Mest ondt …

Medina omfavner kærligt publikum og sender hjerter ud over scenen. Men i sangene til en koncert i Greve af særdeles svingende kvalitet kvæler hun sig selv og den hun, som hun elskede lige før

Medina var bedst de få gange, det gjorde mest ondt, torsdag aften i Greve.

Martin Sylvest Andersen

KLAUS LYNGGAARD: Jo, linjen om at »kærligheden banker inden i« fra Medinas store hit »Kl. 10« har vakt en del moro i det lille hjem. På et tidspunkt var det oppe at vende, om der mon var tale om en elektronisk anordning af den slags, der skal simulere effekten af det mandlige kønsorgan i fuld ornat, bare med ekstra vibrato og en driftssikkerhed ud over enhver beskrivelse.

På samme måde kan man godt gøre sig morsom over Medinas mani med at snuppe endelser hist og pist (en uvane, der skamrider dansksproget sangskrivning p.t.), således at linjen »for når du tager hjem til hende, og hun kysser dig på kinden« faktisk kommer til at rime. Det kan man, men så overser man andre af hendes kvaliteter samt forbigår i tavshed, at nummeret er et (af hendes mange) hit og tilmed et af de bedre af slagsen, ikke mindst pga. de sikre melodiske hooks og den minimale backing. Og i Medinas tilfælde er der flere, hvor de kommer fra, skulle jeg hilse og sige.

Så ikke mindst pga. de mange velsiddende ørehængere står jeg nu sammen med min kollega i Portalen i Greve, omgivet af teenagepiger, unge par og i stor stil familier; mange mindreårige får taget deres koncertuskyld i aften. Men selvfølgelig også fordi jeg gerne vil se elefanten, tidens største danske popfænomen på denne side af Rasmus Seebach.

Publikum er 100 procent på Medinas side og det er tydeligvis gengældt. Uden hverken den store scenografi eller koreografi leder sangerinden os over fem kvarter gennem et repertoire, der ligeligt fordeler sig mellem the good, the bad and the ugly! For da hun lige starter med fire hit i rap, tror jeg et øjeblik, at den store optur venter, men med det samme Medina og hendes lidt tamme orkester kaster sig over mindre velkendt materiale (der ikke holder standarden) begynder tankerne at flyve og rastløsheden at melde sig. Karismatisk som hun er, kan hun ikke redde fyldstoffet hjem.

RUNE LYKKEBERG: Når man ser Medinas show, spørger man sig selv, om det er pornoen, som er blevet småborgerlig, eller om småborgerligheden er blevet pornoficeret. Eller om man ikke netop er fanget mellem det, der er for meget, og det er, der alt for lidt.

Det er på sin vis også det, Medina leverer: Hun trækker os gennem samtidens laveste fællesnævner af kostumer, symboler og klicheer om det sande, sande jeg. Men hun leverer også suveræne højdepunkter i populærkulturen. Hun har ingen stil, men man kommer ikke udenom, at hun har høj klasse, når hun er bedst. Showet er vulgært og skamløst, men det er også påtrængende hudløst. Hun prøver, som du siger, at omfavne publikum. Men hun er samtidig ved at kvæle sig selv og den, hun elskede lige før.

Hendes vellykkede sange afdækker kærlighedslivet som en krigszone. Hun synger om sig selv som det beskadigede menneske, der prøver at komme ind i livet igen, men bliver slået ned og tilbage.

Den bedste sang i koncerten er det andet nummer, »Synd for dig«, hvor omkvædet er en hilsen til den kæreste, der bankede hende:

»Du rev mig ind og ud af aftaler, op og ned af vandet, til jeg sank/ Du flåede mig i stykker, jeg var halvkvalt, væltede min verden om hver gang«.

Det synger hun pumpet og hårdt, mens hun slår frem for sig. Inden hun kommer til omkvædet: »Det er synd for dig/ Fuck hvor jeg dog synes, det er synd for dig/ For du ændrer dig ikke/ Du ændrer dig aldrig.«

Hun synger i stedet for at svinge sværdet, men sangen bliver så aggressiv, at den bliver et sværd rettet mod ham. Med medlidenhed slår hun igen på den mand, der fysisk er stærkere end hende og har ydmyget hende. Hun overvinder volden ved at ynke ham. Den sang leverer Medina til et publikum, som er helt enigt og synger med hele vejen hjem: Det er synd for ham. Den attitude og de linjer var hele koncerten værd.

KLAUS LYNGGAARD: Også jeg kan godt lide Medinas attitude og især måden, hvorpå hun igen og igen i sine sange nægter at være kærlighedens offer og i stedet sætter sin evne til at kunne selv. Hvis man stadig må tale om girl power, er det her, det sner. Også jeg synes i øvrigt at »Synd for dig« er exceptionel god og meningsfuld pop, men intet på aftenens sætliste slår gennembrudshittet »Kun for mig«, hvis på en og samme gang fatalistiske og fandenivoldske tone er umulig at stå for. Lavet med hendes faste producerteam, The Providers, er det eksemplarisk moderne dansemusik, swingende, frækt og minimalistisk.

At påstå hendes band formår at overføre pladeindspilningernes svirpende og inciterende klang til livesituationen ville være løgn, alt for ofte lyder det gumpetungt og ligegyldigt. Men de par gange, den er oppe at støde, er den altså helt oppe. Det var bare ikke så tit.

RUNE LYKKEBERG: Vi må, gamle mester, erkende, at vi indimellem bliver trukket gennem sølet.

Dansen på scenen minder mest om en omgang aerobic i et fitnesscenter, og når hun synger »gutter« på engelsk, lyder det som det gamle danske ord for slik, ’godter’. De passager, hvor hun giver den som stor vokalist, slipper sin indre Barbra Streisand løs, bliver til enerverende skråleri. Hun er ikke god til at behage, men hun er mesterlig til at ramme ubehaget.

Det fantastiske ved popmusik er jo, at man med en god melodi kan trække folk til steder, hvor de ellers aldrig ville være kommet. Det gør hun i de hit, der virker: Hun åbner for det rum, hvor vi forventer kærlighed, inderlighed og gensidighed – og viser volden, ubehaget og hadet. Du er jo lyrikeren i selskabet, men kan man ikke sige, at hun er en slags popmusikkens Vita Andersen?

KLAUS LYNGGAARD: Jo, hvorfor ikke? Hun er i hvert fald ikke bange for at kalde tingene ved rette navn og står ved, at kærligheden er en zone, der er fuld af konflikter. Som i teksten til »Vi to«:

»Selvom vi kan hade på hinanden/ Og selvom du virkelig kan pisse mig af/ Så vil jeg altid være din for hey for fan’/ Ja, vi to hører sammen/ Og selvom vi to har helt forskellig smag/ Så skal det ikke skille os ad/ Det er jo latterligt/ Selvom vi to skændes hver eneste dag/ Så hører vi to sammen …«

Lidt ligesom os to, Rune. Nå, spøg til side og hofter fat: Ingen hverken stor eller mindeværdig koncert, men respekten for Medina stadig helt intakt.

RUNE LYKKEBERG: Hun er et opsigtsvækkende fænomen: Den, som hitter med at lukke om sig selv, sine egne nederlag og sine nedture på »Kun for mig«, bliver til et fælles folkeligt samlingspunkt. Der er jo mennesker i alle aldre her i Greve i aften. Det var bedst de få gange, det gjorde mest ondt.

Medina m/ band, Portalen, Greve, torsdag

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for jesper ørberg

genial anmeldelse! Mere samtale og mindre selvpromovering. Mer af det.
I øvrigt, da jeg læste teksten til Kl 10 og opdagede at hun siger "for der slår du op" i stedet for "for der står du op", dalede min respekt for hendes tekster. Ellers er hun en af de få, der kan få en dansk tekst til at svinge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Larsen

" I øvrigt, da jeg læste teksten til Kl 10 og opdagede at hun siger “for der slår du op” i stedet for “for der står du op”, dalede min respekt for hendes tekster "

Hun synger om at SLÅ OP efter kl. 10 ( i AFTEN! ) Altså ikke en " smutter".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten jacobsen

A propos anmelder klicheer om det 'sande': ' klicheer om det, sande jeg. (...) Hun har ingen stil, men man kommer ikke udenom, at hun har høj klasse, når hun er bedst. Showet er vulgært og skamløst, men det er også påtrængende hudløst.'

Hvad menes der med 'hudløs', er det ikke i sig selv en kliche på det 'sande'? Hudløs, som i ren ånd, som i uden forfængelighed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jesper ørberg

Hun synger om at SLÅ OP efter kl. 10 ( i AFTEN! ) Altså ikke en “ smutter”. Ja, og det synes jeg virker en smule præpubertært. Det ville være mere spændende, hvis hun var forelsket i en fyr, der først stod op kl 10 (aften) og de kun havde natten sammen, men hun skal jo være tro mod sit publikum.

anbefalede denne kommentar