Splid i regeringen om udenlandske hjemløse

Enhedslisten har stillet forslag om at etablere et rådgivningscenter for udenlandske hjemløse både SF og R bakker op om en øget indsats over gruppen, men socialminister Karen Hækkerup stiller sig på tværs. Der er tiltag nok, mener hun

Mange af de mennesker, der lever på gaden i dag, er kommet hertil legalt som EU-borgere for at arbejde.

Det mener socialordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten, og hun vil derfor etablere et rådgivningscenter, der kan hjælpe dem til at forstå, hvilken situation de står i og hvilke reelle muligheder, de har.

Modellen er kendt i Sverige, hvor centret Crossroads har kørt et års tid med gode erfaringer både med hensyn til at hjælpe dem, der gerne vil hjem, men også mere generelt med at få folk til at forstå deres muligheder i det svenske samfund.

»Det skal ikke være et center, der får dem i job, men et center, der skal få dem til at forstå de danske arbejdsmarkedsregler. Vi skal hjælpe dem til et realistisk billede af de muligheder, de rent faktisk har. Nogle folk vil i virkeligheden også bare gerne hjem, hvilket vi synes, de skal have hjælp til,« siger Pernille Skipper.

Socialordfører for SF, Özlem Sara Cekic, er enig i, at man bliver nødt til at finde en bedre løsning end den nuværende, hvor problematikken igen og igen dukker op hver vinter, uden at en egentlig løsning bliver fundet.

En europæisk strategi

»Man er nødt til at lave mere langsigtede mål, både nationalt og på europæisk plan via en samlet strategi. Vi betragter dem lidt som en slags omvendte fugle, der kommer, når her bliver rigtigt koldt. Sådan er det jo ikke, de er her hele tiden og har været det i de seneste mange år,« siger Özlem Sara Cekic.

Derfor ser SF også meget positivt på Enhedslistens forslag, og de to er i, hvad Cekic kalder en ’konstruktiv dialog’ med Enhedslisten om, hvordan en konkret løsning kan se ud.

På EU-plan sætter Emilie Turunen, medlem af Europa- Parlamentets Arbejdsmarkeds- og Socialudvalg for EL, ligeledes nu forslag om at få etableret et EU-projekt på næste års budget, der kan sikre øget kontakt landene imellem. »Man vurderer, at der er ca. tre millioner hjemløse i EU, men man har ikke en samlet strategi for, hvordan man håndterer dem i et marked med fri bevægelighed. Den indsats er nødvendig, hvis initiativerne også skal fungere optimalt nationalt,« siger Emilie Turunen.

Menneskelig pligt

Hos Radikale Venstre er også socialordfører Malene Borst Hansen ved at være træt af hovsa-løsninger. Der er behov for en udvidet løsning, der sikrer, at man også på den lange bane tager problemet alvorligt.

»Så forslaget fra Enhedslisten har meget gode toner, og jeg er i udgangspunktet meget positiv over for det. Vi skal have en helhedsløsning, og i den sammenhæng ser vi positive takter i både Sverige og Tyskland. Løsninger vi bør se nøje på,« siger Malene Borst Hansen. Problemet er ifølge Hansen permanent, og vi har en menneskelig pligt til at reagere på det. Samtidig må man så også se på, hvilke redskaber politiet mangler for at få dem, der er her illegalt sendt hjem.

»Vi bliver nødt til at se på det, og det vil vi meget gerne gøre sammen med Enhedslisten. For der er behov for meget mere end satsbevillinger år efter år,« siger Malene Borst Hansen.

I vejen for en enig regering står derfor kun socialminister Karen Hækkerup (S). Hun mener modsat sine kolleger, at indsatsen er tilstrækkelig. Hun skriver således i en mail til Information:

»Jeg mener ikke, at der er behov for at oprette flere tilbud til udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde. Jeg har den holdning, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.«

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Emilie Rurunens forslag om at arbejde om en samlet EU strategi er fin og vel også den eneste gangbare vej. Så er det bare kedeligt , men desværre ikke overraskende at Karen Hækkerup ikke vil gå foran med gode eksempler så Danmark i EU kan være med til at vise vejen.

PS. ved at have fulgt debatterne i mange år, hvor Karen Hækkerup har deltaget - er hendes holdning i denne sag ikke underligt . Jeg har desværre mange gange tænkt hvornår hun fulgte Mogens Kamre over i DF eller Karen Jespersen over i Venstre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

Karen Hækkerup og dermed socialdemokraterne - er i direkte kamp med OVKLA om at udvise den allerstørste stramhed overfor denne gruppe af borgere - dem uden eget hjem.

Denne asociale adfærd er temmelig uklædelig for et parti der vil føre verden frem mod nye højder indenfor social ansvarlighed og medmenneskelig anstændighed.
- FY KAREN !!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thor Hansen

»Jeg mener ikke, at der er behov for at oprette flere tilbud til udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde. Jeg har den holdning, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.«

Var det ikke EU-borgere der var tale om?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

EU er OK, men det skal ikke nødvendigvis have mere magt over medlemsstaterne.

Magten og selvbestemmelsen skrider langsomt fra medlemssaterne, når man hele tiden prøver at finde "EU - løsninger" på problemer, som bør og kan løses nationalt.

Menneskelig ulykke skal ikke misbruges af EU til at rage mere magt til sig og amputere medlemsstaternes selvstændighed yderligere..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Ivan Gullev.

Det kunne jo godt være , at socialministeren objektivt set har ret ?

Jeg formemmer, at sagen er af den typiske slags, hvor pressen belyser et problem eller en menneskelig ulykke, og så sidder de nogle politikere og tænker "hvordan kan jeg bedst slå plat på denne sag" - og så skydes der forslag af uden synderlig omtanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

EU-borgere har RET til at komme til DK at søge arbejde,
men de skal være SELVforsørgende.
Så får de ikke arbejde, som de kan forsørge sig af/ved
efterkommer de ikke de regler/love, som de har brugt som deres RET til at komme til landet!

Disse mennesker har så pligt til at rejse hjem til deres hjemland igen.
Da vi i DK har et utal af frivillige hjælpeorganisationer (med statstilskud), kan nogle af disse evt. træde til med hjemrejse-hjælp!

Fordi EU bogere ikke kan finde arbejde i DK, behøver de ikke benævnes som "ubrugelige".
Mange danskere kan heller ikke få arbejde p.t.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Ivan Gullev skriver:
"En socialminister med en så menneskefjentlig holdning burde afsættes..."
--------------------------------
En minister - i en folkevalgt regering - har pligt til at arbejde efter de love og regler, der gælder i DK og EU!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Hornborg

Ellen Nielsen.
Du har fuldkommen ret. EU borgere har RET til at søge arbejde i f.eks. Danmark. For at få opholdstilladelse, SKAL de være selvforsørgende, ellers er det DANMARKS ret at sende disse (uønskede) udlændinge hjem, også i henhold til gældende EU regler.
Der er nok en hel del misforståelser omkring disse emner.
Hjemløse udlændinge er vist ikke lige den arbejdskraft Danmark har brug for. Hvad er formålet med at hjemløse udlændinge kommer til Danmark?
Svaret ligger lige for.
Magneten Danmark. Tag-selv-bordet Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard

Det er dog utroligt som myten om tag-selv bordet DK har bidt sig fast. Ren DF retorik som ikke befordrer en anstændig og kultiveret debat om udlændinge i DK.
Sagen er jo den enkle at vækstfilosofien som redningsplanke for samfundet er forsvundet, så lige om lidt sidder vi alle i den samme båd, bortset fra storkapitalen naturligvis - men ellers, se det i øjnene

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

Det er vel stadig sådan, at herberger og varmestuer med statstilskud får lukket for pengetilførslen, hvis de så meget som giver en udenlandsk hjemløs en kop kaffe? Sådan blev det under Karen Jespersen og jeg har intet hørt om, at tingene skulle have ændret sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ Robert Kroll, ellen nielsen & Arne Hornborg

Det er altid godt at vide noget om det man påstår og der hvor I alle tre går galt i byen er, at I ikke kender EU-retten.
Det med den frie bevægelighed er beskrevet i Direktiv 2004/38/eu som trådte i kraft d. 29. marts 2004.
Af denne fremgår det, at enhver Unionsborger har ret til frit at indrejse og opholde sig i et hvert andet EU-medlemsland uden at gøre noget som helst og uden anden betingelse end, at kunne dokumenterer sin identitet som Unionsborger, d.v.s. statsborger i et af EU-medlemslandene.

Hvis opholdet varer mere end 90 dage og vedkommende ikke søger arbejde (så er fristen 6. måneder) så skal vedkommende Unionsborger lade sig registrere. Herefter skal vedkommende Unionsborger kunne forsørge sig selv hvis ikke medlemslandet har en forsikrings-ordning der beskytter medlemslandet mod en "urimmelig økonomisk byrde" og den skal virkelig være byrdefuld..

