Træt og stresset

Kampen mod smøger og kaffe i arbejdstiden handler ikke om smøger og kaffe, men om en styringsideologi, der gennem kontrol og mistænkeliggørelse skal få mennesket til at forstå og vurdere sig selv ud fra normer om effektivitet

Det gode liv. Det gode liv er – til effektivitetsideologernes store forbitrelse – ikke noget, man knokler sig til .

Jakob Dall

Det første tilfælde af karoshi – død ved overarbejde – blev registreret i Japan i 1969. En 29-årig kontormand døde af et slagtilfælde, og efter nogle års sagsforløb erkendte myndighederne, at dødsårsagen var overarbejde. Manden havde haft skifteholdsarbejde og en stadigt øget arbejdsbyrde og knoklede løs trods skrantende helbred. Hans efterladte modtog senere erstatning grundet »erhvervsbetinget, pludselig død«. Cirka en generation senere skønnede den japanske regering, at omkring 1.000 årlige dødsfald skyldtes karoshi. Medicinske forskere skønnede, at det virkelige antal snarere var 10 gange højere, og at der var store mørketal. De efterladte fik nemlig kun erstatning, hvis den døde beviseligt havde haft ekstremt belastende arbejde – langt over normal arbejdsbyrde – umiddelbart inden hjerteanfaldet eller slagtilfældet. For eksempel hvis afdøde havde arbejdet uafbrudt i 24 timer eller havde arbejdet mindst 16 timer om dagen i syv dage i træk. Det var tydeligt, at karoshi-diagnosen var politisk betydningsfuld og til fortsat forhandling.

16 timers arbejdsdage kendes efterhånden også her i landet. De praktiseres ikke kun i landbruget, hvor man i hvert fald før i tiden sørgede for at holde nogle pauser undervejs, men også blandt akademikere og selvstændige i servicefag, der ikke nødvendigvis giver mulighed for hvile i løbet af dagen. Danske universitetsansatte falder pludselig om på arbejdet – eller de opdager, at de fra det ene øjeblik til det næste ikke kan læse, skrive eller huske noget som helst. Kolleger og venner ’går n ed med stress’, og pligtopfyldende, hårdtarbejdende folk får galopperende hjerte, voldsomme søvnproblemer eller mystiske lammelser.

Effektivitet

I Japan blev karoshi omtalt som en epidemi, og allerede for 20 år siden sat i forbindelse med såkaldt lean produktionsoptimering, besparelser og rationaliseringer, der skal fjerne ventetider og udnytte alle ressourcer mere intenst. I praksis betyder øget produktionseffektivitet, at der er mindre tid og kræfter til grundlæggende menneskelige gøremål såsom måltider, motion, socialt samvær, kropslig wellness – og søvn. Den amerikanske statsmand og opfinder Benjamin Franklin (der i 1700-tallet erklærede ,at »tid er penge«) beskrev tid som et moralsk – og ikke kun praktisk – anliggende. For ham var det simpelthen moralsk syndigt at spilde tiden, for eksempel ved selskabeligt samvær eller søvn ud over de mest nødvendige timer. Vores tids effektiviseringsideologier har samme grundholdning, selv om deres motivation nok er noget anderledes. De taler ikke om at skulle arbejde »til Guds ære«, som Franklin gjorde. Men de taler også i arbejdspuritanske skylds-baner, når de påstår, at »stress er vores egen skyld«.

Søvn

For et par år siden skabte nogle amerikanske forskere debat ved at koble biologiske søvnforsøg med studier i søvnens kulturhistorie og konkluderede, at folk sov anderledes frem til industrisamfundets og vækkeurets gennembrud. Indtil den kunstige belysning blev allemands eje og gadebelysningen slog igennem i byerne, sov folk i flere, korte perioder hen over døgnet. Ifølge forskerne sov de typisk nogle timer efter mørkets frembrud, hvorefter de vågnede og brugte noget tid på for eksempel snak, drømmetydning, sex, religiøse ritualer, børnepasning, vagtopgaver, indtagelse af varme drikke eller toiletbesøg, hvorefter de igen lagde sig til at sove nogle timer. I gamle tekster omtales natten ofte som opdelt i en ’første’ og ’anden’ søvn, og søvnforskerne konkluderede, at det er helt naturligt for mennesker, at sove for eksempel 4 + 4 timer, med en vågen pause på 1-2 timers aktivitet ind imellem. En siesta i løbet af dagen er også kendt fra mindre industrialiserede samfund. Etnografiske studier af jæger-samler-kulturers livsform og økonomi konkluderer også, at vi i dag sover mindre og arbejder hårdere end urbefolkningerne. En klassisk undersøgelse af indfødte australieres arbejdsdag som jægere, fiskere og samlere konkluderede, at arbejdstiden gennemsnitlig lå på 4-5 timer, og at folk holdt mange hvilepauser undervejs.

