DONG-sagen hærget af dilemmaer og signalforvirring

Skal cheflønningerne måles med en offentlig eller privat målestok? Helliger målet midlerne? Hvordan skal man egentlig høre Fritz Schur? Forvirringen bunder i DONG’s konstruktion, siger ledelseseksperter

Var det Schur som bestyrelsesformand for den kommercielle, private virksomhed DONG Energy, Schur som statens gesandt i den statslige virksomheds bestyrelse eller Schur som medlem af Venstres hovedbestyrelse, der talte på pressemødet efter fyringen af Anders Eldrup?

Tine Sletting

Hvem er det lige, der taler, når Fritz Schur går til mikrofonen på Hotel Hilton og siger: »Vi har aldrig, aldrig, aldrig set en situation« som den, der defineres af ansættelseskontrakten for én af Anders Eldrups betroede medarbejdere i DONG Energy, og som for en uge siden udløste Eldrups fyring på stedet?

Er det Schur som bestyrelsesformand for den kommercielle, private virksomhed DONG Energy, der taler?

Er det Schur som statens gesandt i den statslige virksomheds bestyrelse? Eller er det ligefrem den partipolitiske aktør Schur, medlem af Venstres hovedbestyrelse?

Sagen om afskedigelsen af DONG Energys administrerende direktør er en sag fuld af signalforvirring, spørgsmål og dilemmaer. En sag der ikke mindst optager sindene på grund af selve størrelsen af de lønninger og bonusser, som både Anders Eldrup og hans vicepræsident for vedvarende energi, Jakob Baruël Poulsen, modtager. Godt seks mio. kr. i årsløn til Eldrup plus en fratrædelsesordning på – hvis han får den – 17 mio. kr. Samt en løn til Baruël Poulsen på »væsentlig mere« end chefens plus en såkaldt stay on-bonus på angiveligt op til 20,2 mio. kr.

’Dobbelttale’

Grådigheden hersker, mener nogle. Markedsprisen for topfolkene må betales, siger andre. Helliger målet midlerne, spørges der: Må man acceptere ’de ondartede’ honorarer for at sikre ’det gode’: Den hurtigst mulige omstilling til grøn energi?

Dilemmaerne har rod i, at DONG Energy er, hvad professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, kalder »en hybridvirksomhed«. Hvorfor også Fritz Schur fremtræder som en svært aflæselig afsender af blandede budskaber.

»DONG er på en gang del af en offentlig forvaltning og samtidig en privat virksomhed. Det kan bare ikke være begge dele,« siger Åkerstrøm Andersen.

»Hele konstruktionen med statsaktieselskaber er et forsøg på at blæse og have mel i munden. Det er politikernes forsøg på at sige: Denne politiske forvaltningsorganisation skal opføre sig, som om den er en privat virksomhed – som om den ikke er del af forvaltningen.«

Organisationen DONG skal altså agere i flere fundamentalt forskellige systemer på én gang, systemer som ikke taler samme sprog.

»Det skaber ’dobbelttale’ og et grundlæggende paradoks i mange hybridselskaber af denne type.«

»Men når det går godt, plejer det at være en fordel,« påpeger Niels Åkerstrøm Andersen: »Det er jo f.eks. genialt at have en energivirksomhed af DONG’s størrelse, som faktisk også laver politik. DONG er en måde at afpolitisere energipolitikken på, så den ikke hele tiden render ind i lammende konflikter mellem partierne. Du har altså et selskab, som kan tænke rationelt omkring økonomi, men som også har adgang til det politiske system, hvis politik bliver en barriere for at agere økonomisk. Så hybridvirksomheder kan noget, som andre virksomheder misunder dem.«

»Men når der så går konflikt i det, bliver det til gengæld meget svært at tøjle – konflikterne har det med at få deres eget liv.«

Økonomi og moral

Det er dét, DONG-konflikten udstiller.

»Anskuer vi først DONG som en privat virksomhed, må lønningerne bestemmes af, om de kan betale sig. Det ville være grundlæggende uansvarligt af DONG ikke at betale den løn, der skal til for at sikre den arbejdskraft, man har brug for. Hvis det kan betale sig, så skal man da betale den løn,« siger professoren.

Dét synspunkt forfægtes f.eks. i gårsdagens nummer af Ugebrevet Mandag Morgen, hvor chefredaktør Bjarke Møller skriver:

»Man skal passe på med at blande moral og økonomi. Hvis en nøglemedarbejders indsats virkelig er af ekstraordinær strategisk vigtighed for virksomhedens fremtidige forretning, vil virksomheden også være klar til at hæve honoraret tilsvarende. Og det bør den også være klar til, selv om staten er hovedaktionær.«

»En stor del af Jakob Baruël Poulsens lønpakke var bundet til hans præstationer, og de udeblev ikke. Han har været en afgørende drivkraft bag DONG’s imponerende fremskridt inden for vindenergi og bygning af havmølleparker. På det område er DONG’s omsætning og primære driftsresultat næsten tredoblet siden 2009. I lyset af denne milliardgevinst – og omkostningerne ved det tempotab, som DONG nu risikerer på grund af suspenderingen af Poulsen – var en fastholdelsesbonus i 20 millioner kroners-klassen næppe en dårlig investering,« mener Bjarke Møller, der påpeger, at et par af medlemmerne af DONG’s bestyrelse selv som topchefer i dansk erhvervsliv får lønninger, der er flere gange Anders Eldrups løn.

»Så ingen af dem, mindst af alle bestyrelsesformanden, kan være i tvivl om, hvad det koster, hvis man vil sikre sig den høje performance på topposten og de strategiske nøgleposter, hvilket er afgørende, hvis man vil begå sig i det globale spil.«

Jørgen Henningsen, senioranalytiker ved tænketanken European Policy Center, tidligere miljødirektør i EU-Kommissionen og selv for mange år siden ansat i naturgasselskabet DONG, fortæller, at situationen er gammelkendt i selskabet.

»Tilbage i 1980’erne ansatte man i DONG oliegeologer, som fik en højere løn end den administrerende direktør. Det blev der snakket om, men ingen anfægtede, at der kunne være situationer, hvor man for at få de rette, nødvendige folk måtte betale sådanne lønninger. Der er måske noget usmageligt ved det, men der er ikke i sig selv noget, der kan begrunde en fyring – hvis man vil spise kirsebær med de store, må man agere på deres betingelser,« siger Jørgen Henningsen.

Samfundsansvarlighed

Så vidt DONG Energy anskuet som privat virksomhed. »Anskuet som offentlig virksomhed gennem ’offentligretten’ er det nogle helt andre kriterier, der gælder for løn, åbenhed m.m.,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

»Man ser på, om lønnen er på niveau med eller meget højere, end det man giver i det offentlige, og så kan det godt ligne en alt for høj og ubegrundet løn.«

Det er således den synsvinkel, som ledelsesantropolog og konsulent Karen Lisa Salamon anlægger.

»Er det virkelig nødvendigt, at offentlige topchefer skal lønnes mindst lige så højt som private ditto? Er det så fordi, der ikke længere i sig selv er nogen stolthed eller samfundsansvarlighed forbundet med at yde en vigtig indsats for samfundets fælles nøgleinstitutioner? Er embedsmandsidealer, statstjenestemandsånd osv. definitivt døde og borte? Er det virkelig så svært at finde gode ledere for mindre eksorbitante lønninger? Det er en påstand, som igen og igen fremføres af interessenter, der ønsker at beskytte lederlønniveauet,« siger hun.

Af samme grund efterlyser Karen Lisa Salamon regulær research i holdbarheden af argumenterne for de høje cheflønninger.

»Der er en utrolig mangel på gennemsigtighed, hvad angår toplønninger. I andre skandinaviske lande kan man via skattesystemet se, hvad folk tjener – det kan man ikke i Danmark. Og ikke mindst i en krisetid, hvor den offentlige sektor beskæres, er det belastende for den offentlige retfærdighedsforståelse, når lønniveauer som DONG-chefernes kommer frem i lyset.«

Niels Åkerstrøm Andersens konklusion er, at lønnens legitimitet »afhænger af iagttageren.«

Mærkværdig bestyrelse

Spørgsmål er, med hvilke øjne DONG Energys bestyrelse iagttager sagen.

»Sådan en bestyrelse er i sig selv en mærkværdig ting. Dens funktion er at være en membran mellem det politiske og det økonomiske, men er bestyrelsen nu selv politisk eller økonomisk? Det ved jeg ikke, men man får jo på fornemmelsen, at der er mere på spil, end der siges,« anfører Åkerstrøm Andersen. »I starten valgte bestyrelsen at kommunikere meget simpelt ud,« siger han med henvisning til den kortfattede meddelelse om Eldrups fratræden efter ’gensidig aftale’.

»Man valgte tavsheden som kommunikation, og derfor kom spørgsmålene: Er det her en kamp om noget andet end lønninger? Er det en kamp om to forskellige energipolitiske strategier eller hvad?«

»Når en hybridorganisation så begynder at åbne for kommunikationen, er der ikke længere nogen kontrol over konflikten. Man aner ikke, om kommunikationen foregår i et retligt, politisk eller økonomisk sprog, og pludselig er der politik over det hele. Hvem repræsenterer disse bestyrelsesformænd, der sidder i et antal halvoffentlige virksomheder? De er politiske og ikke-politiske på én gang. Det er rigtig uklart,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Jørgen Henningsen synes tilsvarende, at meldingerne fra DONG Energys bestyrelsesformand er svært gennemskuelige.

»Det forhold, at en medarbejder efter bestyrelsesformandens opfattelse er blevet overbetalt, er efter min mening ikke en grund til øjeblikkelig fyring af den administrerende direktør. Man kan med god ret spørge, om der er noget, vi ikke har fået at vide. Herunder om den samlede bestyrelse har sikret sig den nødvendige, løbende indsigt i regnskaberne og lederlønningerne? Hvad har bestyrelsen i virkeligheden gjort for at varetage sit ansvar?«

Fakta

Om knap en måned – den 18. april – er der generalforsamling i DONG Energy. Her skal bestyrelsesformand Fritz Schur aflægge beretning, og det vil uundgåeligt indebære en redegørelse for omstændighederne omkring Anders Eldrups fyring.

Desuden skal generalforsamlingen tage stilling til, om Fritz Schur og den øvrige bestyrelse skal genvælges. Samt hvordan honorarerne til bestyrelsesformand og medlemmer fremover skal se ud.

I dag modtager Fritz Schur 550.000 kr. som formand, næstformand Lars Nørby Johansen får 425.000 kr. og de øvrige medlemmer af bestyrelsen 175.000 kr.

Staten ejer 76,49 pct. af aktierne i DONG, så hvis regeringens tillid til bestyrelsesformanden er intakt den 18. april, kan han regne med genvalg.

Inden generalforsamlingen ventes resultatet af den advokatundersøgelse, bestyrelsen har bestilt.

Det ventes også, at Anders Eldrup snarest vil fremlægge sin version af sagen.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Hele konstruktionen med statsaktieselskaber er et forsøg på at blæse og have mel i munden. Det er politikernes forsøg på at sige: Denne politiske forvaltningsorganisation skal opføre sig, som om den er en privat virksomhed – som om den ikke er del af forvaltningen.«

Organisationen DONG skal altså agere i flere fundamentalt forskellige systemer på én gang, systemer som ikke taler samme sprog.

»Det skaber ’dobbelttale’ og et grundlæggende paradoks i mange hybridselskaber af denne type.«

»Men når det går godt, plejer det at være en fordel,« påpeger Niels Åkerstrøm Andersen: »Det er jo f.eks. genialt at have en energivirksomhed af DONG’s størrelse, som faktisk også laver politik. DONG er en måde at afpolitisere energipolitikken på, så den ikke hele tiden render ind i lammende konflikter mellem partierne. Du har altså et selskab, som kan tænke rationelt omkring økonomi, men som også har adgang til det politiske system, hvis politik bliver en barriere for at agere økonomisk. Så hybridvirksomheder kan noget, som andre virksomheder misunder dem.«"

Før DONG, som et led i den fortsatte privatisering af den danske stat, blev hybridvirksomhed, havde man ikke disse problemer. Og hvad er det mere præcist som ligger til grund for Åkerstrøms implicitte påstand om at man som offentligt drevet virksomhed ikke kan 'tænke rationelt omkring økonomi'? Det er jo netop den privatkapitalistiske tankegang, som har bidraget til denne korrumpering af DONG. Og det er den privatkapitalistiske stræben; ambitionen om vækst, merværdi og profit, som har forceret DONG's tvivlsomme aktiviteter rundt omkring i verden.

Siden folketinget i 2004 besluttede at modne DONG til privatisering, har man stort set afviklet sin egen forskningsafdeling og ensidigt satset på at erobre kapitalisérbare markedsandele - også indenfor fossil energi. Mere end virksomheden har sigtet mod at bringe Danmark - og energisektoren - på god kurs ud af den fossile energianvendelse, har den sigtet på at skabe kapital og markedsandele ... så den kunne blive attraktiv på verdensmarkedet. Måske skulle man fra politisk hold interessere sig kritisk for dette forhold? Den heftige lommercialisering af den danske energisektor er et kæmpe problem for både bæredygtighedsudvikling og (dermed også på længere sigt) forsyningssikkerhed.

Men bortset fra det; tak (endelig!) for en mere strukturelt funderet gennemgang af DONG-helvedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen  Helveg

Vi nærmer os de interessante spørgsmål.
Der er én ting, der ikke er blevet belyst, og det er: hvad er prisdannelsen på det her offentligt-private monopols produkter? Når man får en regning fra Dong er den delt op på mange fiffige måder. Selvom jeg ikke får el'en selv fra Dong, får jeg som bosiddende i København alligevel alle distributionsudgifterne i nakken fra Dong. Jeg nævner: Transport af el (det er vist til elnet.dk), offentlige forpligtelser, netabonnement, elafgift, eldistributionsbidrag, eneergispareafgift, tillægsafgift foruden moms. En del af dette er udgifter, der blot overføres, men mon ikke Dong tager sig betalt? Men pointen er, at det ville være godt at vide, hvordan Dong lægger sine udgifter ovenpå hinanden over for de forbrugere, der ikke kan undslippe at være kunder hos dem. Og i næste omgang: hvordan godkendes disse udgifter af Konkurrencerådet eller hvem der skal godkende udgiftssiden.--- Altså: jeg har på fornemmelsen, at der ikke er nok kontrol med det her udefra, om det så skyldes selskabsblandingsformen eller ej. Skal dog noteres, at ethvert monopolselskab, privat eller offentligt, har denne tilbøjelighed. Her skal lige tilføjes, at Dong jo også hjælper os alle til energibesparelse ved at gøre det lidt dyrere. Så meget desto mere grund til at kigge dem efter i sømmene. FOR DER ER INGEN GRUND TIL AT SPARE I HVERT FALD DE DANSKE FORBRUGERE FOR NOGEN UDGIFT MAN KAN HITTE PÅ OG FÅ GODKENDT.
En anden ting: har Dong ikke haft en external controller eller i det mindste en kritisk internal controller? Det har vi ikke hørt om. En bestyrelse af denne her karakter kan ikke nøjes med at studere strategi og fikse planer. Helt klart har Danmarks 'tunge drenge', som de uafladelig nævnes som i medierne, syntes bedre om at kigge på havvindmølleparkanlæg og nye interessante muligheder end at kigge regnskaberne efter i sømmene. Det er en deprimerende klub af tunge drenge. Hvis man var endnu mere negativ, kunne man forestille sig, at de måske også brugte sammenrendet i bestyrelsen til at holde lidt kontakt til hinanden.
For det tredje: ethvert regnskab bør komme ud med ratioer, og ratioer for lønningskategorierne efter ansættelsestype må vel høre med. Bestyrelsen er ikke fri for medskyld.
Spørgsmålet, om de her toptunede folk ikke ville arbejde for mindre, og hvor uundværlige de er, skal jeg lade ubesvaret. Iflg. min erfaring vil folk, der virkelig er interesserede i det her interessante arbejde, ikke være overgrådige. Skal også lige indskyde, at vi jo slet ikke har hørt om de vilkår de har, når de er ude at rejse, som de uden tvivl er uafladeligt. Jeg mener ikke, at ingeniører typisk er grådige, så det kan ikke være dem, der presser på. Og her i krisen med kritik af høje lønninger overalt er det utilstedeligt, at Eldrup og kumpaner har været so out of touch. Selvom Eldrup ser lidt ynkelig ud ved tilsyneladende at have følt sig tvunget - eller hvad det nu er - til at give en underordnet mere i løn og bonus end ham selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Karen Helveg, nogle links t.o.

I 2007 misbrugte DONG sin stilling og opkrævede for høje priser.

Rapport: Udviklingen af elpriserne Hvorfor er husholdningernes elpriser steget mere end erhvervenes? Og hvad kan der gøres ved det? 2011

Forbrugerrådet har beskæftiget sig med det. Her er spørgsmål til dav. minister Lykke Friis, 11.6.2010

Europa-Parlamentet vedtog i 2009 et kompromis for at sikre, at forbrugernes rettigheder styrkes blev styrket, når el- og gasmarkederne ville blive yderligere liberaliseret.

Selvom Belgien har et særligt føderalt kontrol-organ CREG, Reguleringskommissionen der overvåger el- og gasmarkedet, har det dog ikke hjulpet forbrugerne. Prisen på el er højere i Belgien end i nabolandene. Ml. 2009 og 2011 er el-regningen blevet forhøjet med 33%.

CREG rådgiver offentlige myndigheder. Især skal det sørge for, at der er gennemsigtighed og konkurrence på el-og naturgasområdet og sørge for at markedssituationen tilsigter den almene interesse og passer til den globale energipolitik. Ligeledes skal det sørge for forbrugernes essentielle interesser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Karen H,
Jeg glemte dette:
Mht intern revision og vederlagsudvalg, så er Schur formand for det sidste. Man kan læse om det her:
http://jppro.jp.dk/artikelsoegning/displayarticle.aspx?articleID=2725725

"Ud over bestyrelsens egen kontrol med lønningerne i en virksomhed har alle store selskaber herhjemme og i udlandet både en intern revision samt et såkaldt vederlagsudvalg":

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/228340/formaend_schur_maa_hav...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

En CBS professor, en Mandag Morgen chefredaktør og en tidligere EU-miljødirektør bakker op om lønniveauet, "– hvis man vil spise kirsebær med de store, må man agere på deres betingelser,« som sidstnævnte siger, mens en entropolog kritiserer og stiller spørgsmålstegn ved argumenterne for de høje lønninger.

Jeg tvivler på, at sagen kun handler om lønningerne, men indtil vi ved mere vil jeg holde med antropologen. Argumenterne for løneskaleringen svarer lidt til de borgerliges argumenter for, at de rige skal have skattelettelser, og pengene skal findes i bunden.

Men i øvrigt forholder ingen af de adspurgte sig til det helt specielle forhold, at Baruël Poulsen kunne få 20,2 mio. kr. med sig, hvis han selv sagde op. Det er det modsatte af en stay on aftale.

Hybridkonstruktionen blev lavet for at forberede DONG til børsintroduktion og salg. Det er nu helt opgivet, derfor kunne man ligeså godt rulle det tilbage til en forvaltningskonstruktion. Der gør man nok ikke, for S SF R er mindst ligeså bisuness-orienteret, som den gamle regering, nu får vi se.

