Jurister: PET-tilsyn må ikke svigte udlændinge

Udvalget bag forslag om et uafhængigt tilsyn med PET er gået uden om tjenestens rolle, når den afviser statsborgerskab – uden at give begrundelse. Men særligt her er der behov, siger eksperter

Wamberg Pedersen-udvalget, som i sidste uge fremlagde forslag om et uafhængigt tilsyn med Politiets Efterretningstjenestes registreringer af borgere i Danmark, har ikke taget stilling til, om tilsynet også skal kontrollere PET’s rolle i sager om statsborgerskab. For selv om PET på netop dette område har tæt på ubetingede beføjelser, var sager om statsborgerskab ikke en del af kommissoriet for udvalget.

For personer som somalieren Ibrahim Ahmed, afghaneren Khalil og Ramzi Hudroj fra Libanon kan det få store konsekvenser. De har nemlig alle fået afslag på dansk statsborgerslab med den særlige standardskrivelse, som bruges, når PET har været inde i sagen.

Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll er blandt de jurister, der har kritiseret reglerne, der fastlægger PET’s rolle i sager om statsborgerskab, og hun mener, det foreslåede tilsyn også her bør kunne udøve en form for kontrol.

Som praksis er nu, afskærer Folketingets Indfødsretsudvalg pr. automatik ansøgere fra statsborgerskab, hvis PET vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed. Men i modsætning til forholdene i flere andre lande er der ingen uafhængig ankeinstans, som ansøgerne efterfølgende kan gå til, og det er ifølge Eva Ersbøll et »klart retssikkerhedsproblem«.

»Hvis der kommer et uafhængigt tilsyn med PET, mener jeg derfor, det må være oplagt, at tilsynet knyttes til reglerne om indfødsret,« siger Eva Ersbøll, som understreger, at hun endnu ikke har haft mulighed for at nærlæse Wamberg Pedersen-udvalgets 625 siders lange betænkning og derfor ikke ønsker at gå i detaljer med, hvordan en sådan ordning kan udformes.

'Fremragende ide'

Også chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Jacob Mchangama er kritisk over for PET's rolle i sager om statsborgerskab.

»Det er naturligt, at et tilsyn kan udøve kontrol i den slags sager,« siger han.

»Det er klart et felt, som tilsynet bør kaste sig over. Retsgrundlaget for PET’s vurderinger i denne slags sager bør være betryggende, og tilsynet bør kunne tilse, at det ikke er på skrømt, når PET foretager en vurdering af, at personer kan risikere at være til fare for rigets sikkerhed.«

Tidligere operativ chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, er enig med juristerne.

»Det er en fremragende ide, som vil være god både for PET, for politikerne og for forvaltningsmyndighederne. En sådan opgave kan sagtens ligge i PET-tilsynet, og man kan sørge for, at der i tilsynet også er repræsenteret menneskerettighedssynspunkter,« siger han og tilføjer: »Jeg mener ikke, at en PET-vurdering alene må bestemme et menneskes fremtid. Jeg havde håbet på, at Wendler Pedersen-udvalget havde givet et sådant indspark, men det fremgår ikke af deres kommissorium. Derfor må det være et politisk indspark.«

Detaljerne vedrørende PET’s indgriben i sager om statsborgerskab er hemmeligholdt, men det står klart, at Justitsministeriet ved de halvårlige lovforslag om statsborgerskab til udlændinge sender tjenesten en liste med navne over de personer, der er sat på lovforslaget. PET krydstjekker navnene med deres egne registre og giver besked til Justitsministeriet, når nogle af udlændingene ifølge tjenesten »kan være til fare for landets sikkerhed«.

Kun dømte afvises

Medmindre der er tale om personer omfattet af FN-konventionen om statsløshed, der kun kan afskæres fra statsborgerskab, hvis de er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, indstiller justitsministeren efterfølgende til Folketingets Indfødsretsudvalg, at de pågældende personer fjernes fra lovforslaget.

Og det er vel at mærke fast praksis, at flertallet i udvalget retter sig efter indstillingen fra ministeren, selv om det ikke får kendskab til PET’s oplysninger.

Information har efter anmodning fra Khalil valgt at slette hans efternavn i denne version af artiklen.

Fakta

1: Afvist far i Vollsmose vil for en domstol
Libanesiske Ramzi Hudroj var optaget på lovforslaget om statsborgerskab i efteråret 2011.
Men da hans kone, Hibba Hudroj, så på folketingets hjemmeside, at hendes mand ikke længere var på lovforslaget, forsøgte hun i månedsvis at få en forklaring. Selv om hun skrev det ene brev efter det andet til ministeren, til ombudsmanden, Folketinget og indfødsretsordførerne, ved hun stadig ikke, hvorfor Ramzi ikke kan få dansk statsborgerskab.
»Jeg er en helt almindelig mand, men jeg er blevet dømt, uden at jeg kan få at vide hvorfor, og uden at jeg kan forsvare mig. Der må da være en domstol, der kan se på min sag. Jeg vil have, at alt bliver lagt frem,« sagde Ramzi Hudroj til Information den 12. januar 2012.
Ramzi Hudroj har danskfødte børn, og hans kone har for længst fået opholdstilladelse.

2: Rollemodel fik afslag uden begrundelse
Somaliske Ibrahim Ahmed var optaget på lovforslag om statsborgerskab i efteråret 2009, men blev fjernet uden nærmere begrundelse.
Ibrahim Ahmed, der tidligere har været fremhævet af Bertel Haarder (V) som rollemodel for indvandrere, har selv ingen anden forklaring på afslaget end et tilfældigt møde juleaften, hvor han havde nattevagt på et Røde Kors-center for udledsagede flygtningebørn i Gribskov.
Ibrahim Ahmed skulle bl.a. sætte en tilkaldevikar, som han aldrig havde mødt før, men som også var fra Somalia, ind i arbejdet på centret julenat.
En uge senere så Ibrahim Ahmed på tv, at den samme somalier havde trængt ind ind i karrikaturtegner Kurt Westergaards hjem med en økse.
»Jeg har aldrig gjort noget ulovligt, og jeg har aldrig haft kontakt til nogen, der kunne finde på at gøre noget mod Danmark,« fortalte Ibrahim Ahmed til Information den 23. maj 2011.

3: Anmeldte islamiske mænd – fik selv afslag
Khalil fra Afghanistan brød sig ikke om, at tre mænd med langt skæg og hvide kitler flere gange havde søgt efter ham på det kollegium nord for København, hvor han boede med sin danske kæreste.
Han henvendte sig derfor til politistationen i Sorgenfri i 2010 og fortalte om besøgene, men tænkte så ikke mere over den sag.
Ikke før han et år senere fik afslag på statsborgerskab, selv om han opfyldte alle formelle krav. Afslaget var den standardbegrundelse, som indikerer, at PET har ham i kikkerten.
»Jeg gik jo selv til politiet, og jeg har aldrig haft noget med sådan nogle mennesker at gøre. Jeg går ikke engang i moské,« fortalte Khalil til Information den 24. maj 2011.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Springborg

Kun dømte afvises
Medmindre der er tale om personer omfattet af FN-konventionen om statsløshed, der kun kan afskæres fra statsborgerskab, hvis de er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed

Det er ikke korrekt, idet der i konventionens nr 2.c står: "at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling", dvs det omfatter også almindelige kriminelle. Her kunne en gennemgang af retspraksis i flere europæiske lande være interessant, da jeg går ud fra at lande, der som Danmark er "soft on crime" er forpligtet til at give flere statsborgerskab end mere "hårde" lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

I Tyskland ordnes det på kommunalt og delstats-niveau. Se her for mere info (tysk):
http://www.bundesauslaenderbeauftragte.de/einbuergerung.html

Danmark er dog det eneste land jeg kender til hvor der er en folketingsudvalg henover statsborgerskabet, dvs. en vilkårlighed fordi dette udvalg kan have medlemmer der ud af ren og skær politisk/ideologisk grundholdning siger nej. Derfor det der hick-hack med personlige love.

Andre nationer ordner det (som f.eks. Tyskland) på embedsmandsniveau. Du opfylder kravene, dermed er du statsborger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

PET, har desværre, nok fordi kontrollen med deres rolle i vores samfund, de sidste år især, fuldstændig har virket ammatøragtigt..

NB: Et system, fyldt med "gammelhed", så det stinker, og ikke er istand til at forny sig, og følge med tidens "åbenhed". PET, trænger til en grundlæggende fornyelse. PET, er vores "borgernes" forsvarssystem", og nå aldrig komme til at virke, som "femte kollonnen". midt iblandt "OS".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Ulrik Dahlin og Anton Geist lader af overskriften forstå, at det er udlændinge der tildeles statsborgerskab.

De der tilstås statsborgerskab, opnår det som regel fordi staten har forpligtet sig overfor disse personer. Disse personer er således ikke staten uvedkommende. De er ikke helt helt fremmede. Forfatningsretligt er de netop ikke udlændinge. Det har en betinget statsborgerret, også kaldet indfødsret.

Udlændinge er nogle andre. F.eks. prinsernes hjembragte kvindfolk fra det store udland, der som udlændinge må naturaliseres ved lov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Folketingets indfødsretsudvalg er vel ( Danmark er et demokrati) i overensstemmelse med folkets flertal.

Så hvis flertallet i befolkningen er OK med hvad der sker, så må man vel acceptere det - det er ihvertfald uacceptabelt, hvis mindretallet kunne kue flertallet ,og det ville også være uacceptabelt, hvis en embedsmandsgruppe kunne sætte sig på tværs af folkets flertal ???

Demokratiske processer fører ikke altid til "rigtige resultater" - men de ikke demokraiske processer er tifold værre ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Robert,

det kommer lidt an på om det udvalg har ranet den kompetence til sig i modsætning til Grundlovens oprindelige tanker. Der står der nemlig at det vil blive ordnet ved lov. Ikke et ord om udvalg eller personlige love.

Og hvis du låser diskussionerne fra dengang (1850+), så handlede det lige om at overføre disse beslutninger fra personvilkårlighed (Kongen etc.) til en simpel, lovreguleret embedsmandsbeslutning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mandatar Torben  Wilken

Det er ikke PET der næsten har ” ubetingede beføjelser”. Det er heller ikke udvalget. Det er kun det enkelte Folketingsmedlem, der har beføjelsen. Hver anmodning om statsborgerskab bliver til et enkeltstående lovforslag, som herefter bliver behandles på lige fod med alle andre lovforslag til vedtagelse i Folketinget.

Der, hvor praksis er galt, er at Indfødsretsudvalget nærmest pr. automatik sletter en ansøger fra lovforslagslisten, alene og bare fordi PET har personen i sit kartotek. Ingen kan få at vide for hvad vi står der.

Vi som deltager i den offentlige debat, kan også stå i PET arkiver. Vi kan hverken få det bekræftet endsige oplyst for hvad. Det er her ”tjenesten” er et demokratisk problem, fordi mennesket ikke er nogen demokratisk garanti for en saglighed i bedømmelsen.

Åndsfrihed, respekten for andres ret til at have en anden mening end en selv, gælder også for PET og den enkelte medarbejder. Den gælder også for alle os andre. Den er grundlaget for en hver meningsfyldt debat.

Indfødsretsudvalget skal derfor nøje overveje, om den praksis den arbejder efter, er i orden med den Grundlovs-sikrede frihed, ”Åndsfriheden”. Et tilsyn løser intet. Det er bare en ny gruppe mennesker med samme ret til sin egen opfattelse.

Hvordan jeg kan blive til en trussel for samfundet er jo helt afhængig af, hvem samfundet er eller repræsenteret af. For nogle er jeg nok en demokratisk terrorist, der til stadighed kritisk ”bider myndighederne i haserne”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Thomas Holm:
"det kommer lidt an på om det udvalg har ranet den kompetence til sig i modsætning til Grundlovens oprindelige tanker. Der står der nemlig at det vil blive ordnet ved lov. Ikke et ord om udvalg eller personlige love."

Hvad der står i Grundloven, handler om udlændiges mulighed for at blive tilstået indfødsret (= at opnå statsborgerskab). Denne opnås ved naturalisering. At knytte det/de fremmede til fællesskabet.

