Med besættelsen følger massakren

I grunden er der ikke forskel på myderierne på civile i Panjwai og civile tab ved drone angreb. Begge dele er forudsigelige konsekvenser af krigen

At uskyldige dræbes i Afghanistan, er ikke nogen nyhed, men denne gang var det anderledes: 16 civile afghanere, heraf ni var børn, blev myrdet af en soldat, der var blevet vanvittig. Det var ikke de sædvanlige droneangreb, luftbombardementer eller vildfarne kugler, der tog livet af dem.

Episoden har udløst harme blandt såvel afghanere som blandt vesterlændinge. I Vesten er vi langt mere oprørte, end når et droneangreb slår hele familier ihjel. Hvorfor? Fordi droneangreb, hvorunder også civile dræbes, falder ind under kategorien ’følgeskader’. Heri ligger, at disse drab på civile ikke var tilsigtede. Det var blot ’de uheldige konsekvenser af krig’, og det kan ikke sidestilles med overlagte mord.

Et begrænset antal uskyldige dræbte i krig kan altså forsvares moralsk, når blot drabene ikke var forsætlige. Det gælder vel at mærke, uanset om drabene kunne forudsiges eller ej.

Spørgsmålet er nu: Hvis civile drab vitterlig er det forudsigelige resultat af en militær handleplan, og vi træffer et velovejet valg om at handle efter netop denne plan, bliver drabene så ikke på en måde tilsigtede alligevel?

Hvordan kan det trøste afghanerne at fortælle dem, at vores angreb ikke var rettet imod deres familiemedlemmer, selv om vi nok havde en klar forventning om, at det ville dræbe tilfældige forbipasserende?

Forudsigeligt

Fra Abu Ghraib til Fallujah og fra Haditha til Panjwai har amerikanske styrker begået massakrer på civile. I den vestlige tankegang skiller disse hændelser sig ud ved deres uhyrlighed, ligesom vi forarges, når vi hører, at amerikanske soldater urinerer på ligene af deres dræbte modstandere. Men for afghanere og irakere adskiller uhyrlighederne sig næppe fra de daglige nedslagtninger af civile, som følge af droneangreb, luftbombardementer, beskydning med uranforstærket ammunition og vildfarne kugler.

Fortæl den mor fra Fallujah, hvis børn er vansirede som ’en følgeskade’ af et angreb med uranammunition, at hendes børnenes lidelser aldrig var tilsigtede, selv om de sundhedsmæssige effekter af uranbaserede våben er veldokumenterede.

Fortæl de overlevende efter et droneangreb, at drabene på deres familiemedlemmer aldrig var forsætlige, men blot en uheldig følge af krigen. Hvorved adskiller deres smerte sig fra smerten hos den far, hvis hele familie blev myrdet ved den seneste ugerning begået af en vanvittig soldat? Hvis følgeskader kan forudses og er uundgåelige i krig, er det så ikke i sig selv en forbrydelse at starte en krig?

Er der nogen moralsk signifikant forskel mellem overlagte mord og følgeskadedræbte?

Vestlig arrogance

En konsekvensetiker vil hævde, at de gode resultater opvejer de dårlige. Og at demokrati, frihed og frigørelse for afghanske kvinder forbedrer livet for afghanerne så meget, at prisen – et mindre antal dræbte uskyldige civile – er værd at betale.

Det er en nem moralsk dom at fælde på afstand for vesterlændinge i tryg velstand, og den lugter af samme formynderiske arrogance og ’hvid mands byrde’-tankegang, som blev brugt til at retfærdiggøre kolonialismen.

Har nogen rådført sig med afghanerne og spurgt, om de også mener, at alt det gode, Vesten lover, kan opveje tabet af deres dræbte familiemedlemmer?

Besættelsen af Afghanistan skaber vilkår, der avler grusomhed. Det samme var tilfældet i Irak. I begge tilfælde indrullerede vi afghanere og irakere i projektet uden at spørge, om det var det, de ville.

Den udpegede fjende, fraværet af en slagmark uden civile, besætternes formodede moralske overlegenhed, missionens dunkle mål, de uddannelsesmetoder, der skal forberede soldaterne til besættelsen og krigsførelsens egne metoder, vil nødvendigvis gøre mord på civile uundgåelige. I moderne krigsførelse er 90 pct. af ofrene sårede civile. Dette er en realitet, man i Vesten helst ignorerer.

Umenneskeligt pres

Jeg har selv erfaret, hvordan soldater udsættes for et uudholdeligt pres og ansvar, der uundgåeligt fører til grusomheder. Da jeg var amerikansk marinesoldat i Irak, oplevede jeg, hvordan vi blev mødt med modstridende forventninger fra vores ledere, der krævede betingelsesløs lydighed; fra USA’s offentlighed, der ønskede sig en sejr i Hollywood-klassen; fra vores familier, der behøvede os; fra vores soldaterkammerater, der krævede vores loyalitet, og fra os selv, når vi kæmpede for at holde fast i vores menneskelighed.

Selv om vi forsøgte at gøre alle tilpas, lykkedes det ikke. Vi var mennesker, der blev bedt om at bære umenneskelige byrder. Resultatet blev umenneskelige adfærd.

Vi legede ofte med tanken om selvmord og drab. Vi jokede om, at vi en dag kunne ende som sindslidende hjemløse på gaden, eller gå amok og skyde på fodgængere fra et klokketårn. Vi vidste, at det var reelle muligheder, og det skræmte os, men vores sorte humor gjorde frygten til at bære.

Men i de besatte områder kunne det ske, at vi rettede volden udad. I Fallujah oplevede jeg, hvordan vi slap vores frustrationer, ensomhed, sorg, forvirring, had, frygt og vrede løs. Fallujahs borgere kom til at betale dyrt.

Jeg så, hvordan gode mennesker gjorde frygtelige ting. Nogle af mine nærmeste venner lemlæstede lig, stjal trofæer fra dræbte modstandskæmperes lommer, ødelagde almindelige menneskers hjem og myrdede tilfældige civile.

Hændelser som den i Panjwai kan ikke affærdiges som en enlig galnings værk. De er produktet af en umoralsk og umenneskelig besættelse. Sådanne grusomheder ophører først, når besættelsen ophører. Hvornår vil vi opgive den illusion, at det er umuligt at udkæmpe den humane krig?

 

 

Ross Caputi blev som soldat i 1st Battalion 8th Marines indsat i Slaget om Fallujah i november 2004. Han læser i dag lingvistik ved Boston University og er leder af ngo’en ’Justice for Fallujah Project’.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Sohn

"Besættelsen af Afghanistan skaber vilkår, der avler grusomhed. Det samme var tilfældet i Irak. I begge tilfælde indrullerede vi afghanere og irakere i projektet uden at spørge, om det var det, de ville."

Og vi spørger heller ikke næste gang.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Naturligvis gør vi ikke dét; folk som bor de steder hvor Vesten beslutter at det er ganske nødvendigt at anvende militær magt har jo slet ikke de fornødne forudsætninger for at vurdere hvordan sådanne operationer skal udfoldes. De er oftest også uden visioner for en moderne udvikling af deres samfund.

Det er bedre at de lokale befolkninger lukker dørene til deres usle hytter og spiser lidt ris, eller hvaddenuhar, mens generaler og politikere læser i kaffegrumsen, ser på klokken og beregner omkostningseffektiviseringerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det forekommer mig utænkeligt, at en psykolog der ikke har været i krig, skal kunne relatere til de oplevelser vores piger og drenge i trøjen har oplevet, det er mit håb der kastes mange penge efter de projekter hvor veteraner støtter veteraner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Jeg fatter ikke hvad der er sket siden Fogh lokkede os med i krigen mod Irak på falske oplysninger. Krig på krig har DK deltaget i.
Personligt ville jeg ønske, at vi var en fredelig nation, som sendte nødhjælp i stedet for kugler, død og lidelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Vil gerne slå et slag for, at de hovedskyldige danske politikere med blod på hænderne bliver stillet til regnskab i tidens fylde.

At enkelte totalt moralsk afsporede politikere kan slippe igennem vores demokratiske institutioner med deres menneskefjendske propaganda bør være en lærestreg for alle fredselskende i dette land.

At Danmark skulle ende i sådan et militaristisk og morderisk miljø, hvor potentielle forbrydelser mod menneskeheden træder mere og mere klart frem, og mere og mere afsløres i al deres gru, må aldrig ske igen.

Der er til en start akut behov for et dansk antikrigs-tribunal som dengang i 60-erne med Vietnamkrigen - men hvor er fredsbevægelserne egentlig blevet af ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

En fremragende artikel.

Vil gerne anbefale Caputi's artikel i The Guardian, som Anne Albinus henviser til, hvor han bl.a. skriver:

"It has been seven years since the end of the second siege of Fallujah – the US assault that left the city in ruins, killed thousands of civilians, and displaced hundreds of thousands more; the assault that poisoned a generation, plaguing the people who live there with cancers and their children with birth defects".

Fallujah 2004 var en krigsforbrydelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

"Men hvor er fredsbevægelserne egentlig blevet af".

Der er masser af fredsbevægelser , bl.a står der en fredsvagt foran Christiansborg - de har stået der siden 19. oktober 2001 ( jeg er selv en af dem).
Der er en paraplyorganisation for fred- men når DK har været regeret af en statsminister med et mantra: Der er ikke noget at komme efter - så er det lidt svært.

Sågar dommerstanden kommer ikke efter noget.....
Grundlovskomiteen har prøvet....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Der skelnes her mellem vagt og bevægelse, Hanne. Grundlovskomiteen (var medunderskriver) prøvede forgæves ad juridisk vej.

Vi fra 68-generationen kan ikke glemme antikrigs-bevægelserne i vores ungdom (var selv med) - det er noget tilsvarende fredeligt, der hentydes til - men det er vel nok forgæves og bare latterlig bessefar- nostalgi i dagens spolerede Danmark ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

Jeps Jan, der var vist power på Vietnamdemoerne.

Fredsvagten - en vagt kun.... Kan meddele, at vi har været på plads ved samtlige fredsdemonstrationer i København - jeg har deltaget i dem alle.

Glemmer aldrig 15. februar 2003 hvor ca. 40.000 personer var på gaden en kold februardag. Vi demonstrerede mod hvad vi vidste var uafvendeligt, Irak krigen.
Vi tordnede mod Fogh, Blair og Bush.
Vi er også rasende over Libyen "scenariet" - rasende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel  Gasbjerg

@ Hanne og Jan

Jeg husker også tydeligt demonstrationen 15. februar 2003, startende foran den amerikanske ambassade. Underligt igen at stå der som demonstrant 30-35 år efter Vietnamdemonstrationerne. Nok var vi mange i 2003 (godt for det), men det var intet i forhold til Vietnamdemonstrationerne...

Hanne, rigtig mange tak for din aktive indsats for fredsvagten. Gid der var flere aktive som dig. Men jeg savner - som Jan - flere aktive (unge) i fredsbevægelserne, som kan danne bare en smule modvægt til bl.a. den censurerede mediedækning.

Billederne fra Vietnamkrigen var ofte ucensurerede og kunne derfor kraftigt påvirke opinionen. Men i alle krige efter Vietnam er billeder og rapporter blevet censureret og hele mediedækningen er blevet topstyret og udsat for spin, manipulation og bevidste fordrejninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Manglen på historisk viden/hukommelse er tilsyneladende stigende - det der ikke er registreret og tilgængeligt på internettet er "tabt" .

Hvis man har samlet rigtige historiebøger m v fra gamle dage, så ser man , at efter næsten enhver konflikt ( 30 års krigen i Europa, napoleons krige ,den amerikanske borgerkrig, de to verdenskrige , boerkrigen , koreakrigen o s v o s v ) er der personer, der - ligesom artiklens forfatter - har været igennem oplevelser, der skærer dybt ind i sjælen og præger de pågældende resten af livet.

Alle krige - også f eks "de retfærdige" krige mod diktatur, facisme, undertrykkelse, , folkemord, o s v - har åbenbart følgehistorier om grusomheder mod uskyldige, der bare var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt .

Når man begynder en krig, så ved man, at også uskyldige bliver dræbt og det der er værre - men skulle det f eks have afholdt de allierede fra at bekæmpe Hitler og aksemagterne??? skulle det have afholdt danske modstandsfolk fra at slås med besættelsesmagten ?? o s v.

Det er da fint vi prøver at gøre en forskel uden i verden og afviser kvindeundertrykkelse, diktatur, religiøse mørkemænd, o s v ??? - vi gør det sikkert ikke godt nok og mangler den fornødne omtanke, men passivitet over for uretfærdighed er civilisationens ultimative undergang.

anbefalede denne kommentar