DONG er et politisk projekt i bund og grund, det forvalter fælles værdier og giver energi- og forsyningssikkerhed på et temmelig monopoliseret marked til os alle sammen. Det er "vores" arvesølv, derfor må vi også stille krav og have en mening om alt, hvad der vedrører DONG og dets fremtid. At betragte DONG som en privat virksomhed er efter min mening helt forkert.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Michael Kongstad Nielsen

Du har som sædvanlig fat i noget af det væsentlige i denne sag.

Klimakatastrofen og peal oil er ikke en sag for markedet. Det kan kun føre os fra asken til ilden.

Det haster røven ud af bukserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Desværre synes jeg at Jørgen Steen Nielsens artikler om DONG er tvetydige, for ikke at sige skitzofrene. Måske skulle vi vende tilbage til at tage konteksten med i betragtningerne: Hvor meget det haster med at få lavet bæredygtige alternativer til en katastrofal udvikling. Det er denne væsentlige diskussion vi snydes for ved dette shure show. Der er alt muligt at kritisere DONG for, men dette nærmer sig grænsen til ren afledning. Om igen Information og Jørgen Steen Nielsen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Michael Kongstad Nielsen

Jeg har et forbehold til dit sidste indlæg: Det er endnu ikke godtgjort hvor DONG ender: På private eller offentlige hænder. Det er just hele sagens kerne. Fog of war. Follow the money.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Det sidste, jeg har hørt,er, at R ( v/ energiordfører Marianne Jelved) har ombestemt sig ( de var med i forliget om at sælge op til 49 % af DONG-aktierne), nu vil de slet ikke sælge noget som helst af de 76 %, som staten ejer. R forklarer ikke hvorfor, de vil bare ikke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen  Helveg

@Anne Albinus: jamen så meget desto værre. At de har de har vederlagsudvalg med bestyrelsesformande som formand, og så benægter bestyrelsesformanden sit ansvar. Den interne revision har ikke været for effektiv, kan man fristes til at konkludere.
At prisen er blevet dømt for høj - det er den også nu. Skal den være høj for at spare energi, bør overprisen lægges i statskassen, eller bruges til energibesparelser. Hvis udgifterne ikke analyseres systematisk, så væltes enhver udgift jo bare videre over på forbrugerne.
Kunne godt tænke mig at høre, hvordan Dong kombinerer eller adskiller sine forskellige afdelinger. Det nytter jo ikke at aflønne en vindmølledirektør i forhold til fremskridtet i vindmøller. Har man et stort konglomerat/sammensat monopol, må der være solidaritet mellem de forskellige afdelinger.
Alt det her bør frem i offentligheden. Jo, Dong skal da gerne være med til grønne løsninger, men kunne man ikke være med til den slags uden Dongs magtfuldkommenhed? De slår jo i den grad alle andre ud. De må tage deres public service på sig. Det her er det værste af to verdener lagt sammen.
Bestyrelsen bør have medlemmer med en smule kritisk sans. Lad os kalde det diversitet. Det hjælper jo åbenbart desværre kun lidt med formelle organer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Karen Helvegs spørgsmål er relevante for alle. Og flere kan komme til. F. eks.: - hvordan kan det være, at DONG var eneste tilbudsgiver på Anholt Vindmølleparken? Det var et EU-udbud. Hvor blev Vattenfald af? Og de store franske og spanske selskaber? Kun ét bud, fra DONG, de vandt selvfølgelig. Man ville ikke lade det gå om, det ville skade dansk troværdighed omkring udbud, mente Lykke Friis. Mystisk.

http://ing.dk/artikel/108912-hundedyre-vindmoeller-ved-anholt-har-faaet-...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

@Karen Helveg,
Der er en artikel - ikke online endnu - i dagens Politiken, del I, s. 10:
"Kritik: Erfarne erhvervsfolk i Dong's bestyrelse sov i timen":

"Sagen er i bagklogskabens lys pinlig for komiteen, for den viser, at komiteen ikke har været tilstrækkelig opsøgende i forhold til emnet. Når vi nu kan se, hvor skarpe meninger bestyrelsen har om lønniveauet, burde komiteen have sørget for at holde sig bekendt med, hvordan den øverste ledelsesgruppe var lønnet, og hvor store selskabets højeste lønninger var", siger en professor ved AAU.

komitteen = vederlagsudvalget i Dong

http://mobil.business.dk/article.pml;jsessionid=1B3D6FD1649DBD650603533C...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Nielsen

Spørgsmålet er om ikke Eldrups fyring skal ses i sammenhæng med de pågående energiforhandlinger?

At der fra Venstres side sendes et kraftigt signal om at nok har de tabt den formelle magt - men ikke den reelle..

Eldrup har i flere interviews vist at han har forstået nødvendigheden af målrettet energiomlægning.
En holdning Venstre og Schur ikke just deler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Politikens artikel i dag oplyser ikke, om bestyrelsen vidste besked. Ingen bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i DONG er blevet spurg eller har udtalt sig, kun folk fra andre virksomheder, der ikke ved nøjagtig hvad der er sket.

Vederlagskomitéen (tre bestyrelsesmedlemmer) burde have vidst det, siges de. Men hvad nu, hvis komitéen ikke har fået forelagt oplysningerne? Bestyrelsen skal vel ikke selv være opsøgende og istænksom og opstøve oplysninger. Bestyrelsen og komitéen skal vel serviseres af direktionen,det er direktionen, der har ansvaret for, at alle relevante oplysninger fremlægges for komiteen. Noget kunne tyde på, at det ikke er sket.

Omvendt, HVIS bestyrelsen kendte til ordningerne, så er hele sagen en kæmpe skandale, der bør føre til bestyrelsens øjeblikkelige afgang. Uden fratrædelsesgodtgørelse - eller hvordan man nu kan sanktionere den slags. Og Anders Eldrup tilbage på pinden, hvis han har lyst.

Artiklen slutter med: "Det helt storer spørgsmål er, om Anders Eldrup var forpligtet til at fremlægge disse forhold for komitéen. Emnet granskes intenst af DONG´s advokater....".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen  Helveg

Det er en bestyrelses ansvar at få de relevante oplysninger, ikke kun at granske de oplysninger den får forelagt. Det er et gammelt retsprincip, at ukendskab med loven ikke er nogen undskyldning. Det er kun, hvis adfærd i virksomheden har været decideret kriminel og holdt godt skjult, at bestyrelsen kan hævde at være 'uskyldig'. Så det er lige ved, at dilemmaet opstår, om Eldrup osv har begået noget ulovligt, eller om det vil være bestyrelsens eneste måde at undskylde sig selv. Og det var jo lige ved, at det var den måde Schur fremstillede sagen på. Naturligvis er der en anden historie, som vi venter på fra Anders Eldrup. Men det er dog tydeligt, at han skal have tid til at forberede den, for ikke at sige 'spinne' den rigtigt. Hvis han spontant kunne forsvare sig, hvorfor gjorde han det så ikke? Men lad os ikke lade os aflede fra det endnu mere væsentlige, som er, hvordan sådanne megavirksomheder kan optræde i samfundets langsigtede interesse og samtidig skulle tjene penge. Hvor resultatet er, at den tjener penge på den menige forbruger og smider penge i nakken på tvivlsomme foretagender. Så Dongs succes... tja, jeg synes Klaus Illums indlæg er tankevækkende i den retning. Men we the people må kræve forandring i sammensætning af bestyrelsen: skarpere og mere kritiske profiler skal ind. Når nu Frank Aaen skal ud af Folketinget, ville han være oplagt. Det ville da være en vis diversitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Karen,
Der er vel også grund til at kigge på evt. afhængighed af f.eks. Gazprom, som Dong underskrev aftale med dagen inden Eldrups afgang:
http://www.gazprom.com/press/news/2012/march/article131250/

Tidl. artikel fra 2007 i Information: "DONG's Ruslandseventyr skader europæiske interesser":
http://www.information.dk/144947

EU raids Gazprom offices in anti-trust probe 29.9.2011
http://www.euractiv.com/energy/eu-raids-gazprom-offices-anti-trust-probe...

anbefalede denne kommentar