Cecilie Stenspil hitter i dansk Gøgereden 2

’Next to Normal’ virker som en følelsesbombe. Når Cecilie Stenspil stirrer tomt ud i rummet, kan man mærke, hvordan depressionen lammer alt i hende. For Thomas Bendixen har iscenesat denne ellers banale rockmusical, så alt er i sync. Sjælesync

Cecilie Stenspil (tv.) er troværdigt i depressionens klør i Nørrebro Teaters fængende rockmusical ’Next to Normal’. Den er importeret fra New York fra forrige sæson. Man kunne frygte det ville vælte på dansk, men takket være rå musik og Kenneth Thordal mundrette oversættelse af replikkerne, lyder de, som mange danskere taler lige nu.

Miklos Szabo

Musicals plejer at dyrke det muntre, det sort/hvide og den lykkelige slutning.

Next to Normal på Nørrebro Teater gør ingen af delene. Tværtimod er denne forestilling en skæv blanding af stiliseret teaterkoncert og realistisk debatteater – følelsesladet til det tårepersende.

Banal og samtidig vildt kompleks, fordi der netop ikke er nogen nemme løsninger på en forestilling om en kvinde med en depression og hendes familie ...

Nørrebro Teater har købt denne ’Gøgereden 2’ fra Broadway, hvor den scorede Tony Awards og Pulitzerprisen forrige år. Derfor kunne det nu sagtens være gået grueligt galt med den danske version, fordi der er så frygtelig langt mellem 42nd Street og Nørrebrogade.

Men gudskelov har teatret hyret Lasse Schmidt har fået lov til at give musikken ekstra råhed, så der er mere rock over udtrykket, når hans band energisk banker lyden af sted.

Og Thomas Bendixen har fået lov til at iscenesætte, så alt kommer i mærkelig balance i historien om en mor, der ikke kan komme ud af depressionen.

Cecilies undren

Uanset om man selv har smagt depressionens mørke dynd, eller om man bare har stået ved siden af én, der gjorde det, så sætter Cecilie Stenspils mørke blik sig i tilskueren.

Man tror på hendes desperation, man mærker hendes søvngængeragtige smerteløshed, man genkender hendes oprør mod at være sat ud af spillet. Og man tror gerne på forestillingens åbne slutning, der egentlig bare indikerer, at man må vælge den behandling, der er rigtigst for én selv – samtaleterapi, piller, elektrochok eller noget helt syttende.

Cecilie Stenspil træder i karakter som både blondine og hjemmegående. Hun har den fantastiske undren i sit blik og over sin krop, når hun hele tøver over sit liv – og hun får også os tilskuere til at undre os. Forståeligt nok mandsopdækker Troels Lyby hende i rollen som hendes evigt støttende mand. En af forestillingens stærkeste scener er faktisk den, hvor hun giver ham nøglen til sit mørkesind.

Lyby står og lægger viskestykker sammen, langsommere og langsommere, indtil han skvatter sammen med et umærkeligt bump i sin store krop. Det er til våde kinder på alle tilskuerrækker. Og det er altså godt gået, netop når rockmusikken pumper.

Thomas Bendixen har skabt en flot sammenhæng mellem sin iscenesættelse og scenografien af Manfred Blaimauer, der har bygget en åben førstesal på scenen med et par trapper og rækværk. Det virker. Ikke mindst fordi bagvæggen så lader sig oplyse af videodesign af Signe Krogh, der endnu en gang har skabt de mest psykologisk raffinerede videobilleder.

Giftiggrøn viser smerten

Når Ce cilie Stenspil begynder at få det underligt i kroppen, lyser videobilleder op i psykedeliske, giftiggrønne mønstre, så tilskueren også føler kvalmen. Det er hamrende flot.

Kristine Marie Brendstrup bryder igennem som vred teenager med flot indignation. Kenneth Müller Christensen spiller hendes tålmodige kæreste med de mest lettede lemmedaskerarme. Tom Jensen kaster sig ud i uimodståelige benspjæt som Dr. Jekyll og Mr. Hyde – og Laus Høybye hvirvler op i tvangsforestillingerne med sin drengeinsisteren. Det er et hit-ensemble. Og så kan de alle sammen synge. Tænk at man kan slippe helskindet fra at lave rockmusical over noget så seriøst som depression. Det er faktisk til at blive helt lykkelig af.

Fakta

- Tekst: Brian Yorkey
- Musik: Tom Kitt
- Oversættelse: Kenneth Thordal
- Instruktion: Thomas Bendixen
- Scenografi: Manfred Blaimauer
- Videodesign: Signe Krogh
- Musik: Lasse Schmidt & band
- Lys: Henrik Spangsbo
- Lyd: Morten Oxholm, Christian Rohs
- Nørrebro Teater
- Til den 15. april
- www.nbt.dk

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer