Derfor er Bitterfissen blevet så interessant

I søndags løftede en af Danmarks mest populære bloggere sløret for, hvem der gemte sig bag pseudonymet Bitterfissen Bethany. Information løfter nu sløret for, hvad der ligger bag hendes succes i blogosfæren

Bitterfissen Bethany, som hun ser ud – stram i betrækket – på sin blog og på omslaget af sin bog ’En bitterfisses bekendelser’

Jeanett Veronica Hindberg, 39-årig alenemor fra Farum, skulle være hjernen bag bloggen bitterfissen-bethany.dk, som med omkring 220.000 besøgende om måneden må siges at høste stor popularitet ved at revse alt og alle.

I hvert fald, hvis man tror det seneste indlæg på selvsamme blog. I går bankede Ekstra Bladet dog på hos Jeanett Veronica Hindbergs naboer i Farum, og ad den vej blev der sået tvivl omkring hendes sande identitet, da de ikke kendte til hende.

Men det interessante er i virkeligheden heller ikke, hvem der gemmer sig bag blogidentiteten Bitterfissen, men i stedet hvad der gør, at hendes anonyme vrede udgydelser tilsyneladende er lige præcis det, vi alle gerne vil have – og læse med på.

Siden sommeren 2011 har Bitterfissen Bethany i blogindlæg som ’Græd mig en fucking flod, Pulverhekse!’ og ’Jette Hansen og de klynkende kusser’ skrevet i særdeles farverige vendinger om alt, hvad der har gået hende på, og det lader til at være – ja, alt. Ifølge Lars Holmgaard Christensen, forskningschef i nye medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det især det maleriske sprogbrug, der har gjort hende populær.

»Sproget og indholdet på bloggen er grænseoverskridende, og det bliver det grænseoverskridende, der skaber opmærksomhed frem for selve kommentaren,« siger han. Men indholdet er bestemt ikke uden relevans, for i en verden, hvor der er en selviscenesættende tendens til at efterstræbe det perfekte liv, rammer hun ifølge Lars Holmgaard Christensen en målgruppe, som også har lyst til at sige »Luk røven!« til dem, som altid ved, hvad der er det rigtige at gøre, og bliver på den måde vedkommende for en stor gruppe mennesker. Den betragtning er Kirsten Drotner, professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet, enig i.

»Hun rykker grænserne for, hvad der tilladt at sige og mene, og det er en af grundene til, at det er blevet så populært,« siger hun.

Moderne gætteleg

Det, at hun har skrevet under pseudonymet Bethany, har været årsag til, at alle har forsøgt at gætte hendes identitet bag bloggen. Blandt de mange bud har der blandt andet verseret rygter om alt fra tidligere pressemedarbejder i Venstre, Ditte Okman til, at det var en mand. Og hele mystikken omkring hendes personlighed har også været en af grundene til bloggens lynsucces, da hendes skjulte identitet har pillet ved opfattelsen af, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive, når man er anonym.

»Dels har hun stillet sig i en position, der har gjort, at hun ikke kan indgå i en dialog, fordi folk ikke ved, om det er en virkelig person. Dels har hun spillet ind i en diskussion om, hvorvidt det er okay at være anonym, når man indgår i den offentlige debat,« siger Kirsten Drotner.

Bitterfissen Bethanys mange spydige indlæg, ofte i form af personangreb, har gennem længere tid skabt bølgegang i blogverdenen, hvor heftige virtuelle skænderier har raset mellem blandet andet hende og Berlingske-bloggeren Anne Sophia Hermansen.

Ifølge Lars Holmgaard har Bitterfissen med sin anonymitet haft mulighed for både at være samfundsrevsende og underholdende på samme tid.

»Da hun skaber denne her persona, bliver det en helt ny form for rollespil. Det bliver mere en leg, hvor man kan tillade sig at gå et skridt videre. På den måde lægger hun sig mellem den sociale satire, som stand-upperen Linda P. repræsenterer og de traditionelle blogs, som er kendetegnet ved at være spontane og autentiske,« siger han.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Ole  Olsen

Jeanett Veronica Hindberg i Farum findes ikke i Kraks. Navnet virker ærlig talt noget konstrueret. En 39 årig ville næppe referere til Prins Knud, det skal man vist være mindst 20 år ældre for at gøre. Anonymiteten bevares i et mediestunt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Næh, men det kunne da være meget interessant at finde ud af, hvem der står bag.

Navnet Jeanett (med to t-er ovenikøbet) Veronica Hindberg er som taget ud af en Rifbjerg roman, eller fra 'Borgen'. Ikke at jeg tror det er Rifbjerg, men han er rigelig gammel til at bruge en vending om Prins Knud.

Hvis det virkelig skulle være en alenefor på 39 fra Farum, er hun lige så speciel som sjofel i kæften.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Taitto

Det, jeg finder fascinerende ved denne karakter, er i høj grad fanmassen. Kigger jeg på nogle af dem, der er venner med Bethany på facebook, så er det folk med den moralske overligger placeret ti meter oppe.
Bethany er vel en kærkommen infantil ventil til dem, der er møgtrætte af ASH og andre fladpandede meningsdannere/semikendisser, der får ufortjent meget publicity i medierne. Bethany losser gevaldigt til dem, der selv har bragt deres røv i slaskehøjde, da de ofte kun er i kongens nye klæ'r.

For en ting er ganske vist. Bethany kan ikke kopieres! Hun er vores tids svar på 70ernes og 80ernes happenings, hvor forargelsen vant indpas når nøgne kvinder optrådte på hoppebolde og Jens-Jørgen Thorsen tog gevaldigt pis på borgermusikken. Og netop som jeg troede, at nu kunne ingen længere forarges, så poppede denne karakter op. JVH fortjener næsten, at komme på kulturstøtten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hayek

Nu viste det sig at Bitterfissen faktisk var en bitterfisse - alenemor og kontoruddannet, læs = arbejdsløs.

I Danmark snobber vi tydeligvis nedad når en arbejdsløs, alenemor med toiletsprog kan blive så populær.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

Interessant at læse mændendes kommentarer. De er lidt bittersure - lidt a la bitterfissen.

Ligesådan var det med Sex and the City serien/filmen
Kors hvor mændene var sure....., og filmkritikerne (hvis mænd) kritiserede filmen sønder og sammen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Bethany B., alias Jeanett Veronica Hindberg, alias Karina Hansen, enlig mor i Farum.

Jeg ved ikke, men jeg ser sådan et billede for mig af små blå sporhunde, der fiser rundt i Farums supermarkeder med billedet.

– Kender I hende her?
- Nej, det er ikke 1. april endnu.

;-)

Men der er stor uenighed om hvordan hun ser ud, og det skal der nok gå rigtig meget tid med at forestille sig. Iflg. billedet på Politiken.dk er hun et rigtig dukkebarn som skriver:
»Al den røre, der blev skabt af Angela Brink og de andre debattører [Anne Sofia Hermansen og også Damefrokosten.com], som svinede mig til, fik mig til at give igen. De har selv langet hårdt ud, så jeg fortryder ikke. Desuden har jeg altid skrevet på min blog, at hvis man ikke ønskede omtale, så kunne man skrive til mig, og så ville jeg ikke gøre det. Man kunne sagtens melde sig ud«.

http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1573499/bitterfissen-staar-frem-...

Uanset hvad, så synes jeg det udmærket at de forskellige der hader kvinder og hinanden, får et par ord med på vejen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Det eneste, der overrasker i denne sag er, at der er gået så lang inden personen bag bloggen kom frem - derudover er det ret uinteressant - som jeg i øvrigt også menet Hermansen er. Lidt i samme boldgade bare med et lidt pænere sprog, men omdrejningspunktet er at svine andre samfundgrupper. Tænk sig, hvor mange der efterhånden har dette som arbejde.

Jeg har personligt vidst, hvem der stod bag bloggen i meget lang tid, og når det ikke har ramt aviserne før nu, så er det nok, fordi mere interessant er det heller ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det er ikke ligefrem et sprog jeg nyder, og formentlig derfor har jeg holdt mig væk, og har nøjedes med citaterne. Og det kan godt være at prins Knud til sidst indser at det er sjovt. Jeg er nok mere tungt opfattende.

Jeg forstod først hvad det hele handlede om, da Jette Hansen skrev om Bethany B. i den nyeste bog. Det er til gengæld interessant – og altså også lidt sjovt ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

Amalie og tøserne fra Paradise hotel er da også sjove - deres dumhed og totalt præfabrikerede facon er da hylende sjovt.
At man i serie efter serie kan fremmane så megen dumhed - er da hylende sjovt - hvis bare lige det ikke var fordi, det var/er så HYLENDE SØRGELIGT

Du behøvede ikke at understrege at du er 31 år Marie. det fangede jeg straks - da du skrev pissesjov.
Læser ellers altid dine kommentarer og finder dig pisseklog - men lige i dette scenarie forstår jeg dig ikke helt - måske fordi du er 31 (jeg er 62)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Det er interessant i den forstand et det er interessant at vide hvem der tager kampen op med de blå, meningsdannende pseudo-feminister der mener at fordi DE har deres på det tørre så er der ingen der behøver at kæmpe for ligestilling mere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Marianne:

Man skal godt nok have en veludviklet fantasi, hvis man ser et politisk projekt bag bloggen.

Ja, det har da en vis haha over sig, når underdanmark sparker op ad og sviner, som der så ofte sparkes ned ad og svines. Det har bare intet med et politisk projekt at gøre - om at ville forandre eller noget. Det handler måske mest af alt, hvis vi skal presse den sociologiske citron om retten til at være og tale, som der gøres i visse grupper hertil lands.

Men hver sin form for humor - og ellers så hej til både Anna og Veronica, som jeg ved læser dette kommentarspor fra Vibse. Jeg vedkender mig skam at have visse småborgerlige forstadsfornemmelser ang. humor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Svenningsen

Og sådan lidt pinligt på kvindekønnet vegne, at det er måden vi fører den politisk kamp på. Lad mig blot melde klart ud - jeg har meldt mig ud af alle kvindefraktioner, ligegyldigt om de er bitterfisser eller speltkusser. Nej, du - må jeg be' om lidt politiske nossere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det kræver ikke den store fantasi at se det politiske projekt.

Citat fra Patteprinsen og de skinhellige drager:
”Egentlig havde Bitterfissen Bethany været på banen siden sommeren 2011 med sine udæskende blogindlæg uden at det havde givet anledning til større ståhej i offentligheden. Jo, netop Anne Sophia Hermansen havde så småt fået øje på bloggen idet den skånselsløse kritik af visse andre kvindelige bloggere i første omgang havde været på antifeminismens mølle. Hun havde begejstret runddelt Bitterfissen Bethanys blogindlæg på nettet til åndsfæller og ligesindede. Men hvad latterliggørelsen af diverse bloggere og andet mediegodtfolk angik, havde Bethany haft frit slag.

Det ændrede sig i det øjeblik hun kaldte Anne Sophia Hermansen for en bitter, narcissistisk liberalist der lefler for mændene, omgiver sig med røvslikkere og snobber, betjener sig af hetz og hån uden selv at tåle kritik, polerer sit image på andres bekostning og i stigende grad forfalder til trivialiteter og pinagtigt tomme caffé latte-anskuelser. Til og med under øgenavne som ’Anne Sophia Herpes’ og ’meningsfisse’….”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Berg

Af- eller yderligere tilsløret, kunne man som stakkels forvirret læser dog i det mindste ikke lokke Information til at løfte sløret for, om det var 'Bethany' selv, Erik Skyum-Nielsen (metaagtigt deltagende i den pseudonyme leg gennem en anagrammatisk, fiktiv professor i skandinavisk litteratur) eller en helt tredje, der for nylig anmeldte Bitterfissens bog?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard

Denne løveindekamp mellem bitterfissen, speltkussen og hvad de ellers hedder er da meget sjov men flytter jo ikke noget som helst. Lidt ligesom denne "kendisberømmelse" fra et reality-show, hvis man ellers har tid til det.
Jeg er lige så træt af det som jeg er af den stand-up generation som ikke kan andet end at forfalde til trivialiteter. Hvor blev den ægte og udfordrende samfundssatire egentlig af? Smidt ud med badevandet ligesom fællesskabet og solidariteten

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Der er en del på spil, for hvad værre er: Det er ikke kun ”politisk”, men i høj grad et tegn på at misogynien breder sig i samfundet. Ikke kun fra gamle ronkedorer og ”patteprinser”, som f.eks. Johannes C. Jensen, som græder snot over at ”de røde” ikke kan sørge for lidt mere uretfærdighed i samfundet, så kvinder ikke er så satans kræsne med mænd, men også fra kvinder der hader hinanden og foragter både sig selv og kvindekønnet.

Hvordan er det kommet så vidt, at kvindeidealet er blevet miniskørter, langt hår og høje lakstøvler og at være med på den sidste mode – og for guds skyld at barbere al uønsket hårvækst væk, bage småkager og holde børnene, eller i hvert fald diende småbørn væk fra offentligheden og ”anstændige” menneskers åsyn?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Jeg er sådan set rivende ligeglad med om mænd, og for den sags skyld også kvinder, ikke bryder sig om tonen.
Ikke fordi tonen på nogen måde adskiller sig fra det MÆND tillader sig at kalde kvinder der ikke bare nikker og siger Ja og Amen.

Måske er det der får mange mænd, og kvinder, til at stå af det at kvinder efterhånden har fundet ud af at bryde ud af nogle af de fastlagte kønsmønstre ved at ignorere det fastlagte kønssprog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Nogen gange skal der skarp lud til skurvede hoveder .... Men det væsentlige er vel at forholde sig til essensen i denne ´catfight´ - det politiske ståsted. Nogen såkaldte ´blå´ feminister mener, at ligestillingen er indført, andre ´røde´ at der stadig mangler væsentlige justeringer. Har ikke tid til at læse alle disse femibloggere - men hvem begyndte egentlig med at ´svine´ de andre ? ASH ?

Så hvad med at komme til problemets kerne : administrationen af fællesskabets ressourcer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det er ikke en ”kvindekamp”. Det er SAMFUNDETS syn på kvinder, som her i landet er eroderet i skræmmende grad i de senere år. Godt orkestreret af Damefrokosten.com og div. højreradikale politikere.

Jeg vil sige, at Anne Sophia Hermansen m.fl. er nyttige idioter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

@Hanne Christensen:
Har du læst bloggen? Hun er grov som sandpapir, men hun er sandelig ingen Amalie, så langt fra.
Og så er hun jo altså, i mine øjne temmelig tydeligt, iscenesat som en litterær figur.
Det er almindeligt at bruge masker til at sige de ting der ikke ellers kan siges, det har mennesker gjort i tusindvis af år. Når man laver litterær satire gælder ikke de regler for opførsel som man ellers er underlagt i det offentlige rum, og jeg kan da kun stikke tommelfingeren opad for at der er én der har forstået det og udnyttet det på en sjov måde.

Ang. anonymiteten er der overhovedet heller ikke nyt at udgive under pseudonym. Det er der mange der har gjort.

I mine øjne er det allermest interessante ved hele denne historie de mange som var SIKKER på at det MÅTTE være en mand der stod bag. Fordi sådan kunne en kvinde da aldrig finde på at skrive, og hvis hun kunne så burde hun i hvert fald ikke.

Til argumenter på dét niveau er der da ikke andet at sige end netop at man (f.eks.) er PISSEligeglad, for som man råber i skoven får man som bekendt svar.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Ukvemsord er også et kreativt udtryk. Hvis Casper Christensen kan sidde for 10-15 år siden på direkte fjernsyn og råbe 'gi mig min sko tilbage røv', eller ringe forskellige sagesløse mennesker op fra Tæskeholdets studie og lave telefonfis med dem - og på grundlag af det blive udråbt til et komikkens fyrtårn, så kan jeg da godtnok slet ikke hidse mig op over om nogen synes Bitterfissen bander for meget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars P. Simonsen

Hvis man søger på De Gule Sider, kan man finde hendes navn og adresse, så mon ikke den er go' nok?
Og helt ærligt det er s'gu da ikke særlig interessant at se skraldespanden blive tømt ud over alt og alle...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Projektioner er der nok af.

Er det ikke komplet ligegyldigt om det er en kvinde eller mand? Det interessante er jo ikke det hun/han skriver.

Men jeg kan meddele, at jeg personligt heller ikke ville være blevet pinligt berørt på mandekønnets vegne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne  Christensen

For tyve (mindst) år siden fandtes en livsstilserie/bøger af NIKOLINE WERDELIN. En af dem hed Cafe.

Mener serien "kørte" i Politiken. Det var elegant/inspirerende og hylende morsomt.

Nikoline Werdelin kunne sikkert ikke påkalde så mange meningsfisser (rædselsfuldt ord) - fordi der var konsensus: Werdelin var fantastisk god - på alle planer.
Når medierne som besatte dyrker Bitterfissen, er det nok fordi hun deler vandene, der er kulturel BONANZA - og det danner grundlag for meget bladsmøreri - og noget skal tiden jo gå med - medietiden.

Kommentarerne stritter i alle retninger - næsten samme sfære som når krigstrommerne slås an.

Gid der var mere konsensus og mindre strithår, især påduttet strithår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaspar Olsen

Under alle omstændigheder er bloggen "Bitterfissen Bethany" et tiden's tegn.
Et grotesk spejl som kvinder kan forholde sig til og afsøge om de foretager samme fejl som Bethany.
På den led kan hun ses som "nødvendig mentalhygiejne" i et klasseopdelt samfund.

Og kvinder der vil vide hvilke mænd de bør undgå kan blot kigge i Bethany's blog og læse "handyrenes" vilde hyl og kærlighedserklæringer - medmindre da at disse hyl modsat findes tiltrækkende !
Således en blog der giver kvinder mulighed for at aflæse sin egen fælles norm med den mandsforbrugende Bethany.

Og måske rette ind derfra !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Sundsvald

Det er godt nok længe siden med Nikoline Werdelin. Siden kom Strid og Wulffmorgenthaler som nok kunne tillade sig lidt af hvert – men det er jo satire og mandehumor ligesom i tv’s såkaldte satireprogrammer.

anbefalede denne kommentar

Sider