I den første periode, uden registrering, kan vedkommende Unionsborger ikke udnytte de nationale sociale ordninger, men skal have nød- og akut lægehjælp.
Har I glemt de 13 Romaer som Danmark ulovligt tvangsudsendte til Rumænien. Højesteret fastslog at det var ulovligt ?

Karen Hækkerup (MF)(S) taler ved siden af. Hun taler om Udlændinge. Unionsborgere er Unionsborgere og ikke Udlændinge i EU-regi.
Mageløst at hun er blevet minister med så ringe vide om vores medlemsskab af EU og de forpligtigelser vi frivilligt har tilsluttet os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Og mageløst at de onde oligarker, den 1%, kan blive ved med deres tyveri og udbytning af fællesskabets ressourcer og fremture med at sende problemerne og regningen videre til det stigende antal fattige.

Lyt til filosof Phillip Blond - fx i interview med Mads Brügger i ´Den 11´te time´ - klip på u tube

Han beskriver helt klart det overgreb fællesskabet er udsat for og som er årsag til bl.a. det stigende antal hjemløse

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ randi christiansen
Hvordan kommer begrebet "Oligarker" ind i denne debat?
Fra Den Store Danske:
oligarki, (af olig(o)- og -arki), fåmandsvælde, fra 400-t. f.Kr. navn på styreformen i græske bystater, hvor få personer eller familier udøvede den politiske magt. Oligarki omtales af både Platon og Aristoteles. Aristoteles' statslære byggede på indsamlet materiale fra græske bystater og på idealer om styrets formål. Han kategoriserede styreformerne efter de herskendes antal og efter, om styret tjente de herskendes eller alles interesser. Mellem yderpunkterne monarki og demokrati, dvs. enkeltmandsstyre contra folkevælde, befandt sig aristokratiet, de bedstes styre, eller oligarkiet, der var en afart af aristokratiet, hvor få personer eller familier regerede til gavn for egne interesser og ikke for fællesskabets.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Elijah Ali Nesrual

karen hækkerup er - hvad der bestemt i de næste forslag til socialreform vil blive åbenlyst- et iskoldt kontrolmondter der deler folk op i nyttige -samt umælende slaver uden nogen som helst rettigheder . kan være hun anser sig selv som rød - men der erfordi karens hænder er røde af uskyldiges blod!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Udlændingestyrelsen:

citat:
En EU/EØS-statsborger kan opholde sig frit i Danmark i op til 3 måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren søger efter arbejde under opholdet, må han eller hun være her i op til 6 måneder og herefter så længe,
den arbejdssøgende kan dokumentere, at han eller hun fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat...citat slut

Jeg mener derfor, at Torben Vilkens udlægning
er noget subjektiv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Weinreich

Ellen nielsen
Hvordan kan en gennemgang af de gældende EU regler på området, være subjektiv! Du kan anklage Torben Wilken for citatfusk, men det kræver, at du nærlæser , hvad TW har skrevet, og så går i rette med de forkerte citater. PÅ forhånd tak.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ ellen nielsen

Der er intet subjektivt i mine udtalelser. En Unionsborger kan opholde sig lige så længe vedkommende vil, hvis vedkommende kan forsørge sig selv.
Det jeg taler om er hvor længe en Unionsborger kan opholde sig i et andet EU-medlemsland uden at lade sig registrere, altså uden at foretage sig noget over for de stedlige myndigheder.

Den der vil misforstå, misforstår ofte også sig selv..

Du har fortsat ikke svaret på mit spørgsmål Hvordan kommer begrebet “Oligarker” ind i denne debat? Kan årsagen være, at der ikke er anden forklaring end det kan du heller ikke selv!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

@ Bent Weinreich
Nu er det ikke kun direkte citater fra gældende EU-regler, som nævnes!
Derfor!

@ Torben Wilken
Jeg har ikke udtalt mig om reglerne for registrering, som jeg kun kender lidt til! Derfor!
Begrebet "Oligarer" må du venligst tale med en anden debattør, randi christiansen, om!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ ellen nielsen og andre
»Jeg mener ikke, at der er behov for at oprette flere tilbud til udlændinge, som kommer til Danmark for at arbejde. Jeg har den holdning, at udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.« siger socialminister Karen Hækkerup (S). og det er her jeg reagerer. Karen Hækkerup antyder, at disse Unionsborgere ikke opholder sig lovligt her i landet og det er direkte forkert.
Det et hjælpecenter kan være godt for er, at fortælle disse håbefulde Unionsborgere, at De har misforstået Direktiv 2004/38/eu om den frie bevægelighed. Dette direktiv taler ikke noget som helst om, at en Unionsborger, der udnytter sin ret til fri bevægelighed, skal underbringes af det EU-medlemsland, som vedkommende rejser til. Unionsborgeren skal på lige fod med alle andre, der besøger et land (turister ) , selv sørge for et legalt sted at sove og have midler til kost m.m. Det skal et hjælpecenter oplyse om og så finde en løsning for dem der vil misbruge rettigheden.

