Ekstremisme, ja tak

Hvis republikanernes budskab om frihed, fred, lave skatter og tålelig retspleje er det ekstreme, mens det normale er Obamas kurs mod øget gældsætning, flere krige, mere stat og krænkelser af menneskerettigheder, så foretrækker jeg det ekstreme

Danske medier elsker at grine ad politikere som republikanske Ron Paul. Obama sætter vi derimod ikke spørgsmålstegn ved. Vi har for længst vedtaget, at han er den gode, mens republikanerne er de onde – eller til nød de virkelig sjove.

Brian Snyder

Det er interessant at følge republikanernes primærvalgkamp gennem de danske medier. Der tegner sig et billede af et freak show, hvor kandidaterne konkurrer i at være mest gakket.

Der var Herman Cain, der i den danske offentlighed mest af alt er kendt for at have knaldet ved siden af og for at have opbygget et imperium af pizzarestauranter. En anden, der er faldet fra, er Rick Perry, som vi kender som den smådumme texaner, der ikke kunne huske de tre ministerier, han ville nedlægge. Jon Huntsman var stort set ukendt i den danske offentlighed, men var der ikke noget om, at han talte mandarin i en debat? Tilbage i ræset er så foruden Rick Santorum, som vi kender som den religiøse ekstremist, Newt Gingrich, populisten, der forlader sine elskede, når de er syge, Mitt Romney, den glatte mormon, samt Ron Paul.

Mediernes dækning har stort set udelukkende drejet sig om kulørte historier og næsten ikke om kandidaternes holdninger.

Særligt omtalen af Ron Paul har generet mig. Ron Paul er en speciel kandidat. Han er en 76 år gammel, tidligere gynækolog med mere end 4.000 børnefødsler på cv’et, som gik ind i politik i vrede over, at Nixon droppede guldstandarden. Gennem sit knap 40-årige politiske virke har han fuldstændig konsekvent kæmpet for personlig og økonomisk frihed, hvilket i sig selv er en bemærkelsesværdig bedrift for en politiker. Under den aktuelle valgkamp har han opnået overraskende stor tilslutning. Så stor, at hans tilhængere taler om »The Ron Paul Revolution«.

Der er dog ikke mange danske medier, der formår at omtale af denne kandidat uden at kalde ham »ekstrem« eller nævne, at han i øvrigt har »ekstreme holdninger«.

Ekstremisme — et plusord

Men hvis Ron Paul er ekstrem, er det mere ekstremisme, vi har brug for.

Slår man ordet ekstrem op i ordbogen, kan man se, at det betyder ’yderligtgående’ eller ’noget, der ligger langt fra det normale’. Det at være ekstrem skal altså altid stå i forhold til det normale, man er ekstrem i forhold til — med andre ord giver begrebet ’ekstrem’ ikke mening i sig selv. Den kommer først, når man har defineret det normale.

Den tidligere amerikanske præsidentkandidat Barry Goldwater sagde engang: »Ekstremisme i forsvar for frihed er ingen last — moderation i forsvaret for retfærdighed er ingen dyd«. Alligevel lader ordet ekstrem til at være et stempel, man kan sætte på en holdning eller på en person, man ikke ønsker at forholde sig yderligere til. Man kan nøjes med at konstatere, at vedkommendes holdninger afviger fra de nu engang vedtagne ’rigtige’ holdninger, og så behøver man ikke beskæftige sig mere med dem.

Kæledæggen Obama

Ved det amerikanske præsidentvalg i 2008 var medierne ellers henrykte ved tanken om, at der blev valgt en kandidat, der ikke repræsenterede det normale. Barack Obama gik til valg på slogans som »hope« og »change« og krævede et opgør med Bush æraen. Det fik dog ikke medierne til at afskrive Barack Obama som ekstrem eller urealistisk. Tværtimod. For hvad kunne være bedre i overensstemmelse med europæisk politisk korrekthed end en ung, sort borgerrettighedsadvokat, der gik til valg på at samle landet og at genindføre fred, retfærdighed og optimisme?

Begejstringen har holdt ved i danske medier. At Obama er rasende upopulær i den amerikanske befolkning forklares i reglen med, at der er tale om omstændigheder, Obama ikke har kunnet kontrollere. Desuden er befolkningen utaknemmelig, lyder det, den ved ikke, hvor fantastisk en præsident, den har. Fakta ignoreres fuldstændig.

Sandheden er, at Obama har øget gældssætningen voldsomt. Faktisk med knap 25 pct. af BNP. Det er langt mere end nogen anden præsident gennem de sidste 30 år — til trods for, at Obama kun har siddet i tre år!

Obama har heller ikke overholdt sit løfte om at lukke Guantanamolejren — tværtimod har han indført mulighed for, at også amerikanske statsborgere nu kan tilbageholdes på ubestemt tid, hvis blot der er mistanke om, at den pågældende er indblandet i terrorisme.

Hypen om Obama var så stor, at han fik Nobels fredspris, før han havde udrettet noget som helst — efterfølgende har han kastet sit land ud i endnu en krig, han udelukker ikke et angreb på Iran og han har øget antallet af angreb med ubemandede dronefly. Man kan kun gisne om, hvor mange civile liv, det har kostet.

Men alt dette er ligegyldigt for den danske presse. Obama har de rigtige holdninger; derfor kan vi lide ham. Han talte om forandring efter en tid med en ’ond republikaner’, og selv om han aldrig rigtig var konkret, vidste vi, at vi kunne lide ham. Hans generalieblad som præsident og det faktum, at han har svigtet på alle de vigtigste områder er, underordnet. Det paradoksale er, at årsagen til, at medierne kastede deres kærlighed på ham, netop var hans vilje til at ændre de områder, han siden har svigtet.

Demokratisk debat lider

Det største offer for mediernes blinde kærlighed til Obama er hverken Ron Paul eller republikanerne. Det største offer er demokratiet. For den demokratiske samtale dør, hvis vi på forhånd vedtager et sæt holdninger, der er de rigtige, og dermed udelukker holdninger, der afviger fra disse. Hermed slutter den politiske debat, før den er begyndt. For da bliver fakta og argumenter underordnede i forhold til de på forhånd vedtagne konklusioner.

Skal den demokratiske samtale fungere, må en holdning bedømmes fordomsfrit på dens egne præmisser — ikke på dens overensstemmelse med det bestående normale eller politisk korrekte. I modsat fald vil vi aldrig kunne korrigere uretfærdigheder eller uhensigtsmæssigheder, hvis de er blevet så accepterede, at de er ’normale’.

Så lad os se, hvad det er for holdninger, Ron Paul har, som gør, at han afskrives som urealistisk og ekstrem.

Ron Paul går til valg på et opgør — ikke kun med Obama, men med den generelle trend i amerikansk politik. Han kræver, at forfatningen, der skal beskytte befolkningen mod statsmagten, bliver respekteret, ligesom han mener, at øget gældssætning ikke er svaret på et gældsproblem. Samtidig vil han have, at USA skal holde op med at opføre sig som hele verdens politimand og føre krige, landet ikke har råd eller ret til at føre.

Tilmed advarede han i mange år op til finanskrisens udbrud i 2008 mod den amerikanske centralbanks rentepolitik. Den endte da også med at kaste verden ud i en krise. Han har også tordnet mod støttepakker til uansvarlige forretnings- og finansfolk, der selv burde bære konsekvenserne af deres adfærd.

Ron Paul har samlet en dedikeret tilhængerskare — særligt unge amerikanere og soldater støtter The Ron Paul Revolution.

I 2008 stod de unge bag Obama, og medierne var vilde med, at ungdommen sagde fra over for det normale og krævede det nye. I 2012 kaldes en lignende bevægelse ekstrem og urealistisk, fordi den går imod det ’rigtige’ nybrud, vi fik i 2008.

Man kan sagtens diskutere politisk, om guldstandard er det rigtige. Eller om det er forsvarligt at droppe de strikse antiterrorlove. Man kan også diskutere, om USA har en pligt til at agere politimand i udemokratiske stater i stedet for at fokusere sin udenrigspolitik på diplomati og frihandel. Men så lad os da diskutere det i stedet for at opretholde en debatform, hvor holdninger der afviger fra en på forhånd defineret facitliste over ’normale holdninger’, blot afskrives som ekstreme. Både i USA og for den sags skyld i Europa er der store problemer i øjeblikket, og der kan være grund til at se på, om den politik, der har været ført, er den rigtige. Der kan derfor især i den nuværende krisetid være behov for et opgør med det normale.

Hvis frihed, fred, lave skatter og tålelig retspleje er det ekstreme, og det normale er øget gældsætning, flere krige, mere stat og en tilgang til menneskerettigheder, der får George W. Bush til at ligne Martin Luther King, foretrækker jeg det ekstreme.

Og det, mener jeg ikke, er en last.

 

 

Rasmus Moliin er jurist

Fakta

Ved første runde i republikanernes primærvalg i USA, var der seks kandidater. Nu er der fire tilbage.

Den kristne og konservative Michelle Bachmann opgav sit kandidatur den 3. januar.

Herefter trak hendes tætteste rival, Rick Perry, sig. Der var ellers store forhåbninger til Perry, da han meddelte sit kandidatur. Mange så ham som den kandidat, der kunne favne alle republikanerne. Men han levede ikke op til forventningerne og efter en femteplads i Iowa, trak han sig den 18. januar.

De tilbageværende kandidater er Newt Gingrich, Rick Santorum, Ron Paul og Mitt Romney

Der har indtil videre været afholdt valg i otte stater. Mitt Romney har løbet med sejren i fire af dem.
Selv om Romney af mange vurderes som den mest valgbare kandidat, har han ikke formået at få fast greb om den såkaldte republikanske base. Hans mormonreligion har mødt kritik, ligesom han er blevet kritiseret for lav skattebetaling.

De republikanske præsidentkandidater mangler endnu at kæmpe om sejren i 42 amerikanske delstater. Særlig vigtig bliver tirsdag den 6. marts, også kaldet ’Super Tuesday’, hvor 10 delstater skal stemme.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Janus Agerbo

RP ville begejstre udlandet, men jeg ville ikke ønske at blive ledet af ham.

Hans ønske om frihed er frihed for staterne. Således er det i hans optik fint, hvis en stat vedtager love, der begrænser den personlige frihed.

Desuden brydder jeg mig ikke om, at mennesker, der tror på en unge jord skal lede noget som helst.

Og jeg går ind for generel vældfærd, der ikke resulterer i at menneksers sygdom bliver en kæmpe belastning for de efterladte.

Der er ingen tvivl om, at Obama har skuffet. Men løsningen for USA må være at fjerne de politikkere fra magten, der bliver kontrolleret af samme pengemænd, som de der holder den offentlige debat på et lavt niveau.

Og som det sidste, så vise hele begrebet om at man ikke kan låne, når man har underskud, et fuldkomment manglende syn for statsvirksomhed. Hvad gør et firma, der skal investere for at øge omsætningen? Det låner. Der er intet problem i at stater gør det samme, så længe der er tale om en investering. Ellers kan man bare skære indtil der ingen infrastruktur er tilbage og se, hvor meget samfundsøkonomi man får ud af det.

Grunde til at det er blevet et neoliberalt talking point er, at Kapitalisterne spiller slutspillet, hvor de ikke regner med at samfundet kommer til at køre ret meget længere og derfor holder ophørsudsalg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Ken Pedersen

Fred er muligvis en Ron Paul-sag, men det er IKKE en republikansk sag som sådan! Obama er krigerisk fordi et topartisystem som det amerikanske kræver at man skal besætte midten for at være valgbar og efterfølgende i stand til at føre politik (som Ron Paul ikke er det), og midten af amerikansk politik er militaristisk. Ikke at det gør Obama yndig, men sådan ligger landet.

Frihed er muligvis en mærkesag for Ron Paul ...men det gælder ikke for kvinder, fejlfarver og fattigrøve. Jeg er ikke imponeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Desværre enig, Troels. Det amerikanske system er ikke et præsidentvælde, da vedkommendes beslutninger skal bekræftes i de folkevalgte forsamlinger, og omvendt. Rom Paul ville altså ikke kunne bruge posten til nogen af mærkesagerne, da de ligger for langt fra alt, hvad der kan skaffes et beslutningsdygtigt flertal for. Hvorimod fx en relativt beskeden sag som Obamas løfte om lukning af Guantanamolejren faktisk var tæt på demokratisk politik, og kunne være kæmpet igennem.

Ron Paul er (som Obama) ikke en "fredens mand". Hans sympatiske holdninger i den retning virker ikke til at være baseret på fredelige tanker, men mere som et lidt tilfældigt udslag af en grundlæggende ulyst til at give centralmagten indflydelse. Han har da heller ingen planer om at beskære US Military med så meget som en penny.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

De amerikanske præsidenter har lige som det meste af verden helt droppet formelle krigserklæringer. Det er der mange grunde til - selv den ret enestående danske krigserklæring mod Irak var slet ikke en krigserklæring, erklærede Forsvarsministeriet senere. Juristeri og ordlege, men sådan fungerer det åbenbart.

Når der formelt ikke er nogen "krig", behøves ingen parlamentarisk godkendelse, og ingen FN-erklæringer og lignende mod angrebskrige bliver overtrådt. Til gengæld har Kongressen hhv støttet op bag de førte krige uden at kræve krigserklæring, eller har af og til helt modsat fjernet nødvendige bevillinger for at stoppe lidt for krigeriske præsidenter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Enig!
Så vi kunne nok have gavn af en fredsommelig præsident, som vil "passe sine egne sager", men jeg tror nu ikke Ron Paul har en chance, hvor sympatiske nogle af hans pointer så er!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

At ville beskytte befolkningen mod statsmagten er at ville beskytte statsmagten imod sig selv. - I modsætning til den perverterede amerikanske republikanisme véd vi i Europa, at den demokratiske stat ikke er mere eller mindre end den befolkning, der bor i landet og udpeger repræsentanter til at lave generelle regler (ha! jeg ved godt, at det går ad h... til på det felt i øjeblikket, men det ændrer dog ikke på det principielle, og slet ikke på, at regeringer i EU kan bevæges af folkestemninger, som med finansskat og ACTA).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

Når man går ind for 'personlig frihed' i en sådan grad, at man arbejder for indførelse af natvægterstaten, er man faktisk ekstremist - og når man betænker konsekvenserne en temmelig ondartet én af slagsen.
Sådan en er Ron Paul.
Tilsyneladende er han også en galning. Det mener nobelprismodtageren Paul Krugman i hvert fald:
http://www.nytimes.com/2011/12/16/opinion/gop-monetary-madness.html
Der er vist ingen grund til at dele Ramus Molins begejstring!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nis Jørgensen

Artiklens indledning er formodentlig skrevet af en redaktionssekretær - forfatteren hævder intetsteds i resten af artiklen at de omtalte ting er "republikansk" politik.

