Den russiske premierminister og sandsynlige kommende præsident Vladimir Putins vicepremierminister, Dmitrij Rogozin, sagde i weekenden, at det nu skal være slut med det drastisk faldende befolkningstal i Rusland. Befolkningstallet er siden systemskiftet i 1991 faldet fra godt 150 millioner til nu godt 140 millioner på grund af kort levealder og lav fødselsrate.

»140 millioner er alt for lille et tal,« sagde Rogozin, der er kendt som en nationalistisk hardliner. »Løsningen er ikke at klage over vore kinesiske naboer, men selv at få børn. Uden børn vil Rusland ikke nå op på et befolkningstal på de 500 millioner, som vi har et absolut behov for,« sagde Rogozin ifølge nyhedsbureauet RIA-Novosti i en tale til unge universitetsstuderende i Novosibirsk.

Rogozin foreslog endvidere oprettelse af nye såkaldte ’befolkningscentre’ over hele landet med det formål at fremme fødselstallet og udvikle de enorme ubenyttede områder i verdens største land. Der skal, sagde han, gives mange incitamenter til, at russerne igen begynder at få mange børn, Der skal bygges boliger, hospitaler og skoler til især familier med mange børn, og de skal have kontante tilskud til hvert eneste barn.

Menneskelig golfstrøm

»Vi må i gang med at udvikle den østlige del af vort land. For det første har vi midlerne til det, for det andet er vi nødt til at stoppe den ’menneskelige golfstrøm’, der driver folk væk fra de egne,« sagde Rogozin, som tidligere var den russiske præsidents repræsentant ved NATO. Hans chef, kommende præsident Vladimir Putin, var forleden i en artikel i dagbladet Komsomolskaja Pravda fremme med forslag til lignende initiativer.

Putin var dog lidt mere forsigtig med tallene, men for begges vedkommende er der tydeligt tale om et ønske om at vende den katastrofale demografiske udvikling i landet og en — i øvrigt i hele Rusland udbredt — frygt for de mange kinesere, som ifølge russerne konstant skeler til Sibirien og Ruslands naturresourcer.

Kina har i dag ca. 1,3 milliarder borgere, hvilket svarer til 20 procent af verdens befolkning, og en økonomi, der er ved at overhale USA’s. Det vækker stærk bekymring i de andre såkaldte BRIK-lande — Brasilien, Rusland og Indien.

Det var da også Putins udgangspunkt i artiklen, at det første befolkningsmæssige mål skal være at hæve tallet fra det nuværende godt 140 millioner til 150 millioner i 2050.

Ifølge Putin skal fødsels-tallet hæves, og indvandringen må ikke være på mindre end 300.000 om året. »Rusland har kun to procent af verdens befolkning og det i verdens største land med 40 procent af verdens naturresourcer,« skrev Putin.

14 millioner indvandrere

Skal man imidlertid tro regeringens egen organisation for indvandring, Den Føderale Migrationsservice, så er der tilsyneladende ikke nogen grund til lederens og eksperternes frygt, for der foregår en sand folkevandring ind i landet.

Ifølge dagbladet The Moscow Times sagde chefen for denne organisation, Konstantin Romodanovskij, på en pressekonference i Moskva 3. februar, at Rusland i løbet af 2011 havde modtaget knap 14 millioner legale og illegale indvandrere, hvoraf de 9,7 millioner var fra andre tidligere sovjetrepublikker. 2,7 millioner fra Ukraine, to millioner fra Usbekistan, knap 1,5 millioner fra Kasakhstan og knap en million fra Tadsjikistan. Resten kom fra Aserbajsjan, Moldova, Kirgistan, Armenien, ja selv fra de baltiske lande.

Der hersker stor forvirring om tallene. Nogle russiske journalister mener, at tallet er ca. 30 procent for højt, at en stor del af dem kun opholder sig i Rusland midlertidigt, at mange er illegale, og at flere hundrede tusinde allerede er blevet sendt hjem igen.

Ikke desto mindre er tallet så stort, at det, hvis indvandringen fortsætter, vil være med til at opfylde, om ikke Rogozins, så i hvert fald Putins plan om 150 millioner russiske borgere i 2050. Og indvandringen har været massiv de seneste 10 år, fordi levestandarden i Rusland overstiger den i de fleste andre ekssovjetrepublikker betydeligt.

Færre østeuropæere

Indvandringen til Rusland og menneskestrømmen fra Øst- og Centraleuropa mod vest har imidlertid alvorlige følger for hele det tidligere sovjetimperium. Som Ota Tiefenböck tidligere har skrevet her i avisen, har de øst- og centraleuropæiske lande sammen med de tidligere sovjetrepublikker og eksjugoslavien de seneste 15 år tilsammen mistet knap 18 millioner indbyggere. Ukraine er i løbet af de seneste 15 år skrumpet med 6,1 millioner, svarende til 12 procent. Moldovas indbyggertal er faldet med næsten en fjerdedel, nemlig 1 million.

Ukraine er et typisk eksempel, hvor især unge rejser til udlandet for at få arbejde og for at studere. Den 38-årige Jevgenij Ikhelzon sagde tidligere på året til Information: »Vores regering har ingen politik på området, så det er svært at vende udviklingen. Der er flere årsager til det faldende befolkningstal. Men de vigtigste grunde er udvandring (til Rusland og Vesteuropa, red.), lav levealder og ukrainernes manglende lyst til at få børn. Desuden er der også mange fra middelklassen, som sender deres børn til udlandet for at studere, og af disse er det måske kun halvdelen, der vender tilbage til Ukraine igen.«