Enhver borger, der kommer til et land, skal respektere dette lands love og bestemmelser på lige fod med landets egne borgere. I Danmark har vi bestemt, at ingen skal sove på gaden og ingen må tigge på gaden. Det må disse besøgende derfor heller ikke. Kan de ikke sørge for dem selv, så må de rejse ud igen. Den besked er ganske klar. De må dog ikke tvangsudsendes, men skal afleveres til deres lands ambassade, som så må stå for resten. De turistbusser som kører Unionsborgere til Danmark med det ene formål, at de skal tigge og evt. lave kriminalitet, ja De skal naturligvis håndteres korrekt. De skal anmodes om selv at rejse hjem, vil eller kan de ikke det, ja så er det ambassaden der skal tage over. Hvis det sker, stopper denne trafik hen af vejen.
Undskyld Ellen Nielsen at jeg tog dig til indtægt uberettiget. Det var naturligvis Randi Christiansen der skulle svare- Lad os se om hun gør det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

T.W. – Når jeg finder det passende at anføre mit syn på den underliggende årsag til de stigende problemer med bl.a. hjemløse, er det fordi, jeg finder det vigtigt, at være opmærksom hvergang vi ser endnu en konsekvens af den asociale økonomiske politik, som bliver ført, og fastholde bevidstheden om hvorfor det sker.

Arbejdskraftens frie bevægelighed, Schengen aftalen, den førte økonomiske politik – alt det er med til at sætte staten og almindelige mennesker i den helt urimelige situation, at der skal bruges ressourcer på at hjælpe forkomne tilrejsende på en anstændig måde.

Hvorvidt du eller Ellen har ret i jeres tolkning af reglerne på området, det ved jeg faktisk ikke, men jeg mener, at det er helt forfærdeligt at den elendighed, som vi er vant til kun at møde på tv, nu er vokset så meget, at vi også møder den hver dag i det offentlige rum. Det går den forkerte vej, og det skal vi ikke finde os i.

Og ja, vi er nødt til at sende de mennesker hjem igen – hvor svært kan det være ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ randi christiansen
Tak fordi du svarede så hurtig.
Europa har en fælles historie på godt og ondt.

Anden verdenskrig delte Europa i to dele ved freden. Den vestlige del sluttede sig sammen, først i Kul & Stålunionen (de seks) og Danmark i en frihandelsaftale (de syv) altså i alt 13 lande. Målet var ALDRIG MERE KRIG.
Så fik vi slået de to grupper sammen i EF som i dag hedder EU. (27 lande)
De fem nordiske lande, Sverige - Finland - Norge - Island og Danmark har siden 1952 haft et direkte samarbejde og den ordning, at statsborgerne frit kunne rejse til de andre lande og også arbejde der. Vi skulle ikke vise pas. Den samme ordning fra den samme tid havde "de seks" så ordningen med den frie bevægelighed er gammel og vel funderet. Formål at vi skal lære hinanden bedre at kende og dermed holde fred.
Danske håndværkere har nyt rigtig godt af ordningen. De tog føst på "valsen" uden bolig i de lande de kom til. De havde heller ikke mange penge med. De arbejdede sig frem. Mange har også arbejdet i Norge og ikke alle opførte sig ordentligt desværre.

Den østlige del af Europa kom under Sovjet styret, som reelt var en udbytning af landene. Derfor fortsat megen fattigdom efter krigen. Nu har vi fået de fleste lande i Europa samlet i EU og nu skal vi have has på den fattigdom, som ingen kan være tjent med. Europa har i meget lang tid haft et problem med "Romaerne". Ikke fordi de rejste, men fordi de var sig selv nok i meget stort omfang. De arbejdede ikke udover at være fremragende musikere. De stjal og tiggede. De er ikke fattige. De har store dyre villaer i deres hjemland. At tigge giver rigtig mange penge på det lange løb. Langt mere end at arbejde som ufaglært. Nu skal vi have stoppet denne levevis, hvor vi skal forsørge dem ved tiggeri og kriminel virksomhed.

"Rom blev ikke bygget på een dag" og derfor tager det tid. Vi skal derfor ikke vende disse mennesker ryggen, men de skal respektere os og stoppe deres plat og svindel. Det er opgaven. Gevinsten er et samlet Europa hvor vi kan leve sammen uden krig og de omkostninger, som ingen af os vil acceptere. DF´s løsning er bestemt ikke nogen god løsning.

Jeg kender reglerne for den frie bevægelighed. Jeg arbejder med den til hverdag. Alle bør vi stå sammen og sige: I skal være meget velkomen lige som vi håber I vil byde os velkommen fortsat. (mange har holdt ferie i det gamle Jugoslavien eller hvad ?) , men vi skal opføre os som gode venner og respektere den private ejendomsret begge veje. De kender den godt. Prøv du at tage tyvekoster fra en Romaer. Det skal nok gå galt.

Derfor skal de komme her med værdighed og ikke sendes hjem som du siger. De skal kunne klare sig selv og finde et sted at sove, for vi vil ikke have dem liggende alle vegne med deres bagage. Det skal vi sammen løse. Hvordan ? Vi skal ikke give dem penge når de tigger. Politiet skal anholde dem for tiggeri, som ikke er lovligt i Danmark. Vi skal straffe dem efter loven når de stjæler, helt på lige fod med alle andre. Men vi skal behandle dem med værdighed..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

Jeg kan så ikke helt få øje på en egentligt uenighed,
og jeg tolker ikke socialministerens udtalelse som,
at disse EU-borgere skal behandles uværdigt!

Jeg debatterer selvforsørgelsen som pligt for at ha' retten til ophold som EU-borger!
Artiklen gengiver heller ikke uenighed blandt regeringspartierne om, at der er EU-borgere, hvis ophold bliver synligt hver vinter,
også, at nogle viser sig ikke at være selvforsørgende efter en vis tid,
altså ikke overholder de EU-regler, som de er kommet til landet på!

Uenigheden består i, hvordan disse EU-borgere hjælpes videre!
Her bliver "hjemsende" så tilsyneladende FY-ordet, også i denne debat!
Artiklen nævner, at mange i virkeligheden ønsker at få hjælp til at rejse hjem til hjemlandet,
da de måske har indset, at "drømmen" ikke kan blive til virkelighed i DK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

T.W.: "Derfor skal de komme her med værdighed og ikke sendes hjem som du siger"

De kan jo ikke komme her med værdighed - den er taget fra dem, pga den økonomiske politik som er ført - især siden murens fald med deregulering af finansmarkederne.

Det er mit indtryk, at arbejdmarkedet er presset af udenlandsk arbejdskraft - EU er en meget stor enhed at harmonisere.

De, som opholder sig her uretmæssigt - dvs med tiggeri og lign - skal vel sendes hjem ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ randi christiansen
Du kan ikke sætte lighedstegn mellem "tiggeri og lign" og så opholder sig uretmæssigt! Disse ting er en alm. overtrædelse af national lovgivning og er underlagt nationale domstole at behandle. Det har EU-domstolen i Luxembourg fastslået skal straffes på lige fod med landes egne statsborgere. Det er i sig selv er ikke en udvisningsgrund. Det var derfor tvangshjemsendelsen af de 13 romaer var ulovlig som danske Højesteret fastslog.
Politiet skal tage affære og så skal de omtalte personer redegøre for deres praktiske planer for opholdet. Har de ikke mulighed for at finde husly og skaffe sig mad på lovlig vis, ja så skal deres lands ambassade ind i billedet.
Unionsborgerskabet giver dem ret til at opholde sig frit inden for hele EU´s indre grænser. Denne ret står over national ret. Det har Danmark selv foreslået da Bent Bendtsen (K) sad for bordenden under vores formandskab for EU i 2002. Folketingets Europarudvalg godkendte Direktiv 2004/38/eu i september 2003 og Danmark underskrev endelig samme direktiv d. 29. marts 2004 og det var Flemming Hansen (K) der førte pennen for Danmark.
Arbejdsmarkedet er presset skriver du og det er jo rigtigt. Det gælder hele EU, men det skyldes ikke Direktiv 2004/38/eu og den frie bevægelighed tvært imod. Det reelle arbejdsmarked er blevet udvidet til hele EU. Presset på arbejdsmarkedet skyldes den økonomiske krise. Den har skabt problemerne som en domino-effekt Den skyldes verdens-liberalismen som har gjort det muligt for nogle få investerings fonde har kunnet spekulere groft og uhæmmet. De bestemmer bl.a. prisen på mange nødvendige fødevare som kaffe, ris soja ved foropkøb af hele høsten og så salg bagefter til "Deres pris" efter devisen "Køb billigt og sælg dyrt"

