Tysk forslag om Europas Forenede Stater er urealistisk

Tysklands udenrigsminister har åbnet diskussionen om en EU-forfatning, men der er lang vej igen, før Europas Forenede Stater bliver virkelighed, siger eksperter

BERLIN – Når den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle lancerer ideen om en ny EU-forfatning med direkte valg af en europæisk præsident, er der tale om politiske fantasterier.

»Det er aldeles urealistisk,« siger EU-eksperten Tanja Börzel, leder af Jean Monnet-centret ved Berlins Freie Universität.

»De 27 medlemslande har ikke engang formået at blive enige om finanspagten, hvor Storbritannien og Tjekkiet står udenfor. En EU-forfatning skal vedtages enstemmigt og ratificeres af alle 27 medlemslande. Det fejlede sidste gang med Frankrig og Holland, og jeg tror ikke, at de politiske forhold har ændret sig betydeligt siden da.«

Både den svenske og italienske udenrigsminister udtrykker da også forbehold over for den tyske iver. »Vi er ikke klar,« sagde svenske Carl Bildt under sit besøg i København. En række andre lande ventes også at være skeptiske.

Lytter man til insidere i Berlins politiske miljø, er det da også tvivlsomt, om Westerwelles forslag vil danne udgangspunkt for tysk EU-politik i den nærmeste fremtid. »Sådanne debatter forandrer sig jo ganske hurtigt. For blot et par uger sider troede man, at vi skulle i gang med store projekter såsom en EU-forfatning. Jeg har fornemmelsen af, at man i de seneste uger har ændret sig og i højere grad satser på små skridt. Også denne historie med Westerwelle ser i øjeblikket ud til at blive rullet tilbage. Det betyder ikke, at man ikke kan brainstorme omkring det, men man fjerner sig i øjeblikket fra det,« siger EU-eksperten Ulrike Gúerot fra tænketanken ECFR til Information efter at have være til briefing i det tyske udenrigsministerium.

Opgør med nationalisme

På et møde for EU’s udenrigsministre i København i sidste uge gik Guido Westerwelle i brechen for en ny europæisk forfatning. »EU har behov for mere effektive beslutningsstrukturer og må blive mere demokratisk«, sagde Westerwelle og henviste ligeledes til forfatningen som et opgør med spirende europæiske nationalismer.

»Der er efter min opfattelse alt for mange tendenser i retning af renationalisering i Europa. Og der er nye gamle fordomme i Europa – klicheer, der atter engang er i omløb,« sagde den tyske udenrigsminister i København. I den senest tid er en anti-tysk stemning atter blusset gevaldigt op i Grækenland, hvis medier blandt andet har afbildet den tyske kansler Angela Merkel med naziattributter.

Selv om Westerwelle ikke er meget for at specificere indholdet af en eventuel forfatning, ønsker han at lade befolkningerne i samtlige europæiske medlemsstater stemme om den. I tyske sammenhænge vil der i så fald være tale om en historisk begivenhed, eftersom tyskerne aldrig tidligere har bragt spørgsmålet om EU-traktater til folkeafstemning.

På et møde i Berlin den 20. marts vil Westerwelle drøfte nærmere detaljer i en fælleseuropæisk forfatning med ni af de mest velvilligt indstillede EU-medlemmer, herunder Danmark. Den danske udenrigsminister Villy Søvndal har høstet hjemlig kritik for at melde afbud til mødet.

»Jeg synes umiddelbart, at EU har de instrumenter, der skal til for at lave de ting, som der er brug for,« siger Søvndal.

Den danske udenrigsminister støttes af Tanja Börzel. »Jeg kan ikke se, hvilke nye værdier en EU-forfatning skulle tilføre på nuværende tidspunkt. Med Lissabon-traktaten blev beslutningsprocedurerne i EU grundlæggende reformeret. Og EU har i krisen netop bevist, at man er parat til at handle.«

Efter vedtagelsen af finanspagten og den nyligt gennemførte omstrukturering af Grækenlands gæld er Westerwelles udmelding imidlertid blevet udlagt som næste led i en overordnet tysk målsætning om at reformere unionen i retning af yderligere europæisk integration.

Strukturproblemer

Under gældskrisen, der først og fremmest er blevet afhjulpet i kraft af mellemstatsligt samarbejde, har Angela Merkel i flere sammenhænge antydet ønsket om en politisk union. En ny forfatning ville blandt andet skulle styrke EU-institutioner som Kommissionen og Parlamentet.

Ulrike Guérot ser dog ikke Westerwelles forslag som et naturligt led i den tyske krisepolitik.

»Der er flere europæiske strukturproblemer, eurokrisen, fransk præsidentvalg, inddragelse af Polen. Det politiske klima er ikke til denne debat i øjeblikket.«

Samme vurdering kommer fra Tanja Börzel, Freie Universität: »Dette forslag kommer fra Guido Westerwelle, ikke fra den tyske forbundsregering. Derfor ser jeg heller ingen sammenhæng med den tyske krisepolitik, der grundlæggende drejer sig om at gennemføre budgetregler i hele EU, også i lande uden for eurozonen.«

I 2005 slog forsøget på at indføre en ny EU-forfatning fejl ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland. Efterfølgende blev flere elementer fra forfatningen indskrevet i Lissabon-traktaten, der blev vedtaget i 2009.

 

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu