Læserbreve

Debat fra dagens avis

Rejsekort er dyrt og dårligt

Kasper Fuhr Christensen, formand, Miljø- og teknikudvalget, Randers Kommune (SF)

Hvis Randers Kommune gik med i samarbejdet om det nye rejsekort, skulle vi bruge ti gange så mange penge på vores eget transportsystem. Det svarer til en ekstraregning på 2 millioner kroner om året.

Den regning havner hos dem, som sidder i busserne. Randers Kommune får nemlig ikke en større pengepose til at køre busser for, fordi vi indfører et nyt billetsystem.

Med andre ord: Konsekvensen af rejsekortet ville være færre afgange eller højere priser. Derfor har vi i første omgang sagt nej til billetsystemet, ganske enkelt fordi det ville føre til dyrere og forringet busdrift.

Når bilisterne bliver færrest

Axel Holm, København

Jeg var ude at cykle i København sammen med min tykke bror fra Thisted. Han er en bred og pensioneret havnearbejder. Hans halvlange grå hår flagrede i vinden, og han råbte til mig:

»Hvor er København en dejlig by«.

Men han kører ikke pænt. Han kører over for rødt, når der ikke kommmer nogle biler i krydset og han skærer hjørnet af fortovet, når vi skal dreje til højre.

Han krydser respektløst Amagerbrogades myldretid, og hans kropssprog fortæller, at bilerne bare skal holde tilbage.

Jeg gør ham opmærksom på færdselsreglerne, og på, at politiet i princippet også kan finde på at dukke op i en af deres biler.

»Det er jeg sgu ligeglad med,« siger han, og fortsætter: »Hele trafikken og færdselsloven er indrettet på bilerne. Trafiklysene sinker os enormt, selvom vi cyklister sagtens kan klare os uden dem.

Bilerne stinker, og de optager næsten al pladsen. Og ind imellem slår de ihjel. Vent og se, når cyklisterne bliver de fleste; flertallet simpelthen. Så finder vi os ikke i det mere.«

Se, det er en sand anarkist. Jeg tror ikke han får ret. Men man har da lov at håbe.

Ulykkelig krig i Afghanistan

Holger Øster Mortensen, Præstholm Mark

En ung mand fra min bekendtskabskreds er netop for anden gang hjemvendt fra udstationering ved fronten i Afghanistan.

Fysisk i uskadt stand, men mange barske erfaringer rigere.

Så heldige er mange af hans kammerater ikke. 42 er døde, cirka 300 er hårdt sårede, og flere tusinde har både fysiske og psykiske skavanker. Hver femte har udviklet posttraumatisk stress syndrom.

Hvad er værst: At miste en søn eller datter derude, at vide, at ens børn har skudt og dræbt afghanere eller at få en søn eller datter hjem lemlæstet på sjæl og legeme?

Det kan ingen svare på. I denne familie har alle dog været heldige, og kan med tilfredshed tilslutte sig udsagnet fra den unge soldat:

»Far, jeg har ikke slået nogle mennesker ihjel«.

Med de vedvarende rygter om tortur af tilfangetagne afghanere – også med dansk mellemkomst – en omfattende korruption i landet og en åbenbart nærmest umulig union af det afghanske kludetæppe af stammer er freden ikke nær.

Krigen i Afghanistan er ulykkelig og vil stadig kræve tusinder af menneskeliv.

DONG tjener penge på dig

Bent Sørensen, professor emeritus RUC

I Jørgen Steen Nielsens artikler om DONG den seneste uge roses den afgående direktør Anders Eldrup for at have skabt et kæmpe overskud.

Jeg ser overskuddet som tilvejebragt uden nogen bemærkelsesværdig indsats fra direktionen, som en naturlig bivirkning af et uhensigtsmæssigt privatiseringstiltag fra tidligere regeringer.

Produktionen blev privatiseret for at skabe konkurrence, transmissionen er lagt i et statsligt netselskab, men distributionen – et område, hvor der ikke kan skabes konkurrence undtagen ved at have ti sæt ledninger til hvert hus – blev alligevel privatiseret og foræret til blandt andre DONG.

Resultatet er, at prisen på distribution er vokset uhæmmet – se bare på din elregning – og nu er meget højere end prisen på fremstillingen af el.

Den tidligere regering ville ’fede DONG op’ med henblik på salg til udlandet. Da DONG blev dannet blev forbrugerne lovet lave elpriser efter år 2000, når gasnettet var betalt.

Direktøren fortjener næppe tak for, at det modsatte er sket.

Endelig er der DONG’s bestyrelsesformand, som sidder i ledelsen af et politisk parti. Det burde simpelthen ikke forekomme.

Bestyrelsen for et statsligt selskab bør være upartisk ligesom embedsmænd … burde være det.

Mørke mænd i hættetrøjer

Liv Holm Andersen, MF (R)

Forleden aften gik jeg i et øde kvarter, og opdagede en mørk mand med hættetrøje bag mig.

Jeg gik hurtigere, indtil jeg småløb mod hovedvejen, alt imens jeg kiggede mig over skulderen. Endelig nåede jeg et gadekryds og var lettet.

Men manden stod ved siden af mig med et såret udtryk; han vidste, hvor bange jeg havde været for ham. Så smilede han og sagde »Hej!«

Jeg opdagede nu, at jeg var flov. Flov over at jeg var blevet grebet i at være lige så angst for verden som vores politiske flertal under VKO.

Jeg skammede mig over at være produkt af et samfund, hvor hættetrøje ikke er en påklædningsgenstand, men et bølletegn, hvor mørk ikke er en hudfarve, men en legitim grund til at være bange.

Et samfund hvor etnicitet, i generaliseringens tegn, i sig selv udgør et problem. Derfor skruer man op for mistilliden og paraderne.

Vi er blevet et samfund, som er blevet gjort angste for det absolutte mindretal frem for åbne overfor flertallet.

Vi er bange for muslimer, og vi er bange for rumænere. Derfor skulle vi have pointsystem og grænsebom.

Forleden aften fik denne højrefløjshistorie også mig. Det erkender jeg. Men det fik mig til at indse vigtigheden af, at det nu er SRSF-regeringens ansvar at fortælle en ny historie.

En historie med nuancer, konstruktivitet og åbenhed til vores medmennesker.

Arrogance i PH-lampens dunkle skær

Michael Aastrup Jensen, kulturordfører (V)

Hvor var det befriende, at læse Bjarke Larsens indlæg 13. marts. Det er en gammel sandhed, at de mest politisk korrekte også er de mest snævertsynede.

Tolerancen overfor den store del af befolkningen, der rent faktisk stemmer på Dansk Folkeparti, er i hvert fald meget begrænset.

Jeg er heller ikke altid enig med DF, men deres vælgeres holdninger tæller lige så meget som de vælgere, hvis holdninger formes i PH-lampens skær og af det daglige Politiken-fix.

Det er sjældent, at der i Danmark er plads til en fordomsfri debat mellem folk, som virkelig er uenige. Det skulle måske lige være i Informations spalter, hvor alle typer holdninger kommer til udtryk.

Senest har jeg selv været med til at rejse en debat om Arbejdermuseets udstilling af røde valgplakater. Havde det ikke været for Informations stort opsatte artikel, ville den debat aldrig være blevet løftet af andre medier.

Derfor ville det måske berige dem, Bjarke Larsen harceler imod, at læse lidt mere i Information. Særligt Georg Metz, nu hvor han er knyttet til avisen.

Det vil nok ikke være godt for deres blodtryk, men det vil helt sikkert gavne debatniveauet.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Bestyrelsen for et statsligt selskab [Dong] bør være upartisk ligesom embedsmænd … burde være det skriver professor emeritus Bent Sørensen.

Meget enig, men et problem er det, at mange embedsmænd, herunder universitetsansatte forskere, i deres iver for at optræde upartiske ikke tør udtale sig om politiske - og slet ikke de aktuelle - sager, selv om disse sager ligger inden for deres ekspertområde. Det burde være lige så naturligt for en forsker, at bibringe den politiske debat en eksakt viden, som det er at skrive artikler i relevante faglige tidsskrifter.

Hans Jørgen Bonnichsen har vist vejen...

...og tak til emeritus Bent Sørensen for det relvante indlæg om Dong - mere af det.

En dag tør alle eksperter forhåbentligt - og ikke kun tidligere ansatte - udtale sig som deres ekspertområde i aktuelle politiske sager. - i demokratiets navn!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Erik Hornstrup

Michael Aastrup Jensen, kulturordfører for et herværende parti: "Jeg er heller ikke altid enig med DF, men deres vælgeres holdninger tæller lige så meget som de vælgere, hvis holdninger formes i PH-lampens skær og af det daglige Politiken-fix.

Jeg synes jeg har set billeder fra Pia Kjærsgaards hjem som viser, at også hun lever i PH-lampens dunkle skær - som så mange danskere med god smag og kærlighed til danske produkter af høj kvalitet. Så hvad er det lige kulturordføreren vil sige med sin kliché-modsætning?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andreas Ebbesen

Axel Holm.

Jeg synes du skulle forklare ham din tykke bror, at færdselslåven er lige for alle.
Han har dæleme at rette sig efter den og holde tilbage når der er rødt, lade være med at skære hjørnerne af fortovet OSV.

Jeg kan som blind under ingen omstændigheder acceptere denne "mig først holdning" som din åbenbart uopdragende bror lægger for dagen.

Jeg oplever desværre cyklister, der cykler på fortovet, cykler imod færdselsrætningen på en ensrettet cykelsti.
Hvilket nemt kan medføre, at når man skal krydse cykelstien for at komme ud til et busstoppested, kommer der en cyklist blæsende fra højre.
Det er altså ikke noget jeg forventer.
Jeg har da lært at vi ikke har venstrekørsel i Danmark endnu da.

Så bed Bromand om at stikke pipen ind, og lad os der kan finde ud af at opføre os ordentligt i trafikken om at færtes der, så der ikke sker flere farlige situationer end højst nødvendigt.

MVh Heidi Madsen (Blind og førerhundebruger)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Andreas Ebbesen

Og lige en ting mere.
Hvorfor hyler din tykke bror op om at cyklisterne er forfordelt?

Så vidt jeg lige er orrienteret, så får cyklister desværre ikke samme bøde for at lave samme forseelser som bilister.
Ærligtalt, jeg gidder sgu ikke og høre på sådan en omgang flæberi.
Næh, 1500 kroner for at køre mod færdselsretningen.
2000 for at køre uden lys på.
1000 for at cykle mens man taler i håndholdt mobiltelefon.
Ovennævnte bøder burde endov nok være højrer endnu.
Måske skulle man indføre et kørekort til cykel, det synes jeg brormand er et lysende eksempel på i læserbrevet ovenfor.

VH Heidi Madsen

anbefalede denne kommentar