Danske boligejere opfordret af især Thor Pedersen (V) med sin oplysning om, "at nu kunne vi i Danmark købe hele verden". Den nye eksplosive kunstig skabte friværdi i boligmassen, blev brugt til forbrug uden at regeringen VK+ O trak i nødbremsen. Længe leve Liberalismen

Nu skal alle deltage i betalingen af gildet. Hovedparten er ganske almindelige mennesker, der ikke har nogen ejerbolig eller på anden vis har levet over evne. Danske Banker har uhæmmet deltaget i denne "dans om guldkalven" som jo var mere fatamorgana end en realitet. Ingen kunne få nok. Glubsheden var umættelig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Jeg er enig ? med dig i, at det egentlige problem skal ses i at ´den økonomiske krise har skabt problemerne som i en domino-effekt og har gjort det muligt for verdens-liberalismen, for nogle få investerings fonde at spekulere groft og uhæmmet´

Jeg forestiller mig også, at hvis dette finansielle misregimente blev standset, ville arbejdskraftens frie bevægelighed kun være en fordel.

Nuværende situation genererer grænseoverskridende fattigdom, tiggeri, hjemløshed, løndumping og erodering af det danske arbejdsmarked.

Det er nødvendigt at finde en akutløsning og en langtidsløsning - faktum er, at den nuværende situation ikke er holdbar eller i orden. Det vi ser er, netop konsekvensen af, at mere lovgivning underlægges EU - det tror jeg ikke, at den almindelige borgere havde gennemskuet ved de folkeafstemninger, som trods alt blev gennemført.

Nu, hvor der er en stigende bevidsthed, om hvad det egentlig er, der sker, gøres der alt for at undgå folkeafstemninger vedr. EU lovgivning, og kampen mod de få, som (mis)bruger og kontrollerer fællesskabets ressourcer for egen vinding, må nu i højere grad føres på EU niveau - men der er længere til Bruxcelles end til Christiansborg, centralisering gør det sværere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ randi christiansen
Fint nu forstår du bedre kan jeg se.

Der er dog een ting du ikke må glemme. Al den lovgivning som gennemføres i EU regi, er, inden den træder i kraft, blevet behandlet i EU-parlamentet, hvor der sidder danske folkevalgte medlemmer, som desværre ikke er særlig gode til at informere om, hvad der sker og hvad der er under opsejling, når vi taler om den danske befolkning. Derfor ser vi ren tåbelige bestemmelser gennemført, det sidste er, at fisk nu skal lyde deres latinske navn i butikkerne.

Når tingene er klar til vedtagelse, godkendt af de enkelte medlemslandes parlamenter, i Danmark i Folketingets Europaudvalg, først da og herefter underskriver hver land den nye bestemmelse, hvorefter den træder i kraft.
Politikkerne på Christiansborg har altså selv drøftet og sagt ja til alle bestemmelserne på helt demokratisk vis. De fortæller bare ikke alle os andre, der skal leve med dem, at nu foreslås der dette og hint, hvad mener I om det. Det er det demokratiske problem i Danmark.

Dit forslag

"Det er nødvendigt at finde en akutløsning og en langtidsløsning - faktum er, at den nuværende situation ikke er holdbar eller i orden."

kan ikke gennemføres førend samtlige medlemslande er enige herom. Den enighed er nok så besværlig at opnå i praksis. Det er som beton og gibs, når det først er stivnet, er der ingen vej tilbage. Kun at knuse det og begynde forfra.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

T. W.: "Al den lovgivning som gennemføres i EU regi, er, inden den træder i kraft, blevet behandlet i EU-parlamentet, hvor der sidder danske folkevalgte medlemmer"

Og danske politikere kan i stadig ringere omfang blokere for vedtagelse af dansk lovgivning i EU parlamentet. Ingenting fejet ind under gulvtæppet ? Hvor naiv har man lov til at være ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

@ randi christiansen

En vedtagelse i EU-parlamentet er stadigvæk ikke nok. Medlemslandenes parlamenter skal også give "grønt Lys" så der er muligheder, men Danmark orienterer ikke deres befolkning før løbet er kørt.
Det er et problem.

anbefalede denne kommentar