Enhedslisten vil have finansministerens regnemaskine til eftersyn

Enhedslisten har mistet tilliden til regeringens regnemodeller. Liste Ø kalder modellerne »stærkt politiske« og kræver, at uafhængige økonomer gennemgår dem. Det afviser regeringen

Regeringen vil gerne stramme skruen over for landets arbejdsløse – men er der overhovedet arbejde til dem?

Bjarke ØÆrsted

Forud for forårets forhandlinger om en række reformer af blandt andet førtidspension og fleksjob samt skatten kræver Enhedslisten et »kritisk serviceeftersyn« af SRSF-regeringens økonomiske modeller.

»Når vi nu rejser spørgsmålet, skyldes det, at alt for mange resultater er givet på forhånd – og efter vores mening helt ude i hampen,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, cand.oecon. fra Aalborg Universitet Frank Aaen.

Frank Aaen henviser til, at målet med reformerne hver gang er det samme: At hæve arbejdsudbuddet. Det på trods af at der i februar stod 160.000 i arbejdsløshedskøen.

Enhedslistens finansordfører kritiserer den indbyggede forudsætning i regeringens regnemodeller, nemlig at et øget udbud af arbejdskraft automatisk skaber efterspørgsmål efter denne arbejdskraft. Et regnestykke som nok holder stik i det lange løb, men som på kort eller mellemlang sigt kan vise sig at være forkert.

Ifølge Frank Aaen har den nye regering ukritisk overtaget den daværende VK-regerings økonomiske modeller. Også selv om disse er »stærkt politiske«.

»Når modellen for eksempel opererer med antagelsen om, at ledighed er selvvalgt, så er konsekvensen, at man skal gøre det mere surt at være ledig. Og hvis antagelsen er, at folk arbejder mere, hvis skatten sænkes, og specielt for de højtlønnede, så er resultatet givet,« siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører og fortsætter:

»Med andre ord vil anvendelsen af den nuværende model næsten med usvigelig sikkerhed medføre, at en økonomisk politik, som øger uligheden, vil få en positiv vurdering i regnemaskinen. Mens en lighedsskabende politik vil blive vurderet som problematisk«.

For ensrettede

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i april 2011 affærdigede de fleste økonomers kritik af Socialdemokraterne og SF’s økonomiske plan, ’Fair Løsning’, med henvisning til at økonomi nok er en videnskab »men ikke altid en eksakt videnskab«, så anfægter regeringen imidlertid i dag ikke dissees regnestykker.

Enhedslisten kræver derfor, at regeringen hurtigt nedsætter en gruppe af danske og internationale økonomer, der med »forskellige teoretiske tilgange« gennemgår regnemodellerne og deres forudsætninger.

»Målet skal simpelthen være at få luget de mest urea-listiske antagelser ud, så vi igen kan diskutere politik med rod i den virkelige verden,« siger Frank Aaen.

Forslaget kommer efter, at Enhedslisten tidligere også har kritiseret de økonomiske vismænd for at være for ensrettede i deres tænkning og foreslået, at de bliver indstillet af de forskellige universiteter i stedet for som i dag af de afgående vismænd selv.

Regering afviser forslag

Hverken det eller Enhedslistens nye forslag mener finansminister Bjarne Cory-don (S) er nogen god idé.

Finansministeren kalder det veldokumenteret, at en højere arbejdsstyrke fører til en »stort set tilsvarende« stigning i beskæftigelsen både over tid og på tværs af lande.

Et eksempel er den såkaldte overgangsydelse. Da ordningen stoppede i 1996 for 46.000 personer var resultatet ikke højere ledighed for denne gruppe, men højere beskæftigelse.

»Desuden skal det med i billedet, at regeringen jo parallelt med, at vi ønsker at øge arbejdsudbuddet, også fører en aktiv konjunkturpolitik, sigter på en ny, mere målrettet erhvervspolitik og på løft af kompetencer, uddannelse og produktivitet – alt sammen for aktivt at øge beskæftigelsen og få flere i arbejde,« siger Bjarne Corydon.

Regeringspartnerne i Radikale Venstre og SF afviser også kritikken af regeringens regnemodellerne.

»Vi forudsætter ikke nogen automatisk sammenhæng mellem udbuddet af arbejdskraft og efterspørgslen efter den. Forudsætningen er selvfølgelig, at der kommer gang i væksten. Men uanset hvad så kan jeg ikke se nogen fordel ved, at folk står uden for arbejdsmarkedet,« siger formanden for Folketingets finansudvalg, tidligere økonomiminister Marianne Jelved (R)

SF’s finanspolitiske ordfører, Jonas Dahl, erkender dog, at man altid kan lægge forskellige forudsætninger ind i regnemodellerne.

»Men det bygger jo også på en demografisk udfordring, nemlig at vi kommer til at mangle folk på arbejdsmarkedet om nogle år. Og den forudsætning er ret indiskutabel«.

Uenighed bør fremstå

Professor i økonomi ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen – som er den første til at erkende, at han betragtes som »kontroversiel« blandt sine kolleger – mener til gengæld, at det nok er værd at se en ekstra gang på finansministerens regnemaskine.

Ikke alene er økonomerne uenige. Valget af beregningsmodeller – og særligt Finansministeriets brug af den såkaldte DREAM-model – kan afspejle en politisk præference, da det i sidstnævnte netop er »knæsat«, at hvis man blot øger arbejdsudbuddet, så vil der opstå flere job.

»Den faglige uenighed på universiteterne bør også afspejles i beregningsgrundlaget. Det burde jo egentlig ikke være kontroversielt. men almindelig faglig hæderlighed,« siger Jesper Jespersen.

Fakta

Enhedslisten mener, at der en række eksempler på, hvad partiet kalder ’absurde udregninger’ fra Finansministeriet.
Ét af eksemplerne blev SRSF-regeringens støtteparti præsenteret for i november i forbindelse med forhandlingerne om årets finanslov.

- Her mødte Liste Ø op hos finansminister Bjarne Corydon (S) med ønsket om at give kontanthjælpsmodtagere lov til at holde ferie som alle andre. I dag mister personer retten til kontanthjælp, hvis de tager på ferie. I stedet burde ét år på kontanthjælp give ret til fem ugers ferie.
Forslaget vandt ikke støtte i Finansministeriet.
I et fælles notat fra Finans- og Beskæftigelsesministeriet, ’Konsekvenserne af at give kontanthjælpsmodtagere ret til ferie’ ville koste 12 millioner kroner i 2013.
Forklaringen lød som følger:
’Merudgiften beregnes på baggrund af, at der årligt er ca. 100.000 personer, som modtager kontanthjælp i mere end ét år, heraf afgår 10 procent til beskæftigelse eller uddannelse svarende til ca. 10.000 personer om året. Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse skønnes at være 10 pct. i hver af de fem ugers ferie (fem ugers ferie årligt ud af 52 uger). På den baggrund vil kontanthjælpsmodtagerne afgå 1/2 uge senere til selvforsørgelse (beskæftigelse, uddannelse mv.) som følge af forslaget. Merudgifterne anslås at udgøre ca. 12 mio. kr. årligt’.

- Et andet eksempel er Finansministeriets ’Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd’, som konkluderede, at det tog endog meget lang tid, før den daværende VK-regerings målsætninger på uddannelsesområdet har betalt sig selv ind igen. Faktisk først være efter 2060. Årsag: Der vil først komme en positiv nettoeffekt på arbejdsudbuddet efter 2040 – og derefter går der yderligere 20 år, før stigningen i arbejdsudbuddet og beskæftigelsen er tilstrækkelig til at betale for de større uddannelsesudgifter.

- Et tredje eksempel er, at Finansministeriet i samme publikation kom frem til, at halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år vil give 13.000 færre ledige – og øge beskæftigelsen med samme antal – samt give ekstra fire mia. kr. årligt til statskassen.

DREAM
Finansministeriet bruger bl.a. den såkaldte DREAM-model til sine beregninger.

- DREAM – som rent teknisk er et computerprogram med et matematisk ligningssystem – er en uafhængig institution.
Mens de andre kendte økonomiske modeller, ADAM og SMEC, især ser på kortvarige ændringer i samfundsøkonomien, er det DREAM's styrke, at modellen kan fremskrive udviklingen mange årtier frem. DREAM er især blevet benyttet til at forudsige virkningerne af den ændrede aldersfordeling, som Danmark vil opleve de næste 50-100 år.

- DREAM forudsætter, at et større arbejdsudbud på lang sigt vil medføre en tilsvarende stigning i beskæftigelsen. Derfor bliver det heller ikke forklaret, hvor jobbene skal komme fra – og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, der retter sig, hvis bare markedskræfterne får lov at virke.

- Af samme årsag mener kritikere, at DREAM burde forsynes med advarselsmærker: Må ikke benyttes til kortfristede prognoser eller konklusioner om den offentlige sektors størrelse.

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Nielsen

Betyder formuleringen "en højere arbejdsstyrke" at finansministeren mener det altid er en god ide at tvinge flere ud på arbejdsmarkedet, uanset hvor mange arbejdsløse der er i forvejen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

Økonomiske modeller, der anvendes som grundlag for beregninger der ligger til grund for den førte økonomiske politik, har en lang række oplagte politisk-økonomiske-statistiske problemer.

Mange af disse problemer knytter sig til de tal og forudsætninger man putter i modellerne, til de sammenhænge og økonomiske teorier der er indbygget i modellerne og til den grad af prognose-(u)sikkerhed der er indbygget i modellerne.

En god test på om en økonomisk teori / model er brugbar er at sammenligne den med virkeligheden: Hvilke erfaringer har man med en model og hvor god var den til at forudsige virkeligheden som den nu udviklede sig.

Nogle modeller er rystende usikre hvis ikke direkte forkerte målt i forhold til den virkelighed som de skal beskrive og forudsige.

Samtidig er de pakket ind i et slør af matematik og ligningssystemer, der hvis de blev udtrykt i klart sprog, ville fremstå som det rene nonsens.

Nu kan flertallet af politikerne ikke kende til disse problemer og de kan ikke vide hvad man på betryggende vis kunne sætte i stedet / foretage sig for at forbedre situationen.

Risikoen består i at politikerne kommer til at træffe beslutninger på et grundlag der er mere eller mindre forkert i forhold til hvad de ville foretrække hvis de kunne tage stilling eller blev spurgt.

Et par gode råd: Lad være med at betragte økonomiske modeller som ufejlbarlige orakler hvis udsagn man uden videre skal tage alvorligt. Spørg ind til modellerne, tag basis-undervisning i modellernes muligheder og faldgruber, og vær klar over de begrænsninger modellerne rummer ;o)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

Naturligvis vil regeringen ikke diskutere de modeller, den anvender - for den er jo udmærket bekendt med de betydelige problemer som foreligger. Centralt i regeringens økonomiske præmis om tilbagetrækningsreformens nødvendighed står beregninger som udgår fra den ligevægtøkonomiske Dream-model. Denne model bygger endvidere, som Aaen er inde på, nogle antagelser af ideologisk art - f.eks. at arbejdsløshed er en anomali som udgår fra individets modvilje mod at arbejde (arbejdsløshed er ikke strukturelt forårsaget eller konjunkturbetinget). En antagelse, som også er drivende bag regeringens lancerede dikotomi om de pligtvægrende individer og grupper på overførselsindkomst overfor de hårdtarbejdende og madpakkesmørende medborgere på arbejdsmarkedet - og dermed styrende for den økonomiske incitamentslogik. Og dén slags ønsker regeringen næppe eksponeret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nis Jørgensen

Bjarne Corydon:

"Desuden skal det med i billedet, at regeringen jo parallelt med, at vi ønsker at øge arbejdsudbuddet, også fører en aktiv konjunkturpolitik, "

Det har man så lige afskrevet sig muligheden for gennem finanspagten. I hvert fald den ekspansive del.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Det er svært at spå om fremtiden også selv om man har matematiske modeller til rådighed. Modellerne kan ikke undværes, selv om de sjældent rammer plet. Derfor er det vigtigt at forudsigelserne tages med et gran salt.

Fejlvurderingerne af den økonomiske udvikling skyldtes ikke modellerne, men fortolkningen af modellernes resultater af såvel ligevægtsøkonomer som politikerne.

Siden finanskrisen har modellerne givetvis haft endnu sværere ved at ramme rigtigt, fordi det har været en ret usædvanlig situation. Og da modellerne bygger på ‘erfaringen’ fra tidligere og når nu lignende situationer ikke er forekommet tidligere, så har modellerne ligesom de fleste økonomer ret svært ved at forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig. Og måske især timingen for udviklingen. Så selv om man f.eks. kan være ret sikker på, at der ‘snart’ vil komme økonomisk fremgang, så er det rigtigt svært at forudsige, hvornår og med hvilken hastighed et spirende opsving vil sætte ind.

En aktuel forstemmende klagesang er eksempelvis, at befolkningen igen og igen skal høre på politikernes klynkeri over manglende arbejdskraft om et par år, en forudsætning som SFs` Jonas Dahl kalder for indisktabel.

