 2003 havde de studerende og ansatte direkte indflydelse på, hvem der sad i ledelse, men i dag bliver de kun hørt uden garanti for, at ledelsen lytter. Resultatet er ifølge flere kilder, at ingen tør stå frem med kritik af frygt for konsekvenserne.
»Man fremelsker en spyt-slikkerkultur,« siger dr.theol. Viggo Mortensen, der netop er fratrådt som professor på Aarhus Universitet.
Ifølge Hans Hauge, der er lektor på Aarhus Universitet og samfundsdebattør, ser ledelsen helst, at kritik kun fremsættes på de indre linjer: »Vi ældre kan godt udvise en vis form for senil ulydighed, men de fleste på universitetet holder kritikken for sig selv for ikke at lægge sig ud med nogen,« siger Hans Hauge.
En gruppe kritiske studerende på Aarhus Universitet betegner situationen som »et tavshedstyranni«.
»Det er et særsyn, at forskere på AU siger deres mening om universitetet, og vi kan jo høre på gangene, at de tier for ikke at virke illoyale,« siger Bo Jensen, der er talsmand for BT3, en gruppe kritiske studerende på AU.
Ifølge Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, risikerer universiteterne at stivne i eftersnakkeri: »Det er helt misforstået, hvis de alt for magtfuldkomne, men ofte forvaltningsmæssigt dårligt uddannede ledere, vi fik med den nugældende universitetslov, mener, at de skal undertrykke eller fjerne faglige uenigheder,« siger han.
Sociolog og forfatter Henrik Dahl er enig: »Kritik svarer man på med modargumenter, man truer ikke med afklapsning.«
Ledelsen på Aarhus Universitet afviser, at der skulle være for langt fra top til bund, og at sagen handler om ledelsesproblemer.
Denne artikel er anbefalet af:
Morten Kjeldgaard
Jens Overgaard Bjerre
Brian Pedersen
Kristian Berg Nielsen
Kåre Fog- Carsten Mortensen
Lene Timmermann- Marie Spliid Clausen
- Wilhelm May
Martin E. Haastrup- Per Jongberg
- Jens Nielsen
Klara Liske- Johan Andresen
Anne Albinus
Heinrich R. Jørgensen- kenn gerdes
Torben Skov
Ivan Gullev
Erik Karlsen
Kommentarer
“Ledelsen på Aarhus Universitet afviser, at der skulle være for langt fra top til bund, og at sagen handler om ledelsesproblemer.”
Det skulle da også være mærkeligt, om ledelsen havde reageret på en anden måde. Det svarer til, at en rig person siger, at man ikke skal lægge så stor betydning i penge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad siger Center for Vild Analyse;-)
Når ledelsen reagerer så voldsomt i denne sag, er det måske, fordi forskeren har fokuseret på “faglighed”, der kolliderer med den stigende markedstilpasning af universiteterne. Se evt. min kommentar:
http://www.information.dk/293304#comment-515120
Denne kommentar er anbefalet af:
Enig med Viggo Mortensen, Bo Jensen, (altid frække) Tim Knudsen og (systemtro) Henrik Dahl, lad os få ryddet op i VKO-tidens uviversitet. Ud med fakturakonceptet, ind med frihed og faglig styring.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Universitetsloven har skabt en spytslikkerkultur|”
Underligt. Hvem inførte den?
Denne kommentar er anbefalet af:
‘Universitetsloven har skabt en spytslikkerkultur’
Nej, den har bare lovfæstet den.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som jeg erindre faldt Linda Koldau’s kritik i en artikel i Politiken, senere gengivet her i Information og vedrørte i højere grad den faglige kvalitet af de nye studerende på AU. Materialet/råstoffet var simpelthen for ringe. Af min erindring, af mit skønsomme kendskab til sagen. Dertil synes jeg det var særdeles forfriskende. Stærke tyske lakridser svøbt i det danske sprog. Det lød som ambitioner på andres vegne. Ikke som resignation.
Denne kommentar er anbefalet af:
Da de nuværende regeringspartier (minus vistnok sosserne) plus EL var i opposition var udmeldingerne klare: Rød valgsejr = ny universitetslov, som overskriften lød på en artikel i Inf.
http://www.information.dk/271354
Alle, der kan bruge hovedet og ikke er betalt/bestukket til at støtte det nuværende system, kan se, hvordan en syg ledelseskultur udhuler fagligt indhold, og hvordan hele manøvren med ledelsesidolatriet og eksterne paradebestyrelser mest handler om disciplinering.
Spørgsmålet til Morten Østergaard må derfor være: Hvornår sker der noget med en ny universitetslov, og hvor dybtgående skal ændringerne være??
I øvrigt er det ikke kun på universiteterne, at spytslikkerkulturen og den kritikløse opportunisme i de senere år har udviklet sig - det forekommer også i rigt mål på andre såkaldt højere læreanstalter.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den er absolut gal med erhvervs-bestyrelsernes indtog under den forrige regering, men allerede publiceringskravene fra havlfemserne førte til ‘populær videnskab’ og et dyk imellem forskning og undervisning.
Hvornår indser politikerne, at fraværet af demokrati på universiteterne direkte har skadet indhentningen af ny viden og har medvirket til en diskvalificering af tydelige talenter. Nietszche havde allerede i anden havldel af attenhundretallet en solid kritik af den konserverende videnskab på banen. Så det er ikke et nyt fænomen, når kritikken påny rejses. Men måske et yderligere incitament til ikke at gentage dårskaben…
Med venlig hilsen
Denne kommentar er anbefalet af:
Endelig…!
Politiken har en leder i dd.
http://politiken.dk/debat/ledere/ECE1540482/aarhus…
Musik og argumentation er et og det samme.
Altså har jeg bevist at ledelsen ikke er faglig kompetent.
For de trænede er det usagte hørbart.
Det er en kompleks sag (som så meget andet :o)
det må være muligt at finde en hybrid mellem rent fagstyre, som tidligere har vist sine eklatante mangler, når det gælder banal ledelse og økonomistyring og så en mere professionaliseret ledelse.
Ingen kan ønske sig tilbage til tidligere tiders kaosledelse på de højere læreranstalter, men vi kan på den anden side ikke leve med, at man ikke kan åbne sin mund, hvilket jo faktisk også står i skærende kontrast til kulturen på de mest velkørende virksomheder i den private sektor, hvor man netop opfordrer til at åbne munden, fordi det er den eneste måde at blive bedre på.
Det lugter i høj grad af, at den specifikke ledelse ikke er god nok til at varetage opgaven –- det er vist der, hunden ligger begravet.
Hvad er det for kaosledelse, Thomas Dalager? Hvad der var det gode ved den kollegiale ledelse var, at der stort set ingen ledelse udover den mest nødtørftige var. Universiteterne kunne med andre ord koncentrere sig om forskning og undervisning.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Hansen
Kollegial ledelse er en hoax og det samme som ingen ledelse og total trængsel ved håndvasken, når noget er gået galt.
Det er fint, at der er nogle, som kan tage det endelige ansvar, når noget er kørt af sporet –- det duer ikke med et ansvar, som er spredt for alle vinde.
Det betyder IKKE, at man ikke kan have en kollegial beslutningsprocess i det daglige, men når tingene spidser til vil alle løbe skrigende væk og sige, at det ikke var deres ansvar - det duer ikke i praksis !
Hvor nødtørftig ledelse bør være er svært at sige……. men den skal være der :o)
Problemet er ikke, at ledelsen opfører sig som ledelse. Problemet er, at universitetsledelserne ikke kan drages til ansvar af deres universitetskolleger. Ja, at de slet ikke længere befinder sig på samme etage som deres kolleger men i en særlig og afsondret ledelsespyramide med ekstraordinære beføjelser og belønninger og med en logeagtig hofprotokol. Universitetet er kort sagt blevet et sindbillede på den igangværende samfundsudvikling, hvilket i alle henseender er et stort samfundsmæssigt tab.
Denne kommentar er anbefalet af:
Denne debat handler i første omgang ikke om ledelse eller ledelseskritik. Den handler om Koldaus manglende lyst og evne til at gå ind i den vigtige faglige diskussion med sine kolleger om, hvad musikstudiet på universitetet er. Koldau vil bare have ret, men hendes forældede musiksyn møder selvsagt modstand. Så går hun til pressen i stedet for og poserer og hænger kolleger og faget ud. Hun høster sympati for sin offerrolle, selvom hendes kritik rammer ved siden af, og selvom hun tilsyneladende hverkan har format til eller interesse i at gå ind i den diskussion på et fagligt og videnskabsteoretisk plan. Det er ærgerligt, fordi vi ville kunne være vidner til en spændende diskussion om betingelser for musikalsk viden.
Denne kommentar er anbefalet af:
I røret på musikvidenskab i Aarhus mellem Koldau og kolleger er kritikken af ledelsen entydigt på forholdet til Koldau. Hvad med forholdene for de øvrige kolleger på afdelingen? Skønt man kan diskutere måden - er det så ikke ok at ledelsen lægger ryg til, bekymrer sig om de øvrige medarbejdere og arbejdsklimaet og beder Koldau om at holde lidt igen?
Denne kommentar er anbefalet af:
Har hun fagligt ret?
I så fald ville jeg da også have ret, hvis jeg havde ret.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bo Larsen:
“Underligt. Hvem inførte den?”
“Aftalen er indgået af regeringspartierne Venstre og Det konservative Folkeparti samt Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti.” (http://fivu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2002/forl…)
S har haft fingrene dybt i fadet vedrørende dette, og det forklarer jo hvorfor de er så nølende overfor at ændre på noget.
At DF ikke var med forklarer at de nu frit kan kritisere forholdene uden for en gangs skyld at blive skudt i skoene at de selv har været årsag til dem (en sjælden rolle for DF).
Hvis man er spytslikker, så hører man ikke hjemme på et universitet.
Hverken som lærer eller som student.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tænk at jeg skulle skrive dette -
Jesper Langballe - tidligere MF for DF - har faktisk været en af de største kritikere af universitetsloven.
Han bekymringer gik mest på begrænsninger i forskningsfriheden.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Tore Lind
Koldau beklager sig over, at mange studerende ikke kan læse noder og stort set ikke lærer noget om værker (klassiske som moderne), men udelukkende om sociologisk perception af popmusik. Er det et “forældet musiksyn”? Er det på samme måde et “forældet sprogsyn” at gå ind for, at man f.eks på tyskstudiet kan sin grundlæggende grammatik samt har læst noget af Goethe - snarere end kun at læse noget (på dansk/engelsk) om, hvordan Goethe er blevet brugt i populærkulturen gennem tiderne? Nej, selvfølgelig ikke.
Og Koldau har ikke “format” til at indgå i en videnskabsteoretisk og musikfaglig diskussion om faget ? Undskyld mig, men Jorden kalder:
Prøv at lave en hurtig sammenligning af typiske publikationer fra fagleder på Musik på AU, Pia Rasmussen, der som omtalt har været en af Koldaus hovedmodstandere:
http://pure.au.dk/portal/da/persons/pia-rasmussen%…
og fra Linda Koldau:
http://pure.au.dk/portal/da/persons/linda-maria-ko…
Det alene siger faktisk alt, både om forskelle i niveau, kultur samt musikfagligt indhold. Her er et par meget repræsentative udpluk:
Koldau: “Die Moldau. Smetanas Zyklus „Mein Vaterland”. Bog 200 sider”.
Rasmussen: “Wiki og læringsstier gav overblik på kursus i entrepreneurship.” Lyd/billedproduktion, Podcast.au.dk.
OK, jeg er muligvis gammel og gnaven længe før tid, min personlige musiksmag kan sikkert gøre mig forudindtaget og jeg kender ikke detaljerne i folks fagområder ogsåvidere - men seriøst, hvad f***** har en “podcast” om “Wiki og læringsstier” dog aldrig så perifert at gøre med selv en drastisk udvandet musikdefinition? Og denne “publikation” består ganske enkelt i et kvarters videoforedrag om, hvordan en hjemmeside til elektronisk undervisning er opbygget og kan bruges - det har i det hele taget ganske enkelt intet med akademisk arbejde at gøre.
Alene i 2010 publicerede Koldau lige så meget, som Rasmussen har publiceret i hele sin karriere. Og kigger man nærmere på det faglige indhold, behøver man ikke just være ekspert for straks at kunne se de særdeles iøjenfaldende kvalitetsforskelle: I hele 2007 består Rasmussens totale forskningsbidrag således af, at hun oprettede en MySpace-side. (!) Ja, det er Gudhjælpemig opført som en publikation - kig selv efter.
Samme år publicerede Koldau 3 internationale tidsskriftartikler, ovennævnte bog på 200 sider om Smetanas symfoniske digte samt 3 kapitler til internationale antologier. Og Koldaus emner var om alt lige fra kirkemusik i klostre over U-bådsfilmmusik til musikvidenskabens erhvervsmæssige relevans, så hendes kollegers - og Tore Linds - betegnelse af hendes kundskaber som “traditionelle” eller “forældede” er også blot en nedladende etiket, de hæfter på noget, der tilsyneladende går over deres forstand.
Nej, problemet er, at det ganske enkelt er meget svært at skabe nogen fornuftige “synergier” eller meningsfuld faglig interaktion mellem seriøs musikforskning i international kvalitet på den ene side - og myspace-sider og podcasts om “entrepreneurship” på den anden. Og det bliver på langt sigt et betydeligt større problem for Koldaus kolleger og dansk humaniora end for Koldau selv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Christoffer Bugge Harder
Tak for den kommentar.
Om ledelse: Det har aldrig været god ledelse at skyde budbringeren, det er tyranners værktøj. På et universitet af alle steder, må en leders vigtigste værktøj være dialogen og dialogen om dialogen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er muligt, at man tror, man gør demokratiseringen af uddannelserne en tjeneste ved at følge Pia Rasmussens letvægtstilgang; men det gør man bestemt ikke. Der er ingen vej uden om at løfte sig op på den høje hest, også selvom man ikke er vokset op med ridning. - Og man må gå ud fra, at folk vælger et universitetsstudium for at få dyb indsigt i faget, og ikke kan få nok af den.
Tag og sæt jer ind i den planlagte omstrukturering af bibliotekerne som AU har planlagt.
Der lægges ud med højtravende visioner om at studiemiljø og bibliotek skal smelte sammen - noget som man har rejst rundt til universiteter i udlandet for at kigge på, hvorimod f.eks. et institutbibliotek som Moesgårds Arkæologiske Bibliotek, som allerede HAR et sådant studiemiljø, med alle de ting som efterspørges i disse visioner, ikke har haft besøg af rektor eller andre i universietsledelsen i ÅREVIS. Faktisk ikke nogensinde i den tid jeg kan mindes at have studeret eller haft min gang i miljøet ved Moesgråd.
Går man så ind i den praktiske formulering af hvad der skal ske ved omstruktureringen viser det sig, at ideen i store træk er at alle bøgerne fra institutbibliotekerne skal på depot undtagen en semesterhylde i studiemiljøet som de studerende så kan få lov at slås om.
Man vil i givet fald ikke have adgang til bøgerne og kan få lov at vente et par dage fra man har bestilt bogen til den kommer - og man så kan kigge i den om den overhovedet er brugbar.
Hvorvidt der skal være en kvalificeret bibliotekar at rådspørge ift de mange materialer svævede så vidt jeg kunne forstå sådan i det uvisse. Dog nævnes en del om at alle kilder skal være det nyeste nyeste nye og digitalt tilgængelige. Dette uden hensyntagen til fagligheden på humaniora og arts hvor ældre kilder, der slet ikke er tilgængelige digitalt, oftere har vedvarende relevans, end f.eks. i tilfældet naturvidenskabelig forskning.
Denne beskrivelse kom de studerende for øre nærmest tilfældigt - AU ledelsen har en del sjove forvaltningsstrategier såsom at sende høringsoplægget obskure steder hen når der skal være høring på institutterne, og give utrolig korte høringsfrister.
