Kampen mellem kontrol og demokrati

Striden om den finanspagt, som i går blev underskrevet af 23 europæiske ledere, er en grundlæggende konflikt mellem to idealer for oplysning i Europa

Enevælde. Valget står mellem finanspagt eller kaos, hvis man skal tro den tyske kansler Angela Merkel (th.), der også har udtalt, at den omstridte finanspagt vil stå for altid, og at ingen politiske flertal kan ændre den.

»Gældsbremserne skal være bindende og gyldige for altid. De vil aldrig kunne ændres af et parlamentarisk flertal.« – Angela Merkel

Det kan beskrives dramatisk: Alle europæiske ledere definerer sig som demokrater og hylder folks ret til at bestemme, hvem der skal bestemme, og til at drage dem, der bestemmer, til regnskab. Og den finanspagt, som blev underskrevet af europæiske ledere fredag, reducerer politikernes mulighed for at bestemme. Som den tyske kansler Angela Merkel har udtalt: Finanspagten vil stå for altid, og ingen politiske flertal kan ændre den.

De radikale bindinger af de enkelte landes finanspolitik, som i øjeblikket kun fire medlemstater i EU lever op til, skal fremover være hævet over politisk forhandling. Det skal gøres til lov, som for euro-landene administreres af EU-Kommissionen og sanktioneres af EU-Domstolen.

Finanspagten er ikke en EU-traktat, selv om den administreres af EU’s institutioner. Det er en mellemstatslig aftale, som kun kan genforhandles, hvis alle de stater, som har indgået aftalen, er enige om det. Derfor siger Merkel nu det samme, som den enevældige danske konges lov fra 1665 slår fast: Denne lov skal stå til evig tid.

Hvis man antager, at europæere er tilhængere af demokratiske principper og tager afstand fra enevældig politisk magt, svigter vi med finanspagten vores højeste principper. Ingen er i tvivl om, at det er umådeligt vanskeligt at fastholde demokrati i praksis, og enhver kan se, at folkevalgte i visse europæiske stater ikke har regeret kompetent.

Alligevel står det tilbage, at vi opgiver vores højeste principper, når de kommer op imod pengemagten. Vi er ikke demokrater, når det gør allermest ondt.

Kontrol

Men det kan også beskrives udramatisk. For vore samfund er ikke bare demokratiske. De bygger på kompromis mellem demokrati og enevælde. Nationalbankerne, som styrer vores pengepolitik, er ikke demokratiske. Det er der ikke stor politisk modstand mod. Og domstolenes godkendelse af lovforslag er en politisk magtudøvelse, som efter alt at dømme ikke ophidser til modstand. Det er en slags oplyst enevælde.

Den form for kontrol med politisk magt er over de seneste årtier blevet mere udbredt: EU-Domstolen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsiger domme, som binder de enkelte lande på vitale områder fra sociallovgivning over økonomiske politik til reglerne for indvandring.

Disse instanser har aldrig været til folkeafstemning, men de er alligevel overdraget betydelige politiske beføjelser.

Det er i det perspektiv interessant, at nationalbankernes og dommernes autoritet anerkendes af borgerne. Faktisk viser adskillige undersøgelser, at europæiske borgere ofte har større tillid til de dommere, de ikke selv har valgt, end de politikere, som de har valgt. Man hører heller ikke politiske krav om at tage pengepolitikken tilbage fra nationalbankerne.

Man kan sige, at finanspagten blot forskyder balancen mellem demokratiske institutioner og de instanser, som overvåger demokratiet. Ligesom pengepolitik og kontrol med lovgivning er fastlæggelse af rammerne for finanspolitik flyttet ud af de demokratiske institutioner. Når krisen bestemmes som en ’disciplinkrise’, og pagten beskrives som en ’gældsbremse’, har man sagt, at borgerne og politikerne havde en frihed, de ikke kunne administrere. Så nu bliver de sat under administration.

Hvem har krav på lyset?

Denne konflikt mellem principper om demokrati og behovet for kontrol med demokratiet er en europæisk kulturkamp. Den prægede oplysningstidens strid mellem dem, der som Voltaire mente, at oplysningen kun var for overklasserne, og dem, der som Diderot hævdede, at alle borgerne var fornuftige og frie, og at ingen skulle have monopol på magten og lyset.

Den politiske kultur har siden Anden Verdenskrig også været præget af denne konflikt.

Det er blevet sagt, at demokratiet kom ud af krigen som vinder. Men som den tyske idéhistoriker Jan-Werner Müller har påpeget, kan man også anlægge den modsatte betragtning: Kontrollen med demokratier vandt efter Anden Verdenskrig. Tyskerne fik en forfatningsdomstol, som forbød folkeafstemninger og blev tildelt vidtrækkende kontrol med lovgivningen. De europæiske stater tiltrådte alle den erklæring om menneskerettighederne, som skulle sikre borgerne mod overgreb fra statsmagten og det politiske flertal. Den beskytter borgerne mod den form for hetz, chikane og flertalstyranni, som er en forfaldsmulighed i politiske demokratier.

