USA vil genoptage kontroversiel støtte til Egypten

Mens Egypten svinger mellem fortsat militærdiktatur og øget demokrati, vil USA nu genoptage sin militære støtte til landet uden at stille krav om menneskerettigheder eller demokrati. En beslutning, der ikke vækker begejstring hos menneskeretsaktivister – og heller ikke hos mange egyptiske politikere, der helst ville have, at USA blandede sig udenom

At beskrive den amerikanske støtte, der er strømmet ind til den egyptiske stat – og i særdeleshed til det egyptiske militær – siden 1979 som vigtig, ville være en underdrivelse. Siden 1979, kort efter at Egypten og Israel indgik en fredsaftale i Camp David med USA’s hjælp, har USA udviklet sig til Egyptens vigtigste donor med gennemsnitligt to mia. dollar i årlig bistand, hvoraf langt den største del er gået til det egyptiske militær til gengæld for en strategisk alliance. Således modtog militæret i 2010 alene 3,3 mia. dollar i to portioner til henholdsvis drift og indkøb og til træning af sit personel. Men efterhånden som den folkelige opstand bredte sig i Egypten sidste år, flyttede panderynkerne hos de amerikanske myndigheder længere op i panden, i takt med at det blev mere og mere åbenlyst, at USA’s bistand kunne (og blev) anvendt mod demonstranter, der kæmpede for de frihedsrettigheder, USA officielt vil fremme.

Derfor satte USA i januar sin støtte til Egypten på hold, og indtil nu har støtten været suspenderet, mens verden har ventet på, hvordan det militære råd, der stadig regerer Egypten efter valget i slutningen af 2011, endte med at håndtere sit embede.

På trods af et nyt regelsæt fra den amerikanske kongres, der kræver, at den militære støtte kun kan udbetales til en regering, som lever op til række krav om basic freedom – ytringsfrihed, religionsfrihed og individets retssikkerhed – fortæller flere kilder i den amerikanske regering imidlertid, at USA vil genoptage støtten – sandsynligvis allerede i denne uge – af hensyn til »den nationale sikkerhed«, og dermed vil USA give afkald på et af de vigtigste pressionsmidler i forhold til den provisoriske egyptiske ledelse.

»At træffe en sådan beslutning vil underminere den modige kamp, det egyptiske folk fører for et samfund baseret på respekten for menneskerettigheder og rule of law,« udtalte en Amnesty International-repræsentant, Adotei Akwei, da nyheden kom frem, mens han kritiserede USA for at spille sig en trumf for at fremme demokrati og menneskerettigheder af hænde.

Retssag blev udsat

De amerikanske penge, der indtil nu hovedsageligt har været brugt til at støtte Egyptens regerende militærelite, er kontroversielle, uanset om de bliver brugt til at bevare status quo eller til rent faktisk at fremme demokrati. De tilbageholdte støttepenge menes at have spillet en ganske væsentlig rolle, da de egyptiske myndigheder valgte at udsætte en planlagt retssag mod en række vestlige demokrati-aktivister, der var blevet arresteret i Egypten, og ophæve de tilbageholdte amerikaneres udrejseforbud, hvilket forudsigeligt nok resulterede i, at udenlandske gæster tog benene på nakken, og et offentligt retsopgør med den udenlandske påvirkning af det postrevolutionære Egypten blev aflyst.

»Der er uenighed om, hvor stor en rolle den amerikanske støtte reelt betyder, men den er ikke særlig folkeligt populær og fjernede meget folkelig legitimitet fra Mubarak-styret, og det var også derfor, at militærrådet valgte at indlede retssagen; som klassisk populistisk propaganda, som imidlertid gik temmelig katastrofalt galt,« siger Rasmus Boserup, der er projektforsker ved DIIS og tidligere direktør for det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.

Beslutningen om at udsætte retssagen fik i den forgangne uge et flertal i det egyptiske parlament til at stille et mistillidsvotum til den egyptiske premierminister, Kamal al-Ganzouri, og til samtidig at kræve, at man i fremtiden siger nej til at modtage nogen form for økonomisk støtte fra USA, og at de ansvarlige for beslutningen om at lade amerikanerne slippe retsforfølges.

»Det er nu tydeligt for alle, at USA ikke har lært lektien af den egyptiske revolution,« sagde parlamentsformanden, Saad el-Katatni. »Vi vil aldrig acceptere, at organisationer infiltrerer Egypten og truer den nationale sikkerhed. Jeg opfordrer Kongressen og regeringen til at holde op med at optræde dobbeltmoralsk, når de beskæftiger sig med demokratisering, menneskerettigheder og national suverænitet.«

Har andre interesser

Det er imidlertid ikke udpræget sandsynligt, at parlamentets krav bliver opfyldt, fordi Egypten de facto stadig styres af et militærråd, hvis interesser peger i den stik modsatte retning. Men de rammer ned i midten af en debat, der både drejer sig om, hvordan magtbalancerne internt i det egyptiske samfund i fremtiden skal indrettes, og samtidig en diskussion om, hvordan Egypten i fremtiden geostrategisk skal placere sig efter Mubaraks fald, hvor både det mere eller mindre venskabelige forhold til Israel og en række andre strategiske alliancer på tværs af regionen er i spil.

Her vurderer Rasmus Boserup ikke, at revolutionen for alvor ændrer på balancen.

»Det er ikke mit indtryk, at militæret er interesseret i at bryde alliancen med USA. Det er sværere at se, hvordan resten af det politiske spektrum inklusive Det Muslimske Broderskab vil agere, men jeg tror, de i store træk vil videreføre den hidtidige geostrategiske politik og alliancen med USA og så indimellem kaste en luns til folket og udtale kritik af Israel,« siger mellemøstforskeren, der af samme årsag heller ikke ser nogen stor vilje bag de amerikanske udmeldinger om demokrati og menneskerettigheder:

»Der er ikke præcedens i Egypten for amerikansk pres, men spørgsmålet er også, hvor meget USA kan presse i situationen? USA’s politik er bundet op på regionale interesser, og hvis de skal vælge imellem at acceptere egyptisk militærs krænkelser eller at kompromittere israelsk sikkerhed, vil de altid vælge det første.«

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu