Filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahl har skrevet en kronik (bragt 8. februar) om det danske samfund, hvor de fremsætter nogle påstande, som de hverken dokumenterer eller argumenterer for.
Det har de fået kritik for af den naturvidenskabeligt uddannede debattør Niels I. Meyer (Information 10. februar). I et læserbrev (Information 17. februar) afviser Ole Thyssen kritikken med henvisning til, at man som filosof skam ikke behøver at kunne dokumentere eller sandsynliggøre sine påstande ved brug af empiri.
Med fare for at underminere mine fremtidige karrieremuligheder som snart-uddannet fagfilosof vil jeg hævde, at filosofiprofessor Thyssens svar er noget vrøvl, og at den slags får mig til at skamme mig over mit fag.
Hvis jeg forstår professor Thyssen ret, så er ’filosofi’ ifølge ham først og fremmest det, at man »anlægger et blik«.
Dette ’blik’ er ikke noget, der behøver at legitimeres sådan som f.eks. en videnskabelig hypotese – filosoffens ’blik’ er ubegrundet og behøver slet ikke at begrundes.
Så længe den blikkende filosof kan konstruere argumenter, som styrker hans sag, spiller det ingen rolle, om disse argumenter er baseret i virkelige forhold – de skal først og fremmest blot styrke hans sag og bekræfte ham i hans valg af ’blik’.
Virkeligheden er sekundær og spiller kun en rolle for filosoffen – ifølge Thyssen – i den grad, den bekræfter hans anlagte ’blik’.
Bekræfter fordomme
Thyssen har dermed reduceret filosoffen til en sofistisk jurist, der kan hævde hvad som helst for at vinde et argument, mens han selv ser stort på sandhedsværdien og virkelighedsforankringen af de teorier, han postulerer.
Thyssens forestilling om, hvad vort fag går ud på, minder om de fordomme man ofte finder blandt de, der ikke kender til faget: ’Sidder i ikke bare og tænker dybe tanker?’
Som filosoffer forsøger vi at forstå (dele af) virkeligheden, og det kræver naturligvis, at vi baserer vore argumenter på empiriske forhold og studier.
Mine filosofi-studier består blandt andet i at læse evolutionsteori, antropologiske studier, historie, psykologi, økonomi, politik, og en masse andet, der giver mig et virkelighedsbaseret grundlag for at kunne danne og kritisere filosofiske teorier. Filosoffen er ganske vist generalist og må derfor støtte sig til andres mere specialiserede studier, men det er ingen grund til at vore teorier skulle være løsrevet fra videnskabelige sandhedskriterier. Det er ikke nok, at man bare »anlægger et blik«.
Thyssen har naturligvis ret i, at forskellige typer af påstande kræver forskellige typer af bevisførelse. Det er ikke alt, der kan sandsynliggøres ved brug af kvantitative målinger, og nogle påstande er slet ikke ment som havende en absolut og kvantificerbar sandhedsværdi. Man kan hverken tælle kærlighed eller måle stadierne på livets vej. Problemet med hans eksempler er blot, at de intet har at gøre med det, han og Henrik Dahl er blivet kritiseret for.
Flere gange i deres kronik skriver Ole Thyssen og Henrik Dahl for eksempel, at der er kommet »flere« af en bestemt type mennesker i Danmark inden for den seneste årrække, eller at der er flere af den ene type end af den anden. Disse påstande er jo åbenlyst kvantitative.
Når man postulerer, at der er ’flere’ af noget, end der var før, eller end der er af noget andet, så både kan og bør man kunne sandsynliggøre sine påstande ved henvisning til faktiske, empiriske målinger og optællinger.
Når man påstår, at der er kommet flere ænder i andedammen, eller at der er mindre trafik på Helsingørmotorvejen eller lignende direkte kvantitative påstande, så kan man ikke som Ole Thyssen dækker sig ind under, at man jo bare har »anlagt et blik« og derfor ikke behøver at bringe dokumentation for sine påstande. Sådan fungerer videnskab ikke. Sådan fungerer normal diskussion ikke. Og sådan fungerer filosofi – efter min mening – heller ikke.
Bevisførelse
Jeg kunne som filosofistuderende ikke drømme om at komme med den slags kvantitative påstande uden at referere til noget dokumentation, der sandsynliggør dem – og mine vejledere ville da også kræve af mig, at jeg førte noget bevis for dem. De ville ikke acceptere, hvis jeg sagde, ’det er bare resultatet af et blik, jeg har anlagt’.
Ikke alle filosofiske teorier og argumenter kan bevises ved målinger og optællinger, men når man hævder noget om virkeligheden, bør man – også som filosof – kunne pege på de forhold i virkeligheden, som man taler om.
Filosofien er ikke hævet over bevisførelse. Filosoffens påstande bør være forankret i faktisk viden om og studier af de emner, han udtaler sig om.
Ole Sandberg er filosofistuderende
Denne artikel er anbefalet af:
Sara Arklint- olivier goulin
Jesper Berg
Mattia Guidarelli- Amila Jašarević
- Maiken Guttorm
- Henrik Darlie
- randi christiansen
Torben Skov- Torben Kjeldsen
Jan Weis
Rune Lund- Thomas Frisendal
- Grethe Preisler
Ingrid Uma
Dennis Berg
Niklas Monrad- Kristian Rikard
- Frej Klem Thomsen
- Ursula Nielsen
- Tue Romanow
- Glenn Lynge Andersen
Tom W. Petersen
Steen Sohn
Lise Lotte Rahbek- Peter Hansen
- Ole Sandberg
- Palle Yndal-Olsen
Kommentarer
Hvis en betragning om, at en statslig bestemmelse muligvis medfører en ændret adfærd og moral hos borgerne, er genstand for diskussion, er det en filosofisk diskussion.
Men hvis der kommer tal på bordet, er det ikke filosofi !
Det må være konklussionen på Sandbergs forsøg på at miskreditere Dahl/Thyssens væsentlige indlæg i velfærdsdebatten.
Det var mere interessant at gå efter sagen istedet for efter mændene.
Nej, Leo Nygaard, når man filosoferer over faktiske forhold i samfundet: deres grundlag, deres implikationer, må man have på det rene, om disse forhold er faktisk eksisterende eller blot hives ud af den blå luft.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nej, Peter Hansen - Man må kunne filosofere om hvad som helst uden videnskabeligt belæg.
Ellers er det jo ikke filosofi, men netop videnskab.
Det siger min filosofi, uden at være filosof af uddannelse.
Må vi bede om andre fagfilosoffers mening, tak.
Beklager, men det er netop filosoffernes bedrift at uddrage implikationer af den faktiske virkelighed.
Denne kommentar er anbefalet af:
Beklager, men det er netop filosoffernes bedrift at uddrage implikationer af den faktiske virkelighed.
Hvad er faktisk virkelig, Peter. Forsøg at svare på det og du kommer på glat is.
Hvad med religionsfilosofi, f.eks ?
jeg ved ikke, hvorfor religionsfilosfi skulle være et særligt tilfælde, religion er et særdeles reelt fænomen i virkeligheden.
Denne kommentar er anbefalet af:
Leo Nygaard: Som du kan se i indlægget, så er jeg helt uenig i din definition af ‘filosofi’ som er endnu mere bizar end Ole Thyssens. Ole Thyssen mener ikke at virkelighedsforankring og dokumentation er nødvendigt når man kommer med filosofiske påstande. Du tager det et skridt længere ud og kommer med den efter min mening helt absurde påstand, at det ophører med at være filosofi, hvis man kan dokumentere sine påstande.
Helt ærligt: Det er noget sludder. En udtalelse bliver ikke spor mindre filosofisk af at den bliver understøttet af empirisk dokumentation. Tværtimod.
Filosofi er ikke ren spekulation uden forhold til videnskab eller kendsgerninger. Det er som Peter Hansen siger: “at uddrage implikationer af den faktiske virkelighed”. Det kan kræve en smule spekulation, men jo mere denne spekulation er forankret i ting, man faktisk ved, des bedre. Det ophører ikke med at være filosofi bare fordi det ikke er totalt løsrevet fra enhver form for dokumentation eller sandhedsværdi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg er som nævnt ikke fagmand og burde holde kæft her. Jeg skal ikke pille ved vedtagne definitioner.
Det er jo nok denne sætning, der får dig op af stolen . “Ellers er det jo ikke filosofi, men netop videnskab.”
Du siger :
“Du kommer med den efter min mening helt absurde påstand, at det ophører med at være filosofi, hvis man kan dokumentere sine påstande ”
Nej Sandberg - men at videnskabelig dokumentation ikke er nødvendig ! Noget ganske andet.
Jeg forstår videnskabelige fakta, som værende overflødige at filosofere om.
Hvis Thyssen har ret i sin filosofiske betragning, er der et udefineret antal. Men det er ikke NØDVENDIGT, at bevise den filosofiske påstand med videnskabelige kvantitative undersøgelser.
Peter, du er en ordkløver. En fantasifuld drøm i mit hove er altså virkelig, fordi jeg er virkelig.
Så kan vi fjerne ordet uvirkelig !
Leo Nygaard, religionsfilosofi, som jeg går ud fra, du hentyder til, beskæftiger religionens implikationer i virkeligheden, ikke i særlig høj grad de religiøse spørgsmål per se, da det jo netop IKKE er teologi.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jo, selvfølgelig er det nødvendigt at bevise (eller i det mindste sandsynliggøre) sådanne åbenlyst kvantitative påstande, hvis man vil blive taget alvorligt. Det er nødvendigt i filosofi, det er nødvendigt i videnskab, og det er nødvendigt i ganske almindelige menneskers ganske almindelige samtaler.
At være filosof er ikke en licens eller undskyldning for at hive påstande ud af den blå luft uden at have sat sig ind i de emner, man udtaler sig om, eller at være interesseret i påstandenes sandhedsværdi.
Filosofi betyder ‘kærlighed til viden’ - ikke ‘kærlighed til fri fantasi og ren spekulation’.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Sandberg - godt sagt. - eller bare en tilbøjelighed til glæden ved at føre sort tale og spilde pæne folks tid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvorfor er der mænd på mine seler ? - hvorfor siget katten miav og ikke vov ?
Denne kommentar er anbefalet af:
Uden atr være fagmand, er jeg tilbøjelig til at synes, at Ole Sandberg har en relevant pointe. Jeg har altid
set op til Ole Thyssen og talt med ham flere gange. Men jeg undrede mig over, at han lagde navn til dene artikel sammen med Henrik Dahl, som jeg også har løst projekter sammmen med.
Denne kommentar er anbefalet af:
Filosofi er jo ikke andet end selvbekræftigende akademisk spekulation. Målet må være en virkelighed, som ellers ville være svær om ikke umulig at finde.
Ser I, I jeres lille juleleg af en konflikt sidder I trods alt i samme båd.
Tænkning ændrer på alt, så hvis filosofi betyder ‘kærlighed til viden’ så indvoldverer filosofi ikke tænkning.
Kære Ole Sandberg
Mange tak for din artikel. Så er der måske lidt håb alligevel når nogen tør irettesætte orakler og autoriteter og oven i købet gør det overbevisende. Det er rart netop i øjeblikket, hvor mange af de store medier på grund af konkurrence osv. ikke længere har de samme muligheder for hverken at underbygge, bevise eller undersøge sager eller kilder til bunds. Et eksempel kunne være så respektable medier som, Washington Post som tidligere har haft ry for dybdeborende journalistik, men har måttet give køb på nogle af disse gamle idealer pga. den skærpede konkurrence.
Men som uafhængig debattører eller videnskabsmand er der vel ikke så mange undskyldninger for hvis man ikke underbygger sine påstande. I værste fald kan det jo føre til manipulation eller lemfældig omgang med sandheden og det kan jo i sidste ende gå ud over den gode debatkultur og i værste fald gå ud over vores demokrati.
Jeg vil da også gerne begrunde denne påstand. Vi har i mange debatter i medierne set en lang række indslag som er tænkt som lobbyisme fra politikerne side, hvor man v.h.a. manipulation med statistikker eller ved at give et overdrevent billede af situationens alvor, kan skabe den nødvendige reaktion i befolkningen som appetitvækker eller stemningsrapport før en debat. Dette fænomen har vi f.eks. set i indvandre debatten eller når man skal skaffe flere midler til politiet, så ser vi tit en lang række indslag hvor man tegner et billede af at situationen er kommet helt ud af kontrol og der er indslag hver aften der viser voldelige episoder, eller man tager gamle sager frem igen.
Her stå man også til bage og mangler dokumentation for at påstandene er rigtige. Men så er debatten sat i gang, og man kan efterfølgende tilrette politiske forslag efter og bevilge flere penge til et område, på en tvivlsom baggrund.
Omgås man let med sandheden her, overdriver den, eller manipulerer med statistikker som forvrænger billedet af den virkelige situation, så har vi et problem for demokratiet. Her er det så tvingende nødvendigt, at nogen kan føre debatten ind på sporet igen ved at oplyse om de faktiske forhold og give folk et rigtigt grundlag at bedømme på, det grundlag, kan jo oftest kun tilvejebringes fra folk der har en faglig eller videns baseret tilgang og dermed moralsk forpligter sig til at underbygge påstande med fornuftig bevisførelse.
Denne kommentar er anbefalet af:
Virkeligheden er et statistiskt postulat.
Når jeg gerne filosoferer, hvilket jeg gør, da udgør denne beskæftigelse mit yderste boldværk imod forandring og derfor tænkning.
Sandberg - Jeg må naturligvis acceptere din alm beskrivelse af hvad filosofi er.
Men - “åbenlyst kvantitative påstande”
Thyssens tese er for mig at se lige god (eller dårlig, hvis du er uenig) selv om den ikke endnu er bevist videnskabeligt, og uanset om der er 1000 eller 100.000, der påvirkes moralsk af velfærdsstatens påvirkning.
Dahl og Thyssen er efter min ringe mening kloge mennesker. Men de er måske kun kloge for dem, der er enige med dem.
Filosofi må handle om at reflektere over ordenes og begrebers brug, og det meningsindhold disse tilskrives. Sproget, eller sprogbrugen, kan dissekeres, og det er muligt at påvise at mangt et udsagn, ingen gang kan have på jord.
Mange der hævder at være filosoffer, formår tydeligvis ikke at tænke klart, men holder ikke ordene tilbage.
Gid flere læste og forstod Wittgensteins “Tractatus …”, og jorde brug af indsigterne. Om ikke anden, så i det mindste kapitel 7 ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er tanker der har opfundet årsag og virkning. Men det betyder ikke at der findes en sådan konstruktion.
Alle begivenheder står alene og uafhængige men vi linker dem sammen i bestræbelsen på at skabe historien om vores liv. Identitet er det vigtigste vi har og den dyrker vi gennem hukommelse - tanker, men det koster rigtig meget energi at sysle med alle disse ideer og spekulationer, og det efterlader os ganske udmattede så vi bliver ude af stand til håndtere livets virkelige konflikter.
Findes der nogen måde at befri os fra identiteten?
Tanker kan kun skabe problemer, de kan ikke forsyne os med nogen løsninger.
Gennem dialektisk tænkning om tænkningen selv -
filosoferen, skærper vi det fælles arvegods som vi kalder sindet, hvorfor den iblandt fremstår mest unaturlig og ofte også ret så hensynsløs.
Tanker er essensielle men de ikke bruges til at opnå det mål med som vi har sadt os for.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja men så forbeholder jeg mig ret til at anlægge mit blik på, at så må da jorden være flad - ikk?
Send lige pølsen op i mormors ende! Jeres problem, der for bordenden er kunstigt.
Der virkelige problem er at sindet slet ikke er individuelt og det er tænkning heller ikke, og denne fejllære er faktisk virkelig farlig og destruktiv, for tanker er en beskyttelses mekanisme.
Denne kommentar er anbefalet af:
Kim Østerberg
Ja jorden som idé er faktisk flad. Sådan opfattes de fremmeste ideer om det øvrige univers også - som fladt!
Hvad er det nu lige, der står i Tractatus, kap. 7, Heinrich - for de af os, der skulle have gået hen og svedt det ud …
Jan Weis, det er det eneste, folk kan huske fra Tractatus, så det kan du helt sikkert også. :-)
Ja, men, kom så bare med det, Peter Hansen - det er åbenbart så lidt …
Jan, kapitel 7 er uden brødtekst. Kapitlets overskrift siger alt. Sådan cirka, at om det man ikke kan sige noget (om), må man tie.
Denne kommentar er anbefalet af:
Netop - en tidligere Hans Jørgen Lassen én og en gammel ego én …
Filosofien er, naturligvis, interesseret i virkeligheden. Men filosofi er ikke en empirisk orienteret videnskab. Den beskæftiger sig ikke, som filosofi, med empirisk verificerbare forhold. Disse overlader den istedet til de langt mere kvalificerede videnskaber, f.eks. sociologi, antropologi, psykologi, osv. Dermed ikke sagt at empiriske forhold ikke kan indgå som præmisser for en filosofisk undersøgelse. Men som disciplin beskæftiger den sig i stedet hovedsageligt med udredningen af begreber og analysen af logiske sammenhænge - vigtige opgaver som andre videnskaber i mindre grad er kvalificerede til og arbejder med.
Strengt taget efterlader det Thyssen på endnu tyndere is end hvis det han lavede bare var dårlig filosofi. En påstand om et empirisk forhold er slet ikke filosofi, og belægget kan derfor ikke forsvares med de kriterier som gør sig gældende for filosofien. Påstanden om at der er en bestemt befolkningsgruppe som bliver større og større er således ikke filosofisk, men lommesociologisk. Og kan uden videre affejes som udokumenteret og useriøst givet de kriterier sociologien anlægger for god videnskab.
Skulle Thyssen og co. holde sig til det filosofiske skulle de have præsenteret det som et forudsætningsargument: HVIS det var tilfældet at en bestemt befolkningsgruppe blev større og større, hvad ville så følge deraf? Den slags har ofte (men ikke altid) ret beskeden relevans og interesse, og sandsynligvis af samme grund forsøgte de sig med noget mere og andet. Men dermed lod de også den filosofiske gebet bag sig. Forsøget på senere at hente den ind som undskyldning er nærmest at karakterisere som bagvaskelse af filosofien. Jeg kan sagtens forstå at Sandberg er fornærmet på sit fags vegne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Naturligvis aldeles uvidenskabeligt, i sig selv forudsigeligt at fremføre og tendentiøst, men alligevel nedslående forventeligt, at opslag på vores studerende leder til Modkraft og politisk aktivisme. Denne konstateren forkaster naturligvis ikke forfatterens argumenter, men sår dog en lille mistanke om, at reaktionen kunne være foranlediget af, at Thyssens konklusioner ikke huer ham.
Den citerede kritiker af Thyssen, Niels I. Meyer brander sig også på aktivisme. Sjovt nok har han også udgivet en samtalebog for år tilbage, hvor han diskuterer populære emner med sig selv, og han giver sig i øvrigt selv glad af med spekulationer.
Vi afviser glade Sokrates, Platon, Aristoteles og Descartes, som burde have givet sig af med statistikker og målinger i stedet for at spilde deres tid med snak.
Så kan vi i stedet dyrke talmagikere og prøve at glemme, at de samme tal kan analyseres og tages til indtægt for snart sagt hvad som helst, hvis der arbejdes tilstrækkeligt kreativt med forudsætninger, statistiske usikkerheder, krydsvirkninger og dynamiske effekter.
Denne kommentar er anbefalet af:
At ordet filosofi er dannet i betydningen “kærlighed til viden”, er spekulation. Det er muligt mange i tidens løb har hævdet det, og det kan man empirisk undersøge. Det kan en filolog passende gøre. Hvordan er ord blevet anvendt? Hvad er blevet sagt, eller snarere skrevet?
Når det gælder hvad folk mon mente mrd de ord de anvendte, må man se på konteksten. En kontekst, der først og fremmest består af deres begrebsverden. Denne må man forsøge at udæske, så vidt muligt. Her må der uvægerligt gættes — dog ikke arbitrært, men med udgangspunkt i at der var logik og fornuft i de udtrykte tanker.
Men kan f.eks. indse, at hvad Keppler, Galileo, Bruno og andre før Newtons nye blik forstod med “viden” dengang, hvad hvad man i nutiden vil kalde indsigt. At “se” indad. At kunne forestille sig. At kunne tænke sig til.
I modsætning til hvad man kan observere og måle, fordi fænomenerne er konkrete og faktiske. I modsætning til kendsgerninger — det man kan opnå kendskab til ved at disse manifesterer sig konkret (som “gerninger”).
Hvis nogen før Newton hævdede, at filosofi handlede kærlighed til viden, mente de formodentligt kærlighed til indsigt eller kærlighed til tænkning.
Men om filosofi som ord dækker over det abstrakte begreb “kærlighed til viden”, er langt fra givet. Det kan man indsamle empiri om, og det kan man tænke videre over.
Er der nogen der ville godtage en påstand om, at filologi har sit ophav i kærlighed til dogmer?
Heinrich, det er idéhistorie.
@ Andreas Trägårdh
Kan du ikke uddybe din påstand, vedrørende det du kalder det virkelige problem. Jeg forstår ikke din påstand.
“Der virkelige problem er at sindet slet ikke er individuelt og det er tænkning heller ikke”.
Ups, - det kan du jo jvf. dine egne påstande slet ikke svare på. For dine tanker er kun en form for selvbeskyttelse, uden egentlig forbindelse til nogen virkelighed. Hverken dit sind eller dine tanker er (i virkeligheden) dine. Ergo, DU har afskåret dig selv fra at påstulere noget som helst.
Denne kommentar er anbefalet af:
i fortsættelse deraf…
Man kan spørge sig: Er det logisk at nogen tillagde de betydninger i de ord de anvendte? Udtrykker sådanne betydninger noget der er meningsfuldt og salmenhængende (viist)?
De to typer spørgsmål er formodentligt blevet stillet mange gange før, til alle tider. De må være så hyppige, at man næsten kan kalde dem universelle eller klassiske…
Peter,
kald det gerne idehistorie. Hvis denne historie skal forfattes ligesom anden historie, skal man vare sig for, at det bliver en kanoniceret, encyclopædisk løgn.
Når man tager sin encyclopædi ned fra hylden, for at kunne fastslå at filosofi betyde nogen bestemt, bruger man næppe hverken encyclopædien eller sin hjerne hensigtsmæssigt :-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Man behøver forhåbentlig ikke at tag sin encyclopædi ned fra hylden for at vide, at filosofi betyder kærlighed til viden, Heinrich!
Filosofi er systematisk tænkning om virkeligheden, og den er ophav til langt de fleste af videnskaberne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Andersen:
“Hverken dit sind eller dine tanker er (i virkeligheden) dine. “
Du misforstår Andreas. Det du gengiver, har intet at gøre med hvad du citerer Andreas for:
“Der virkelige problem er at sindet slet ikke er individuelt og det er tænkning heller ikke”
Hvordan er det muligt, at jeg kan genkende Andreas Trägårdh beskrivelse i hvordan jeg opfatter (muligvis) samme forhold, ud fra mit subjektive udgangs- og udkigspunkt?
Hvad er logikken i, at hvad du ikke (pt.) forstår, skal erklæres for universel uvirkelighed, der skal omfatte enhver? ;-)
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich: “Filosofi må handle om at reflektere over ordenes og begrebers brug, og det meningsindhold disse tilskrives.”
Wittgenstein, om nogen, fører en lødig videnskabelig argumentation. Hans afhandling beskæftiger sig med det talte og skrevne sprog, de inherente logiske præmisser og disses begrænsninger. Konklusionen (kaptitel 7) er at vi skal tie om det vi ikke kan formulere [meningsfuldt], og at dette formulerbare, som Heinrich elegant udlægger det, begrænser sig til det sproglige.
Jeg skal ikke kløve mit hoved over Wittgensteins (eller Heinrichs) logik, blot tilføje at sprog er mangt og andet end ord og begreber, og det meningsindhold disse tilskrives.
Denne kommentar er anbefalet af:
Torben Andersen spørger:
“Kan du ikke uddybe din påstand, vedrørende det du kalder det virkelige problem. Jeg forstår ikke din påstand.
“Der virkelige problem er at sindet slet ikke er individuelt og det er tænkning heller ikke”.”
Interessant dilemma du har :)
Den hurtigste måde for dig at forstå budskabet er ved at du nøje overvejer hvilke tanke du og kun du - individuelt har gjort dig, og derpå formidle den til os tilhørende!
Hver eneste celle i hver eneste organisme på jorden udgør sit helt egen, isolerede tænkning - hvis du mener du er en sådan da sig mig hvilken en du er? - Hvilken tanke har du gjort dig?
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
“Filosofi er systematisk tænkning om virkeligheden, og den er ophav til langt de fleste af videnskaberne.”
Første led er sandt. Om andet led må kan spørge: hvad er videnskab? Før der foreligger en afklaring heraf, svæver udsagnet…
De fleste videnskabsfolk, idehistorikere og encyclopædibrugere, vil muligvis erklære at nyere videnskab er en fortsættelse af ældre tiders videnskab.
F.eks. at alkymi (al-kemi) blev til et snævrere og mere håndgribelig kemi-begreb. Hvor sigtet ikke længere handler om at gøre bly til guld, men at det har en mere realistisk tilgang til hvordan metaller er, og hvad man kan gøre med dem. Plus at ny-kemi ikke alene handler om metaller, med om andre substanser. Det beskæfter sig også både med hvad der er flydende, samt gas.