Denne betragtning ser ikke de fascistiske og nazistiske udskejelser som produkter af for lidt demokrati, men derimod som resultat af for lidt kontrol. Problemet var ikke borgernes ufrihed, men massens frihed til at gå amok uden at blive stoppet.

Enhver må erkende, at kontrollen med vold og udskejelser har været en historisk succes. Vi lever i det fredeligste Europa i århundreder. Og unionen har påvirket sine naboerne til politiske og demokratiske fremskridt. Det er en enestående politisk præstation af den Europæiske Union. Og det er denne succes, som Merkel henviser til, når hun siger, at Europa bryder sammen, hvis euroen bryder sammen. Det er finanspagten eller kaos. Frihed kan her ikke forenes med orden og kompetence.

Det er og har længe været et praktisk argument imod demokratiet. Men det har altid været et lige så stærkt svar, at alle ledere bliver bedre, hvis de bliver draget til regnskab. De værste ledere viser sig, når de er hævet over kritik og opposition. Det er netop ifølge Francis Fukuyama udemokratiske regimers største problem: De kan ikke forsvare sig selv imod dårligere ledere, de kan ikke slippe af med dem igen.

Det synes lige præcis at være tilfældet, hvad angår finanspagten. Vi oplever en øget kontrol med vores demokrati samtidig med faldende demokratisk kontrol med dem, der bestemmer. Nu ser vi en specifik, radikal finanspolitik ophævet til en enevældig lov, som ingen kan udfordre.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

Vi er i disse år vidne til to betænkelige udemokratiske udviklingstendenser indenfor den samfundsøkonomiske politk, dvs hhv finanspolitikken og pengepolitikken.

Finanspolitikken:
Gennem Finanspagten forskydes parlamenternes tidligere eneret på finanspolitiske forhold over til overnationale organer.
I første omgang er det "kun" finanslovenes bundlinje, der bliver genstand for overdragelse af suverænitet, men gennem den historisk velkendte sædvanlige salamitaktik, når det gælder EU-integration, kræver det ikke meget fantasi for at forstille sig yderligere fremtidige overdragelser af finanspolitiske emner til EU.

Pengepolitikken:
Samtidig med at finanspolitikkens nationale råderum indskrænkes, kan man i disse år iagttage en forskydning i den økonomiske politik fra finanspolitik til pengepolitik.

De udemokratiske nationalbanker får hermed større og større indflydelse på den samlede økonomi.

Den europæiske nationalbank, ECB, uddelte i denne uge 4000 mia. kr i mild gaveregn til EU's banker, idet bankerne kun skulle betale 1% i renter. Da bankerne blot kan investere de billige lån i værdipapirer til en langt højere rente, er lånene på 4000 mia. kr. således en ren foræring til aktionærerne i de europæiske banker.

Og hvem skal betale gildet? Jo det skal borgerne gennem forøget inflation, der bevirker at prisstigningerne overstiger overenskomsterne, således at det er borgernes reale lønnedgang, der er medvirkende til at forgylde bankaktionærerne.

Denne udpumpning af kolossal likviditet er en ny politik i ECB, opstået det seneste år, hvor italieneren "super-Mario" har overtaget roret. ECB fører nu en aggressiv pengepolitik, som er en kopi af tilsvarende pengepolitik i USA, hvor Federal Reserve (med Bernanke i spidsen) for et par år siden også gennemførte en sådan flodbølge af udpumpning af likviditet, benævnt "quantitative easing".

Det er dybt betænkeligt, at disse nationalbanker nu bliver større og større spillere på den økonomiske arena, med nationalbankdirektørerne siddende i et elfenbenstårn og dirigere milliarder rundt i manegen uden at have nogen form for folkelig kontrol eller mandat.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

Også på nationalt plan er vi vidne til en forskydning fra finanspolitik til pengepolitik.

F.eks. er bankpakke 5 et pengepolitisk miskmask, der er fuldstændigt uoverskueligt.

Hvis man tidligere skulle subsidiere f.eks. landbrug eller små virksomheder foregik det ved klare, gennemskuelige finanspolitiske tilskud, hvor befolkningen kunne se hvad der var op og ned, samt gennemskue, hvor meget skatteborgerne betalte for de forskellige støtteordninger. F.eks. tilskud til hver produceret gris osv.

Men nu forskydes subsidiering af landbrug, banker og erhvervsvirksomheder over til indviklede pengepolitiske bankpakker, hvor underskud og gæld parkeres i statslige banker som Finansiel Stabilitet og nu en ny statslig landbrugsbank, hvor gennemsigtighed er totalt fraværende.

Denne forskydning fra tidligere gennemskuelige finanspolitiske tilskud over mod mere pengepolitiske og ofte uforståelige løsninger, er et stort demokratisk problem, idet det er vanskeligt at overskue, hvem der er med til festen og hvem som vasker op bagefter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Bravo, Rune Lykkeberg.

Politikerne er ikke demokrater, når det gør allermest ondt... når de kommer op imod pengemagten. og massernes udskejelser ses ikke som produkter af for lidt demokrati, men derimod som resultat af for lidt kontrol. Blændende skrevet.

Men hvordan sikre vi os mod at de uafvendelige reaktioner i form af bilafbrændinger, optøjer, hærværk og ødelæggelser som beskrevet i Nu da vi alle er kapitalister , gentager sig. Hvordan råber vi magthaverne op. Hvordan får vi Klement Kjærsgaard eller en anden til, at stille Helle Thorning spørgsmålene for åben skærm: "Er en kommende reaktion fra de unge rimelig? Er det urimeligt at de unge arbejdsløse forbinder deres situation med Finanspagtens tyranni? Har de unge andre muligheder end at vise deres utilfredshed gennem bilafbrændinger, optøjer, hærværk og ødelæggelser? Ønsker samfundet i virkeligheden denne konfrontation for efterfølgende at kunne stigmatisere de fattige arbejdsløse unge som kriminelle?

....og når Helle Thorning så svare at der er tiltag i gang på EU-niveau om, at støtte oprettelsen af arbejdspladser - godt nok kun med en tiendedel af de beløb der brugt til at redde bankerne - skal den modige journalist spørge om den indsats er nok, og kommer tids nok, til at imødekomme de unges presserende behov for en beskæftigelse der til at leve af?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Her et link til omtalte Kongelov, fra 1665. Et dokument fra en periode hvor arve-monarki indføres og monarkens gives almagt. Førhen blev monarker valgt, og monarkens embede var underlagt en håndfæstning. Se f.eks. forgængeres vilkår.

Det var ikke et oplyst monarki, men det total despoti. Absolutisme.

Det er yderst sjældent, at sådanne kongelove er kommet til offentlighedens kendskab. Disse har ofte udgjort de håndfæstninger, valgte monarker er blevet pålagt som betingelse for at de blev givet tillidshvervet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

"Men som den tyske idéhistoriker Jan-Werner Müller har påpeget, kan man også anlægge den modsatte betragtning: Kontrollen med demokratier vandt efter Anden Verdenskrig. Tyskerne fik en forfatningsdomstol, som forbød folkeafstemninger og blev tildelt vidtrækkende kontrol med lovgivningen. De europæiske stater tiltrådte alle den erklæring om menneskerettighederne, som skulle sikre borgerne mod overgreb fra statsmagten og det politiske flertal. Den beskytter borgerne mod den form for hetz, chikane og flertalstyranni, som er en forfaldsmulighed i politiske demokratier."

Den udlægning tåler gentagelse. Bravo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Magtens deling i det danske rige består i, at Nationalbanken har autonomi og eneret til trykning af pengesedler.

Denne ordning blev etableret i 1818, som en politisk vedtagen konsekvens af statsbankerotten i 1813.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Nu ser vi en specifik, radikal finanspolitik ophævet til en enevældig lov, som ingen kan udfordre. skriver Rune i sidste sætning.

Men vi ved at de unge arbejdsløse må udfordre den enevældige lov - det er deres eneste chance ...og til det skriver Marx:

»Despotismens eneste tanke er menneskeforagten, det umenneskeliggjorte menneske ... Despoten ser altid menneskene som nedværdigede. De drukner for øjnene af ham og for hans skyld i det fælles livs slam, hvorfra de igen og igen kryber frem ligesom frøer ... Monarkiets princip er det foragtede, det foragtelige, det umenneskeliggjorte menneske ... «

EU-systemet satser på sine mange knippelsvingende kampbetjente, mediehetzen og det efterfølgende retsopgør ...og mediehetzen ...og mediehetzen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

Jeg har det meget, meget skidt med accepten af den gravise udhuling af demokratiet, som vi pt. er vidne til.

For det første vil jeg erindre folk om at den økonomiske politik, som er blevet ført de seneste mange år faktisk har været...elendig. Vi indskrænkede regeringernes muligheder for at handle overfor finanssektoren, og det førte til økonomisk katastrofe.

For det andet vil jeg påpege at der tydeligvis er noget galt med hele vores måde at organisere økonomien på. Borgerne arbejder, og derved producerer de varer og tjenesteydelser. Der er jo ikke tale om at de lever over evne, med mindre at de de lever på ting, de plyndrer fra andre. Hvis der derimod blot er tale om at de lever over evne, fordi de forbruger for meget kapital - enten lånt af rige medborgere, ved at knalde seddelpressen i bund eller af de internationale kapitalmarkeder - så er kapaciteten allerede hos borgerne.

Det ultimative bevis på at vestlige økonomier ikke er fornuftigt indrettet kan man se ved at betragte vores ungdomsarbejdsløshed:

http://www.kl.dk/Momentum/momentum2011-6-3-id86675/

I Spanien er ungdomsarbejdsløsheden ca. 45 % - selv om den nok er steget(!) siden artiklen, der er fra 2011 - og i EU som helhed er den ca. 20 %. Og det sker endda for små årgange, som der burde være rift om.

Jeg har ingen gylden løsning på disse problemer. Men vi må se i øjnene at der intet er at sige til forsvar for en økonomisk model, der på den måde lægger hindringer i vejen for at store dele af ungdommen i at bidrage til samfundet. Vi skal for alt i verden ikke låse os fast i den model, hvilket er hvad EU pt. lægger op til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvis demokratiet skal sejre over kontrollen, må bebolkningerne tage demokratiet alvorligt og bruge deres magt. Spanierne med den høje ungdomsarbejdsløshed osv., stemte for nylig Partido Popular (PP) til magten, med Mariano Rajoy i spidsen, et højborgerligt parti med rødder i Franco-tiden, der fortsætter den hårde besparelsespolitik, som de unge arbejdsløse ved gud ikke kommer i arbejde af. Altså man forstår det ikke ,hvorfor beder de om at få tæsk?.

Nu bliver det spændende at se, hvordan grækerne stemmer til april. Mon de også beder om mere pisk fra kontrolmyndighederne? Ellervil de bruge deres demokratiske magt til at udskifte hele den gamle garde og sætte noget nyt i stedet, noget ukendt og farligt, men noget med fremtid i?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

En vital problemstilling, demokrati eller demokratur.

Selvfølgelig fungerer markedsøkonomi ikke på et plejehjem, alene det man kalder det en forretningsgang vender sig i mig, uanfægtet det måtte være et fagterm.

Så når man griber ind bilateralt i en udemokratisk proces, så handler det i højere grad om at markedet bestemmer musikken.

Den eneste vej til at vælte enevælden er en synliggørelse af lobbyarbejde, støtte og interesser. Det ændrer ikke noget på dag et, men når jeg har været på shell for tiende gang og ser de ansatte lider, så handler jeg ind andre steder.

Shell er måske lidt for forfængelige til at give afkald på apartheid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Selchau

@Michael Kongstad Nielsen

Man kan vende den om og spørge hvilken grund venstrefløjen har givet folk til at stemme på sig. De venstreorienterede mainstreampartier har i de store hele været fuldstændigt blottet for idéer de sidste 20 år eller sådan. Poul Nyrup førte midterborgerlig politik. Tony Blair førte en økonomisk liberal politik, der først og fremmest tilgodeså middelklassen. Gerhard Schröder var bare en opportunist uden projekt.

I Danmark er vi i dag velsignet med Helle Thorning og Villy Søvndal, der er nærmest pinlige.

Uden idéer, uden visioner, så taber man.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Skov

Vi lever i det fredeligste Europa i århundreder..

Den skal nok lige rettes til årtier... medmindre du synes verdenskrigene var sådan en detalje i historieskrivningen. Nej, der har nærmere været en generation der har været uden krig. Måske fordi deres forældre kunne fortælle dem om hvad det egentligt indebar af grusomheder.

Der blev skabt velstand fordi det ikke blev bombet ned og man kunne bygge videre, istedet for at genopbygge efter bomberegnen. Man ta'r tingene for givet nu, og det sker jo ikke igen. Man kan bare melde sig ud af EU og gå igang med at opruste, ik'? Det er for - sikkerhedens - skyld.

For hvad var det lige FN og EU egentligt blev bygget på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo Carlsen

'Enhver må erkende, at kontrollen med vold og udskejelser har været en historisk succes. Vi lever i det fredeligste Europa i århundreder.'

Sikken en gang sludder og vrøvl!

Danmark har i de seneste årtier været involveret i mere krig og ødelæggelse end i flere hundrede år forud.

Der var også lige en krig på Balkan i 90'erne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin jensen

Alle imperier har en udløbsdato, det er bare et spørgsmålet om tid før undertrykkelsen giver efter og ryger lige tilbage i hovedet på teknokraterne, helle har prostitueret sig selv og solgt sin sjæl hun ved det bare ikke, hun tror hun er en del af eliten som styre verdens gangen pt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Det tyske ugemagasin Spiegel har netop nu en satans god historie på deres website.

Angela Merkel er gået i alliance med andre europæiske ledere om at holde det franske socialistpartis præsidentkandidat François Hollande væk fra Élyséepalæet.

http://www.spiegel.de/politik/deutschland/0,1518,819095,00.html

Skal vi ikke bare afskaffe valgene i Europa og bede vores Berlin-ambassadører om at hente konvolutterne med navnene på de nye franske/irske/svenske regeringsledere på Willy Brandt-Strasse 1, i Bundeskanzleramtet. ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Ja, de konservative ledere i Spanien, Italien og GB vil sammen med Merkel ikke mødes med Hollande, fordi han har sagt, at hvis han bliver præsident, vil han genforhandle finanspagten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Rune Lykkeberg tager fejl, når han hævder, at enkeltstaternes demokrati kan sammenlignes med EU´s, og at de i begge tilfælde bygger på kompromis mellem demokrati og enevælde.

Lykkeberg henviser til, at nationalbankerne, som styrer vores pengepolitik, er ikke demokratiske. Men det er de da. I Danmarks tilfælde fremgår det af Grundlovens § 26, at "Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven", og i henhold til lov om Danmarks Nationalbank af 1936, som stadig er gældende, fastsættes reglerne for bankens virke. Det er altså det danske folketing, der laver loven om Nationalbanken, det er da demokratisk.

Så skiver Lykkeberg: "...Og domstolenes godkendelse af lovforslag er en politisk magtudøvelse, som efter alt at dømme ikke ophidser til modstand. Det er en slags oplyst enevælde." Den forstod jeg ikke, domstolene skal da ikke godkende lovforslag. Men ok, heller ikke domstolene er udemokratiske, de er vedtaget ved lov vedtaget i folketinget i henhold til Grundloven. Intet over, og intet ved siden af folketinget. (En spøjs detalje er i øvrigt, at Kongen i henhold til Grundloven kan benåde og give amnesti. Nå).

Men alt EU-stoffet, det er udemokratisk, hvilket en længere bevisførelse kan redegøre for, hvis nogen skulle være i tvivl. Lykkeberg skriver om diverse EU institutioner: "Disse instanser har aldrig været til folkeafstemning, men de er alligevel overdraget betydelige politiske beføjelser." Det er så sandt, og gud ske lov, at de aldrig har været til folkeafstemning, så havde vi jo haft Europas Forenede Stater. Men det kan altså ikke sammenlignes med nationalstaterne.

Det væste ved finanspagten er, at den tillægges grundlovskraft for de deltagende stater. Der står, at den skal binde på forfatningsniveau eller tilsvarende. Det er helt vildt udemokratisk og enevoldsagtigt. Og for Danmarks vedkommende umuligt uden ændring af Grundloven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Sørensen

Kan nogen forklare mig logikken i det EU styrede bureaukrati?
Kan nogen forklare mig regelsættenes fornuft?
Kan nogen forklare mig, hvorfor det såkaldte rationelle menneske gør alting irrationelt og dumt?
Kan nogen overhovedet forklare mig....
Jeg mangler kvalificeret og intelligent hjælp til at forstå den verden, jeg lever i.
Please, brains!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Svensk LO siger Nej til Finanspagten.

Det er ikke kun i Sydeuropa arbejdsløsheden er høj. I en kommune i Skåne er der 35 procent af de unge, som er arbejdsløse, fortæller den svenske tillidsmand Ulf Johansson til Arbejderen. Folk er vrede over, at den nationale beslutningsret bliver fjernet gennem flere og flere beslutninger fra EU. Arbejdsgiverne og politikerne vil have lønnen ned på niveauet i Kina. At Europas bankkapital vil tage kampen op imod USA’s bankkapital rager da ikke os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Heinrich R. Jørgensen - indledningsvis tak for dine tanker ang Wittgensteins Tractatus - det er godtnok tekster med meget høje lixtal men udfordrende. Ang denne tråds tema så har vi jo jævnligt besklæftiget os med begrabet penge og det forhold, at mængden af denne resource ligger udenfor 'folkets' jurisdiktion.

Ja - faktisk oplever vi at det kun er konspiratorikerne, der gør sig tanker omkring beslutningsprocesserne hvorimod vi andre blot ser undrende til.

For mig at se er det ikke en acceptabel situation og jeg mener, at det er på tide at der indsamles seriøs information om organiseringen af pengefrem-stillingen og at der kræves aktindsigt på et rimeligt informationsniveau. Jeg har desværre ingen konkrete forslag, men er selv opmærksom på problematikken og indsamler så megen information jeg har tid og lejlighed til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Kaiser Merkel danser i lykkesrus, og erklærer Den forenede union et længe leve og finanspagten for uforgængelig. Stort set som da Nyrup viftede med livsgaranti til efterløn. Vi er i disse dage rykket et væsentlig længere skridt mod det 4. Riges storhed og fald.

Skal vi gi dem 12 mdr max inden ECM banken er tom - og al konsoliderings- og kreditværdighed i Europa er opbrugt, mens historisk mange danskere hænger fast i F1-fluepapiret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Søren Mortensen - du skal ikke fortvivle, det er en kompliceret verden vi lever i og vi må selv finde de fleste af svarene ved at følge med i hvad der foregår og deltage. For mit eget vedkommende er der utroligt meget jeg ikke forstår, men ved at følge med her på debatten får vi mange brikker til at få puslespillet til at danne mønster og give mening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Torben Selch siger Skal vi gi dem 12 mdr max inden ECM banken er tom

Som Leif Mønniche siger så er læsestoffet omkring begrebet penge af et meget højt lixtal og gennemskueligheden i beslutningsprocesserne lig nul, men det er min fornemmelse, at der ikke er trykt nær så mange euro uden guldfod, som der er trykt dollar uden guldfod, men det er op til Kina at afgøre hvilken møntfod, der har sine fødder mest solidt plantet i jord og kapital og dermed hvornår kassen er tom. At EU med sin langt lavere lånefinansierede import og en - som sagt - mere solid valuta ikke allerede har opnået Kinas kærlighed er, at Kina måske af sentimentale årsager ikke kan få sig til at give dollaren dødskysset.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tue Romanow

»Gældsbremserne skal være bindende og gyldige for altid. De vil aldrig kunne ændres af et parlamentarisk flertal.« – Angela Merkel

Er jeg den eneste som virkelig får kuldegysninger over sådan en udtalelse? Et parlamentarisk flertal er som god grundregel et demokratisk valgt flertal...så reelt siger Merkel, at folket, vælgerne skal holdes uden for den slags beslutninger...???Jeg synes sgu, at det er skræmmende!!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"Lykkeberg henviser til, at nationalbankerne, som styrer vores pengepolitik, er ikke demokratiske. Men det er de da. I Danmarks tilfælde fremgår det af Grundlovens § 26, at “Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven”, og i henhold til lov om Danmarks Nationalbank af 1936, som stadig er gældende, fastsættes reglerne for bankens virke. Det er altså det danske folketing, der laver loven om Nationalbanken, det er da demokratisk."

Gid Rune Lykkeberg tog fejl, men som sædvanligt har han helt tjek på fakta.

Det, der i den aktuelle Grundlov er § 26, handler om at kongen har ret til at slå mønt efter loven. Ofte betyder ordene i Grundlovens tekst noget ganske andet end hvad man skulle tro hvis teksten tages for pålydende, men hér er intentionerne bag ordene og teksten helt i overenstemmelse.

Det handler helt konkret om mønter, og dermed ikke om sedler. Det lyder forrykt for de fleste, men årsagen er ganske logisk. Grundloven af 1849 handlede om absolutismen formelle afslutningen. Det skal ikke forstås således havde haft uindskrænket magt. Kongens magt var begrænset på forskellig vis (uagtet Kongeloven af 1665).. Men kongens magt skulle stækkes yderligere, og det var et signifikant ærinde med Grundloven, og et omfattende tema deri.

I Grundloven forholdt man sig til, hvordan kongens privilegier skulle begrænses. Hvad kongen ikke havde magt og myndighed over, var der således ingen anledning til at beskæftige sig med. Et aspekt der ikke blev taget op, var således kongens privilegie til at lade penge trykke Årsagen var den simple, at denne ret havde Kongen ikke længere. Denne havde kongen (en tidligere) mistet i 1818. Der var således ikke noget privilegie at stække og overdrage til andre.

Når der står, at kongen har ret til at lade slå mønt, skal det ikke tolkes som en ret der tilfalder kongen i sin egenskab af udøvende magt (via ministrene). Det er en rettighed, der tilfalder konge-embedet. Det sker at kongehuset lade slå mønt, i anledning af jubilæer o.lign. Det sker med udgangspunkt i netop Grundlovens § 26.

At det helt konkret er Nationalbanken der lader sådanne fysiske jubilæumsmønter fremstille, skyldes mig bekendt ikke nogen lov herom. Daisy & Co. kunne få installeret en prægemaskine i kælderen under Amalienborg, og tilbringe ledige stunder med lidt givtigt hjemmearbejde.

Kongen har ikke eneret til mønt-slåning. Andre kan have samme ret. Nationalbanken har derimod eneret på seddel-trykning. Før 1849, og stadig i 2012. Hvilke muligheder Folketinget -- kongens medlovgivere har for at forandre det forhold, er tvivlsomt.

I forlængelse af samme tankegang, kan man overveje, om der er andre forhold i riget, der heller ikke i 1849 blev overdraget fra kongen.

Michael Kongstad Nielsen:
"Den forstod jeg ikke, domstolene skal da ikke godkende lovforslag. "

Det sker ikke i Danmark, men det sker i mange EU lande. Det kan der være ganske udmærkede grunde til; en væsentlig er, at dommere kan forholde sig til om lovgivningsmæssige principper er overholdt, og om de af politikerne (næsten) vedtagne love, stemmer overens med grundlove (forfatningen, EU traktater o.lign.)

Det skete helt undtagelsesvist i 1999 i Danmark, at Højesteret underkendte en lov. Lex Tvind.

Michael Kongstad Nielsen:
"gud ske lov, at de aldrig har været til folkeafstemning, så havde vi jo haft Europas Forenede Stater. Men det kan altså ikke sammenlignes med nationalstaterne."

EU konstruktionen er bestemt udemokratisk, og befolkningerne i EU's medlemslande har næppe deponeret deres selvbestemmelse hos EU bureaukraterne.

Hvordan det ikke kan sammenlignes med nationalstater, forstår jeg ikke.

USA er f.eks. en føderation, bestående af 50 stater, der hver i sær har autonomi, egne love, egen finanspolitik, egen forvaltning, egne domstole, egne lovgivere, osv. Hver enkelt stat har en egen identitet, eget flag, egen forfatning, og befolkningen identificerer sig som borger i en stat.

Michael Kongstad Nielsen:
"Det væste ved finanspagten er, at den tillægges grundlovskraft for de deltagende stater. Der står, at den skal binde på forfatningsniveau eller tilsvarende. Det er helt vildt udemokratisk og enevoldsagtigt. Og for Danmarks vedkommende umuligt uden ændring af Grundloven."

Hvad definerer, at det danske riges grundlov er det retsgrundlag alt hviler på? Eneretten til udstedelse af pengesedler i riget, er ikke omtalt. Den lov der var gældende i 1849, var Danske Lov fra 1683. Det er denne lov, dansk lovgivning generelt hviler på. Det meste af Danske Lov er nu blevet erstattet af nyere love og bekendtgørelse, men dele af Danske Lov er stadigt gældende.

Kongeloven fra 1665 hævdes at være uforanderlig. Ikke desto mindre er loven blevet ændret siden.

Noget, der nok var værd at undersøge, er forholdene angående Kjøbenhavns Charter fra 1254. Arkebiskoppen fra arkekatedralen i Lund tilstår det danske magtcenter ved købmændenes havn by-status. Hvad betød det? Hvad betyder det? Har det noget med love og lovgivning at gøre?

En parallel fra samtiden, er et andet charter -- Magna Carta, fra 1225. Det er næppe ophævet. Midt i byen London findes City of London. Et område med eget flag, egen forvaltning, eget politi, og meget andet.

Bruxelles har en lignende komponent, med en by i byen. City of Bruxelles. Bruxelles spiller som bekendt en markant rolle i EU konstruktionen.

Udenfor EU møder man tilsvarende arrangementer, hvor et riges juridiske magt er koncentreret.

USA, føderationen af mange stater, har noget lignende i det områder der betegnes District of Columbia.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Heinrich - og ja, skal man sparke stigen væk under sig når man er kommet til et bestemt erkendelsesniveau ? Jeg mener nej fordi den tankeform man har erkendt skal danne udgangspunkt og platform for den nye tankeform, som skal kommunikeres i en sproglig tankeform til omgivelserne efterfølgende. Jeg tænkte på Jeres diskurs forleden ang W's 2. niveau. De sproglige tankeformer omfatter også anvendelsen og egnetheden af edb-sprog til problemløsning. Et sprog som 'Prolog' er baseret på prædikatslogik, og vanskeligt tilgængeligt rent værktøjsmæssigt. Det har imidtertid vist sig eminent til opgaver omkring trafikplanlægning i lufthavne for fly-ledelsens folk i kontroltårnene. Nå men det var nogle tanker om tankeformer i erkendelses processen, som kan være nyttige i analyser af konsekvenser for dimensionering af pengebeholdningsprofiler. Godnat ...zzz

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Heinrich - Kongens magt var begrænset på forskellig vis (uagtet Kongeloven af 1665).. Men kongens magt skulle stækkes yderligere, og det var et signifikant ærinde med Grundloven, og et omfattende tema deri. - der var tale om Christian 7. der blev konge i en alder af 17 år, havde arvet sin faders karaktersvaghed og letsind, han havde medfødt anlæg for sindsyge, og en dårlig opdragelse virkede uheldig på ham. Hans egen mor døde da han var 2. år og den nye stedmoder ' Enkedronningen' søgte ved list og dygtige embedesmænd [Bernstorff og Guldberg] at indsætte sin egen søn 'Arveprinsen' i arvefølgen. Det blev dog forhindret da Chr.7 selv fik en søn med Caroline Mathilde. - det var bare en uddybende kommentar til praktiske personrelationer og forhold omkring retten til at at slå mønt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Heinrich R. Jørgensen:
Det kommer vidt omkring, men det er jo også ok. Pointen med mit indlæg var, at der er forskel på enkeltstats-niveau og EU-niveau. Danmarks Nationalbank og danske domstole er for så vidt demokratiske i den forstand, at de er indrettet efter love, som folketinget har givet, der enten har hjemmel i Grundloven eller i hvert fald ikke er i strid med Grundloven.

Nationalbanken blev, som du selv har været inde på, uafhængig af staten på grund af statsbankerotten i 1818. Derefter turde man ikke lade statsmagten have fingrene i kassen, et princip der fortsatte efter juni-grundloven og senest i nationalbankloven fra 1936.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=41648
Bemærk § 3 og 4 om bankens styring (8medlemmer sidder i folketinget, 17 må ikke sidde der)

Princippet om centralbankens uafhængighed skal stadig forstås som en sikring af, at tilfældige folketingsflertal ikke forgriber sig på bankens muligheder, men det forekommer egentlig lidt umoderne, at man ikke kan have tillid til, at folketinget kan forvalte nationens pengetank. Men tilbage til pointen, at det er folketinget, det har vedtaget det, og Grundloven forhindrer ikke, at man lavede nationalbankloven om

Men det gør EU. For ifølge EU-traktatens artikel 108 er ECB og alle medlemslandenes centralbanker underlagt uafhængighedsprincippet, de må ikke tage imod ordrer fra hverken EU´s andre institutioner eller fra nogen somhelst regering.. Der ligger det det udemokratiske, det var bare det, jeg ville sige.

(bortset fra, at uafhængigheden nok er så som så. Mon ikke Angela Merkel kan hviske Centralbanken et og andet i ørerne, som de forstår at rette sig efter. Senest da de stillede 800 mia. euro frit til rådighed for Europas banker til 1 % i rente).

.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Michael Kongstad Nielsen:
"det forekommer egentlig lidt umoderne, at man ikke kan have tillid til, at folketinget kan forvalte nationens pengetank. "

Du har ret i, at det moderne (modernisme) i vid udstrækning handler om at man ikke skal hæmme de mennesker der vil have noget eller opnå noget, fra at gøre det.