Rasende træt

For to uger siden fortalte Helsingør Kommunes venstre-borgmester til pressen, at de ansatte i kommunens administration fra januar 2013 ikke længere må fejre almindelige fødselsdage eller andre begivenheder med kaffe og kage i arbejdstiden. Ifølge borgmesteren går der for meget spildtid med kaffe- og rygepauser, og vejen til større effektivitet i den offentlige sektor går via bortrationaliseringen af disse. Det sikres ved, at de ansatte kun må samles til en pause på 15 minutter en gang om ugen, nærmere bestemt torsdag eftermiddag. »Men det bliver altså ikke forbudt at bruge nogle minutter over en kop kaffe med en kollega,« forsikrede borgmesteren sine rasende medarbejdere. Kampen om kaffeminutterne handler ikke kun om kager, smøger og kollegialt samvær. Den handler også om en styringsideologi, der især fungerer gennem tidskontrol og mistænkeliggørelse, og som lærer det enkelte menneske at forstå og vurdere sig selv ud fra effektivitetsmål. Socialt kaffesamvær er moralsk forkasteligt, ligesom det var hos 1700-tallets arbejdspuritanske avantgarde, og søvn er en beklagelig menneskelig svaghed. Inden for denne selvfede effektivitetslogik er det utænkeligt, at enkeltmenneskers sammenbrud lige så vel kunne være krisesignaler for selve systemet.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Jeg har gennem det meste af mit liv sovet nogle timer om eftermiddagen, og dette er som oftest blevet betragtet som dovenskab eller ugidelighed.

Jeg er ofte blevet mødt med en holdning, der dikterer at "man bestemt ikke sover om dagen", men hvorfor egentlig ikke? Det gør jeg, og jeg har gjort det i mange år, og for mig fungerer det fint. Jeg får ikke lavet mindre end andre mennesker, jeg kan blot konkludere at mit søvnbehov tilsyneladende kicker ind om eftermiddagen, og at jeg er fuldstændig ødelagt hvis ikke jeg får sovet et par timer.

Og jeg har haft det dårligt over det, jeg har ofte haft dårlig samvittighed, fordi jeg har været underlagt en holdning om at søvn om dagen er strengt forbudt. Det er nærmest syndigt.

Men nu kan jeg jo læse, at den slags er helt normalt, og at det blot er vores kultur, der sørger for at dette behov undertrykkes. Så er jeg alligevel ikke underlig. Tak Information.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Larsen

En kontrast til artiklen, forleden, om mindst muligt arbejde og mest muligt fritid. Her var der tale om en ung mand der fravalgte " hamsterhjulet".

Hvis ikke jeg var så doven. Ville jeg påbegynde et oprør. Sæt arbejdsugen ned til 30 timer. Og få hermed flere i job. Uden stressende arbejdsforhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard

Jeg forstaar IKKE Danmark og al Jeres stress!?

Jeg arbejdede for nogle aar siden for et meget stort Amerikansk firma her i Dublin. Deres omsaetning er mange, mange gange stoerre end deres Danske sammenligning!

Medarbejderne i det Danske firma er konsekvent stressede - i Dublin hvor man ioevrigt arbejder en time mere om dagen, end man goer i det tilsvarende Danske firma, der er man sgu ikke stresset!!??

Man kan nu spoerge sig selv, hvordan det kan lade sig goere, hvilket jeg har gjort mange gange og, min konklusion er, at vi her ikke paa samme maade, som i Danmark bliver pacet helt vildt og, paa en meget alvorlig og ''business-like'' maade. Vi har ikke nogen der staar og aander os i nakken og, vi forsoeger at have det sjovt og afslappet.....resultatet er, at vi rent faktisk naar meget mere.....og, altsaa omsaetter for meget mere...hm!!

Da jeg - for mange, mange aar siden - gik i folkeskolen havde jeg - som alle andre, mange forskellige fag. Deriblandt undervisning i Engelsk og...vores Engelstimer var de mest afslappede jeg kan huske.

Vores laerer fortalte om sine mange rejser, vi var ude at tage sneboldkampe naar den forest sne kom, han laeste boeger for os...paa Dansk ioevrigt og, ved I hvad? Vi gik allesammmen ud af skolen med gode eksamenskarakterer i Engelsk....

Hvad kan man laere af ovenstaaende? Kan det vaere, at det at soerge for, at mennesker har det godt og, foeler sig velkomne og vaerdsatte, faar dem til at yde en ekstra indsats saa de netop naar de ting der skal naas...uden at blive stressede og kede af det?

Er det at vaere glad og foele sig vaerdsat, behoevet og afholdt, et maal i sig selv og, vil det faa folk til at udfoere deres job med glaede og dermed hurtigere og bedre?

Tjah, hvad ved jeg? Jeg er jo trods alt ikke bosat i en '''velfaerdsstat'' ;)

Rigtig god soendag i lille Danmark...

anbefalede denne kommentar