Til gengæld er påstanden om at Obama har "øget gældsætningen mere end nogen anden præsident i 30 år" vist et eksempel på meningsløs statistik. Der kigges så vidt jeg kan bedømhme på udviklingen i gældens vækstrate. Obama overtog lige efter en højkonjunktur - hvor tilvæksten i gælden burde have været negativ. At den så øges kraftigt under en recession er normal Keynesiansk politik - og le1½der naturligt til en høj relativ ændring i vækstraten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Der findes ikke nogen Nobelpris i økonomi!
Den Svenske Nationalbank har bare indstiftet en pris, som de har opkaldt efter Nobel!

Iøvrigt kan man også få Nobels Fredspris uden at have rørt en finger ifht. at skabe fred nogen steder, hvilket Obama selv vist fandt lidt pinligt, da han fik den!?!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Selv om Ron Paul er et side show, så skal det med, at han i høj grad er blevet droppet som seriøst samtaleemne pga. racisme i det nyhedsbrev, han var redaktør for i firserne. Dokumentation:

www.mrdestructo.com/2011/12/game-over-scans-of-over-50-ron-paul.html

Citat: ""A mob of black protestors, led by the 'Rev.' Al Sharpton, occupied and closed the Statue of Liberty recently, demanding that New York be renamed Martin Luther King City 'to reclaim it for our people.' Hmmm. I hate to agree with the Rev. Al, but maybe a name change is in order. Welfaria? Zooville? Rapetown? Dirtburg? Lazyopolis? But Al, the Statue of Liberty? Next time, hold that demonstration at a food stamp bureau or a crack house.""

Ekstremisme, ja sandelig...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frej Klem Thomsen

Valget mellem en kyniker og svækling der ikke mener det han sagde, og ikke evner det han mener på den ene side, og en række mere eller mindre skøre højrefløjsideologer uden nævneværdig kontakt til virkeligheden eller skyggen af fungerende kritisk sans til overs til konservatismens slagordsfilosofi, udstiller det håbløse i det to-parti system som USA er belemret med. Jeg har fuld forståelse for de ca.60% af vælgerne som har opgivet at stemme mellem to så ringe alternativer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Molin skriver "Under den aktuelle valgkamp har han opnået overraskende stor tilslutning. Så stor, at hans tilhængere taler om »The Ron Paul Revolution«."

Det skyldes altså titlen på Ron Paul's bog The Revolution A Manifesto, fra 2008. Jeg købte den i en boghandel i Brooklyn og begyndte at læse den på en nærliggende Starbucks. Jeg sad ved det store fælles bord i midten. I lænestolene i hjørnerne sad to mennesker, evt. hjemløse, og fik lidt varme. Den ene, en kvinde på 40 år, havde et stort ubehandlet sår på benet. Med Ron Pauls idéer om udelukkende at basere Health Care på velgørenhed, vil flere mennesker få dårligere adgang til Health Care end i dag.

Ron Paul tør ganske rigtigt berøre mange vigtige emner, bl.a. de gigantiske udgifter til krigene, hvilket giver tilslutning. Men hans kapitel om Economic Freedom fylder kun 40 af bogens 180 sider: “What we should work toward, however, is abolishing the income tax and replacing it not with a national sales tax, but with nothing”. (p.79)

“In order to imagine what it would be like to live in a country with a federal budget 40 percent lower than the federal budget of 2007, it would be necessary to go all back to …1997” (p.80)  og

“In the days before Medicare and Medicaid, for instance, the poor and the elderly were admitted to hospitals at about the same rate they are now and received good care.”

Ja, men var det vederlagsfrit i alle tilfælde? Blev der ikke sendt regning til det offentlige, så det i sidste ende var dyrere end efter Medicare and Medicaid?

Ron Paul har dog selv som læge ikke modtaget penge fra Medicare og Medicaid, men tilbudt “cut-rate” eller fri behandling til de, der ikke havde råd, fortæller han. (p.85)

Hvor mange er som ham parat til velgørenhed, kan man spørge? Se link 1 nedenfor.

Og så lige denne p.100, der siger noget om hans dømmekraft:

“Look at the miracle in Ireland, or the fantastic growth in Estonia. Let’s quit pretending that we don’t know how to make people prosperous, when the evidence is all around us”.

Links:

1. The Gaping Hole in Ron Paul’s Health Care Policy, Mother Jones, 16.9.2011

2. Ron Paul attacked for views on health care, ABC, 19.12.2011

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

De nu meget omtalte nyhedsbreve var noget af det første jeg snublede over, da jeg engang tjekkede Ron Pauls troværdighed ud. I små tyve år væltede der racistiske nyhedsbreve ud med Ron Paul som afsender. I dag er hans forklaring, at brevene blot "lånte hans navn" og at han ikke selv læste noget som helst. En dybt utroværdig bortforklaring, for så skulle der aldrig være nogen, der gennem alle de år har mødt Rom Paul og spurgt til indholdet, så han der har opdaget problemet. En ekstremist fra den grimme skuffe er han.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Måske det værste, USA har givet verden, er den tomme dyrkelse af 'virksomhed'. Alle dyr er dovne, hvis de ikke behøver være aktive, og der er ikke noget, der tyder på, at det har bragt mennesket noget godt at tvinge folk til en slavetilværelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Frisendal

Rasmus Moliin overser en enkelt detalje. Ekstrem betyder ude af balance, helt ude i den ene vægtskål. Politik er en balancekunst mellem individuelle behov og solidariske løsninger. RM bortvælger helt klart de solidariske ting. Mens fx. Obama er nødt til at føre afbalanceret politik. RM er dermed selv ude i ekstremisme - hvilket han jo også selv indrømmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Amerikansk valgkamp har intetsomhelst med politisk valgkamp at gøre - og har aldrig haft det. Det er blevet til et kapitalistisk politisk mode-konkurrence-show hvor den som har flest penge er sikker på at vinde. Nullitet. Ikke en disse værd.
Underholdningsindustri. Freak Show. Perverteret. Degenereret. Sygt.

Og som sædvanlig kører en højrefløjsideolog i trods på et ord-onanistisk udhulet regredieret stade: Æh bæh buh! Hvis republikanernes vlagkamp skal forestille at være ekstremistisk så vil JEG da foretrække at være ekstremist. Goddaw do. Ring og klag til TV-Byen istedet - eller kontakt dine politiske venner i GRU.S.A. Hvad rager det dog mig og os herhjemme hvor langt idiotiet har bredt i den amerikanske valgkamp. For min skyld kan de sejre ad helvede til. Det rager mig en høstblomst. For mig drejer det sig kun og kun om at tage så meget afstand til det som overhovedet muligt. Alt hvad der kommer fra kontinentet. Jeg har ingen respekt, ingen overhovedet fra noget der kommer fra overthere mere. Efter 911 og krigen i Irak. Det fortjener kun at dadles. Man foretrækker den ekstremistiske opmærksomhed. Det er sygt og perverst. Samtidig med at man jagter de hersens terrorister over hele verden. Ekstremister - terrorister??! Hvad er forskellen??!

Læs Gobas fremragende eyeopener og bliv klogerere. Supermagten GRU.S.A - slubbertmagten TRU.S.A har spillet fallit i mine øjne forlængst. De kommer aldrig til at rejse sig i en anstændigheds navn igen. Og desperationen og ekstremismen er blot endnu et symptom på det. De er simpelthen ude af trit af med verdensudviklingen. Lever i fortiden. Romerigets ide om et verdensomfattende storrige. Det er næsten Hitler om igen: Det 3. Rige. Nultolerance herfra. ha hahaaaa 8-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Jeg var ovre og fejre nytår i USA.