Det eneste der er indiskutabelt er, at Jonas Dahl har fået proppet nogle fraser ned i halsen, og dem spytter han ukritisk ud ved lejlighed.

Antallet af overførselsmodtagere i alderen 15-64 år er i dag på nogenlunde samme niveau som i slutningen af 90’erne. I dag er ca. 22 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst.

Andelen toppede i 1995, hvor over 25½ pct. i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst.

Analysen der er foretaget af AE viser, at andelen i den arbejdsdygtige alder, der er forsørgede, har ligget forholdsvist stabilt omkring 26½ pct. siden 1960. Dette gælder også i 60’erne og 70’erne, hvor velfærdssystemet blev kraftigt udbygget.

Den ubehagelige sandhed er, at vi ikke kan forudsige fremtiden, og modellerne er matematiske redskaber der skal anvendes kritisk-konstruktivt.

Set ud fra forsørgerbyrde begrebet er det langt fra sikkert, at Danmark de næste 10-15-20 år vil komme til at mangle arbejdskraft - Ved at anvende begrebet, forsørgerbyrde, kan der ikke sættes årstal på, hvornår manglen på arbejdskraft sætter ind - måske kommer det slet ikke, for det afhænger jo ikke alene af antallet af mennesker, der er til rådighed for arbejdsmarkedet, men også af deres effektivitet og af mængden af arbejde.

Beskæftigelsesfrekvensen og definitionen af forsørgerbyrdebegrebet er indiskutable, om der kommer arbejdskraftmangel er til gengæld diskutabelt, og sandsynligheden for, at arbejdskraftmanglen udebliver er alt andet lige større end at der vil opstå arbejdskraftmangel som Jonas Dahl tendentiøst plæderer i regeringens forsvar af deres forudsætning for, at vedtage tilbagetrækningsreformen.

De fleste økonomer, herunder vismændene samt politikere som Jonas Dahl, synes under påvirkning af DREAM-kulturen at have udviklet sig til langdistanceblændere i en sådan grad, at de ikke blot forblænder deres omgivelser, men også sig selv. Og det er indiskutabelt, at det er dette sortsyn som er de nødvendige og effektive reformers akilleshæl.

Det meste af økonomidebatten under valgkampen byggede på fejlagtige forudsætninger om, at politikerne kunne forudse hvad der vil være hovedproblemet om 10 år.

Varmluftsforureningen er ikke blevet til ud af intet, men fortæller historien om, hvordan politikerne gennem deres versioner af tingenes tilstand har ophøjet dem selv til tendentiøse mainstream eksperter, i stedet for at lade forskningsbidragendes tusinde tanker blomstre.

Det ville i det hele taget gavne politikernes ”intellektuelle” image, hvis de brugte flere kræfter på et af samfundets største krav, nemlig kravet om ‘at prioritere grundighed, seriøsitet og troværdighed’, for det er den opgave de er valgt til at varetage.

Som eksempel kan man fokusere på tilbagetrækningsreformen, når jeg nu alligevel har nævnt den.

Tilbagetrækningsreformen blev vedtaget under sorte skyer hvor hver eneste dråbe repræsenterede en fremtidig arbejdskraftmangel. Men er skyerne virkelig nu også så sorte, at end ikke solens og argumentationens stråler kan bidrage med et mere sandfærdigt billede end det tilbagetrækningsreformen er blevet vedtaget på.

Igennem en årrække har danske ‘uafhængige økonomer’ med henvisning til modelberegninger fremstillet hovedproblemet for den danske økonomi som manglende arbejdskraft i fremtiden. Længere levetid og beskeden fertilitet giver færre erhvervsaktive, som skal betale til flere med brug for pleje og pension.

Den ubehagelige sandhed er, at vi ikke kan forudsige fremtiden. Alligevel hører man den ene politiker efter den anden snakke om arbejdskraftmanglen.

Politikerne taler stolpe op og stolpe ned om, at vi er fanget midt i den demografisek bombe nr. 1, ældrebyrden”. Problemet er dog, at gennem det nuværende sortsyn man har på ældrebyrden, er man godt i gang med, at detonere den demografiske bombe nr. 2, nemlig den mistet generation.

Noget andet man bør tage i betragtning omkring tilbagetrækningsreformen er, at ældrebyrde i mange tilfælde er ældrestyrke, jf. artiklen: Fra ældrebyrde til ældrestyrke fra Danmarks Statistik 23. januar 2012. Udover man skal tillægge den nuværende ældrestyrke værdi, er ældrebomben i Danmark peanuts i forhold til, hvad mange andre lande i fremtiden kommer til, at stå over for, jf. artiklen: Danmarks ældrebombe er en international fuser fra Ugebrevet A4 17. august 2008.