De der i forvejen har indfødsret (statsborgerret), er ikke udlændinge. De må tilstås indfødsret (=statsborgerskab) ved begæring. Ved at ansøge forvaltningsmyndigheden om at blive statsborger, idet man opfylder kriterierne der gør, at man kan få omsat sin statsborgerret til stasborgerskab.

Det var praksis fra 1849-1999. Da blev folketinget gjort til ekspeditionskontor, og forvaltningsmyndighed, pga. juristisk fifleri.

Hvad man gerne ville nægte en person der havde indfødsret, og opfyldte kriterierne, men PET eller andre ikke brød sig om vedkommende, kunne embedsmænd ikke nægte vedkommende statsborgerskab. Embedsmænd skal administrere i henhold til lovene.

Politikerne valgte i deres visdom (not), at gøre Folketinget til forvaltningsmyndighed. Idet lovgiverne er hævet over loven (sic!), var de ikke bundet af landets love, og kunne dermed nægte folk deres ret.

Nogle vil kalde den slags for lovløse tilstande. Men hvad kalder man det når lovgiverne er de der bevidst vælger at praktisere omgåelsen af lovene?

Med ændringen af Indfødsretsloven i 2004, ophævede lovgiverne dog deres egen lovbrudspraksis. Visdommen antog endnu større proportioner. Man valgte at Indfødsretsloven ikke fremover skulle omtale visse grupper der havde indfødsret. Ikke EU borgere. Ikke nordiske borgere. Disses gruppers indfødsret som følge af mellemfolkelige aftaler, blev fastholdt. De der havde indfødsret som følge af en mellemfolkelig aftale i FN regi, blev systematisk undladt nogen omtale. Hverken i lovens tekst, eller i forarbejder nævnes det.

Således blev det fabrikeret, at disse personers indfødsret omtales af nogen dansk lov. Personer var gjort til fremmede, uvedkommende, udlændinge. Definitionen på en udlænding er: én der ikke har indfødsret (= statsborgerret).

Folketinget kunne derefter med god samvittighed (men næppe i god tro) nægte at undlade at give folk statsborgerskab. De var jo blevet frataget deres ret. Folketinget behøvede ikke længere at agere lovløst.

Det betød også, at forvaltningen dermed ikke længere skulle påtage sig opgaver i forbindelse med ny-udlændingenes eventuelle anmodninger om at blive tildelt statsborgerskab. Embedsmændene skulle forvalte ud fra dansk lov. Og denne nævnte dem ikke.

I det første år efter Grundlovens indførelse, tog det også dengang eksisterende Indfødsretsudvalg deres opgave alvorligt. Udvalgets medlemmer gennemgik grundigt og egenhændigt de ti udlændinges forhold, forud for at de ved lovforslag forelagde anmodningen om naturalisering af disse 10 personer, til den lovgivende forsamling.

Mange andre opnåede givetvis at blive tilstået indfødsret i samme periode. Men ikke ved naturalisering.

Det danske riges grundlov har aldrig omtalt Danmark som en stat. Dette er som det fremgår af titlen, et rige; ikke en stat eller en nation. Grundlovene taler da heller ikke om statsborgere, om danskere eller lignende. Den slags upassende pladder er af nyere dato. Navnligt i 1920'erne og 1930'erne rykkes der ved lovgiverne terminologi, når det gælder rigets borgere. Helt i tidens ånd (navnligt udenfor rigets grænser) tales højlydt om assimilering, ubetinget loyalitet, fædrelandskærlighed, nationalt sindelag, de nyttige borgere. Generelt ophører folketinget at være rammen om forstandige folks samtale om vigtige emnet, til at være platform for polemik, debat og kontroverser.

Siden er det stort set kun gået én vej. Ned ad skråplanet.

Så jo -- lovgiverne har perverteret alt. Embedsmændene har villigt hjulpet til. Medierne ligeså -- endnu har ingen danske medier berettet hvad der faktuelt, men nøjes med at berette om emnet med floromvunden poesi.

anbefalede denne kommentar