Så vidt jeg kan se, så er amerikenerne mere optaget af deres egen stats forhold end af hvad der sker i Washington DC i føderal regeringens kontorer o s v.

Faktisk er der relativt målt mere om præsidentvalgt i danske medier , end i amerikanske medier.

Det skyldes nok, at de fleste amerikanere ( både demokrater og republikanere) anser politikerne i Washington DC for at være lidt "fjerne" og for at være for "ødsle" med skatteborgernes penge.

For den typiske amerikaner er det hans/hendes egen stats budget og hvem der er guvernør, der er væsentligt - præsidenten i Washington DC er noget "fjernere".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Hvis man ønsker at stemmesedlen skal tælle mere end pengesedlen, må man ønske en stat, der er stærkere end markedet. Det er det, som slaget står om i nuværende epoke. Stemmesedlen er ved at tabe, og det går hurtigt for tiden.
I stedet for at interessere sig for Wall Street præsident Obama og hans muppet show rivaler--inklusiv anarkisten og racisten Ron Paul--burde man slås for parlamentarisk demokrati i EU i stedet for bankokratiet i kommissionen og stormagtsvældet i ministerrådet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Bang-Udesen

Vi må håbe Liberal Alliance og Rasmus Moliin aldrig nogensinde får regeringsmagten i DK. Her er et udpluk fra Ron Pauls "ikke-ekstreme" politiske program:

Offentlig socialhjælp og sygesikring er forfatningsstridig.
Ministerierne for energi, sundhed, undervisning, arbejde og sikkerhed skal nedlægges.
Prostitution og narko skal legaliseres.
Internetudbydere skal ikke have lov at advare politiet om internetbrugeres udveksling af børneporno.
Anti-monopol lovgivningen skal fjernes.
Det amerikanske miljøagentur skal nedlægges.
Nyfødte skal ikke automatisk have amerikansk statsborgerskab og illegale immigranter skal kunne afvises på skadestuer.

Tak for kaffe.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Haastrup

Mikhail Gorbatjov:
"Vestens vinderkompleks fører til krig og krise"

'Siden Sovjets sammenbrud har Vesten opfattet sig som sejrherre. Det har ført til uhæmmet militarisme, lammede internationale institutioner og nu også en verdensomspændende økonomisk krise'

http://www.information.dk/289771

(Uddrag)

Vestligt vinderkompleks

"...Men hvad skete der efter Sovjetunionens fald i 1991? Hvorfor blev de muligheder for at opbygge, hvad pave Johannes Paul II kaldte en mere stabil, mere retfærdig og mere menneskelig verden, ikke realiseret? For at besvare spørgsmålet må vi se tilbage på begivenhedsforløbet og Vestens reaktioner på det." ...

"Begivenheden udløste eufori og skabte et ’vinderkompleks’ i Amerikas politiske elite. USA kunne ikke modstå fristelsen til at bekendtgøre sin ’sejr’ i Den Kolde Krig. Den ’eneste tilbageværende supermagt’ mente nu at have monopol på at lede verdens anliggender. Dette og det uretmæssige lighedstegn mellem Sovjetunionens opløsning og Den Kolde Krigs afslutning — denne indtraf som nævnt to år før — fik vidtrækkende konsekvenser. Og her finder vi de dybereliggende årsager til nogle af de fejldispositioner, der har bragt verden i dens nuværende ustabile situation."

Dødsdømt imperiedrøm

"Til mine forhandlingspartnere, Reagan, Bush og andre vestlige ledere, plejede jeg at sige: »Vi er alle nødt til at ændre vores tankegang — ikke kun Sovjet, men også Vesten — fordi verden forandrer sig så hurtigt, at vi ikke har andet valg.« Men så længe Vesten insisterede på sin påståede sejr i Den Kolde Krig, betød det, at ingen ændring af den gamle koldkrigstænkning blev opfattet nødvendig. Derfor bliver gamle metoder — som anvendelse af militærmagt og politisk og økonomisk pres for at trække en og samme model ned over alle — stadig brugt."

"I denne optik ofres FN og Sikkerhedsrådet — de bliver i bedste fald en hindring, der skal overvindes. Folkeretten bliver en belastende arv fra fortiden. Det var den holdning, USA og dets støtter lagde for dagen i Eksjugoslavien i 1990’erne og i Irak i 2003. Amerikanske kommentatorer begyndte at tale om USA som mere end blot en supermagt — nu var det ligefrem en ’hypermagt’, der var i stand til at skabe ’en ny form for imperium’. "

"Men i vor tid er en sådan tankegang illusorisk. Intet under, at imperieprojektet hurtigt viste sig som en umulig opgave — selv for det mægtige USA."

"De militære interventioner i Irak og Afghanistan, som baserede sig på den antagelse, at magt er ret, førte til titusinder af dødsfald og kom til at underminere den amerikanske økonomi. I dag indrømmer mange i Vesten, at det var den forkerte vej at gå. Den tid, der kunne have været brugt til at opbygge en helt ny verdensorden, er imidlertid tabt." ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Nørlund

Jeg kan forstå hvorfor amerikanerne har indvendinger imod Ron Paul's 20 år gamle nyhedsbreve, da de i høj grad stemmer udfra kandidaternes personlighed, men jeg troede da at danskerne var klogere end det. Fact check: Nyhedsbrevene er ikke skrevet af Ron Paul. Han havde ingen anelse om hvad der stod deri, før der blev lavet en sag ud af det 10 år senere. Han har taget helt afstand fra budskaberne deri. Så hvorfor er det stadig en sag? Afspejler hans politik ikke at han er forkæmper for lige rettigheder? Han går ind for legalisering af marijuana da der i dag bliver arresteret et misforhold antal sorte fremfor hvide i kampen mod stoffer. Han er imod dødsstraf da man aldrig ville se en rig hvid mand blive idømt straf til døden i modsætning til en fattig sort mand. Burde man ikke bedømme Ron Paul's kandidatur udfra hans politik fremfor nogle 20 år gamle nyhedsbreve han ikke engang selv har skrevet? Her i Danmark kan vi jo så godt lide at klage over fokus på personsager, men det er da tydeligt at vi ikke vurderer et kandidatur udfra politiske synspunkter, så hvad skal dagbladene ellers skrive om? Fjern skyklapperne folkens...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Rolfsen Nissen

Nå da da – et ekstremt forsvar for ekstremisme i god orwellsk ånd. Det er så sandelig korrekt, at det amerikanske (her: republikanske) valgshow må betegnes som et pengestyret freak show med en række mere eller mindre gakkede kanditater. Dette gælder såmænd også, hvis man nærmere efterforsker deres holdninger, hvorledes de så end er styret af den bagvedliggende pengestrøm. Man må huske, at vi trods alt taler om et demokrati, men den almindelige gakkethed hos kandidaterne i den republikanske udvælgelsesproces giver virkelig bange anelser for klodens fremtid, såfremt en af dem skulle gå hen og blive valgt. Vi taler trods alt om en virkelig supermagt, med evnen til at destruere alt liv på kloden i kraft alene af sin våbenmagt. Det kan godt være, at de siger ’fred’, men jeg tror de taler nysprog. De mener ’krig’.
Uden tvivl kan man da finde en række ord og holdninger i disse kredse, som kan betegnes som nogle, man kan tilslutte sig, men sådan vil det altid være – selv hos de mest outgakkede personager. De får altid sagt et eller andet, som er ok, men i sammenhængen virker det blot absurd.
Tag f.eks. det nævnte citat af Goldwater om frihed og retfærdighed. Her stilles to begreber op som supplement til hinanden, men det går bare slet ikke. Frihed i sin mest ubegrænsede form (og det er vel det, disse personager taler om) kan ikke indeholde begrebet ’retfærdighed’, fordi en sådan frihed alene er den stærkestes ret. Så inde i hovedet på disse mennesker er der brændt nogle synapser over, som har den konsekvens, at de kan strø om sig med de nævnte ord uden at fatte, hvad de i virkeligheden taler om. Man kan ikke logisk på samme tid hævde, at man skal være ekstrem i sine krav om lighed og uden moderation (altså ekstrem) i sine krav om retfærdighed. Retfærdighed kræver, at friheden begrænses. I et ordentligt samfund vil der være en balance mellem frihed, lighed og retfærdighed. At slå alene på, at det overordnede og centrale begreb er ’frihed’ er at understøtte alle de ting, der gør et samfund til et helvede at leve i for langt de fleste af borgerne. Frihed for den ene procent bliver til slaveri for de nioghalvfems procent. Det viser hele finanseventyret med stor tydelighed. Når kronikøren derfor taler om en ’tålelig retspleje’ må han så også samtidig tale om, at friheden har sine grænser. En total individuel frihed betyder jo, at der ikke kan være fælles regler, og hvis der ikke kan være fælles – af samfundet vedtagne – regler, så kan der heller ikke være en tålelig retspleje.
Der er ikke tvivl om, at situationen hen over hele det politiske spektrum i USA ser en anelse broget ud, og man kan givetvis også stille mange kritiske spørgsmål til den politiske praksis, som den siddende regering og præsident står for, og det skal man gøre. Men man kan ikke lade sin bevisførelse styre på en sådan måde, at man vælger en række plusord fra den ene holdning og en række minusord fra den anden holdning, stiller dem over for hinanden og tilslutter sig plusordene, hvorefter man højtideligt erklærer, at man ikke er ekstremist. Det er hvad kronikøren gør i slutningen af sin kronik og QED, kære nævninge, jeg har hermed klart bevist, at det er de andre, der er ekstremister. Som kronikøren selv påpeger, så er der tale om en demokratisk debat og ikke en retssag, og i en demokratisk debat kræves viden og indsigt om de faktuelle forhold.
Bidrag venligst hertil.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Fact check, Mads: Du støtter en kandidat, der som du selv skriver ikke aner, hvad der foregår omkring ham i årtier. "Capital punishment is a deserving penalty for those who commit crime" Ron Paul, August 2007 - men det er fire år siden, og han har vel lov til at blive klogere. Eller igen undskylde sig med, at han ikke aner hvad der skete dengang...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Havde en mærkelig fornemmelse da Obama blev præsident. Tror der var mange som jeg der følte en nærmest religiøskraft der bar den mand til magten, og forventningerne var tårnhøje.

Pludselig skete der det at - Obama - ikke i 11. time men faktisk 5 min. over 12. Lukkede Hillary Clinton ind i regeringen. Det føltes som om at Obama havde mistet troen på at ville reformere hele systemet. Ikke fordi Hillary Clinton - er en "lille djævel" som slap fra det før nævnte system med ind i det ny. Men som det varslede - at Obamas hånd rystede. Hele den gamle "garde" skulle have været smidt på porten - simpelhen "bare fordi" .. men det turde han ikke.. Svaghed i politik - straffes prompte. Siden hen er Obama hensat til kompromisløsninger, og "rådgiverne" fra Wall Street og Harward University, som er bagmændene bag - overgearing af bankernes udlån i forhold til egenkapitalen, sidder der stadig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

I guder, for en gang barnepigestatsforvænnet virkelighedfornægtelse i indlæggene herover.

Ron Paul er naturligvis ikke gud, men hans (friheds)principper er den eneste løsning på al den krig, død, gæld, korruption, miljøfordærvelse, og uretfærdighed vi alle lider under.

På alle måder er vi igennem årtier blevet kultiveret til at tro, at vi ikke kan noget uden statens hjælp, og propagandaen er lykkes flot. Men nu vågner folket.

Legaliser frihed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand gengiver Ron Paul:
"Capital punishment is a deserving penalty for those who commit crime"

Tom, for en (meget) sjælden gangs skyld får du stirret dig blind på udsagnet.

Det essentielle handler om forskellen mellem stat og føderation af stater. Præsidentembedet gælder til føderationen af selvstændige, men samarbejdende og gensidigt forpligtede stater.

Han siger, at føderationen ikke bør have mandat til at gennemføre drakoniske straffe af personer. Logisk og pragmatisk på flere måde. Man kan sige, at en føderation måske bør have magt over føderationsborgere, men måske er det mere passende at staters borgere sorterer under staterne.

En føderation ikke har en "capital". De har noget de kalder "capitol". Alene det forhold, bør gøre "capital punished" i en føderation umuligt. Til gengæld er "capitol punishment" under Obama blevet udbredte. Med hvilken hjemmel, kan man spørge?

Ord som "capital" og "capitol" ikke evige begreber. Det sidste opstår i sidste halvdel af det 18. århundrede.

Hvis noget er caput, er det ødelagt. En korrumperet person. Et person der forbryder sig mod "livet", mod "menneskene", mod "naturen" osv. osv. osv. En person der svigter opgaven med at være menneske-lig, er kaput. Statsledelse må forholde sig til sådanne. Hvis de ikke på den ene eller anden måde udrydder "ondet fra deres midte", kan ingen civilisation bestå.

Ordet "crime" betyder forbrydelse. Altså noget der kan straffes, og indgår i "staffelov". Der hvor staten straffer, for forbrydelser begået mod civilisation, mennesker og samfund.

Ron Paul er ikke en dumsnude, eller en plat demagog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Glæsner

Godt indlæg med en rimelig kritik af det amerikanske demokrati. Desværre er marginaliseringen af Ron Paul kun delvis et godt udgangspunkt.

Her er to gode grunde til at anse Paul som ekstremist. Fra mit synspunkt leder de alle tre mod denne konklusion, og det ligegyldigt hvilken fløj man befinder sig på i Danmark.

1) Han foretrækker at staterne har frihed til at vedtage love der forbyder abort, og er i det hele taget klippefast abortmodstander. Ron Paul er altså kun individualist for så vidt at individets rettigheder ikke er i konflikt med hans religiøse overbevisning.

2) Han mener at staterne bør have muligheden for at indføre dødsstraf, og anser generelt dødsstraf som en rimelg måde at håndtere kriminalitet (http://www.theamericanview.com/?id=898&PHPSESSID=5fcc4750ffc284dbf49756d...). Den taler vist for sig selv.

Ligegyldigt hvilke progressive og fornuftige holdninger som adskiller Ron Paul fra mange af hans konservative kolleger, kan der ikke være nogen tvivl om at han er kulturkonservativ helt ind til benet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ron Paul er i øvrigt revolutionær.

Revolution er ikke det samme som revolte. Revolte handler om at vriste magten fra andre; om at gøre oprør mod en gældende orden, og påtvinge den "orden" man selv finder passende.

Revolution er evolution med et r foran. At gå tilbage til hvorfra man kom. Hvilket ikke må forveksles med følelsesladede ord som "fremskridt", "tilbageskridt", "tilbagegang" osv.

Hvad Ron Paul vil vende tilbage til, kan afløses af hvordan ordet "revolution" grafisk præsenteres. Der kaldes REVOLUTION.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels Glæsner:
"han er kulturkonservativ helt ind til benet"

Kulturkonservativ. Ikke nationalkonservativ, ikke reaktionær, ikke bagstræber.

Kulturkonservativ, ekstrem, revolutionær. Så afgjort. Hvis man forstår hvor ordene betyder; og ikke hvad man er blevet hjernevasket og programmeret til at tro at de betyder ;-)

Manden er fødselslæge, og har bragt tusindevis af børn til verden. Ikke for high-society damer, mod betaling af eksorbitante summer, men for menigkvinde og mod ydmyg betaling. Hans personlige værdier er rodfæstet i traditionelleværdier, og hans etik og ethos handler om, at der ikke findes "uønskede" børn. Hans erfaring er, at det altid lader sig gøre, at finde en ordning, der ikke involverer at man slår ufødte "børn" ihjel.

Manden bryder sig ikke om, at uskyldige dræbes. Er det odiøst på nogen måde?

Er spørgsmålet noget, en præsident for en føderation på nogen måde skal beskæftige sig med, eller har indflydelse på? Det er op til de enkelte stater at forholde sig til. Altså hinsides præsidentens domæne.

Til gengæld har den flinke fødselslæge, der advokerer kraftigt for de ufødte børn-in-spe er aflives af samfundet, ikke et problem med at de der forbryder sig mod samfundet af staten udsættes for livsforkortende behandling.

Bemærk, at et ord som "samfund" ikke er det samme som "stat". Samfund er et fællesskab af mennesker. Stat er en geografisk område, nogen har ophøjet sig til suveræn over, og som følgelig dikterer vilkårene der gælder i områder, for både mænd og mus.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Tak for høflig belæring, Heinrich - men pointen er vel fortsat, at Ron Paul først og fremmest er imod at give den overordnede stat (federal government) rettigheder. Om den rettighed så er at legalisere abort eller (medicinsk) hash, gå i krig eller henrette forbrydere. I Ron Pauls øjne må den slags afgørelser ikke ligge federalt.

Tænkt så firkantet, at "borgerens ret" fx står over "statens" forsøg på at stoppe lokal racisme. Samme tanker kan findes i fx DFs EU-modstand, hvor EU ikke bør kunne styre statsborgeren mod dennes stats ønsker - heller ikke som en velment hjælp mod samme stats overgreb. Denne snørklede og virkelighedsfjerne tankegang fremgår af Heinrich' forklaring om det.

Teoretisk set kan jeg vist godt følge Ron Paul i ulyst til statsstyring af borgerne, og han har da også været ret konsistent i lige disse holdninger. Alle hans øvrige holdninger er underlagt dette grundlæggende dogme, men har alligevel ændret sig løbende.

Og det er da helt fint, for hvorfor beklage sig over, at manden nu er blevet lidt mere negativ over for dødsstraf. Men på amerikansk (og dansk) er det jo kun politisk tilladt at blive klogere, hvis man samtidig benægter nogensinde at have ment noget andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Tror bare mange gange i krisetider, begynder man at se muligheder i "ekstremetisme" som en mulig udvej. Jeg synes man gennem historien har set for mange uhyrligheder på den konto.

Hvis ultra-liberalismen får fodfæste i det amerikanske samfund, vil landet lukke sig omkring sig selv. Det vil kunne være til fare for Europa, som op til flere gange ikke har kunnet klare sig selv, eksempelvis de 2 verdenskrige.

Vi har brug for et stærkt USA, men et stærkt USA hvor moral og etik balancerer med de "rå markedskrafter"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ron Paul udsættes for ekstrem marginalisering i USA. Af medierne i USA. Helt systematisk undlader de fleste mainstream-medier at omtale ham.

Hans valgresultater ved primærvalgnene, nævnes ikke. Opnår han en andenplads, nævnes nr. 1, 3 og 4., men ikke nr. 2. Er der en TV begivenhed hvor kandidaterne mødes, inviteres han ofte ikke (som den eneste). Flere medier har en politik om, at Ron Paul ikke skal omtales på nogen måde. En medie-politik der effektueres konsekvent.

De mainstream-medier, der har en politik om at undlade at nævne at der eksisterer en person ved navn Ron Paul, er primært Robert Murdochs emperie. Fox News og den slags.

Samtidigt flyder pengene ind i de kommercielle PAC's, der fylder reklameblokkene med politiske reklamer til fordel for politiske kandidater. Ron Paul undtager; naturligvis.

Man skulle tro, at nogen mente at manden -- eller i det mindste hans betragtninger -- var decideret farlige, og ikke må nå til offentlighedens kendskab. Man skulle tro det i en grad, et der er lige før man kan tale om: vished.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip C Stone

Se på billedet hvem det er der støtter Paul. Det er næsten udelukkende unge, hvide mænd, og fraværet af kvinder og ikke-hvide er ikke tilfældigt. Som det fremgår af nedenstående uddrag er Paul imod abort og visse former for prævention. Han er imod den føderale borgerrettighedslovgivning, og vil overlade den slags til delstaterne. Derfor nyder han stor støtte blandt racister og nynazister. Han erklærer at den globale opvarmning er et svindelnummer og han går imod regeringens regulering af miljøet. Han er imod enhver slags sociallovgivning. I lighed med de borgerlige herhjemme vil han "lade markedet bestemme." Det er ubegribeligt at folk som Molin stirrer sig blind på nogle få holdninger og så glemmer resten.

It seems fitting that the final surge should belong to Ron Paul, who speaks most directly to one of his party’s deepest emotions: hostility to government... Five federal departments gone in Year One. Ten per cent of the federal workforce laid off. Income tax abolished, along with the I.R.S. Regulations and social programs repealed. No more foreign wars; no more foreign aid; not even very much foreign policy...

And the truth is that Paul’s vision reveals—with candor and specificity—what the G.O.P.’s rhetorical hostility to government would mean if it were rigorously put into practice. A minimal state, without welfare provisions for the unemployed. A quarter of a million federal workers—as a first installment—joining those unemployed. Foreign policy and national defense reduced to a few ballistic-missile submarines. The civil-rights legislation of the nineteen-sixties repealed as so much unwarranted government intrusion. As for the financial crisis, Paul would have countenanced no regulation that might have prevented it, no government stabilization of the financial system after it happened, and no special help for working people hurt by it. This is where the logic of government-shrinking leads.
http://www.newyorker.com/talk/comment/2012/01/09/120109taco_talk_lemann