Nogle ildsjæle på Moesgård fik med super kort varsel trommet nok folk sammen til at forfatte et høringssvar om, at vi altså ret gerne ville beholde vores studiemiljø og bibliotek, især nu hvor antallet af undervisningstimer ligger og svæver et sted mellem 2 og 3 forelæsninger om ugen.
En stor del af høringsdiskussionen gik på hvordan vi fik formuleret dette rimelige ønske på en passende ydmyg måde.
Om det kommer til at gøre nogen som helst forskel?
Det føltes for undertegnede ikke som om nogen af de tilstedeværende egentlig troede på det.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie Spliid Clausen
Er det ikke overdreven brug af ressourcer?
(En hvis grad af ironi kan være anvendt.)
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvornår blev det overhovedet en central ledelses kompetence at interessere sig for institutbiblioteker?!
Universitetet er ikke et firma med hemmeligheder, fru dekan
“Frem for at diskutere fagudvikling internt på musikfaget, har du valgt at fremføre en alvorlig kritik af faget i pressen.” - i offentligheden, hedder det.
Dekanen går helt fejl af sit gebet. Universitetet er et offentligt anliggende. Fagpolitikken er et offentligt anliggende. Det er et folkets anliggende, og vi kræver at fagdebatten på universitet ikke er lukket inde bag dekanens dør.
Fru dekan: Universitær fagdebat er og har været et offentligt anliggende altid. Læs din Platon, Kopernikus, Kant, Hegel, Habarmas….
Pressen, som Koldau har publiceret i, er vore dages kirkedør i Worms.
Denne kommentar er anbefalet af:
Men hvordan kan man legitimt begrænse en ansats færden ind og ud af universitetet? Koldau skal jo nu spørge om lov til at bevæge sig udenfor universitetet! Det er mig en gåde hvorledes tillidsfolk og ledere kan medvirke til de restriktioner. Det kan da ikke være lovligt i forhold til overenskomster og ansættelser. Hvis en personalesag giver anledning til sådanne reguleringer af en ansat, må denne have begået fejl der i sig selv må føre til udvisning og fyring fra arbejdspladsen. Eftersom vi ikke kan få viden om en fortrolig personalesag, forventer jeg ikke at kunne få et svar.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie,
Vedr. den planlagte omstrukturering af biblioteker på AU.
På Det Frie Universitet ULB i Bruxelles har man et 9 etagers bibliotek med arbejdspladser til cirka 1700 studerende. Indviet i 1994. På hver etage er der bøger og tidsskrifter i midten og læsepladser rundt om. 45% af de 400.000 bøger i det humanistiske bibliotek står fremme og 2500 tidskrifter fra det igangværende år. På hver etage er der 2-3 bibliotekarer. Biblioteket bliver flittigt brugt. Jeg er kommet der jævnligt i 9 år, mens jeg læste på åben uddannelse. Resten af universitetet på Campus Solbosch er bygningsmæssigt dog langt fra så moderne som danske universiteter.
Kort rapport på engelsk
Denne kommentar er anbefalet af:
Det korrekte link er her:
Rapporten om ULB’s bibliotek kan downloades her.
The project to build a new library at the Université Libre de Bruxelles (ULB) arose because library resources and services had become scattered across the campus, due to a lack of space in the original library building. The facilities and services needed to be adapted to the evolution of library management and to the needs of a growing number of users. Building a new library was also motivated by the university’s educational objective to increase student autonomy and to stimulate critical thinking and individual research.
@Anne Albinus:
Det du beskriver lyder meget som Moesgård biblioteket som det er nu - omend vi selvfølgelig ikke har 9 etager.
Dét bibliotek fungerer som selve hjertet af studiemiljøet for hhv. forhistorisk og middelalderarkæolgi, såvel som antropologi og etnografi. Speciale og læsepladser er dér. Jeg ved ikke rigtig hvad de har tænkt sig vi skal gøre hvis de bare sender alle bøgerne på depot á la Statsbiblioteket inde i byen. Det vil være en katastrofe for utrolig mange humanistiske studier.
Denne kommentar er anbefalet af:
I begyndelsen af artiklen står der:
” … kritiserer … de mange fusioner for at have ført til en tavshedskultur på universiteterne.”
Det som kritikerne måske endnu ikke har fattet, er at de mange fusioner er foretaget FOR AT SKABE en tavshedskultur på universiteterne.
Hvis man nu har et velfungerende institut, hvor kollegerne snakker godt sammen indbyrdes, og drøfter de tiltag der kommer dumpende ovenfra, så har folkene på det institut en vis magt i kraft af at være velinformerede og stå sammen. Det er et oplagt mål for den politiske ledelse at slå den slags miljøer i stykker. Folk skal føle sig som magtesløse små enkeltpersoner i mega-institutter hvor de ikke har nogen særlig indsigt eller indflydelse.
I dette som i andre aspekter må man gøre sig klart, at ledelsen og administrationen er fjender af videnskabsfolkene og er sat i verden for at gøre videnskabsfolkene til viljeløse brikker i et spil.
Jo længere det kommer til at fortsætte, jo større bliver skaderne på forskningsmiljøerne, forskningsbibliotekerne, den akkumulerede faglige erfaring, fagligheden etc.
Den styrelseslov skal bare ophæves hurtigst muligt. Jo længere man tøver, jo svagere bliver videnskabsfolkene stillet, og jo mere umuligt bliver det at fremsætte kritik. Sådan er det jo, når der indføres diktatur - det kommer snigende, indtil man en dag opdager, at man har mistet al demokratisk indflydelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Christoffer Bugge Harder
Tak for fyldig respons. Klassiske musikværker og noder er ikke lig med en grundlæggende musikalsk grammatik (som i sprogvidenskaber), som man nødvendigvis skal kunne beherske og vide noget om, før man kan sige noget meningsfuldt om musik. Derimod tilhører jeg den fløj, der mener, at universiteterne må give den gas på det videnskabsteoretiske område - også på musikvidenskab. Det, jeg beklager, er, at Koldau ikke tager den faglige diskussion med sine kolleger om, hvad en god musikvidenskabelig uddannelse skal indeholde, for det er nødvendigvis en vigtig og fortløbende forhandling på afdelingerne. En del af diskussionen handler om, hvad musik er for en størrelse. Koldau fastholder tilsyneladende bl.a. ‘værk’ og ‘noder’ som essentielt, men man kunne tilføje mange andre, som nogle af Koldaus kolleger er eksponenter for: Musik er kulturel praksis, diskurs, noget imaginært, performative fænomener… og en lang række andre.
Jeg anfægter ikke Koldaus meritter, og kalder heller ikke hendes tilgang til musik for useriøs. Derimod synes der at hvile en antydning af useriøsitet (som også er tilstede i din respons - og dét er en nedladende holdning over for andres faglighed), hvis man beskæftiger sig med betydningsdannelse inden for musikalske felter, hvor noder er irrelevante. Dét er der altså store dele af internationalt anerkendt forskning, der gør og har gjort i årtier. Klart, vil man sige noget om ‘node-musik’ er det en fordel, at kunne noder. Jeg er interesseret i at diskutere fag og videnskabssyn, så vi kan blive klogere på, hvilke former for musikalsk viden, der er i spil eller krig. Så kan vi nemlig lære noget af Koldau-sagen. Det kan vi ikke nu, fordi den er gjort personlig, og der således ikke er grobund for konstruktiv og engageret faglig dialog.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Tore
Mht. nodelære har du selvfølgelig ret i, at man sikkert kan forstå og forholde sig til mangt og meget uden at være en klassisk nodehaj. Jeg er bare en biolog, der selv foretrækker klassisk musik, så jeg skal ikke spille klog mht. mere specifikke faglige diskussioner. Min musikuddannede nabo fortalte mig om en bog om rock der byggede på trin- og akkordanalyse snarere end noder, og det har jeg selvfølgelig overhovedet intet at indvende imod. Jeg er også med på, at det er vigtigt at kunne sætte musikken ind i en samfundsmæssig sammenhæng - men det må bare aldrig blive en undskyldning for at fokusere primært på teorier eller samfundsforhold snarere end på fagets faktiske genstandsområde.
Og jeg vedkender mig en ganske nedladende holdning til den holdning til “faglighed”, som kommer til udtryk i, at man betragter et kvarters videoforedrag om noget, der intet har blot perifert med musik at gøre, eller en myspace-side, som musikvidenskabelig faglighed.
For mig at se burde dette være en relativt ukontroversiel iagttagelse, at dette intet har med seriøst arbejde på akademisk niveau at gøre - uanset hvilken musiktradition, man så måtte være rundet af. Videnskabelighed handler om deriøse og tilstræbt objektive analyser af emner indenfor ens felt.
Og den passende engagerede faglige dialog bør først og fremmest være bygget på erkendelse af, at der næppe kan opstå interessante akademiske samarbejder og synergier mellem to parter, hvor kun den ene bedriver akademisk arbejde, og at de relevante ændringer derfor primært handler om at få hæve niveauet for folk som Pia Rasmussens vedkommende. Hvis du eller andre mener noget andet, tror jeg desværre ikke, at vi kommer hinanden meget nærmere på dette punkt.
Mvh Christoffer
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvad er det for noget fis, Tore Lind?! Man skal ikke enten eller, når man læser på et universitet, man skal både og! Man bliver ikke dårligere til at forholde sig til rockmusik, fordi man kan læse noder. Faktisk kan man ikke for alvor beskæftige sig med rockmusik, hvis man ikke kan fremstille sin eksempler med det glimrende grafiske materiale, nodesystemet er. - Alle disse argumenter er hele tiden noget med at nøjes! Man skal ikke nøjes, når man læser et fag, man skal søge, dybt, langt og bredt. Som Koldau!
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle studerende på musikvidenskab kan læse noder. Men Tore Lind har helt ret, man kan og skal også kunne arbejde med musik på mange andre måder. Jeg kan slet ikke genkende billedet af studerende der ingenting kan og intet lærer.
Debatten om at ingen tør sige noget har karakter af konspirationsteori! Hvis ingen siger det, man gerne ville høre, så er det fordi de er kuede af ledelsen alle som en. Det billede kan jeg sjovt nok heller ikke genkende.
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Peter Hansen
Jeg synes nu det fremgår meget klart af mit bidrag til debatten her, at jeg netop mener, man skal kunne flere ting, når man beskæftiger sig videnskabeligt med musik. Om du bliver bedre til at forholde dig til rock musik ved at bruge nodeeksempler afhænger imidlertid helt og holdent af, hvad du vil undersøge. Vil du sige noget om fx betydningsdannelse, identitet og rockmusik, så er harmonisk analyse og lignende ikke nødvendigvis indlysende. Derimod vil teori om betydningsdannelse og identitetskonstruktion være en forudsætning. Så min pointe er, at det bør en universitetsuddannelse i musikvidenskab naturligvis (også) kunne tilbyde. Jeg er ikke ude på at udrydde noder og nodemusik.
@ Christoffer Bugge Harder:
Du skriver: “Videnskabelighed handler om seriøse og tilstræbt objektive analyser af emner indenfor ens felt.” Idealet om objektivitet stammer formentlig fra dit eget fag biologi (og findes andre naturvidenskabelige fag), men Musikvidenskab er en tolkningsvidenskab, som ikke anerkender objektivite eller neutrale forskningspositioner, det handler snarere om intersubjektivitet, den tolkendes historiske og kulturelle position osv. Det betyder ikke, at man ikke er faktuel eller nøgtern.
Dette nævner jeg, fordi det er en del af mit argument, at vi må anerkende, at der er flere former for videnskabsforståelser både mellem forskellige fag, men også inden for samme fag som fx musikvidenskab. Der er ikke meget respekt for andres faglighed i at hævde, at hvis de ikke er objektive eller videnskabelige på den og den måde, så er det useriøse og uvidenskabelige! (Og der er heller ikke meget villighed til dialog.) At hovedpersonen i Koldau-sagen har svært ved at acceptere andre måder at være musikvidenskabelig end sin egen, mener jeg er et problem. Professoren har al mulig ret til at være uenig, men ikke til at hænge dygtige forskere (sine kolleger) ud for manglende viden og videnskabelighed.
At forskere også benytter sig af gængse e-baserede netværk som facebook, myspace, twitter osv. kan jeg ikke se problemet i - og i øvrigt ikke se, at det har nogen relevans i denne debat.
@ generelt og til flere i debatten (og tak til Michael Fjeldsøe):
Det er en myte af de fænomenalt fantomagtige, at musikstuderende ikke kan noder - som Koldaus kolleger også forlængst har dementeret (jeg er selv jævnligt censor på afdelingen og må ligeledes tilbagevise den som en and - musikstuderende kan noder både i Aarhus, Aalborg og København). Det er en af Koldaus krudtkugler, som vi altså må have desarmeret, hvis denne debat skal handle om virkeligheden, så også andre musikforskere end lige Koldau kan genkende den som deres.
Tore Lind: - blandt dine mange, sikkert udemærkede, argumenter falder jeg - som klar lægmand - over følgende:
” …det handler snarere om intersubjektivitet, den tolkendes historiske og kulturelle position osv.”
Skulle musikvidenskab handle om den tolkendes historiske og kulturelle position? Så skrider fokus da fra emnet til den, der ser på emnet. Videnskabens genstand flytter sig fra musikken til fortolkeren. Åh nej, det tror jeg ikke giver god videnskab, men det lyder meget i takt med tidsåndens forherligelse af egoet, den der lytter er mere interessant end det, det lyttes til.
@ Michael Kongstad Nielsen:
Der er naturligvis tale om den relation der er mellem beskueren og det beskuede, mellem musikforskeren og musikken. Vi kan jo kun forholde os til musikken i verden fra en position i den selv samme verden. Det vil sige, vi er medproducenter på at definere verden, som vi ser den (altså er der ikke noget priviligeret neutral position, hvorfra verden og dens musik kan fremtræde for os). Eller sagt med andre ord: hvis vi vil tilstræbe ‘objektivitet’, så må vi tage alle forhold i betragtning også beskuerens/lytterens relation til objektet. Så ved vi ikke alene noget om musikken, men også noget om, hvordan denne viden er tilvejebragt. Musik og viden om den er altid musik og viden for nogen bestemte i en bestemt situation (forskere inkluderet).
Der er talrige videnskabsteoretiske tilgange, der opererer med denne eller lignende metode (med fare for at forenkle): hermeneutik, fænomenologi, dialogteori, flere retninger inden for antropologi, diskursanalyse m.fl.
Du har såmænd ret i, at der er en overhængende fare for forskningsmæssig navnlepilleri, som man fx har set det i antropologien og i musiketnologien fx i 1980’erne, hvor forskningsresultaterne mere kom til at handle om forskerne og deres problemer end om genstandsfeltet og de mennesker, hvis musik man studerede. Men man er trods alt kommet et stykke videre i dag. Her i disse debatspalter kommer videnskabsteori one-liners hurtigt til at stritte lidt ud af sammenhængen.
Men at forskere også i deres forskning reflekterer kritisk over hvordan de producerer viden (altså er kritiske overfor deres egen rolle), mener jeg er god videnskabelig omgang med viden. Det er en almindeligt udbredt ide, at al videnskab er objektiv, også selvom man navnlig i humanvidenskaberne (og bl.a. i kvantefysikken) har sagt noget andet i mere end 100 år. Som forsker har jeg det selv helt ok med det faktum, at man ikke er enige om, hvordan vi ved noget om noget (inklusive musik) og derfor må have en fortløbende debat om, hvordan disse ting bedst kommunikeres på musikvidenskabelige afdelinger og indgår i et sammensat og ‘flerstemmigt’ pensum.
Denne kommentar er anbefalet af:
Marie,
Jeg fandt en kommentar her om bibliotekssammenlægningen:
http://forskningspolitiskarkiv.blogspot.com/