Ifølge Eurostats beregninger fra 2008, har Danmark, et unikt og godt udgangspunkt for, at håndtere den aldring af samfundet som kommer, til at ske. Dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at man ikke skal forberede sig, dette ændrer dog stadigvæk ikke på, at tilbagetrækningsreformen er direkte ufleksibel, og forbundet med store omkostninger såfremt arbejdskraftmanglen ikke bliver en realitet på bekostning af ungdomsarbejdsløshed.

I forbindelse med Eurostats beregninger foretaget i 2008, skal man tage højde for, at eksempelvis friværdierne siden undersøgelsen blev foretaget er skrumpet, og i dag, ligger på omkring 1.000 milliarder kroner, hvilket indebærer, når man tager højde for inflation, er tilbage på niveauet for år 2000/2001 - selv om friværdierne længe har været under pres, er der generelt fortsat tale om pæne summer, selv om friværdierne er lavere nu end tidligere.

Over de kommende kvartaler er der udsigt til, at friværdierne fortsat vil være under pres som følge af faldende boligpriser. Samlet set vil det dog ikke ændre billedet af, at danskerne gennemsnitligt set fortsat er velkonsoliderede i en historisk kontekst - dette skyldtes, at de danske husholdningers nettoformuer er generelt forbedret mærkbart siden 1980erne.

De fleste boligejere vil altså stå med en gevinst, hvis de solgte, men det er dem, som taber penge, der fylder mest i medierne lige nu. Med en gevinst på hånden, et stort udvalg og de historisk lave renter, er der som skrevet tidligere faktisk særdeles gode muligheder for, at skifte bolig samt for førstegangskøbere igen investere opsparing i fast ejendom.

Zoomer man ind på samfundsudviklingen generelt, og sammenholder den med konsekvenserne af ungdomsarbejdsløshed er fakta, at godt nok udgør ældre over 65 år herhjemme en stadigvæk stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler en faktisk mere aktiv livsform.

Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74 årlige, skal primært findes i, at mange ældre har haft muligheder for, at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger, som bør aktivfremmes, for at sikre, en mindre ungdomsarbejdsløshed. Den del af befolkningen som vil betegnes som ældrestyrken har mindre gæld end den yngre del af befolkningen - der eksisterer naturligvis en skævhed blandt de ældre, især pensionister i egen bolig har stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået deres økonomi forbedret, jf. artiklen: “Ældrebyrde – nej, ældrestyrke – ja, fra Danske ældreråd Nyhedsbrev nr. 3 2011.

Fakta er, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og de ældre er ligeledes blevet mere aktive, og andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifterne er faldet blandt de 65-74 årlige, og derfor er det ud fra en definition af de økonomiske begreber beskæftigelsesfrekvensen og forsørgerbyrden bedre i et historisk perspektiv med en tilbagetrækningsreform, at oprette et værn mod ungdomsarbejdsløshed, i stedet for det fejlagtige sortsyn på arbejdskraftmanglen, som ligger til grund for dens vedtagelse.

I et økonomisk perspektiv burde tilbagetrækningsreformen tage højde for, at pengemængden i forhold til det reale udbud, har været positiv for mange ældre, og derfor vil det være økonomisk uansvarligt, at bibeholde en uforholdsmæssig stor del af denne gruppe på arbejdsmarkedet på bekostning af en eksorbitant høj ungdomsarbejdsløshed.

Er kritikken af de mange rænkesmede på Christiansborg berettiget - ja det er den, de er Danmarks bedst betalte studerende, og burde handle derefter.

En mere saglig og mindre demagogisk fremstilling af virkeligheden også når det kommer til den kommende førtidspensionsreform og skattereform ville ærligt talt klæde de folkevalgte politikere - kommer det til at ske, NEJ.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Henriksen

Nu er jeg ikke økonom, men ingeniør.

Det kan være derfor jeg har så vanskeligt ved at forstå visdommen i dream modellen, og mange af de andre metoder der anvendes, især indenfor den del af den økonomiske teori som praktiseres af ligevægtsøkonomerne.

Jeg savner i hvert tilfælde en større grad af ydmyghed overfor valget af metode, og især overfor tolkningen af resultaterne, da de ofte anvendes på en måde, som ville blive betragtet som uredelig, hvis man havde forsøgt sig med det indenfor natur- eller ingeniørfaglige discipliner, hvor vi som regel ikke kan gemme os bag ved en påstand om at modellen kun virker på langt sigt, hvilket vil sige på et tidspunkt hvor alle forudsætninger er ændret så meget, at det er meningsløst at sammenligne resultater med forudsigelser.

Inden for mit fagområde er man nemlig meget opmærksom på, hvad der er årsag og hvad der er virkning, og at bare fordi der i et delforløb (f. eks. i en kort kronologisk periode) kan vises en matematisk sammenhæng mellem to størrelser, behøver der absolut ikke at være en årsagssammenhæng. Et par af de klassiske tåbeligheder er korrelationer mellem faldene storkepar i Danmark og det faldende børnetal, og jeg husker en interessant sammenhæng mellem standardmontering af sikkerhedsseler i små franske biler og hyppigheden af konstaterede brystkræfttilfælde i Europa ……..

Et anden ting der undrer mig, som ikke-økonom, er at de fleste ligevægtsøkonomer udtaler sig så skråsikkert om sammenhængen mellem udbuddet af- og efterspørgslen efter arbejdskraft:
Hvis man betragter boomet i 60-erne, mener jeg at man med ligeså god ret kan påstå, at nye befolkningsgrupper kom ind på arbejdsmarkedet, fordi efterspørgslen efter arbejdskraft steg, og det samme så man i USA under 2. verdenskrig, hvor en stor gruppe kvinder pludselig var beskæftiget i rustningsindustrien. Altså at det, ligesom på det marked jeg lever af at levere varer til, er den øgede efterspørgsel der genererer et øget udbud.

Det er også for at fastholde en sådan ydmyghed overfor tallene at jeg jævnligt prædiger for medarbejdere og kolleger at:

En model er en matematisk beskrivelse af et udsnit af virkeligheden, som vi tror den er, på baggrund af den viden vi besidder i øjeblikket.

Det vil sige at modellen har nogle begrænsninger, både på grund af den matematik vi har valgt at benytte, og på grund af at vores viden er ufuldstændig.
Det er derfor vigtigt at gøre sig klart at modellen har et begrænset gyldighedsområde, indenfor hvilket afvigelserne mellem forudsigelser og virkelighed er af en acceptabel størrelse.

Men det er måske fordi taget eller broen kollapser eller trykbeholderen sprænges, med potentielt fatale konsekvenser, hvis vi glemmer denne ydmyghed, at den er så vigtig for os?

Man kan jo så overveje om ikke konsekvenserne af en forkert anvendelse af en nationaløkonomisk model burde afføde en lige så stor, eller måske større ydmyghed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan bisp

"Og da modellerne bygger på ‘erfaringen’ fra tidligere og når nu lignende situationer ikke er forekommet tidligere, så har modellerne ligesom de fleste økonomer ret svært ved at forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig".

Den kapitalistiske økonomi har dog været i dyb krise flere gange tidligere så der burde vel være erfaringer at tage udgangspunkt i, hvis man ønsker det.

det virker meget plausibelt, at der er økonomiske mere mening i at lade de unge arbejde. Derudover udligner forholdet mellem antallet af unge forsørger og ældre forsørgede sig jo igen.

Uden at øge arbejdskraft udbudet, vil jeg umiddelbart tro, at vi, med den produktivitet som den teknologiske udvikling har givet os, rigeligt kan skabe den værdi som skal til for at opretholde et ganske fornuftigt velfærds niveau.

Det er blot et spørgsmål om fordeling af den skabte værdi, og det er et politisk spørgsmål.

Matematiske modeller kan i den sammenhæng, da de er totalt afhængige af de indlagte forudsætninger/interesser, man bygger dem op omkring, i mine øjne, aldrig levere andet end politiske partsindlæg.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jeg synes måske nok det er lidt mange penge, at smide 14 milliarder efter aktivering OM ÅRET.

Næste gang du hører om noget der skal skæres ned på, så tænk på pengene til aktiveringen. Næsten hver gang vil aktiveringen koste 6-14 gange mere end hvad du synes man ikke kan undvære.

-------------------

http://videnskab.dk/kultur-samfund/jobcentre-bliver-malt-pa-det-forkerte

“Fakta

Danmark er det landt i OECD som har de højeste udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik som blandt andet aktivering.

Vi bruger 1 procent af BNP årligt, selv om ledigheden er blandt de laveste i OECD.

I kroner og øre er der afsat 14 milliarder kroner på finansloven for 2011 til aktiveringsindsats.