Ron Paul has an advantage over most of his fellow Republicans in having an actual worldview, instead of merely a set of interests—he opposes almost every power the federal government has and almost everything it does. Given Washington’s enormous reach, it stands to reason that progressives would find targets to like in Paul’s wholesale assault. I, too, would love to see the end of the “war on drugs” and our other wars. I, too, am shocked by the curtailment of civil liberties in pursuit of the “war on terror,” most recently the provision in the NDAA permitting the indefinite detention, without charge, of US citizens suspected of involvement in terrorism. But these are a handful of cherries on a blighted tree. In a Ron Paul America, there would be no environmental protection, no Social Security, no Medicaid or Medicare, no help for the poor, no public education, no civil rights laws, no anti-discrimination law, no Americans With Disabilities Act, no laws ensuring the safety of food or drugs or consumer products, no workers’ rights. How far does Paul take his war against Washington? He wants to abolish the Federal Aviation Authority and its pesky air traffic controllers. He has one magic answer to every problem—including how to land an airplane safely: let the market handle it.
It’s a little strange to see people who inveigh against Obama’s healthcare compromises wave away, as a detail, Paul’s opposition to any government involvement in healthcare. In Ron Paul’s America, if you weren’t prudent enough or wealthy enough to buy private insurance—and the exact policy that covers what’s ailing you now—you find a charity or die. And if civil liberties are so important, how can Paul’s progressive fans overlook his opposition to abortion and his signing of the personhood pledge, which could ban many birth control methods? Last time I checked, women were half the population (the less important half, apparently). Technically, Paul would overturn Roe and let states make their own laws regulating women’s bodies, up to and including prosecuting abortion as murder. Add in his opposition to basic civil rights law—he maintains his opposition to the 1964 Civil Rights Act and opposes restrictions on the “freedom” of business owners to refuse service to blacks—and his hostility to the federal government starts looking more and more like old-fashioned Southern-style states’ rights. No wonder they love him over at Stormfront, a white-supremacist website with neo-Nazi tendencies. In a multiple-choice poll of possible effects of a Paul presidency, the most popular answer by far was “Paul will implement reforms that increase liberty which will indirectly benefit White Nationalists.” And let’s not forget his other unsavory fan base, Christian extremists who want to execute gays, adulterers and “insubordinate children.” Paul’s many connections with the Reconstructionist movement, going back decades, are laid out on AlterNet by Adele Stan, who sees him as a faux libertarian whose real agenda is not individualism but to prevent the federal government from restraining the darker impulses at work at the state and local levels...
For people who see Paul as an antiwar candidate who will restore the Bill of Rights, it’s almost bad manners to bring up his opposition to just about every piece of progressive legislation passed in the last 200 years, from the Occupational Safety and Health Act and membership in the UN to Federal Deposit Insurance and requirements that undocumented immigrants be permitted treatment in ERs. But come on! This man has been a stone reactionary his entire life. Consistent? Not to harp on abortion, but an effective ban would require a level of policing that would make the war on drugs look feeble.
If Ron Paul was interested in peace, he wouldn’t be a Republican—that party has even more enthusiasm for the military-industrial complex than the Democrats. For decades the GOP has turned every election into a contest over who is more macho, more nationalistic, more willing to do exactly the things lefty Paul fans excoriate Obama for doing.
http://www.thenation.com/article/165440/ron-pauls-strange-bedfellows

One thing Glenn [Greenwald] and I agree on: Obama’s ban on torture aside, he has been a huge disappointment to anyone who was hoping that his election would mean an end to the violation of the civil liberties, due-process rights and human rights of detainees in the “war on terror.” His refusal to prosecute the architects of torture in the previous administration may have been politically astute (we on the left tend to forget that Obama was elected with plenty of votes from Republicans, independents and conservative Democrats who liked his rhetoric of bipartisanship and national unification). But it has meant that those policies were never confronted, debated and decisively rejected, and the people who put them in place and carried them out were never called to account...

These are important issues, and I’m glad Glenn follows them so energetically—and I’m glad someone, even if it’s Ron Paul, is talking them up in the campaign. But let’s not go crazy here. They are not the only issues. It makes no sense for progressive pundits who have devoted their lives to defending the welfare state, progressive taxation, labor unions and the federal government’s ability to protect citizens from abuses at the state level to heap praise on Paul, who vigorously opposes all those things as part of his Ayn Randian anti-government, every-man-is-an-island worldview. It is a fact that most of these pundit fans are white men (not all of them, obviously, as has been pointed out by literal-minded readers), as are (again not exclusively, but predominantly) Paul’s supporters. There are probably numerous reasons for this, but in my opinion, one of them is that some of the areas in which Ron Paul is truly awful are just not politically central to them...

You can’t praise Paul’s stance on “civil liberties” as pure and uncompromising if you see reproductive rights as a civil liberty. You can’t celebrate Paul for bemoaning the effect of the drug war on black America without noting that criminalizing abortion would put a different set of black people into the criminal justice system—not low-level drug users and dealers but ordinary women, mostly mothers. To those who say abortion rights are safe so Paul’s position doesn’t matter, I would suggest a brush-up on recent state developments. We are much closer to criminalizing abortion in the South and Midwest than we are to legalizing crack and heroin anywhere in the United States. And to those who say segregation is a dead letter, I’d say it’s not at all fantastic to see popular libertarianism tipping the balance in favor of allowing landlords, hoteliers, restaurant owners and such to exclude people on racial grounds. Informally, it already happens.Basically, I’m bewildered by progressives who embrace Paul. It’s as if there has to be a male leader, someone “uncompromising” and “pure” and “principled” to romanticize, and since obviously that can’t be a Democrat (sellouts! wimps!), the eye of the pundit wanders right. With Occupy Wall Street still animating the national conversation, this seems like exactly the wrong time to befriend the nation’s major proselytizer for “Austrian economics.”
It’s not only that the messenger discredits the message—Paul’s wacky statements are not ancient history; just recently he told an evangelical gathering in South Carolina that the gold standard is mandated by the Bible. It’s that the message itself discredits the message. There has to be a better way to argue for diminishing America’s huge global military footprint than by connecting it to an isolationism so extreme it would mean quitting the United Nations and abolishing foreign aid, and a better way to protect civil liberties than by opposing them to civil rights. Positions don’t exist in isolation, either from who is advocating them or who is listening. Context is all. And the extreme-right, anti-government libertarian context is bad news for the left. As I said before, Paul is a reactionary crank, and by branding with his name positions that plenty of progressives take, we inadvertently strengthen the case against ourselves.
http://www.thenation.com/article/165726/ron-paul-take-two

The greatest hoax that's been around in many, many years, if not hundreds of years, has been this hoax on the environment and global warming.
https://www.youtube.com/watch?v=hCc5Gk1nops (7:00 – 7:10)

Crazier still: Paul truly believes that there should be no environmental protections at all. He's totally vague about how his system would work, but he's implying that anyone who suffers personal or property damage from pollution should just sue the company responsible. This kind of maybe makes sense if Corporation X dumps toxic sludge on your lawn -- you sue them to recoup the expenses of cleaning it up.
But for 95% of the everyday problems the average American faces due to pollution, it's a ridiculous idea. We get sick from breathing air laden with emissions from coal plants, from particulate pollution from car exhaust, or drinking water that was contaminated by the discharge from a factory upstream -- and determining who specifically was at fault for a given case of respiratory illness wouldn't just be a logistical nightmare but a near-impossibility. Air pollution especially has been shown to be harmful to our health over great distances. Factor in the inherent advantages major corporations have -- namely, money and political influence -- and you're ripe for a situation where the public loses out big time.
http://www.treehugger.com/corporate-responsibility/on-the-environment-ro...

"Eliminate the ineffective EPA. Polluters should answer directly to property owners in court for the damages they create – not to Washington." Ron Paul
http://www.ronpaul2012.com/the-issues/en

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

@Mads Nørlund
Fordi han. som jeg skrev ovenfor, i år—2012, altså nu, ikke for 20 år siden—er blevet snuppet i at vedligeholde sine kontakter i white power-miljøet?

Du tror vel også, at det var Louise Freverts webmaster, som skrev hendes problematiske indlæg...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Glæsner

@ Heinrich; enhver som er imod abort kan fra mit perspektiv ikke være individualist uden at være inkonsekvent. Et ufødt barn er ikke at regne for et individ på linje med et voksent menneske, da det endnu ikke har individuelle præferencer. Det er disse præferencer individualisten respekterer, ikke det blotte biologiske liv, der kun udgør forudsætningerne for et individ. Det er altså absurd at hævde at aborter er at sammenligne med at slå uskyldige ihjel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand:
"Samme tanker kan findes i fx DFs EU-modstand, hvor EU ikke bør kunne styre statsborgeren mod dennes stats ønsker"

Min begejstring for DF i almindelighed, kan ligge på et meget lille sted. Det gælder for partiet, som dets avatarer, og dets principprogram.

Men man er (sic!) blind, døv eller hjerneprogrammeret, hvis man ikke kan "se", at Morten Messerschmidt har et væsentligt bedre greb om realiteterne, end de fleste andre ;-)

Hvis der ikke stemmer overens med ens for-domme, kan det nemt løses. Smid for-domsfuldheden på møddingen :-)

Det burde være indlysende, at en statsmagts opgave må være at fremme samfundssind, humanitet, dydighed, fællesskab og civilisation, indenfor det domæne staten tegner (geografisk og befolkningsmæssigt).

Racisme (at lægge en gruppe for had) burde aldrig være nogen stats politik. Tværtimod, bør den bekæmpe det.

Med mindre, man mener at den praksis der forbindes med en gruppe, er ødelæggende og truer staten eller samfundet. Man kan nævne overdrevent alkohol-indtag, som er stærkt destruktivt for mennesker, familier, fællesskaber. Der er helt på sin plads, at en stat har en alkohol-politik, men næppe en politik der er rettet mod enhver der køber eller konsumerer alkohol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Tom Paamand:
"Samme tanker kan findes i fx DFs EU-modstand, hvor EU ikke bør kunne styre statsborgeren mod dennes stats ønsker"

Min begejstring for DF i almindelighed, kan ligge på et meget lille sted. Det gælder for partiet, som dets avatarer, og dets principprogram.

Men man er (sic!) blind, døv eller hjerneprogrammeret, hvis man ikke kan "se", at Morten Messerschmidt har et væsentligt bedre greb om realiteterne, end de fleste andre ;-)

Hvis der ikke stemmer overens med ens for-domme, kan det nemt løses. Smid for-domsfuldheden på møddingen :-)

Det burde være indlysende, at en statsmagts opgave må være at fremme samfundssind, humanitet, dydighed, fællesskab og civilisation, indenfor det domæne staten tegner (geografisk og befolkningsmæssigt).

Racisme (at lægge en gruppe for had) burde aldrig være nogen stats politik. Tværtimod, bør den bekæmpe det.

Med mindre, man mener at den praksis der forbindes med en gruppe, er ødelæggende og truer staten eller samfundet. Man kan nævne overdrevent alkohol-indtag, som er stærkt destruktivt for mennesker, familier, fællesskaber. Der er helt på sin plads, at en stat har en alkohol-politik, men næppe en politik der er rettet mod enhver person der køber eller konsumerer alkohol.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

Personligt finder jeg alle kandidaterne dybt frastødende af de årsager som den indledende artikel angiver, med Ron Paul som den eneste mulige undtagelse.

Jeg kan tilgive Obama gældsætningen - han har arvet underskuddet og den værste økonomiske krise i mindst 40 år, fra sine forgængere, men jeg kan ikke tilgive ham hans træden borgerettighederne under fode eller hans krigspolitik.

Det er dog forkert på nogen måde at fremhæve Republikanerne som bedre - alle på nær Ron Paul er det samme som Obama, bare mere krigsgale og med endnu mindre respekt for borgernes rettigheder.

Så er der Ron Paul, der afgjort er uden for mainstream og det er ikke skidt, når man tænker på hvor forkvaklet mainstream faktisk er. Det lader dog til at Ron Paul har skumle forbindelser med nynazister og andet skidtfolk. Her taler jeg ikke bare om at nynazister støtter ham, pga. hans modstand mod at de føderale myndigheder ikke skal blande sig i borgerrettighedsspørgsmål. Jeg taler om at der er stærke tegn på et egentligt samarbejde mellem Ron Paul og nynazister. For ikke så længe siden hackede en fremtrædende gruppe 'Anonymous' et nynazistisk partis emails og fandt forbindelser med Ron Paul, hvor de koordinerede kampagnerne. Læs mere her:

http://www.care2.com/causes/anonymous-hacks-neo-nazis-finds-ron-paul.html

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels Glæsner:
"Et ufødt barn er ikke at regne for et individ på linje med et voksent menneske, da det endnu ikke har individuelle præferencer"

Nu kaldte jeg ikke de ufødte for børn, men "børn". Jeg er ikke blind overfor, at der er forskel på "børn" ;-)

At jurister mener, at individet opstår ved fødslen, er religiøs tågesnak, der er helt på linje med andre religiøse dogmatikere, der hævder at et befrugtet æg er et barn. Der er Rasmus Bjerg logik får åndskylinger.

Ingen af dem bruger begreber, der meningsfuldt beskriver noget der stemmer overens hvad man kan observere. Det er alene forsøg på at diktere hvad der er virkeligt, ud fra ideologiske eller politiske motiver. Også kaldet: bedrag.

Den danske abortlovgivning er f.eks. et udmærket eksempel på en fin balancegang, hvor et embryo "frit" kan fjernes til og med 12. uge, men hvor der derefter og frem til 18. uge alene er mulighed for abort hvis særlige forhold taler for det. Efter den 18. uge kan ufødte børn (evt. "børn") udsættes for abort/aflivning alene hvis moderen er livstruet pga. barnet.

Også i Danmark, er det strafbart at krænke de fastsatte regler.

Hvis Ron Paul mener, at det er staters opgave, at forlange et total-forbud mod abort, og at abortlæger o.lign. skal straffes iflg. straffeloven efter reglerne om overlagt mord, er han langt ude i hampen. Men mener han det?

Hvis han mener, at de der bliver gravide, må gennemføre deres graviditet (og måske har pligt til det), med mulighed for at donere barnet til adoption, er det da odiøst?

(om det er hvad han går ind for, ved jeg ikke -- jeg leder ikke efter noget at blive indignere over ;-)

Bemærk i øvrigt ordet "pligt". Pligt er noget et menneske har, for egen adfærd. Det skal ikke forveksles med "pligter", som er et andet koncept, der handler om at nogen dikteres en adfærd af andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Niels Glæsner:
"enhver som er imod abort kan fra mit perspektiv ikke være individualist"

Jeg gætter på, at Ron Paul også meget gerne vil være fritaget for at blive betegnet som "individualist". Individualisme er jo blot et andet ord for egoisme. Det selvoptagede, selvretfærdige menneske, der ikke ønsker at være som andre mennesker (menneske-lig), men vil hæve og hævde sig.

Måske han går ind for at være menneske (humanitet), i betydningen at mennesket er bundet af et ansvar for at opføre sig som et menneske, men bortset herfra har frihed til at gøre hvad det foretrækker?

Måske går han ind for det meningsfulde og forpligtende fællesskab, uanset om det drejer sig alle mennesket, en føderations medlemskreds, en stats borgere, et lokalt samfund eller en familie?

Frihed til at gøre hvad som helst, er en perversion. Frihed under ansvar er meningsfuldt; måske særligt hvis man tænker på at "frihed under ansvar" måske udtrykker, at ansvar står over frihed?

anbefalede denne kommentar

Sider