Personerne i Folketinget er sædvanligvis blandt bannerførerne for denne tankegang, om de uhæmmede trang til at stole på egne evner og ønske begrænsninger fjernet, ud fra en formodning om at man altid vil kunne tøjle sig...

Hvad angår det med at bringe en nationalbank under politisk kontrol, så har Ungarn for nyligt foretaget sådanne tiltag. Det har mødt bred fordømmelse fra de øvrige EU lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leif Mønniche

Michael- politikerne sidder som fugle og kvidrer på fingeren på finanskapitalens usynlige hånd. De gør nøjagtigt hvad man beder dem om - hverken mere eller mindre end lige nøjagtigt hvad de bliver hvisket kærligt i øret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Skifter man kanoner (Tykke Bertha)ud med økonomi, og tyske finansminister, Wolfgang Schäuble med en general, og EU's hær af kommende budget-bogholdere, så minder det s.. om noget vi har set før i det forrige århundrede.

Fremrykningen mod Grækenland, hvor man tilbød 900 milliarder, hvorefter Grækenland kapitulerede og underskrev kontrakten - nede på knæ. Hvorefter man trak sig tilbage med kun lovning på den del af beløbet der skulle betales til "kreditorerne". Hvor efter man ikke kun venter på den officeille kapitulation - men for befolkningen mentale underkastelse.

Efterfølgende er der så fri bane til store tyske sommerhuse i 1. parket ud mod Middelhavet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik  von Stijnbergen

En ting som man lidt glemmer når man diskuterer dette, er Tysklands stræben efter herredømmet i Europa og globalt. Alle gode gange tre, som man siger. USA har ikke eneretten på dette område.

Angela Merkel er efter min mening et typisk produkt af denne ånd, som måske bedst kommer til udtryk i hendes kamp for Bund der Vertriebenen, en organisation der kræver Nazi Tysklands tidligere landområder, fra før 1939 tilbage.

Angela Merkel har dog været lidt stille med støtten til foreningen efter at hun blev kansler. SPD afviser at arbejde sammen med Bund der Vertriebenen, på grund at det store antal af Nazister og Nynazister der støtter denne.

Denne nye Europæiske politik kommer til at gå godt, lige indtil at Polen eller Tjekkiet står for tur igen fordi de ikke kan betale regningen, så skal i bare se løjer!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Total enig med Henrik von Stijnbergen. Billede af forrige århundrede, er ved at gentage sig med næsten uhyggelig nøjagtighed. Krudt og kugler er bare udskiftet med EU jura.

Det er klart at Tyskland med en næsten overnaturlig kraft præstation med sammenlægning af øst og vest Tyskland, samt dæleme efterfølgende krise (hvor næsten opel fabrikkerne bukkede under), da kræver det tyske folk deres Bonus. Frankrigs hånen overfor Polen som ville være med til de 2 finans-pagt møder hver år, fik slynget i hovedet . Jamen små venner vil i med til, de 2 møder - holder mig og Merkel da bare 4 møder om året.

Bemærkelsesværdigt at England, igen igen, ikke er med. Det bliver dem Danmark kommer til at tigge om hjælp.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Niels Holger : "De bliver klogere." Ja, såfremt man kan gå ud fra, at fejltagelser i sig har indbygget deres egen korrektion - og det kan man vel, i og med at fejlkonstruktioner umuligt kan være holdbare. Historien viser hvordan - uha, moar, kom og hjælp mig ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Åbenhed, oplysningshed og kontrol, (ikke egen kontrol), er netop "demokratiet´s", bedste redskaber, for bevarelsen af "demokratiet".

Egenkontrollen har vist sig bare at udvikle sig til et stykke "værdiløshed". Et "kryds" sættes, om det er rigtigt eller forkert, er ligegyltigt, hovedsagen er, at krydset sættes det rigtige sted, så alle kan blive glade, en hovedløs tankegang, som nok de fleste "egenkontrol kontrolanter", i virkeligheden kan tilslutte sig, selv om deres "egenkontrol virksomhed", betales af deres "arbejdsgivere", medens loven "samfundet", LADER DEM I STIKKEN..

Egenkontrol burde ikke tilhøre "privat interesser", men "samfundene".

NB: Egenkontrol, og "grinet" hos mig formeres, det er i mine øjne set kun en genvej til (snyderi og bedrageri). Medens "samfundet", som den store kontrollant, melder sin ankomst, så "selvkontrollen", får muligheden for at sætte et kryds det rigtige sted.

Hvem, har kontrollen over sig selv, når "kronen" lander i individet´s egen postkasse?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Georg Christensen

Kontrol og demokrati?

Kontrol er netop samfundet´s opgave, selvkontrollen, er kun beregnet for "fidusmagerne".

Demokrati, betyder netop: Åbenhed og ikke lukket hed overfor forskellige "gruperinger".

Uden åbenhed kan et virkeligt "demokrati" ikke eksistere.

anbefalede denne kommentar