I 2010 var godt 300.000 mennesker berørt af ledighed.

Hvis en arbejdsløs bliver sendt i virksomhedsrettet aktivering, skal kommunen betale 50 procent af udgifterne, mens kommunen står for 70 procent af udgifterne, hvis den ledige er i passiv forsørgelse eller anden aktivering.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jarl Artild

Hvis arbejdsløshed er en anomali som udgår fra individets modvilje mod at arbejde (arbejdsløshed ikke strukturelt forårsaget eller konjunkturbetinget) som i den ligevægtøkonomiske, ideologisk prægede Dream-model,

så har denne anomali et så betydeligt omfang at der er alvorlig tvivl om modellen er anvendelig i spørgsmål vedr. arbejdsmarkedet, alene fordi arbejdsløsheden i Europa omfatter 24.325.000 mennesker (10,1% af hele Europa's arbejdsstyrke jf. Eurostat, januar 2012).

At hævde at alle disse mennesker er arbejdsløse pga. modvilje mod at arbejde er oplagt urimeligt og viser at modellen har alvorlige problemer i forhold til virkelighedens verden, hvilke gør dens anvendelse tvivlsom:

Vi skal kæmpe for at arbejdsløsheden i EU og i Danmark begynder at falde markant og at dette fortsætter indtil vi kan være det bekendt - denne konklusion er det i dag alt for tidligt at drage !

Denne sag er en god og rigtig folkelig sag - hvis der er noget almindelige mennesker glæder sig over er det hvis der er jobs nok til alle - på normale løn- og arbejdsvilkår

http://www.information.dk/296807

Det synes at skabe en del forvirring at arbejdsløstallene i Danmark opgøres på 3 helt forskellige måder (jf. nedenfor) og at tallene er meget forskellige alt efter hvilket mål der anvendes.

1) I EU anvendes tallene fra den fælleseuropæiske AKU (ArbejdsKraftUndersøgelsen):

AKU-ledigheden opgøres i DK af Danmarks Statistik og den er pt. 228.000 :

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2012/NR073.pdf

-----

2) Bruttoledigheden er fortsat svagt faldende

Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder.

Hermed fortsætter den lille nedgang i Bruttoledigheden, der har været siden august 2011.

3) Den Registrerede Ledighed har ligget mellem 6,0 og 6,4 pct. af arbejdsstyrken siden februar 2010. Alle ledighedstal i teksten er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving.

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2012/NR105.pdf

-----

Arbejdsløsheden i EU er faretruende høj:

EU-27 har 24.325.000 arbejdsløse (Eurostat, Januar 2012), Danmark har 228.000 arbejdsløse (AKU, Danmarks Statistik). Europa ligger underdrejet i lavvækst:
http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​statistics_explained/index.php/​Unemployment_statistics

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/​table.do?tab=table&language=en&​pcode=teilm020&tableSelection=​1&plugin=1

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​cache/ITY_PUBLIC/3-01032012-AP/​EN/3-01032012-AP-EN.PDF

http://www.dst.dk/pukora/epub/​Nyt/2012/NR073.pdf

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/​cache/ITY_PUBLIC/2-15022012-AP/​EN/2-15022012-AP-EN.PDF

http://​epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/​table.do?tab=table&init=1&plugi​n=1&language=en&pcode=tsieb020

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

- bare som eksempel: Har Finansministeriet regnet på, hvad det langsigtede skatteprovenutab ved høj ungdomsarbejdsløshed i en enkelt generation er? Her skal man medtænke effekterne af langtidsledighed, som ved gud ikke er befordrende for motivation eller muligheden for ansættelse.

Det er så fyldt med antagelsernes smutveje, at man tror det er løgn. Men ét er sikkert: Hvis man øger arbejdsudbuddet, så stiger lønningerne mindre end ellers. Man skulle næsten tro, at det drejede sig om klassekamp...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Henriksen

Henrik Klausen:
Jamen det er da klassekamp, forklædt som videnskab.
Det er nok også det der pisser mig af.
Hvis "drømmerne" ærligt meldte ud at de ønskede et samfund der byggede på minimalstatstankerne, og at de ønskede en stærk disciplinering af arbejdsstyrken gennem en høj arbejdsløshed, så fint for mig, for så kunne vi tage debatten på politiske præmisser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Hvis der er to ting der fortrænges øjeblikkeligt i den kollektive hukommelse, så er det sidste højkonjunkturs lave ledighedsprocent (2½% 2008) og at efter en højkonjunktur kommer der et kollaps i beskæftigelsen. Det betyder at under den efterfølgende lavkonjunkturen taler man rask væk om arbejdsstyrkens uvilje til at tage et arbejde og at ”nu skal vi have gang i et nyt opsving”.