Den gengivelse er vistnok i overensstemmelse med hvad der er enighed om, at der står i opslagsværker? Men udtrykker det noget reelt? Altså udover at forfatterne til teksterne var/er nogle demagogiske og åndsstækkede tågehorn , og læserne er godtroende naive?
Man kan måske også finde beretningen om, at Tycho Brahe var så dygtig til metallurgi, at da efter en duel mistede næsen, anvendte han sig dygtighed at lave en ny i metaller. En attrap, der var så dygtigt tilvirket at ingen anså den for uægte. Kun når han tog den af, kun andre indse hvordan det virkeligt forholdt sig.
Jo, det er også ganske vist. Det står i bøger.
Samme Tycho Brahe var videnskabsmand. En astronom, der undersøgte stjerner, planeter fra sig observatorium på Hvem, fjernt fra verdens/værtens lys.
Hvis nogen kom til at antyde, at manden (også) beskæftige sig med astrologi og alkymi, ved man jo, at det må være en ondsindet løgn. For det stemmer ikke overens med den vedtagne sandhed.
Det er ikke et person-angreb. Det er et eksempel på, hvordan vi danner “virkeligheden” ud fra vores forestillinger om verden. Hvis man er opflasket med fordomsfuldt nonsens, bliver ens forestillinger derefter.
Filosofiens vigtigste mission, er at få smidt det uvirkelige, det usande, det umulige på møddingen, og bestræbe sig på at beskrive “verden” så ægte og meningsfuldt som muligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Her fik vi så en debat om og en beskrivelse af, hvad filosofi er og om et fremsat synspunkt af en professor udi filosofi, kan betegnes som sådan.
Dermed osse om professoren er en forkert filosof eller bare misbruger sit fag.
Var det en intern faglig strid eller hvad ?
I forhold til synspunktet, og dets socialpolitiske indhold, totalt nytteløst.
Derom en anden gang er jeg sikker på.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
“Man behøver forhåbentlig ikke at tag sin encyclopædi ned fra hylden for at vide, at filosofi betyder kærlighed til viden, Heinrich!”
Hvordan kan man vide, at den tillagte betydning er/har været “kærlighed til visdom”?
Hvad var sofisme? Mon ikke det var en metode, der havde til hensigt at nå frem til hvad der var viist, ved at endevende alt der kunne siges om et emne, uden hensyn til om betragtningerne fremmede den ønskede konklusion eller ej?
At sofisme antages at være en slags mundhuggeri, kontraproduktivt ordkløveri, demagogisk og bedragerisk retorik, minder ganske vist om noget der kan konstateres “i virkeligheden”. Men kan nogle værdige, ærlige personer have udtænkt det, og kaldt det en god idé?
Det skulle da lige være reklamemanden og propagandisten Josef Goebbels, og dennes proselytter ;-)
* ikke er/har været
Filos - venskab, sofia - visdom.
Denne kommentar er anbefalet af:
Leo Nygaard:
“Var det en intern faglig strid eller hvad ?”
Bataljen er vel et eksempel på neo-sofisme? ;-)
“For det stemmer ikke overens med den vedtagne sandhed.” - noterer Heinrich.
Spm.: hvis sandhed? … og hvem snakkede om “ondsindet løgn” …
Ord er skønne. Deres historie og rødder ligeså. Filosofi oversætter vi altså med “kærlighed til visdom”, med modifikationer. Kærlighed kunne erstattes af dyrkelse, glæde eller ligefrem drift, elskov, elsk + hu (oldnordisk - slå selv op), og visdom kunne erstattes af erfaring, erkendelse, indsigt, forståelse, dømmekraft, viden kommer af oldnordisk “vita”, oldengelsk “witan”, at “have erfaret at noget er sikkert eller sandt”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen:
“Filos - venskab, sofia - visdom”
Helt enig. Filos kan være broder-skab, i betydningen broderlig kærlighed.
At det danske ord “kærlighed” (og det engelske “love”) skal dække over mindst fire distinkte, forskellige begreber på (klassisk) græsk, demonstrerer hvor illusorisk det er at antage, at man kan oversætte udsagn på et sprog, til at andet. Det man man langtfra gå ud fra, at man kan.
Der var i øvrigt engang en græsk-skrivende skribent, der forfattede en tekst til en ven, den højt estimerede Theofile. Ikke at nogen nogensinde har hørt om vedkommende før eller siden, men åbenbart var det en vigtig person, der skulle have en skriftlig rapport. Måske det var Sophias androgyne afkom, der blev henvist til? ;-)