PS . Der er iøvrigt et par økonomer der har fået nobelprisen for at forklare hvorfor 1½-2% ledighed faktisk er så lavt man kan komme. …”uvillig arbejdskraft”, rend mig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorsten Lind

....who´s DREAM?

Aktivering er en strafforanstaltning!
En moderne arbejdslejr uden pigtråd.

Hensigten er at kue borgerne
til at underordne sig arbejdsMARKEDET;
ellers så vanker der....

Hvis borgerne får fikse ideer om frihed,
vil det true den politiske kastes privileger.
Politikerne er vor tids RIDEFOGEDER!

Det er fornuftigt, at Enhedslisten anfægter
den økonomiske vanetænkning,
der tangerer BOGHOLDER-RELIGION.
Mvh Th

Ps. Realiser DRØMMEN om BORGERLØN! :-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niklas Monrad

Citat: "hvis antagelsen er, at folk arbejder mere, hvis skatten sænkes, og specielt for de højtlønnede, så er resultatet givet"

Det kan jo skyldes, at antagelsen er korrekt ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan August

Først det citat, der gav mig gåsehud:
"Merudgiften beregnes på baggrund af, at der årligt er ca. 100.000 personer, som modtager kontanthjælp i mere end ét år, heraf afgår 10 procent til beskæftigelse eller uddannelse svarende til ca. 10.000 personer om året. Sandsynligheden for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse skønnes at være 10 pct. i hver af de fem ugers ferie (fem ugers ferie årligt ud af 52 uger). På den baggrund vil kontanthjælpsmodtagerne afgå 1/2 uge senere til selvforsørgelse (beskæftigelse, uddannelse mv.) som følge af forslaget. Merudgifterne anslås at udgøre ca. 12 mio. kr. årligt’."

Tænk at så afstumpet tankegang har vundet over fornuften. Hvor svært er det at regne ud, hvad det betyde af ny energi, hvis kontanthjælpsmodtagere får lov at komme ud deres "fængsel" og få noget varm og lys et par uger i den triste danske vinter. For eksempel.
Og for 12 millioner kroner, der er meget tvivlsomme beregninger, synes jeg fint man kunne give vore medborgere mulighed for en billig flyrejse væk fra Bjerrringbo By Night.
Jeg græmmes. KOm igen Frank og andre gode kræfter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Petersen

Jeg tror at der ligger et dybt ønske fra partier som bl.a. Det Radikale Venstre bag forringelserne.
I Sverige hvor DRV's "søsterpartier" har magten har man allerede afskaffet førtidspensionen.
Det skete via salami metoden hvor man først tog de såkaldt unge og derefter resten.

En idé om hvad jeg tror er DRV's ønskedrøm kan ses her:

http://www.forsakringskassan.se/privatpers/sjuk/sjuk_lange_sa/om_sjukers...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johan Andresen

Som statskundskabsstuderende har jeg mikroøkonomi på mit nuværende semester. Jeg sidder i studienævnet, og til sidst møde, hvor vi skulle godkende fagbeskrivelser, spurgt jeg, hvorfor målbeskrivelsen til makroøkonomi (såvel som mikro) ikke nævnte noget om kritisk stillingtagen. Jeg spurgte om det havde noget at gøre med, at faget kun fyldte 7,5 ects point. Svaret kom prompte: Nej, det er faget der er sådan.
Når jeg studerer mikroøkonomi, så er det helt tydeligt, at de har et meget gammeldags videnskabsteoretisk udgangspunkt. Alt handler om anvendelse og altså ikke engang(!) falsificering af model og teori. Samtidig er den store morale og pointe gang på gang, at alle er bedre stillet hvis man ikke piller ved 'markedet'. Regulering er ubetinget dårligt. Faget ligger ikke op til videre refleksion så det må vi selv gøre ved siden af pensum, øvelsestimer og forelæsninger - og med dagens universiteter ved alle vel, at ingen studerende gider eller har tid til en sådan kritisk stillingtagen til uddannelsen. Jeg bliver irriteret over den neoklassiske økonomi, fordi alt ansvaret placeres på individet (det er rational choice logikken, som er så nem at teoretisere).

anbefalede denne kommentar